fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Godkendelse
af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg.
2......... Vedtagelse
af lokalplan nr. 1082, for et område til centerformål ved Hostrups, Holstebro
3......... Midttrafiks
arbejdsprogram K14
4......... Trafikplan
2013-2017 for Midttrafik
5......... Analyse
af indførelse af Flextur i Holstebro Kommune
6......... Midttrafik
kørsel til Karup Lufthavn
7......... Hedegårdvej
- udvidelse og nyt asfalt
8......... Principper
for tildeling af kommunale opgaver udført efter regning
9......... Status
for større anlægsprojekter i Trafik og Park
10...... Kommunale
Solcelleanlæg
11...... Godkendelse
af at ny indsatslederbil finansieres ved indgåelse af finansiel leasingaftale
12...... Sportsvej
3 (6990) Natur og Miljøklagenævnets afgørelse
(Teen Town)
13...... TU
Budgetopfølgning pr. 31. august 2013 for Teknisk Udvalg
000907-2013
Beslutning
Indstilling tiltrådt
006116-2012
Sagsfremstilling
Forslag til lokalplan nr. 1082, for et område til centerformål ved Hostrupsvej i Holstebro, har været udsendt i offentlig høring i 8 uger.
Lokalplanen åbner mulighed for at området anvendes til centerformål (erhvervsformål og offentlige formål), herunder kontorer, klinikker, institutioner, forlystelser mm. Det er hensigten, at der skal opføres et sundhedshus i området (Center for Sundhed) samt politistation for Midt- og Vestjyllands Politi.
Lokalplanen erstatter lokalplan nr. 1033, for et område ved Hostrupsvej, Holstebro.
Lokalplanen fastlægger bl.a. bestemmelser for bebyggelsens omfang, placering, udseende og skiltning. I lokalplanen forudsættes Stationsvej omlagt.
Forud for nærværende lokalplan er der fremlagt et kommuneplantillæg nr. 23 til kommuneplan 2009. Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 23 er en forudsætning for vedtagelse af lokalplan 1082. Kommuneplantillæg nr. 23 ændrer bl.a. rammerne for bebyggelsesprocenten til 125 og etageantal/bygningshøjde til højst 6 etager / 24 meter.
Ved indsigelsesfristens udløb er der kommet 7 indsigelser/bemærkninger til lokalplanen fra;
Allan Meiniche, Meiniche
Hans Jørgen Eriksen, Holstebro Auktioner
Henrik Holm, Krøyer Pedersen på vegne af KP Ejendomme I/S
Torben Dahl, MT Højgaard
Vestforsyning A/S
Vejdirektoratet
Arkitema (Arkitektfirma, Århus Afd.)
Desuden er der bemærkning fra Teknik og Miljø, som medfører mindre ændringer i planen.
Indsigelserne/bemærkningerne er behandlet i vedlagte notat af 5. september 2013.
De foreslåede ændringer påvirker lokalplanen på følgende måde:
Indstilling
Det indstilles;
at lokalplan nr. 1082 vedtages med
de i notat af 05.09.13 foreslåede ændringer – under forudsætning af, at tillæg
nr. 23 til kommuneplan 2009 også vedtages.
Beslutning
Teknisk
Udvalg besluttede at anbefale overfor Byrådet:
- at
lokalplan nr. 1082 vedtages med de i notat af 05.09.13 foreslåede ændringer
under forudsætning af, at tillæg nr. 23 til kommuneplan 2009 også vedtages.
Bilag
Notat_behandling af indsigelser
lokalplan nr. 1082
Bilag 1 - kort over indsigelser -
LP 1082
030864-2013
Sagsfremstilling
DB/AV - TU
Midttrafik fremsender forslag til
arbejdsprogram for køreplanskiftet juni 2014 (K14) i høring. Høringsfristen
er 23. september 2013.
Arbejdsprogrammet danner
Midttrafiks arbejdsgrundlag for 2013/2014 og indeholder større opgaver med
analyser og omstruktureringer af den kollektive trafik i Midttrafiks område.
Arbejdsprogrammet for K14 vil være
præget af to store projekter, som sigter frem mod implementeringen af
rejsekortet i Midtjylland og letbanen i Aarhus.
