Referat

fra møde i

Byrådet

Referat åben

Mødedato 13. december 2011

Mødetidspunkt 17.00

Mødelokale Byrådssalen

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budgetregulering 2011. 3

2......... Godkendelse af midlertidige vedtægter for Thorsminde Havn. 5

3......... Vedtagelse af lokalplan nr. 1040 for et boligområde i Hornshøj 1. etape. 6

4......... Vedtagelse af lokalplan nr. 1076 for boligområde mellem Herredsgade og Torstedvej, Ulfborg  8

5......... Regulativ for renholdelse og vintertjeneste 2012. 9

6......... Anlægsregnskaber vedr. køb af ejendomme i 2011 samt Verdensmarked/Bazar 11

7......... Ansøgning om tilladelse til etablering af transportledning mellem Mozartsvej og Renseanlæg samt ansøgning om forøget udlending fra Holstebro renseanlæg (spejderlejr) 12

8......... Projektorganisering - Center for Sundhed i Holstebro. 14

Lukket del 17

9......... Aktuelt kvarter 17

10...... Salg. 18

11...... Salg. 19

12...... Salg. 20

13...... Salg. 21

14...... Køb. 22

15...... Ekspropriation. 23

16...... Ansøgning. 24

 


Åben del

1.         Budgetregulering 2011

047136-2011

 

Sagsfremstilling

CB/AB – ØK – BY

I henhold til Styrelseslovens § 40 stk. 2 må der ikke iværksættes foranstaltninger, som medfører omkostninger og/eller indtægter for kommunen uden Byrådet har meddelt bevilling. Denne bestemmelse indebærer samtidig, at overskridelse af en drifts- eller anlægsbevilling eller af det i budgettet opførte rådighedsbeløb kræver en forudgående tillægsbevilling.

Der gennemføres derfor inden årets udgang en budgetreguleringssag for driften. Det er alene forventede merudgifter på driften, der reguleres. Reguleringen sker alene i forhold til det korrigerede budget for 2011. Der tages stilling til de endelige overførsler af såvel mer- som mindreforbrug på drift og anlæg i forbindelse med genbevillingssagen, når regnskabsresultatet er kendt. Genbevillingssagen behandles sammen med regnskabet for 2011.

Der er behov for en nettotillægsbevilling på 44,074 mio. kr. til dækning af det forventede merforbrug på Handicap og Psykiatri.

Der er endvidere behov for en nettotillægsbevilling på 22,8 mio. kr. til dækning af det forventede merforbrug på Folkeskoleområdet.

Endelig er der behov for en nettotillægsbevilling på 884.000 kr. til Vintertjeneste. Vintertjeneste er et særligt bevillingsområde, hvor eventuelle mer- eller mindreforbrug altid tilfalder kassen.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller, at

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 7. december 2011 kl. 08.30

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Susanne Thim (O) deltog ikke ved sagens behandling.


2.         Godkendelse af midlertidige vedtægter for Thorsminde Havn

051572-2011

 

Sagsfremstilling

PMP -ØK - BY

Byrådet har tidligere besluttet at overtage Thorsminde Havn som kommunal selvstyrehavn pr. 1. januar 2012, og der er udpeget en ny havnebestyrelse.

Da havnen bliver en selvstændig juridisk enhed skal der oprettes et nyt CVR-nummer for havnen, og dette kan ikke ske medmindre der ligger et sæt vedtægter for havnen.

Efter Havneloven skal vedtægterne, efter indstilling fra havnebestyrelsen, godkendes af kommunalbestyrelsen. Havnebestyrelsen ansøger derfor om Byrådets godkendelse af vedlagte vedtægter, som grundlag for havnens virke frem til den nye bestyrelse har haft lejlighed til at bearbejder vedtægterne. Det forventes således at der medio 2012 fremsendes et revideret vedtægtsforslag.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller

- at vedtægterne for Thorsminde Havn godkendes.

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 7. december 2011 kl. 08.30

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Susanne Thim (O) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Vedtægter for havnebestyrelse

 


3.         Vedtagelse af lokalplan nr. 1040 for et boligområde i Hornshøj 1. etape

007700-2008

 

Sagsfremstilling

 

CM/SH - TU - BY

Forslag til lokalplan nr. 1040 har været i offentlig høring til den 27.oktober 2011.

 

Der var ved indsigelsesfristens udløb  modtaget fire indsigelser og forslag. Desuden er forvaltningen blevet opmærksom på særlige forhold omkring varmeforsyning til de tre eksisterende ejendomme inden for lokalplanområdet.

