Kommunens plantager

Holstebro kommune har de seneste 20-30 år arbejdet hen imod mere variation i skovbilledet og øget andelen af hjemmehørende arter i de kommunale skove. Det har primært tjent 3 formål: 
• At øge biodiversiteten.
• At klimasikre og gøre skovene mere stormstabile. 
• At sikre bæredygtig drift.

Udfordring

Mulig løsning

I traditionel skovdrift kan det være en udfordring at sikre fysisk variation og konkrete levesteder (biotoper) til f.eks. insekter, svampe, fugle m.v.


Udpege, bevare og beskytte 

  • Redetræer
  • Hule træer
  • Livstræer 
  • Højstubbe
  • Veterantræer

Ovenstående kan delvis hjælpes på vej ved udtyndinger, topkapning eller sprængning.

Øge mængden af dødt ved (grene, stammer mv.) i skovbunden. 

Andelen af ikke-hjemmehørende arter (f.eks. gran) i plantagerne er høj. Biodiversiteten i disse skove er mindre, da der er færre arter tilknyttet disse.  Andelen af hjemmehørende arter kan øges ved f.eks. at:
  • Underplante i f.eks. granbevoksninger med hjemmehørende arter, for at ændre fordelingen. 
  • Løbende tynde for hjemmehørende arter så fordelingen ændres med tiden.
Tætte skove kan lukke sollys og varme ude fra skovbunden, det døde ved, stendiger og lignende og gøre disse mindre egnede som levesteder.   

Skabe overblik over jord- og stendiger samt deres tilstand.
Fældning af skyggetræer 

Sikre lysbrønde i de tætteste bevoksninger, så den fysiske variation i skoven øges. 

Sikre lys- og varmetilgang til skovbunden/det døde ved.

Forbedring af den naturlige hydrologi i skovene kan lokalt give udfordringer i forhold til naboer og publikum. 

Lade grøfter blive fyldt naturligt op hvor det er muligt. 

Tilkastning af grøfter.

Det kan være nødvendigt at dræne eller rørlægge lokalt

Manglende fysiske forstyrrelser.

Foretage afgræsning med større dyr (heste, køer mm.).

Sikre andre forstyrrelser der kan skabe lys og luft til skovbunden og give mulighed for fremspiring af urter og planter mm. (f.eks. kørsel med maskiner, harvning mm).

Mere viden om biodiversiteten i skoven. Det er generelt en udfordring at man ikke har overblik over, hvorvidt de forskellige tiltag virker efter hensigten. For at kunne sikre det er det nødvendigt at kende udgangspunktet.  Registreringer af biodiversitet og levesteder (redetræer, døde træer, dødt ved, biotoper, arter mv.) i skovene ved brug af ekstern hjælp eller kommunens egne folk.
De urørte skovarealer der er udpeget, er i nogen omfang under tilgroning med f.eks. contortafyr. Tilgroningen mindsker biodiversiteten.

De urørte skovarealer der er udpeget, er i nogen omfang under tilgroning med f.eSikre lange indfasningsperioder (+20 år, hvor der vurderes behov herfor. 

Sikre at de urørte skovarealer er og bliver udpeget på de mest optimale lokaliteter, på baggrund af udpegningsgrundlaget for urørt skov. Foretage eventuelle plejetiltag for at undgå tilgroning med uønskede træarter som f.eks. contortafyr, sitkagran eller rødgran, og dermed sikre en mere hjemmehørende artssammensætning.  
ks. contortafyr. Tilgroningen mindsker biodiversiteten.

Invasive arter er lokalt en udfordring. Invasive arter har negative konsekvenser for den naturlige biodiversitet. Set i sammenhæng med biodiversitet vil mange af de træarter der er indført, f.eks. contorta, sitkagran og rødgran, specielt i de urørte skovarealer optræde invasivt (jf. tætte/urørte skove). Iværksættelse af bekæmpelse af invasive arter. 
Dette kan fx ske ved ringning af frøspredningstræer (glansbladet hæg) eller ved afdækning med plastik, bortgravning eller ved kemisk bekæmpelse (japansk pileurt).
Mange af de kommunalt ejede plantager ligger bynært, og de benyttes i høj grad af borgerne til rekreative formål. Det kan være en udfordring at sikre biodiversiteten i nogle områder pga. publikumsaktiviteter. Kortlægge bevaringsværdige biotoper eller beskyttede elementer i skovene for derved at tage aktivt stilling til, hvilke aktiviteter man vil have hvor, samt hvor man ikke ønsker mange publikumsaktiviteter, så der aktivt tages stilling til balancen mellem benyttelse/beskyttelse.

Status og værdier

Holstebro kommune ejer 1440 ha skov , som er fordelt på 34 lokaliteter, i størrelsen 2 ha – 250 ha. 

Pr.  2021 udgør andelen af løvskov 392 ha, mens resten er fordelt på 706 ha nåleskov og 342 ha åbne arealer. En del af nåletræsbevoksningerne er under konvertering/omlægning, således at andelen af løvskov med tiden vil blive forøget. Andelen af løvskov udgør i øjeblikket ca. 35% af det samlede bevoksede areal. 

Skovene er omfattet af Skovloven og rammerne i Danmarks nationale skovprogram. Skovloven har til formål at bevare de danske skove, fremme bæredygtig drift af skovene og samtidigt medvirke til at forøge skovarealet. Derudover skal loven sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses.

Danmarks nationale skovprogram (2018) sætter en kurs for bæredygtig skovforvaltning, der sikrer god balance mellem benyttelse og beskyttelse og understøtter skovens mange forskellige funktioner. Programmet gælder for alle skove i Danmark, både de offentlige og de privatejede. 

Holstebro kommunes skove er PEFC-certificeret. I forbindelse med certificeringen er der udlagt 120 ha biodiversitetsarealer, hvor det primære driftsformål er biodiversitet. Biodiversitetsarealerne udgør overvejende naturarealer der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven (§3-arealer). Ud over biodiversitetsarealerne er der udlagt 152 ha til urørt skov, svarende til 10% af det samlede areal. De er ikke en del af PEFC-ordningen, men behandles som urørt. Det betyder at ca. 34 % af Holstebro kommunes skove er omlagt fra traditionelle skovdriftsarealer til arealer med større fokus på biodiversitets- og kulturformål.

Den årlige tilvækst i kommunens skove er beregnet til ca. 7.000 m3. Heraf fældes ca. 1.500 m3 træ om året, hvorved den årlige nettotilvækst bliver ca. 5.500 m3.