I det fremlagte arbejdsprogram er
følgende projekter, som Holstebro kommune er involveret i.
Holstebro Bybusser.
Udarbejdelse og implementering af
et nyt moderne bybussystem i Holstebro, baseret på resultater af
analysearbejdet gennemført i køreplanåret 2011/2012 og som tilgodeser
nuværende og nye kunder i Holstebro.
Mixtur stationsgennemgang
Midttrafik ønsker at udbrede
stationsgennemgangen til Holstebro, Struer, Skive, Viborg, Randers, Ringkøbing,
Skjern, Tarm og Ikast for at sikre optimal sammenhæng mellem bus og tog.
Af udbud i K14 kommer udbud af
lokalruter (og rabatruter) samt udbud af bybusser i Holstebro Kommune. Disse
projekter er opstartet.
Midttrafiks bestyrelse har truffet
beslutning om, at kommuners og regionens hovedbestillinger sker for 2 år
ad gangen i henhold til Midttrafiks strategiplan 2013-2016. Med baggrund
heri anmoder Midttrafik kommunerne og Region Midtjylland om at fremsende
yderligere ønsker til projekter, som i udgangspunktet først kan træde i kraft
til køreplanskiftet sommeren 2015 (K15).
Teknik og Miljø har ikke forslag
til ønsker om yderligere projekter.
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk Udvalg
beslutter
Beslutning
Indstilling tiltrådt med følgende
bemærkning:
I forbindelse med mixtur
stationsgennemgang rejses problemstillingen vedr. gratis befordring for skoler
og institutioner, idet ruten Holstebro - Thorsminde på strækningen Holstebro -
Ulfborg betjenes med tog.
Bilag
Følgebrev - Midttrafiks
arbejdsprogram K14
Midttrafiks arbejdsprogram K14
Tidsplan for køreplanlægningen - K14
030871-2013
Sagsfremstilling
DB/AV TU
Midttrafik skal hvert fjerde år
udarbejde en Trafikplan, der angiver, hvordan Midttrafik vil håndtere de
kommende års udfordringer og hvordan den kollektive trafik skal udvikle sig.
Midttrafik har spurgt brugerne,
bestillerne og busselskaberne, hvordan de synes den kollektive trafik skal være
i 2017. Disse synspunkter danner grundlag for den fremlagte Trafikplan
2013-2017.
Midttrafik ønsker at Trafikplanen
bliver et aktivt værktøj for de parter som har ansvaret for den kollektive
transport i Midttrafiks område. Det er kommunerne og regionen der hver især
fastlægger det lokale ambitionsniveau, men for kunderne skal den kollektive
trafik fremstå som en helhed, hvilket er en afgørende årsag til at arbejde for
fælles standarder og services.
Midttrafik har 4 mål for
udviklingen i perioden 2013 til 2017:
Mål |
Målopfyldelse fra 2012 til 2017 |
Flere tilfredse kunder Antallet af rejsende pr. køreplantime stiger med 1 % om året Fastholdelse af andel af tilfredse kunder |
Fra 38 til 40 kunder pr. køreplantime Fastholdelse af mindst 92 % tilfredse kunder |
Bedre sammenhæng Den kollektive trafik skal opleves som værende et sammenhængende system. Sammenhæng i køreplanens korrespondancer, takster og trafikinformation. |
Midttrafik holder øje med kundernes vurdering af sammenhæng i køreplaner, takster og trafikinformation gennem kundetilfredshedsundersøgelser og henvendelser.
|
Fokus på Public Service Fokus på at de unge kan komme til ungdomsuddannelserne. Dialog med grupper med særlige behov, så busser og infrastruktur bliver tilgængelig for flest muligt. |
Midttrafik holder øje med om borgerne mener Midttrafik gør det godt nok, via borgerhenvendelser og i pressen. |
Bæredygtig kollektiv trafik Den kollektive bustrafik skal bidrage til en grønnere udvikling. |
Brændstofforbrug og CO2 udledning reduceres med 10 % pr. kørt km. Partikel og NOx udledning reduceres med 30 % pr. kørt km. |
Målene og måder at nå målene på er
nærmere beskrevet i Trafikplan 2013-2017.