 

De modtagne indsigelser er behandlet i notat af  09.11.2011 med forvaltningens anbefalinger. Notatet er vedlagt som bilag 1.

Nedenstående er et kort sammendrag af notatet.

 

1) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri / FødevareErhverv / Arealkontoret (nu NaturErhvervstyrelsen) skriver, at der er et stort arealforbrug i lokalplanområdet, at området ligger uden egentlig tilknytning til anden bebyggelse samt, at der ikke bygges ”indefra og ud”. Ministeriet henstiller at Holstebro Kommune udnytter lokalplanområdet mere intensivt.

Modtaget brev af 15.11.2011 fra ministeriet, hvor man frafalder henstilling/indsigelse.

 

Forvaltningens vurdering er, at lokalplanen bør fastholdes uændret.

 

2) Holstebro Museum gør som myndighed opmærksom på, at der er registreret to overpløjede gravhøje og fundet yderligere spor efter begravelser fra stenalder og jernalder i lokalplanområdet.

 

Forvaltningens vurdering er, at imødekomme museets ønsker om at foretage de nødvendige arkæologiske undersøgelser.

 

3) Vestforsyning  Fjernvarmeforsyning: Der er ført en hovedforsyningsledning frem til den sydlige ende af lokalplanområdet. Lokalplanområdet er ikke omfattet af Kommunens Varmeforsyningsplan. Derfor vil der blive udarbejdet et varmeprojekt.

Vestforsyning gøre opmærksom på, at afsnittet ”varmeforsyning” i lokalplanredegørelsen er ukorrekt. Det er ikke muligt, før der er udarbejdet et projektforslag, at udtale sig om fjernvarme er konkurrencedygtigt i forhold til individuelle opvarmningsalternativer til lavenergihuse.

 

Forvaltningens vurdering er, at de sidste fire linjer i redegørelsens afsnit om varmeforsyning side 9, om fjernvarmens konkurrencedygtighed i forhold til alternativ opvarmning, bør udgå.

 

4) Mejrup Hedevej 1 er en mindre landbrugsejendom i kanten af lokalplanområdet. Der er hestehold inden for lokalplanområdet samt en mark uden for lokalplanområdet.

 

Forvaltningens vurdering er, at indsigelsen ikke giver anledning til ændring af lokalplanen, men at vejadgangsforholdene kan ændres jf. lov om private fællesveje.

 

5) Varmeforsyning af de tre eksisterende ejendomme i lokalplanområdet

Efter § 3 stk. 2 skal bebyggelse opføres som lavenergibyggeri. Da disse ejendomme har været udstykket før lokalplanforslaget blev offentliggjort, bør der kunne foretages byggeri og ombygninger efter gældende bygningsreglement. Det ville i henhold til lokalplanens § 12 stk. 1 medføre, at de skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning. Men da det vil vare mindst et år før fjernvarmen er klar til tilslutning, vil disse tre lodsejere være stillet dårligere end de har krav på. Derfor bør de fritages for krav om lavenergibyggeri, samt subsidiært om krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning.

 

Forvaltningens vurdering er,

at § 3 stk. 2. bør tilføjes: Ejendommene matr. nr. 22b, 28 og 26c den sydvestlige del Mejrup, er ikke omfattet af bestemmelsen.

at § 12 stk. 1. bør tilføjes: Ejendommene matr. nr. 22b, 28 og 26c den sydvestlige del Mejrup, er ikke omfattet af bestemmelsen.

 

Samlet vurdering

På baggrund af ovenstående er det Teknik og Miljø's anbefaling, at lokalplanen ændres som foreslået i pkt. 3 og pkt 5.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 28. november 2011 kl. 13.00

Indstilling tiltrådt

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Susanne Thim (O) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Behandling af indsigelser til LP 1040

 


4.         Vedtagelse af lokalplan nr. 1076 for boligområde mellem Herredsgade og Torstedvej, Ulfborg

003493-2011

 

Sagsfremstilling

EA/SH - TU - BY

Forslag til lokalplan nr. 1076 har været udsendt i offentlig høring i 8 uger fra den 31. august 2011, og der er indkommet 2 bemærkninger fra henholdsvis Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning og fra Vestforsyning A/S. Bemærkningerne angår ledninger uden for lokalplanområdet, samt en fremtidig separering af kloakoplandet ved lokalplanområdet. De indkomne bemærkninger giver ikke anledning til planændringer. I § 8 er forbud mod terrænregulering fra naboskel m.m. ændret fra 0,75 meter til 1 meter. Dette er en generel ændring i lokalplaner fremover, idet kravet på en mere hensigtsmæssig måde vil sikre terrænforskelle mellem naboarealer.

