Referat

fra møde i

Byrådet

Referat åben

Mødedato 19. januar 2010

Mødetidspunkt 17.00

Mødelokale Byrådssalen

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Mødet hævet kl. 18.00

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Endelig konstituering. 3

2......... Udpegning af nyt integrationsråd 2009. 5

3......... Tegningsberettigede i forbindelse med køb, salg og pantsætning af kommunens ejendomme  6

4......... Digital Tinglysning - bemyndigelser 7

5......... Fastsættelse af udvalgsvederlag. 8

6......... Mødekalender for byråd og fagudvalg - 2010. 10

7......... Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Rolf Krake Skolen. 11

Lukket del 12

8......... Sag på dagsordenen. 12

9......... Køb. 13

10...... Kontrakt 14

 


Åben del

1.         Endelig konstituering

043192-2009

 

Sagsfremstilling

MB - BY

På grund af den uafklarede politiske situation forud for det konstituerende møde den 8. december 2009, blev der på dette møde reelt kun taget stilling til valg af borgmester, 1. og 2. viceborgmester samt valg af byrådsmedlemmer til økonomiudvalg, stående udvalg og det særlige Børn- og Ungeudvalg (Tvangsfjernelsesudvalget).

Til mødet forelå tillige et meget ufuldstændigt forslag til udpegning af medlemmer til diverse bestyrelser, råd og nævn, som byrådet derfor reelt ikke kunne forholde sig til. Det er imidlertid ikke noget krav, at Byrådet på det kontstituerende møde udpeger medlemmer til diverse bestyrelser, råd og nævn, men da sekretariaterne for flere af disse bestyrelser, råd og nævn har indkaldt til konstituerende møder, haster det meget med at få sat navne på de poster Byrådet skal besætte.

Siden mødet den 8. december har Venstre bedt om at få godkendt følgende omkonstituering i forhold til det Byrådet besluttede på det konstituerende møde:

- at Anders G. Jacobsen udtræder af Udvalget for Børn og Unge, og erstattes af Mathilde Traberg,

- at Mathilde Traberg udtræder af Arbejdsmarkedsudvalget og erstattes af Anders G. Jacobsen, og

- at Mathilde Traberg udtræder af Tvangsfjernelsesudvalget (§18) og erstattes af Holger Hedegaard

Siden det konstituerende møde har de politiske partier arbejdet videre med at komme med forslag til at få besat de poster i de bestyrelser, råd og nævn, Byrådet skal eller har accepteret at besætte.

Resultatet af dette arbejde fremgår af medsendte bilag. Som det fremgår af dette bilag, mangler der fortsat forslag til navne til enkelte poster. Der hvor en post alene er angivet med en streg betyder, at der mangler at blive udpeget en person.

 

Indstilling

Det indstilles

at Byrådet godkender den af Venstre foreslåede omkonstituering,

at Byrådet godkender udpegningen af de personer til diverse bestyrelser, råd og nævn, der er anført i medsendte bilag som forslag,

at Byrådet på mødet udpeger de resterende personer til de poster, hvor der i bilaget ikke er anført nogen person, eller hvor det ikke foreslås, at udpegningen skal ske af et fagudvalg.

 

Supplerende oplysninger

Da det på det konstituerende møde kunne konstateres, at der kun er en valggruppe, har administrationen ingen mulighed for at oplyse, hvilket parti eller gruppe, der mangler at udpege - det må bero på en aftale mellem byrådets partier, hvem der skal besætte de enkelte manglende poster.

 

Beslutning

 

Den af Venstre foreslåede omkonstituering godkendtes.

 

Til Syrach Larsens Plantage udpeges Gerthie Betak Rasmussen (B), Lundsvej 1, Handbjerg, 7830 Vinderup.

 

De personer, der i bilag udleveret på mødet, er foreslået til diverse bestyrelser, råd og nævn, blev udpeget til de foreslåede poster.

 

Det godkendtes, at de fagudvalg, der i bilaget foreslås bemyndiget til at udpege personer til diverse poster, blev bemyndiget hertil.

 

Desuden besluttedes at Arne Nielsen fortsætter som Holstebro Kommunes repræsentant i Turistgruppen Vestjylland.