Hovedpunkter til at nå målene er:
I forslag til Trafikplan fokuserer
Midttrafik på at kunden skal være i centrum og at det tydeliggøres,
hvilket serviceniveau man kan forvente af de forskellige buskoncepter - bybus,
lokalbus, regional bus osv.
Det er ligeledes vigtigt, at
kunderne oplever den kollektive trafik som et sammenhængende system. Dette
stiller krav til samarbejde ved køreplanlægning og i forbindelse med bus/tog
samarbejdet.
På takstområdet vil Midttrafik
arbejde med en ensretning af taksterne og en større harmonisering på
Flextur, hvor der i dag tilbydes 3 forskellige takster.
Under afsnittet "Mål om Public
service" er anført at Midttrafik især ser på forpligtigelse i forhold til
3 målgrupper - de unge til ungdomsuddannelser, grupper med særlige behov og de
tyndbefolkede områder.
Teknik og Miljø har ingen
bemærkninger til de fremlagte forslag til Trafikplan 2013-2017. Forslaget
danner et godt grundlag for de fokusområder Midttrafik skal arbejde med, men
målene er i begrænset omfang målbare, hvilket kan gøre det vanskeligt at følge
op på planen.
Indstilling
Det indstilles at Teknisk Udvalg
beslutter,
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Bilag
Trafikplan høringsversion 19
august 2013
028831-2013
Sagsfremstilling
DB/AV - TU
I forbindelse med drøftelser
omkring budgetlægning 2014 og udbud af kollektiv trafik har Teknisk Udvalg
ønsket en sag om støttet Flextur i Holstebro Kommune.
Flextur er et befordringstilbud til
alle borgere i Region Midtjylland. Ordningen er en del af den kollektive trafik
og administreres af Midttrafik.
På Flextur er der en egenbetaling.
Borgeren betaler 14 kr. pr. km, minimum 70 kr. pr. tur.
Kommunen kan vælge at indføre
støttet Flextur, hvilket betyder, at kommunen støtter ordningen økonomisk, så
borgerens egenbetaling reduceres til 7 kr. pr. km eller 4 kr. pr. km.
Flextur kan støttes i hele kommunen
eller i et begrænset område.
Flextur køres fra adresse til
adresse. Kørslen koordineres med andre kørselstyper, så borgeren kan køre
sammen med andre kunder ligesom i bus og tog. Der kan være omvejskørsel, men
borgeren betaler altid kun for den direkte vej.
Flextur kan benyttes alle ugens
dage mellem kl. 06.00-24.00, dog undtaget den 24. og 31. december.
Såfremt der indføres støttet
Flextur, er der en række spørgsmål, der skal tages stilling til som f.eks.
Økonomi generelt:
I forbindelse med "Nord-Vest
projektet" en analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i
Holstebro og Lemvig Kommuner, som er udarbejdet af COWI sammen med Midttrafik
og kommunerne, er indførelse af støttet Flextur vurderet.
COWI har vurderet, at udgiften til
indførelse af støttet Flextur med en borgerbetaling på 4 kr. pr. km for
Holstebro Kommune vil blive mellem 1,5 mio. kr. og 2,5 mio. kr.
Ved indførelse af støttet Flextur
kan det overvejes, om der er ruter, der kører på tidspunkter, hvor der er få
passagerer og hvor støttet Flextur kan erstatte denne kørsel.
De fleste ruter i Holstebro kommune
er rabatruter, som alene kører efter skolernes behov.
2 ruter (rute 252 og 283) er tænkt
ind i forbindelse med nyt bybussystem fro 2014 eller bussen benyttes på andre
ruter, mens kørslen på 2 lokalruter (rute 260 og 270) eventuel kan ændres,
således at der frigives midler til indførelse af støttet Flextur. Besparelsen
på disse ture afhænger af, hvor mange afgange der fjernes, men Teknik og Miljø
vurderer, at der kan opnås en besparelse på op til 600.000 kr. årligt.