Lokalplanen giver mulighed for, at etablere 8 dobbelthuse i op til 2 etager i området mellem Herredsgade, Torstedvej og Ullsgade omkring nogle fællesarealer. Vejadgang skal ske fra Torstedvej og Ullsgade. Området ligger i byzone.

Forvaltningen foreslår, at lokalplan nr. 1076 vedtages uændret.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller:

- at lokalplan nr. 1076 vedtages uændret

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 28. november 2011 kl. 13.00

Indstilling tiltrådt

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Susanne Thim (O) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


5.         Regulativ for renholdelse og vintertjeneste 2012

019275-2010

 

Sagsfremstilling

TO/AV - TU - ØK - BY

Byrådet vedtog på sit møde den 21. september 2010 Regulativ for Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Holstebro Kommune.

Regulativet blev da revideret med henblik på ajourføring af vejklassificering - særligt med fokus på rundkørsler og lyskryds, - prioritering af indsats ved ekstreme vejrforhold og bortskaffelse af sne, hvilket er indarbejdet i nuværende regulativ.

I forbindelse med ny "lov om private fællesveje" som er gældende fra 1. januar 2012 er der sket tilføjelser til denne lov, som tidligere har været reguleret efter "lov om Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje". Lovgivningen er ændret således, at grundejere kun skal foretage vintervedligeholdelse, hvis vedkommende har vejret til en privat fællesvej. Det vil sige, at flere grundejere på private fællesveje fremover f.eks. skal renholde hele kørebanen og begge fortove, hvis den overfor boende grundejer ikke har vejret til den private fællesvej.

På baggrund af ovennævnte lovændring er der behov for en revision af kommunens regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Holstebro Kommune, således at henvisninger til lovgrundlag stemmer overens med lovgivningen. Regulativet er vedlagt som bilag.

Regulativet ændres ikke i forhold til det af Byrådet fastsatte serviceniveau, men alene i forhold til lovgivningen.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 28. november 2011 kl. 13.00

Indstilling tiltrådt


Økonomiudvalget den 7. december 2011 kl. 08.30

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Susanne Thim (O) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Regulativ 2012 inkl. bilag 1 - 5

 


6.         Anlægsregnskaber vedr. køb af ejendomme i 2011 samt Verdensmarked/Bazar

035997-2010

 

Sagsfremstilling

TL - ØK - BY

I henhold til IM's krav om særskilt regnskabsaflæggelse for anlægsprojekter, herunder køb af fast ejendom, hvor bruttoudgiften beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, fremsendes hermed følgende anlægsregnskaber.

 Anlægsprojekt

 Bevillingsdato

 Bevilling

 Regnskab

 Køb af Kildevej 36

 06.10.2009

 2.600.000 kr.

 2.536.387,12 kr.

 Køb af del af Struer Landevej 10

 10.11.2009

 5.800.000 kr.

 5.740.657,66 kr.

 Verdensmarked/Bazar

 22.06.2010

 3.000.000 kr.

 3.039.723,70 kr.

Bevillingerne og de stillede bevillingsforudsætninger er overholdt. Projekterne "Køb af Kildevej 36" og "Køb af del af Struer Landevej 10" udviser et lille mindreforbrug og projektet "Verdensmarked/Bazar" udviser et lille merforbrug.

 

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne godkendes.

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 7. december 2011 kl. 08.30

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Susanne Thim (O) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Kildevej 36, anlægsregnskab

 Køb af Struer Landevej 10, anlægsregnskab

 Verdensmarked, Bazar, anlægsregnskab

 


7.         Ansøgning om tilladelse til etablering af transportledning mellem Mozartsvej og Renseanlæg samt ansøgning om forøget udlending fra Holstebro renseanlæg (spejderlejr)

045448-2011

 

Sagsfremstilling

ALK/FLS - UNMK - ØK - BY

Med Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011 - 2016 er det vedtaget, at området ved Alstrup nord for Holstebro skal kloakeres. Derudover er der som følge af spejderlejr 2012 behov for bortledning af store mængder spildevand fra området i sommeren 2012. Som følge deraf er det nødvendigt, at Vestforsyning Spildevand A/S etablerer to transportledninger fra Mozartsvej og ned til Holstebro Renseanlæg.

Om nødvendigt må muligheden for at etablere transportledningerne gennemføres via ekspropriation, såfremt det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med grundejerne. Af bilag 1 fremgår hvilke ejendomme, der bliver berørt af projektet.