 

 

Bilag

Forslag af 11. januar 2010 til hvilke personer, der skal udpeges til diverse bestyrelser, råd og nævn

Bestyrelser, kommissioner, råd og nævn pr. 1. januar 2010


2.         Udpegning af nyt integrationsråd 2009

015364-2009

 

Sagsfremstilling

HB/AMH - AMU - BY

Byrådet godkendte på sit møde den 15. september 2009 ændret procedure for nedsættelse af det nye integrationsråd, som skal virke i perioden 2010-2013. Rådet sammensættes fremover ved udpegning, og vil, som i dag, bestå af 11 medlemmer, hvoraf 7 udpeges på grundlag af ansøgningsproceduren. Desuden udpeges et medlem af Det Lokale Beskæftigelsesråd, et medlem af Skolebestyrelserne samt 2 medlemmer af Byrådet.

Der har i løbet af september/oktober været afholdt 4 informationsmøder i hhv. Ulfborg, Vinderup og Holstebro med information om udpegningen. Ved ansøgningsfristens udløb den 1. november er der indkommet 13 ansøgninger, som er behandlet af en udpegningsgruppe. Udpegningsgruppens forslag til medlemmer af det nye integrationsråd medsendes som bilag.

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Tidligere beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget den 11. november 2009 kl. 13.00

På mødet blev omdelt udpegningsudvalgets forslag til de udpegede medlemmer og suppleanter af integrationsrådet fra 2010. Udvalget tilslutter sig indstillingen, som sendes videre til endelig beslutning i det nye byråd på det første møde i 2010. Der sendes svarbreve til alle ansøgere om udvalgets indstilling til Byrådet.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Bilag

Forslag om medlemmer til det nye integrationsråd 2010


3.         Tegningsberettigede i forbindelse med køb, salg og pantsætning af kommunens ejendomme

043720-2009

 

Sagsfremstilling

MB – BY

 

Iflg. styrelseslovens § 32 ”skal dokumenter vedr. kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformænd og en person, der er bemyndiget hertil af kommunalbestyrelsen".

 

I sidste byrådsperiode var kommunaldirektør Lars Møller, sekretariatschef Hanne Rahbek og chefjurist Mogens Bjerring bemyndiget til at underskrive ovennævnte dokumenter sammen med borgmesteren eller én af viceborgmestrene.

 

Indstilling

Det indstilles at følgende bemyndiges til at underskrive de i styrelseslovens § 32 nævnte dokumenter sammen med borgmesteren eller en af viceborgmestrene:

 

Kommunaldirektør Lars Møller

Sekretariatschef Hanne Rahbek og

Chefjurist Mogens Bjerring

 

Supplerende oplysninger

 

Bemyndigelsen er en personlig bemyndigelse og følger således ikke automatisk til en ny i samme stillingen. 

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

 


4.         Digital Tinglysning - bemyndigelser

031222-2009

 

Sagsfremstilling

JD - BY

I forbindelse med overgangen til digital tinglysning er Holstebro Kommune blevet godkendt som autoriseret anmelder. Dette betyder, at Holstebro Kommune kan anmelde pant i fast ejendom uden debitors samtykke.

Ordningen bruges i behandlingen og godkendelsen af ansøgning om lån til ejendomsskatter. Behandlingen og godkendelsen af ansøgningen ligger i Borgerservice under Team Pension og Boligstøtte. Den digitale underskrift på anmeldelsen til tinglysning skal foretages af en af Holstebro Kommune bemyndiget person.

Der behandles mellem 40 og 80 ansøgninger om lån til ejendomsskat pr. år. Der udstedes typisk et skadesløsbrev på 100.000 kr.

Herudover indfries der årligt mellem 10 og 20 skadesløsbreve, hvor den digitale underskrift også er påkrævet.

 

Indstilling

Det indstilles, 

at        borgerservicechefen og teamleder for Team Pension og Boligstøtte bemyndiges til at foretage digitale anmeldelser vedr. skadesløsbreve i forbindelse med lån til ejendomskatter.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

 


5.         Fastsættelse af udvalgsvederlag

002964-2008

 

Sagsfremstilling

MB - ØK - BY

I henhold til bekendtgørelse om vederlag og diæter for varetagelse af kommunale hverv, ”kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af kommunalbestyrelsen for medlemskab af økonomiudvalg, stående udvalg og til de medlemmer, der er valgt til Børn og Unge udvalget i henhold til § 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.”

 

Summen af de årlige udvalgsvederlag kan i Holstebro Kommune med et indbyggertal på mellem 40.000 og 60.000 kr. højst udgøre 125 % af borgmesterens løn.