Såfremt det besluttes, at Holstebro
Kommune skal indføre støttet Flextur, bør der gennemføres økonomiske
beregninger udfra et oplæg på hvilke ruter, der evt. skal ske reduktion på og
ved inddragelse af Midttrafik til nærmere analyser. Teknik og Miljø vurderer
dog, at der ikke kan opnås en besparelse på 1,5 mio. kr., da dette vil kræve en
væsentlig ændring i hele den kollektive trafik.
Bilag til sagen beskriver Flextur
og hvilke rabat- og lokalruter, der er i Holstebro Kommune.
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk
Udvalg beslutter
Beslutning
Teknisk Udvalg besluttede,
- at der arbejdes videre med
indførelse af Flextur i Holstebro Kommune i dialog med Midttrafik,
- at flexture indføres udenfor
bybusområdet,
- at prisen for flexture som
udgangspunkt er 4 kr pr. km,
- at der arbejdes videre med
reduktion på lokalruter efter princippet om, at der fremover er bybusser,
skolekørsel og flexture,
- at flexture skal finansieres
under konto for kollektiv trafik.
Endvidere fremsendes beslutningen
til Midttrafik til orientering, idet udvalget finder, at der skal være ensartede
takster for flexture.
Bilag
Flextur i Holstebro Kommune -
Teknisk Udvalg 23.09.13
Lokal- og rabatruter i Holstebro
Kommune
eksempler på priser ved støttet
Flextur
029381-2011
Sagsfremstilling
AV - TU
Sagsbehandling fra mødet
d. 19. august 2013.
I februar 2013 har Holstebro Byråd
besluttet, at Holstebro Kommune deltager i Midttrafiks ansøgning om puljemidler
til betjening af Karup Lufthavn med kollektiv rutetrafik.
Midttrafik meddeler, at
Trafikstyrelsen har givet afslag på ansøgningen, se bilag.
Efter Midttrafiks forespørgsel
begrunder Trafikstyrelsen afslaget med, at det blev vurderet, at projektet i
høj grad er markedsføring (af Karup Lufthavn) og i mindre grad forbedring af
den kollektive trafik. Samtidig blev det vurderet, at projektets omkostninger
var høje i forhold til den vurderede passagereffekt.
Af det samlede budget på ca. 2,2
mio. kr. udgør 600.000 kr. markedsføring. Selve driften af kørslen var i
ansøgningen budgetteret til 1,430 mio. kr. Struer Kommune har efterfølgende
ønsket at deltage i projektet med 2 daglige ture.
Midttrafik ønsker en
tilkendegivelse af, hvorvidt kommunerne ønsker at Midttrafik skal arbejde
videre med projektet som helhed eller udvikle delprojekter, f.eks.
adresseopsamling/afsætning i Viborg.
I det projekt der blev fremsendt
til Trafikstyrelsen med ansøgning om tilskud, var Holstebro Kommunes andel af
udgiften anslået til gennemsnitlig 500.000 kr. afhængig af model og under
forudsætning af et tilskud på 50 %.
Fortsat sagsbehandling til mødet
d. 23. september 2013.
Teknisk Udvalg besluttede på sit
møde den 19. august at sagen udsættes, med henblik på at Teknik og Miljø
undersøger, om der kan findes en løsning via flexture.
Flextur
Flextur er et befordringstilbud,
som er kendetegnet ved at der ikke er stoppesteder og køreplaner, men der køres
stadig sammen med andre passagerer, som i bus og tog. Kunden betaler efter kørt
antal km. Ved Flextur kan der køres en omvej for at hente eller bringe en andre
kunder, men der betales altid kun for den direkte vej.
Der kan godt etableres
Flextur, således at der køres fra en bopæl i kommunen til Karup
Lufthavn. Dette kræver blot at enten start eller slut destination er
lufthavnen.
En Flextur fra Holstebro til
Karup Lufthavn vil for kunden koste ca. 150 kr. ved støttet Flextur
med en takst på 4 kr. pr. km.
Kommunens samlede udgift til
støttet Flextur til Karup Lufthavn vil være afhængig af, i hvilket omfang
ordningen benyttes.
Fordele ved Flextur:
Kører fra kundens bopæl
Der udføres kun kørsel når der er
behov og kun på de strækninger hvortil der er bestilt kørsel.