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58 kan kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg, når der er meddelt de nødvendige tilladelser til anlægget. Ved ekspropriation kan der bl.a.:

1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil, og

2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme.

Der skal normalt ikke afgives areal til ledningsanlæg, men kloakledninger på privat ejendom skal sikres ved en tinglyst servitut. Derimod skal man forvente, at der skal afgives areal til anlæg af større pumpestationer. Begge typer af rådighedsindskrænkelse kan blive relevant for projektets gennemførelse.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 28. november 2011 kl. 10.30

Indstilling tiltrådt


Økonomiudvalget den 7. december 2011 kl. 08.30

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Susanne Thim (O) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Bilag 1 liste med ejendomme

 


8.         Projektorganisering - Center for Sundhed i Holstebro

037558-2011

 

Sagsfremstilling

AK - ØK - BY

Som led i den såkaldte ”Akutaftale” i 2010 blev der afsat 600 mio. kr. til sundheds- og akuthuse, lægehuse og akutindsatsen i Danmark. Efter et langvarigt politisk og administrativt forhandlingsforløb lykkedes det Holstebro Kommune at få tilført 95 mio. kr. af de i alt 600 mio. kr. til sundhedsløsninger i lokalområdet. Midlerne er fordelt med:

Midlerne skal – samlet set – anvendes til at udvikle ”nære sundhedsløsninger”. Det nære sundhedsvæsen forventes at dække mindst 90 % af alle borgernes kontakter til sundhedsområdet, og er et fælles udtryk for de ændringer i sundhedsbetjeningen der vil ske over de kommende år rundt om i Danmark. Holstebro-løsningen er udset til at skulle fungere som et modeleksempel på, hvordan nære sundhedsløsninger kan komme til at fungere. Et kommende sundheds- og akuthus i Holstebro skal bidrage til at sikre borgerne stærke nære sundhedsløsninger og sikre bedst mulig tryghed.

Sundheds- og akuthusløsningen får i Holstebro Kommune arbejdstitlen ”Center for Sundhed”. Centret forventes at få et fysisk omfang på ca. 12.000 m2, og byggeriet forventes af beløbe sig til ca. 200 mio. kr.

Udover de 75 mio. kr. til ”sundheds- og akuthuset” der er bevilget af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, forventes Holstebro Kommune at kunne få lånedispensation på 103 mio. kr., idet der er ansøgt en særlig lånepulje. Der forventes svar på denne ansøgning inden udgangen af 2011. Skulle der derefter stadigt mangle dispensation for en del af det samlede lånebeløb, vil Holstebro Kommune i løbet af 2012 søge dispensation i Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra den almindelige lånepulje. Herudover forventes der særskilte midler til et tandplejecenter, som ligger udover puljen og det særlige lånebeløb.

Det vil være et langvarigt, komplekst og omfattende arbejde at kunne nå frem til, at der i 2014 kan indvies et nyt Center for Sundhed, både på grund af centrets omfang og kompleksitet, og fordi der ønskes et højt ambitionsniveau som skal sikre gode, nære og kvalitative sundhedsløsninger til borgerne.

Til at forestå dette udviklingsarbejde vil der blive anvendt en række medarbejder- og lederressourcer i ”Sundhed og Omsorg” over de kommende 3-4 år. Men i og med at opgaven har et så betydeligt et omfang og så højt et kompleksitetsniveau, er der behov for at tilknytte en egentlig projektledelse til opgaven.

Det indgår derfor i forslaget:

Den politiske forankring af den faglige udviklingsopgave med Center for Sundhed foreslås placeret i Social- og Sundhedsudvalget. Dog vil en række mere overordnede og principielle spørgsmål skulle besluttes af Økonomiudvalget eller Byrådet. Selve byggeopgaven vil blive løst i Social- og Sundhedsudvalget og i Teknisk Udvalg.

Budgetafdelingen har ikke yderligere kommentarer til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller,

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 7. december 2011 kl. 08.30

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Susanne Thim (O) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 07.12.2011 - ØK - Bilag - Notat af 29. november om Center for Sundhed

 


Lukket del

9.         Aktuelt kvarter

001472-2011

 

 


10.      Salg

016629-2011

 

 


11.      Salg

002126-2011

 

 


12.      Salg

025007-2007

 

 


13.      Salg

045504-2011

 

 


14.      Køb

046871-2011

 

 


15.      Ekspropriation

051230-2011

 

 


16.      Ansøgning

046636-2011