”Hjælp dit ængstelige barn” er et vejledningsforløb for forældre, der har et barn i alderen 6 til 17 år med ængstelig adfærd eller en tendens til at bekymre sig unødigt.
Hjælp dit ængstelige barn
addHvad går indsatsen ud på?
Vejledningsforløbet tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og varetages af to psykologer. Formålet med forløbet er, at I får større viden om angst og ængstelig adfærd samt redskaber til at håndtere og nedbringe den ængstelige adfærd.
Forløbet strækker sig over fem gange, hvor I deltager i en gruppe på i alt seks forældrepar. Med udgangspunkt i jeres konkrete oplevelser og behov, vil vi sammen lægge planer for hjemmearbejdet. Der vil være forskellige øvelser, som både er for jer som forældre og for jeres barn.
Der vil være en del læsning til hver session.
Derudover tilbydes jeres barn lærere vejledning som en naturlig opfølgning på et forløb i Hjælp dit ængstelige barn.
addTegn på problematikker, som indsatsen retter sig imod
Ængstelighed viser sig ofte ved, at barnet:
- let bliver bekymret og tænker meget på hvad der kan ”gå galt”.
- stiller mange spørgsmål, og kræver megen beroligelse.
- foretrækker at være sammen med personer de kender godt.
- holder sig tæt til forældrene, når I færdes uden for hjemmet.
- klager over f.eks. hoved- og mavepine.
- kan have svært ved at falde i søvn pga. ængstelige tanker.
- undgår uvante eller vanskelige situationer f.eks. ved at finde på undskyldninger eller ”blive syge”.
addHvordan kommer I med?
Inden opstart af nye behandlingsforløb annonceres på Holstebro Kommunes hjemmeside, i lokalavisen og på SkoleIntra hvordan og hvornår der kan ansøges. Vi starter hold forår og efterår.
Når I ansøger, skal I indsende en kort beskrivelse af barnets eller den unges problem og symptomer (ca. ½ side). Hvis jeres barn skønnes inden for målgruppen, vil I blive indkaldt til en forsamtale. Da det er usikkert, hvor mange henvendelser der kommer, kan det ikke garanteres, at alle i målgruppen tilbydes forsamtale og behandling.
Der kræves ingen henvisning fra læge eller andre fagprofessionelle.
addPraktiske oplysninger
Forløbene finder sted på hverdagseftermiddage i tidsrummet 14.30 til 16.30 med to uger imellem hver session.
addKontaktpersoner
Psykolog Berit Sauer, 9611 5283
berit.sauer@holstebro.dk
Ergoterapeut og faglig projektleder Iben Bjerg Hollesen, 9611 5280
iben.bjerg.hollesen@holstebro.dk
Børn og Unge
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Borregårdsvej 9
7500 Holstebro
Telefontid:
mandag - onsdag kl. 9.00 - 12.00
torsdag kl. 13.00 - 15.00
Psykologer og talehørekonsulenter:
fredag kl. 8.00 - 9.00
Ergoterapeuten:
mandag kl. 10.30 - 11.30