Planstrategi 19 - Mobilitet og infrastruktur

Byrådet vil

  • Sikre et velfungerende trafiksystem både for den individuelle trafik –og den kollektive trafik

  • Arbejde for at den kollektive trafik skal være et effektivt, stabilt og driftssikkert transporttilbud, der inviterer til at antallet af brugere øges

  • Arbejde for, at den sidste strækning motortrafikvej nordøst om Herning opgraderes til motorvej

  • Arbejde for trafikløsninger i midtbyen der fører til mindre biltrafik og flere lette trafikanter, herunder omdannelse af den indre ring til en bygade med sikre forbindelser på tværs

  • Skabe plads til den tætte, funktionsrige og grønne by ved at koncentrere parkering i strategisk placerede p-huse

  • Prioritere et sammenhængende cykeltrafiknet, som forbinder byer, sommerhusområder m.v. med fritids- og naturområder og medvirker til afmærkning af et nationalt, regionalt og lokalt cykelrutenet

Holstebromotorvejen

Fremtidens bytrafik er inde i en kraftig udvikling med ændrende trafikmønstre, selvkørende biler, el-løbehjul og større fokus på bæredygtig mobilitet. vil formentlig udvikle sig radikalt og kan ikke forudsiges. Derfor er det vigtigt, at vi både løser det nuværende behov og sikrer muligheden for tilpasning til et fremtidigt behov.

Med fokus på sikkerhed og fremkommelighed skal der arbejdes på løsninger, der fører til mindre biltrafik og flere lette trafikanter i bymidten.

Mere cykeltrafik i bymidten

For at øge andelen af cykeltrafik i og til bymidten skal forholdene for cyklister forbedres. Der skal skabes mere plads til cykeltrafikforbindelser til midtbyen og de skal synliggøres. Cykelforbindelser på tværs af bymidtens fodgængermiljø skal styrkes. Supercykelstier kan være med til at ændre transportvaner fra biltransport til cykeltransport. Cykelparkering og -service skal også forbedres.

Den indre ring som bygade

Samtidig med at byen inden for den indre ringen fortættes, udvikles byen også uden for ringen og dele af bylivet rækker allerede ud over den trafikerede indre ring, f.eks. Slagterigrunden og Sygehusgrunden.

Det betyder, at især Sønderbrogade og Enghavevej i fremtiden bliver bygader, hvor der skal skabes større sikkerhed for gående og cykeltrafikken bl.a. gennem styrkelse af forbindelserne på tværs. Grønne løsninger skal skabe rekreative byrum hvor det er trygt at færdes – løsninger der virker hastighedsdæmpende.

Styrkelsen af tværgående forbindelser vil påvirke biltrafikken til at finde andre veje og den ydre ring / Ringvejen inddrages dermed på længere sigt som en del af bymidtens vejnet.

Parkering for biler

Gode muligheder for at parkere i Holstebros bymidte er væsentlig for både gæster og midtbyens beboere, samt handels- og kulturlivet. Men p-pladserne lægger beslag på store arealer, som man kunne ønske at anvende til f.eks. grønne byrum og bebyggelse.

For at kunne udvikle bymidten og tilføre kvalitet, nye boliger og funktioner er det derfor vigtigt hele tiden at optimere anvendelsen af p-pladser og på sigt at koncentrere parkering i strategisk placerede p-huse i fornuftig afstand af bymidtens funktioner.

Der skal arbejdes med en parkeringsstrategi der omfatter p-søgesystem og parkeringsnormer for bymidten – med udgangspunkt i en parkeringstælling og –analyse. Der skal udpeges egnede placeringer for p-huse, der skal indtænkes i den tætte og grønne by.

Det er vigtigt, at centerbyer og de mindre byer/landsbyer får mulighed for at udvikle sig trafikalt, så der også sikres fremdrift i oplandet og ikke kun i Holstebro by.

Trafiksikkerhed, fremkommelighed og blandede trafikformer kan også i de mindre byer være med til at skabe ramme der kan styrke og udvikle byerne på en hensigtsmæssig måde.

Kollektiv trafik er, for en del af omegns byerne, en vigtig parameter i at få hverdagen til at hænge sammen. Der er ofte brug for transport til og fra skole samt til fritidsaktiviteter.

Det er vigtigt at udbygningen af vejnettet samt stierne følger med i oplandet, for at sikre en velfungerende infrastruktur på tværs af Holstebro Kommune. Der bør også tænkes i parkeringspladser forbeholdt delebiler samt etablering af el-lade standere i sommerhus områderne og ved nye boligområder.

Holstebro Kommune forbindes til omegnskommunerne via jernbanenettet og den regionale bustrafik.

Holstebro by betjenes af 10 bybuslinjer i dagtimerne og om lørdagen. Om aftenen betjenes Holstebro by af Flekstur, som skal bestilles. 

Busruterne vurderes løbende i forhold til afgangs frekvenser og ruteforløbet. Holstebro Kommune vil videreudvikle og optimere tilbuddene om kollektiv trafik i takt med at udviklingen i behovet ændre sig.