Kørslen vil altid passe til
flytider og der skal ikke ændres i køreplanen ved ændret flyafgange.
Ulemper ved Flextur:
Kunderne skal ringe og bestille en
kørsel senest 2 timer før afhentning.
Kunderne kan opleve omvejskørsel
afhængig af om der er andre kunder med.
Dyrere for kunden end alm.
bustakst.
Kommunens omkostninger er bestemt
af bestillinger og anden flexkørsel i området.
Teletaxa
Et alternativ til Flextur er
etablering af en Teletaxa, som ligeledes køre indenfor flextrafik i
Midttrafik.
I det forslag
Midttrafik udarbejdede i forbindelse med ansøgning om støtte til betjening
af Karup Lufthavn indgår Teletaxa.
Teletaxa er en fast kørsel, der
skal bestilles inden kørslen udføres. Der køres fra faste stoppesteder og langs
en fastlagt rute, så rejsetiden er kendt på forhånd, men der køres kun, hvis
der er kunder som har bestilt forud for rejsen.
Kørslen kommer alene på Rejseplanen
som en oplysningstur.
Fordele ved teletaxa:
Der udføres kun kørsel når der er
behov og kun på de strækninger hvortil der er bestilt kørsel.
Kørslen vil altid passe til
flytider og der skal ikke ændres i køreplanen ved ændret flyafgange.
Kørslen kan opsættes med opsamling
bestemte steder på strækningen.
Ulempe ved teletaxa:
Kunderne skal ringe og bestille en
kørsel senest 1 time før afgang.
Kørslen kommer alene på Rejseplanen
som en oplysningstur.
Kommunens omkostninger er bestemt
af bestillinger og anden flexkørsel i området.
Som anført under ulemper er
omkostningsniveauet vanskelig at forudsige, da kørselsbehovet ikke er kendt på
forhånd. Udfra Midttrafiks tidligere beregninger samt Teknik og Miljøs
vurdering, kan udgiften til en teletaxa mellem Holstebro og Karup lufthavn
ligge mellem 350.000 kr. til 500.000 kr. om året.
Såfremt teletaxa ligeledes skal
tilbydes fra den øvrige del af kommunen vil udgiften være højere.
Passagerer på ruten skal betale
alm. takst for buskørsel.
Midttrafik har tidligere
fremsendt en forespørgsel til kommunen om en tilkendegivelse af,
hvorvidt kommunerne ønsker at Midttrafik skal arbejde videre med projektet som
helhed eller udvikle delprojekter. Som opfølgning herpå er Midttrafik
igang med at indkalde til et administrativt møde omkring projektet. Mødet
forventes holdt i efteråret.
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk Udvalg
tager stilling til,
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 19. august 2013 kl. 13.00
Teknisk Udvalg besluttede,
- at sagen udsættes, med henblik på
at Teknik og Miljø undersøger, om der kan findes en løsning via flexture.
Beslutning
Teknik Udvalg besluttede,
- at afvente Midttrafiks møde i
efteråret,
Bilag
Ansøgning om Styrkelse af Karup
Lufthavn til Pulje til Yderområder [2 vedhæftede filer]
030825-2013
Sagsfremstilling
PA/AV - TU
Teknisk Udvalg har på møde den 19.
august 2013 anmodet om at få en sag på vedr. sideudvidelse og nyt asfalt på
Hedegårdvej.
Hedegårdvej er klassificeret
som fordelingsvej i kommunens vejplan. Fordelingsveje defineres som
veje, der forbinder lokalveje med gennemfartsveje og er karakteriseret ved god
fremkommelighed, god tilgængelighed og god sikkerhed for alle trafikantgrupper.
Hedegårdvej forløber fra Borbjerg
til statsvejen Viborgvej. Fra udkanten af Borbjerg til Viborgvej er den
4,1 meter bred og har en længde på 2,86 km. Hedegårdvej har skader i
kanterne, da vejen er smal i forhold til den trafik der er på vejen. Teknik og
Miljø forventer, at vejen skal have nyt slidlag i 2017.
