Teatermøder
Børnene hos dagplejere, vuggestuer og børnehaver i Holstebro Kommune er selv aktive og en vigtig del af historien, når de får besøg af kunstnere fra Nordisk Teaterlaboratorium / Odin Teatret.
Teater i børnehøjde
Børnekulturgruppen i Holstebro Kommune og Nordisk Teaterlaboratorium / Odin Teatret har fået 551.000 kr. af Kulturministeriet til projektet "Teatermøder i børnehøjde - kultur for og med børn i daginstitutioner".
800 børn i alderen 0-6 år, 200 pædagoger og 30 scenekunstnere fra ind- og udland skal de næste tre år give hinanden kulturoplevelser gennem teatermøder med 'byttehandler', hvor børnenes bidrag er ligeså meget værd som de professionelles.
Alle dagtilbud i kommunen er med, og teatermøderne kommer til at foregå i børnenes velkendte hverdagsrammer.
God start på kulturlivet
Når scenekunst er en leg, får kommunens mindste borgere en god start på kulturlivet.
Det er idéen i projekt "Teatermøder i børnehøjde - kultur for og med børn i daginstitutioner".
Inden længe får børneinstitutionerne mulighed for at tilmelde sig et teatermøde-forløb.
Det indebærer rent praktisk et formøde med kunstneren og to møder i institutionen, hvor børnene og kunstneren arbejder sammen. Det kan f.eks. være at lave remedier eller på anden måde deltage aktivt i historien.
Kontakt
BørneKulturgruppen
Kunst og Kultur
Tlf. 96117533
Mail: kultur@holstebro.dk