Byrådet afsætter årligt midler, som er øremærket kulturelle aktiviteter i Holstebro Kommune.
Midlerne kan ansøges, og det er Kultur- og Fritidsudvalget, som tager stilling til, hvorvidt ansøger får tilskud.
Formålet med midlerne er
- At fremme et mangfoldigt og bredt udbud af kunst og kultur til borgerne
- At understøtte og udvikle Holstebro Kommunes kulturliv
Hvad kan der søges til?
- Enkeltstående arrangementer og aktiviteter indenfor kunst og kulturområdet
- Initiativer og projekter, som bidrager til en fortsat udvikling af kulturlivet i Holstebro Kommune
Der gives som udgangspunkt ikke tilskud til
- daglig drift
- rejser
- udgivelser, f.eks. film, bøger m.v.
- TV spots og reklamer
- allerede afholdte arrangementer og opståede underskud som følge af arrangementer
- privatpersoner
- rent kommercielle aktører, f.eks. butikker, festarrangører m.v.
Der skal normalt være offentlig adgang.
Hvem kan søge?
Alle med relevans for kulturlivet i Holstebro Kommune.
Ansøgningsfrister
Ansøgninger kan løbende indsendes, men skal være Kultur og Fritid i hænde, inden projektet afvikles.
Ansøgninger til kulturelle foreningers aktiviteter indkaldes årligt i august/september via annoncering og på hjemmesiden.
Afgørelse
Når Kultur og Fritid har modtaget din ansøgning, får du tilsendt en kvittering med besked om, hvornår din ansøgning kan forventes at blive behandlet af Kultur- og Fritidsudvalget. Herefter kan du forvente et svar.
Hvis du er interesseret i at følge ansøgningers behandling på Kultur- og Fritidsudvalgets åbne møde, kan du abonnere på Kultur- og Fritidsudvalgets dagsorden og referater.
Udbetaling
Kultur og Fritid udbetaler det bevilgede tilskud til det oplyste CVR-nr./CPR-nr., når du har anmodet om dette.
Med et tilsagn er du forpligtet til at indsende et regnskab.
Det er en forudsætning for at modtage tilskud, at der ikke drives politisk eller religiøs virksomhed i tilknytning til arrangementet ud over det, som eventuelt er beskrevet i ansøgningen.
Vi forventer, at der i forbindelse med arrangementer - for eksempel i programmer og lignende - gøres opmærksom på, at Holstebro Kommune yder tilskud til det.