Vejnettet

Holstebromotorvejen har skabt et nyt trafikmønster og nye udviklingsmuligheder for Holstebro By. Det er nu muligt at pendle ind og ud til byen fra et langt større opland end tidligere.

Motorvejen har flyttet trafik væk fra bl.a. Ringvejen, men også understreget vigtigheden af de forbindelsesveje, der forbinder midtbyen med motorvejen.

Vejnettet skal løbende tilpasses de nye behov og trafikvaner.

Det kommunale vejnet i Holstebro Kommune udgør ca. 1050 km hvoraf ca. 920 km er asfaltveje.

Mobilitet indeholder i høj grad et samspil mellem mange forskellige transportformer: gang, cykel, bus, tog, bil, delebiler og flextur. Det stiller krav til både den kollektive trafik og til den trafikale og digitale infrastruktur. En mobilitetstrategi skal danne grundlag for hvordan dette samspil vil foregå i praksis.

Holstebro Kommune har ca. 200 km cykelsti i hele kommunen, og der arbejdes stadig fokuseret på at forbinde kommunen fra vest til øst med cykelsti.

Cykelstier er ligeledes med til at åbne for at skolebørn har mulighed for at færdes sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter.

Ude i Kommunen er der flere mindre stier, som har stor betydning for borgerne i områderne, da dette sikre let adgang til natur og grønne områder, samt er med til at sikre en sikker passage til øvrige stier og veje.

Thorsminde Havn var indtil 2011 stats havn, hvorefter Holstebro Kommune overtog ejerskabet af havnen. Thorsminde Havn er den aktiv fiskerihavn med egen auktion og bliver i stor udstrækning også brugt af lystfiskere både i fjorden og på havet.

Danmarks nyeste havmøllepark kommer til at ligge i Nordsøen ud for Nissum Fjord og bliver den hidtil største med en kapacitet på 800 MW. Efter planen skal den stå klar i 2024-27. Møllerne skal stilles op minimum 20 km ud for Thorsminde og vil kunne forsyne omkring 800.000 husstande med strøm. Med den korte afstand satser Holstebro Kommune på Thorsminde som servicehavn til vindmølleparken.

Holstebro Kommune er også en del af ejer kredsen i Struer Havn. Havnen er ejet af et kommunalt fællesskab mellem Holstebro og Struer Kommuner. Struer Havn er Limfjordens største lystbådehavn. Som trafikhavn tilbyder Struer Havn en alternativ og for nogle mere hensigtsmæssig transport rute for midt- og vestjyske virksomheder via søvejen frem for vejnettet.

Holstebro Kommune forbindes bl.a. til omegns kommunerne via jernbanenettet. Jernbanenettet anvendes i dag fortrinsvis til passagertransport, dog er der stadig enkle korridorer lagt ind til godstransport mellem Holstebro/Thyborøn – Esbjerg.Det er vigtigt at jernbanenettet også i fremtiden er i stand til at levere et højt serviceniveau som del af en kollektiv trafikløsning.

Indspillet til infrastrukturkommissionen omfatter også et ønske om en opgradering af jernbanenettet i den midtjyske region, hvilket bl.a. omfatter jernbanestrækningen, Vejle – Holstebro – Struer. Der skal arbejdes for en forbedret togdrift, så afstanden – i tid – forkortes til Hovedstadsområdet og det østjyske bybånd. De kollektive trafiksystemer skal samordnes, gøres gennemskuelig og der skal være højere frekvens, bedre stationer og servicefaciliteter.

Planerne for Bane Danmark indbefatter ikke at strækningen fra Vejle til Struer elektrificeres som de øvrige hovedstrækninger. Det betyder, at Nordvestjylland og Holstebro by mister den direkte togforbindelse til København. Holstebro og de øvrige nordvestjyske kommuner vil fortsat arbejde for en opgradering, herunder en elektrificering af strækningen Vejle – Holstebro – Struer.

Planlægningen af person- og godstransporten skal sikre, at det foregår på et bæredygtigt grundlag. På regionalt niveau vil kommunen støtte arbejdet med at en større del af transportenergien dækkes af vedvarende energi.

Holstebro og de øvrige nordvestjyske kommuner fortsat arbejde for en opgradering, herunder en elektrificering af strækningen Vejle – Holstebro – Struer.

Planlægningen af person- og godstransporten skal sikre, at det foregår på et bæredygtigt grundlag. På regionalt niveau vil kommunen støtte arbejdet med at en større del af transportenergien dækkes af vedvarende energi.

Midtjyllands Lufthavn er beliggende i Karup midtvejs mellem Holstebro og Viborg.

Holstebro Kommune er, sammen med 7 andre kommuner, en del af ejerkredsen i Midtjyllands Lufthavn.

Holstebro Kommune betjener Midtjyllands Lufthavn med Fleksbus.

keyboard_arrow_up