 

I det forrige byråd var det besluttet, at alle udvalgsmedlemmer uanset udvalg skulle have samme udvalgsvederlag bortset fra medlemmer af Børn- og Ungeudvalget i henhold til § 18 i retssikkerhedsloven, som kun skulle oppebære det halve vederlag.

 

Hvis denne praksis skal fortsætte, vil det betyde, at alle medlemmer af Økonomiudvalg og af de stående udvalg – med undtagelse af udvalgsformændene, som i stedet vil oppebære et formandsvederlag i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser – vil oppebære et årligt udvalgsvederlag i størrelsesordenen 20.946 kr. pr. udvalg, og at medlemmer af Børn og Ungeudvalget i henhold til § 18 i retssikkerhedsloven, vil oppebære det halve - eller 10.473 kr.

 

Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at Byrådet "for mindst et regnskabsår ad gangen træffer beslutning om at kommunalbestyrelsens næstformand skal oppebære et vederlag på indtil 10 % af formandens vederlag." I sidste byrådsperiode oppebar viceborgmesteren 10 % af borgmesterens vederlag - eller ca. 72.056 kr.

 

Der kan ikke ydes vederlag til 2. næstformand.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller:

at man godkender, at der anvendes 125 % af borgmestervederlaget til udvalgsvederlag,

at udvalgsvederlaget fordeles ligeligt mellem medlemmerne af Økonomiudvalg og de stående udvalg, således at alle medlemmer af disse udvalg størrelsesmæssigt vil oppebære det samme udvalgsvederlag,

at medlemmer af Børn og Ungeudvalget i henhold til § 18 i retssikkerhedsloven oppebærer det halve vederlag i forhold til udvalgsmedlemmer i Økonomiudvalg og stående udvalg, og

at det godkendes, at 1. viceborgmester vederlægges med 10 % af borgmestervederlaget i denne periode.

 

Supplerende oplysninger

Borgmestervederlaget udgør pr. 1. oktober 2009 720.563 kr.

Iflg. styrelsesvedtægten er der ud over Økonomiudvalget med 8 menige medlemmer, 3 stående udvalg med 6 menige medlemmer, 4 stående udvalg med 4 menige medlemmer og Børn og Ungeudvalget med 2 menige medlemmer.  

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 13. januar 2010 kl. 08.30

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Annette Lind (A) deltog ikke ved behandlingen af punktet.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

 


6.         Mødekalender for byråd og fagudvalg - 2010

025216-2009

 

Sagsfremstilling

LM - BY

Byrådet godkendte den 15.09.2009 - sag nr. 4 - mødekalender for 2010. Etableringen af Udvalget for Erhverv og Turisme og sammensætningen af fagudvalgene har imidlertid betydet, at der skal laves nogle ændringer.

Alle ændringer fremgår af vedhæftede bilag.

 

Indstilling

Til efterretning.

 

 

Beslutning

 

Revideret version af 19. janauar 2010 blev uddelt på mødet.

 

Taget til efterretning.

 

Bilag

Mødekalender 2010


7.         Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Rolf Krake Skolen

043674-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK -BY

Holstebro Byråd afsatte i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2010 anlægsmidler til en udvidelse på Rolf Krake Skolen med tre børnehaveklasselokaler med tilhørende fællesrum, i alt 530 m2. Dertil en ændring i C-fløjen med henblik på at udvide eksisterende lokaler. Med udvidelsen bliver Rolf Krake Skolen i stand til at oprette førskolegrupper. Det har skolen ikke været i stand til de sidste par år.

Budget for byggeriet er opdelt på henholdsvis anlægsbudgettet for 2010 og 2011. Det samlede beløb er på 9.185.000 kr. og der søges frigivet 5.000.000 kr. i 2010 til etablering af tilbygningen.

Den samlede anlægsbevilling er indeholdt i det godkendte anlægsprogram.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Børn og Unge indstiller og Økonomiudvalget anbefaler:

at der meddeles en samlet anlægsbevilling på 9.185.000 kr. og

at de i budgettet afsatte rådighedsbeløb - i 2010 5.000.000 kr. og i 2011 4.185.000 kr. frigives.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 17. december 2009 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Økonomiudvalget den 13. januar 2010 kl. 08.30

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Annette Lind (A) deltog ikke ved behandlingen af punktet.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

 


Lukket del

8.         Sag på dagsordenen

001604-2010

 

 


9.         Køb

021869-2006

 

 


10.      Kontrakt

032736-2009