En sideudvidelse på 70 cm i hver
side vil overslagsmæssigt koste kr 1.160.000 i asfaltarbejde. Derudover er
der følgeomkostninger til jordkørsel, ekspropriation og udmatrikulering af
vejen, som anslås til kr. 410.000. Ved en sideudvidelse bør vejen have nyt
slidlag 1-2 år efter udvidelsen. Nyt slidlag på Hedegårdvej vil
overslagsmæssigt koste kr. 665.000, med det nuværende prisniveau.
Efter en sideudvidelse vil det overslagsmæssigt koste kr. 865.000 for nyt
slidlag.
År 1:
kr. 410.000 overslag jordkørsel,
ekspropriation og udmatrikulering
kr. 1.160.000 overslag
asfaltarbejde sideudvidelse
År 2-3:
kr. 865.000 overslag nyt slidlag
Der er ikke afsat midler til
sideudvidelse, hvorfor udgifter hertil skal findes indenfor Trafik og
Parks driftsområde eller over anlægsbudgettet for 2015 eller kommende år.
Når motorvejen står færdig i 2018
kan det forventes, at trafikken vedrørende Dansk
Minkpapir primært vil foregå ad Hedegårdvej til Viborgvej,
hvilket kan betyde øget trafikmængde på Hedegårdvej.
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk
Udvalg beslutter
Beslutning
Teknisk Udvalg besluttede,
- at en sideudvidelse af
Hedegårdvej skal prioriteres indenfor de kommende år inden motorvejen er færdig
i 2018,
- at der optages forhandling med
Dansk Minkpapir omkring medfinansiering af projektet.
Bilag
030762-2013
Sagsfremstilling
AV - TU
Eli Vium (O) har ønsket at få nedenstående sag på Teknisk Udvalgs dagsorden med følgende tekst:
Drøftelse/orientering om principper for tildeling af kommunale opgaver udført efter regning (timeløn). Baggrunden for mit ønske om at drøfte dette emne er, at det er min opfattelse at det tit/altid er den samme entreprenør man bruger. Begrundelsen er tilsyneladende at man kun har en fast tilbudstimepris fra denne ene entreprenør og hvis man skulle indhente priser fra andre, ville det fordre man skulle spørge flere. Det er ikke mit ønske at man udelukkende entrerer med en enkelt entreprenør, men at der sker en rimelig spredning og det tror jeg også de fleste politikere er enig i.
Teknik og Miljø vil på mødet give en orientering om, hvordan praksis er ved udførelse af opgaver indenfor vej- og parkområdet.
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk Udvalg
drøfter sagen.
Beslutning
Udvalget har taget Teknik og Miljøs
orientering til efterretning.
Der vedlægges en liste over
eksempler på arbejdsopgaver, der har været i udbud.
Bilag
Bilag. Eksempler på opgaver, der
har været i udbud
030978-2013
Sagsfremstilling
JH/AV - TU
Trafik og Park har igangsat
flere større anlægsprojekter, som Teknik og Miljø ønsker at give en
status for, så projekternes fremdrift kan følges.
Projekterne fremgår af vedlagte
bilag og Teknik og Miljø vil på mødet orientere nærmere om
projekterne.
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk Udvalg
tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Bilag
Status september 2013 for større
anlægsprojekter i Trafik og Park
029888-2012
Sagsfremstilling
PK/HLJ – TU
Sagsbehandling fra mødet
d. 19. august 2013.
Folketinget har indgået energiforlig
omkring etablering af solcelle anlæg i Danmark med en samlet opstillet effekt
på ca. 800 MW indtil 2020 (svarende til 400 stk. 2 MW vindmøller). Der er
således af folketinget afsat et samlet loft på statens økonomiske
"tab" fra manglende indkomst fra el afgifter og tilskud ved salg af
solceller plus omkostninger til tilskud til solceller.
Status pr. juni 2013 er, at
der i Danmark er opstillet solcelle anlæg med en samlet effekt på ca. 620 MW
(måske 760 MW - i flg. artikel i Ingeniøren). Den hurtige udbygning af solcelle
anlæg har givet anledning til flere lovændringer fra Folketinget.
