Definitioner

Definitioner

Det brede sundhedsbegreb

”Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed”, kilde WHO. 

Mennesket eksisterer i en kulturel, økonomisk og social sammenhæng og derfor altid påvirkes herfra. Nutidens sundhedsproblemer er derfor forankrede i de samfundsmæssige strukturer, der omgiver os. Det betyder, at livstilen og dens sundhedsmæssige konsekvenser ikke kan behandles uafhængigt af levevilkårene i den pædagogiske proces, og at en given intervention derfor både må rettes mod livsstil og levekår.

Mental sundhed

”En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”, kilde Sundhedsstyrelsen.

”… lagt vægt på mental sundhed som et positivt begreb, som rummer mere end fravær af psykisk sygdom. Det er også centralt, at mental sundhed ses som en tilstand, der i en vis forstand går på tværs af sygdom. det er således muligt at have god mental sundhed, selvom man er syg. Ligesom det er muligt at være rask, selvom man har dårlig mental sundhed. Kilde, Forebyggelsespakken Mental sundhed.

Kommune

Kommune betyder ”fælles”. Kommune skal skabe rammerne for demokrati og fællesskab. Kilde Den Danske Ordbog.

Social ulighed

At mennesker med forskellig social position : 

  • har forskellig sundhedstilstand pga. forskellig udsættelse for risiko i sundhedsvaner og levevilkår samt forskellig sårbarhed 
  • oplever forskellige sociale konsekvenser af dårligt helbred; marginalisering, arbejdsmarkedstilknytning, rehabilitering samt brug af og behandling i sundhedsvæsenet 

Social position > forskelle i erhverv, indkomst og uddannelse samt regionale og etniske forskelle, Kilde KL -Center for forebyggelse i praksis.

Tre ulighedsbegreber

Der er tre ulighedsbegreber, der skal holdes adskilt:

1. ulighed i adgangen til sundhedsydelser
2. ulighed i forbruget af sundhedsydelser
3. ulighed i sundhed (fx sygdomsforekomst, middellevetid).

keyboard_arrow_up