Planstrategi 19 - Kulturmiljø
Byrådet vil
-
Formidle kulturmiljøernes egenskaber
-
Udnytte kulturmiljøernes turistmæssige egenskaber til at fremme lokale erhverv
-
Udnytte bosætnings eller erhvervsmæssige egenskaber til at fremme tilflytning og styrke virksomhederne
-
Gennemføre en screening af de boligmiljøer, der kan betegnes som kulturmiljøer
@collapseHeadingElement>
Holstebro Kommune har i 2019 et tæt samarbejde med Arkitektskolen og Holstebro Kulturhistoriske Museer fået udarbejdet en rapport ”Screening af kulturmiljøer i Holstebro Kommune” Rapporten, der er udarbejdet ved hjælp af metoden SAK (screening af kulturmiljøer), indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, kort- og billedmateriale samt uddybende kulturmiljøanalyser for udvalgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderingen af det enkelte kulturmiljøs værdier og egenskaber.
@collapseHeadingElement>
Metoden tager afsæt i at kulturmiljøets værdier skal være aflæselige i dag og baserer sig på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest:
- Kulturhistorisk værdi: Vurdering af kulturmiljøets historiske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi.
- Arkitektonisk værdi: Vurdering af kulturmiljøets rumlige, formmæssige og arkitektoniske kvaliteter.
- Integritetsværdi: Vurdering af kulturmiljøets helhed og sammenhæng.
Kulturmiljøets egenskaber er en indikator for iboende egenskaber ved et kulturmiljø. Kulturmiljøets egenskaber vurderes ud fra følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest:
- Turisme: Vurdering af kulturmiljøets særlige egenskaber, der kan fremme turisme og/eller turismerelateret virksomhed.
- Bosætning: Vurdering af kulturmiljøets særlige egenskaber, der kan rumme bosætning og/eller være en ressource for tilflytning.
- Erhverv: Vurdering af kulturmiljøets særlige egenskaber, der kan rumme og/eller være en ressource for virksomheder og erhverv.
- Kulturformidling: Vurdering af kulturmiljøets særlige egenskaber inden for formidling.
Udpegede kulturmiljøer
Ved hjælp af SAK-metoden, der er beskrevet ovenfor, er der udpeget 43 kulturmiljøer i Holstebro Kommune – heraf 5 udvalgte kulturmiljøer: Thorsminde, Nørre Vosborg, Helmklink Fjordhavn og Holstebro Sygehus.
Der er betydeligt flere screenede kulturmiljøer end der er udpeget i Kommuneplan 2017. En del af kulturmiljøerne er dog identiske med de kulturmiljøer, der er udpeget i Kommuneplan 2017, men der er også udpeget kulturmiljøer i Kommuneplan 2017, som ikke er med i den nye screening.
Screeningen af kulturmiljøer er ikke tilendebragt, da der i Holstebro by er flere boligmiljøer, der må betegnes som kulturmiljøer. Screeningen af disse miljøer vil blive foretaget på et senere tidspunkt.
@collapseHeadingElement>
Temaet om kulturmiljøer skal revideres i den nye kommuneplan. Den nye screening vil sammen med de eksisterende udpegninger i Kommuneplan 2017 danne grundlaget for udpegninger i den nye kommuneplan. I den nye kommuneplan vil der blive brugt kræfter på at være skarp i definition og sprog - der tages bl.a. udgangspunkt i Slots- og Kulturstyrelsen definitioner og terminologi.
@collapseHeadingElement>
Holstebro – erhverv, handel og kultur
- Gågader – handelsgader i Holstebro
- Danmarksgade og Nygade
- Holstebro Rådhus og Bibliotek
- Holstebro Sygehus
- Færchs Tobaksfabrik
- Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum
- Slagteriet
- Holstebro Banegård
- Birns Jernstøberi
- Nørrelandskirken og Huset for Kunst & Design
- Holstebro Kaserne
Holstebro - vand, grønt og rekreativt
- Friluftsbadet
- Lystanlægget
- Ålund kolonihaveforening
- Vandkraftsøen
- Tvis Kloster og Mølle
- Sir Lyngbjerge
- Ellebæk, parcelhuskvarter
Vesterhav og Nissum Fjord
- Thorsminde
- Bjerghuse
- Vester Husby
- Helmklink Havn
- Nr. Fjand Havn
- Sandholm Havn
- Feldsted Havn
- Kloster Havn
- Kytterup Havn, Fiskerhuse/Fjordvejen
Ulfborg og Vemb med opland
- Ulfborg
- Ulfborg Kirkeby
- Tvindskolerne med Tvindmøllen
- Pallisbjerg
- Udstrup Hovedgård
- Vemb
- Skærum Mølle
- Nørre Vosborg
Vinderup med opland
- Vinderup
- Handbjerg Hovgaard
- Rydhave Slot
- Sevel
- Sevel Kalkværk
- Stubber Kloster
- Borbjerg Mølle