Lovgivningen er ændret i flere
omgange – bl.a. følgende:
Udfordringer for kommunale
solcelleanlæg (pga. gældende love):
Det kan konstateres, at nogle
kommuner forsætter med gennemførsel af solcelle anlæg på kommunale bygninger,
mens andre kommuner afventer evt. ændret lovgivning.
Selskabsudskillelse og
bloktilskud: Fritagelse for
krav om selskabsudskillelse for kommunale solcelleanlæg er endnu ikke
forhandlet på plads i Energistyrelsen. Energistyrelsen og
Finansministeriet arbejder på at ændre reglerne hvor KL er inddraget. Der
arbejdes på, at undgå modkrav i bloktilskud p.g.a. evt. økonomisk overskud fra
solcelle anlæg og undgå krav om regnskabsmæssig adskillelse.
Energistyrelsen har varslet
følgende kommende ændringer i solcelle reglerne (men p.t. ikke indskrevet i
gældende love eller bekendtgørelse).
Samtidig har staten ikke p.t. opnået
EU godkendelse af tilskud på 130 øre/kWh til solcelleanlæg.
Status solcelle anlæg –
Holstebro Kommunes ejendomme.
Holstebro Kommune har:
På baggrund af en kommende effekt
pulje på samlet 20 MW kommunale solcelleanlæg kan:
Teknik og Miljø's samlede
vurdering:
For Holstebro Kommune kan der være
en fordel, at få gennemført de 5 næste solcelle anlæg inden lovgivning bliver
ændret, såfremt der ikke kommer økonomiske sanktioner siden hen.
Der er betydelig usikkerhed om,
hvorvidt kommende ny lovgivning med generelt dispensation vedrørende
krav om selskabsudskillelse, kan indeholde økonomiske sanktioner overfor
kommuner, som har opsat solcelle anlæg siden selskabskrav blev alment kendt i
kommunerne, og det anbefales derfor at afventer afklaring/ændring af gældende
lovgivning.
Fortsat sagsbehandling til mødet
d. 23. september 2013:
Teknisk Udvalg besluttede på mødet
d. 2. september 2013, at genoptage sagen på førstkommende møde.
Indstilling
Sagen fremlægges til udvalgets
drøftelse
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 19. august 2013 kl. 13.00
Teknisk Udvalg besluttede,
- at tage orientering om lovgivning
omkring solcelleanlæg til efterretning.
- at udbud af 5 allerede
projekterede solcelleanlæg, som anført i sagsfremstillingen, iværksættes.
Beslutning
Udvalget besluttede, at sagen
sendes til Økonomiudvalget med anbefaling af, at Økonomiudvalget bakker op om
beslutningen om, at udbud af 5 allerede projekterede solcelleanlæg, som anført
i sagsfremstillingen, iværksættes.
027495-2013
Sagsfremstilling
HLJ -TU - ØK
Teknik og Miljø råder over 2
specialindrettede indsatslederbiler, som anvendes af indsatslederne til
udrykningskørsel ved brand.
Den ene af disse biler, årgang 2003
står over for udskiftning.
Indsatslederbilerne specialindrettes med
betydeligt kommunikationsudstyr, hvorfor det påregnes at bilerne skal fungere
som indsatslederbiler i ca. 8 år før udskiftning.
På baggrund af et tilbud på den nye
bil på 300.000 kr. (afgiftsfri), samt specialindretning for ca. 180.000 kr.
anmoder Teknik og Miljø om Økonomiudvalgets godkendelse af, at
indsatslederbilen finansieres ved indgåelse af finansiel leasingaftale med
kommuneleasing på op til 480.000 kr. med en løbetid på 8 år.
Det er ikke muligt at finansiere
indsatslederbilen inden for beredskabets budgetramme. Den årlige leasingafgift
på ca. 65.000 kr. skal finansieres inden for Teknisk Udvalgs budgetramme. Det
endelige forslag til finansieringen fremlægges i forbindelse
med Teknisk Udvalgs budgetopfølgning den 28. februar 2014.
Teknik og Miljø har siden
kommunalreformen anvendt finansiel leasing ved udskiftning af tjenestebiler, i
overensstemmelse med kommunens indkøbspolitik. Den anden indsatslederbil er
således anskaffet for ca. 4 år siden på samme vilkår.
