Hav og fjord

Holstebro Kommune afgrænses mod vest af Vesterhavet, som via Thorsminde danner opland til Nissum Fjord.

Mod nord afgrænses kommunen af Venø Bugt, som er en del af Limfjorden. Den sydligste del af kommunen afvander via Madum Å til Stadil og Ringkøbing Fjorde.

Vigtige biotoper

• Bælter med Ålegræs og andre undervandsplanter.
• Stenrev.
• Strandenge.
• Rørskove.
 

Udfordring

Mulig løsning

For høje næringsstofbelastninger til kommunens fjord- og havområder er den væsentligste årsag til en dårlig miljøtilstand.

Vi fortsætter indsatsen ved bl.a. spildevandsplanen, hvor der sættes ind overfor overløb, ligesom der foretages en indsats overfor punktkildeforurening i både land og by. I forbindelse med udbygning af byer gøres der i dag en stor og stadig større indsats for håndtering af overfladevand m.v.

Etablering af kvælstofvådområder og udtagning af lavbundsområder kan mindske påvirkningen af fjorde med næringsstoffer

Stabile forhold i fjordene er et vigtigt parameter for at skabe forbedringer. Slusepraksis i Nissum Fjord kan sikre en stabil lav salinitet i fjorden, der vil skabe grobund for, at der udvikles et robust undervandsplantesamfund, som er tilpasset den generelt høje ferskvandsafstrømning fra fjordoplandet. 
Forbedringer af biotoper.  

Etablering af strukturer som f.eks. stenrev kan medvirke til at skabe grobund for dyre- og plantesamfund. 

Retablere vegetationsbælter og vegetationsbede.

Engarealer mv. til fugle

Med stigende vandstande i havområderne vil eksisterende naturlige oversvømmelsesområder blive flyttet længere ind i landskabet. 

Etablering af nye strandenge og rørskove kræver en langsigtet planlægning, der vil kunne sikre genskabelse/fast¬holdelse af naturlige oversvømmelsesområder i de tilgrænsende kystområder. Det vil også kunne skabe synergi i en generel klimatilpasningsplanlægning. 

Genetablere strandenge i inddigede områder.

 

Både fjordene, Vesterhavet ud for Thorsminde og dele af Venø Bugt er omfattet af international beskyttelse som Natura 2000 områder.

Fjordene samt Vestkysten har store rekreative værdier for både turister, tilrejsende og lokale brugere samt erhvervsmæssige interesser. Aktiviteter som badning, fiskeri, vandring/gåture og forskellige former for sejlads er udbredt og i vækst.

De Danske hav- og fjordområder har generelt en dårlig miljøtilstand. Årsagen er, at deres økologiske balance er forringet grundet årtiers forurening med især næringsstoffer. I de indre dele af fjordene ses også en ophobning af næringsstoffer i bundmaterialet, der medvirker til at fastholde en dårlig miljøtilstand.

Siden 1986 er der gennemført en væsentlig indsats på især punktkildeområdet gennem meget store investeringer i forbedret rensning af spildevand. Udvaskningen fra landbruget er blevet reduceret i samme periode, men Vandplanerne peger på, at der er behov for yderligere reduktioner.

Stabile forhold i fjordene er et vigtigt parameter for at skabe forbedringer, da store udsving i salinitet (saltindholdet) er til ugunst i forhold til at sikre robuste samfund af undervandsplanter. Andre parametre som manglende undervandsplantesamfund og manglende struktur i form af stenrev øger også risikoen for, at sand frit kan flyttes rundt langs bunden til skade for opvækst af nye spæde plantesamfund, samt reducerer levesteder og opvækstområder for dyr- og planter. 

Med stigende vandstande i havområderne vil eksisterende naturlige oversvømmelsesområder og -strandenge blive flyttet længere ind i landskabet. Strandengene er vigtige opvækstområder og levesteder for en unik flora og fauna. Områderne er endvidere vigtige træk– og rasteområder for tusindvis af fugle fra nord.