Indstilling
Det indstilles at Teknisk
Udvalg over for Økonomiudvalget anbefaler,
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Teknik og Miljø oplyste på mødet,
at Økonomisk forvaltning ikke har bemærkninger til sagen.
021509-2012
Sagsfremstilling
HLJ - TU
Holstebro Kommune
har givet en byggetilladelse til Teen Town projektet på Sportsvej 3 i
Ulfborg på baggrund af en kommuneplan, hvori området er udlagt som camping og
fritidsområde.
I forbindelse med
byggeriet har naboen indbragt projektet for Natur- og Miljøklagenævnet.
Natur- og
Miljøklagenævnet har truffet en afgørelse, hvori det præciseres at projektet
forudsætter en landzonetilladelse jf. § 35, stk. 1, men at der ikke er krav om
tilvejebringelse af en lokalplan.
Der orienteres om
sagen på mødet.
Indstilling
Det indstilles at Teknisk Udvalg tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt, idet udvalget
forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan.
029648-2013
Sagsfremstilling
PMP - TU
I henhold til Holstebro Kommunes
bevillingsregler skal der hvert år gennemføres 3 større budgetopfølgninger. Det
skal ske med udgangspunkt i forbruget pr. 28. februar, 31. maj og 31. august.
DRIFT:
Teknik og Miljø har på baggrund af
forbruget pr. 31. august følgende forventninger til driftsresultat
for 2013
(beløb i 1000 kr.)
Driftsområde |
Budget 2013 |
Korr. budget 2013 |
Forbrug 31.08.2013 |
Forventet regnskab 2013 |
Afvigelser |
61 Trafik og Park |
66.678 |
65.254 |
37.901 |
65.254 |
0 |
62 Byggeri og Ejendomme |
4.740 |
4.549 |
2.667 |
4.549 |
0 |
63 Brand og Redning |
8.510 |
8.499 |
4.766 |
8.499 |
0 |
64 Vintertjeneste |
8.528 |
11.828 |
9.911 |
11.828 |
0 |
65 Kollektiv Trafik |
28.395 |
27.395 |
20.393 |
27.395 |
0 |
Driftsudgifter i alt |
116.851 |
117.525 |
75.637 |
117.525 |
0 |
Teknik og Miljø
forventer ikke afvigelser i forhold til det korrigerede budget for 2013.
ANLÆG:
Siden foregående budgetorientering pr. 31.5.2013 har Teknisk
Udvalg frigivet følgende rådighedsbeløb:
Mødedato |
Sag nr. |
Frigivet fra |
Frigivet til |
Beløb |
3. juni 2013 |
6 |
|
Signalanlæg Bisgaardsgade |
2.031.000 |
3. juni 2013 |
8 |
|
Ekstra slidlagsarbejder 2013 |
10.000.000 |
24. juni 2013 |
12 |
|
Energispareprojekter |
2.067.000 |
Vedrørende projekter, som ved tidligere beslutninger er tildelt bevilling fra "puljen til særlig bygningsvedligeholdelse", er der behov for at foretage nogle omprioriteringer. Det skyldes dels at tagrenoveringen på Det gamle Rådhus blev væsentligt dyrere, som følge af forekomst af ægte hussvamp, og dels behov for at skaffe finansiering til nogle akut opståede forhold på andre bygninger. Det fremgår af vedlagte bilag, hvilke nye projekter, der ønskes gennemført, og hvilke projekter der ønskes reduceret eller udsat, for at skaffe den nødvendige finansiering inden for den samlede pulje til særlig bygningsvedligeholdelse i 2013.
De midler, som foreslås tilbageført til puljen for særlig bygningsvedligeholdelse, skyldes dels at nogle projekter har kunnet gennemføres billigere og dels at hele, eller dele af, øvrige projekter vurderes at kunne udsættes til fordel for de nye projektforslag, med baggrund i en vurdering af de afledte potentielle følgeskader.
I puljen til byggemodning står der p.t. 53.138.000 kr., og med de beløb, som er frigivet i 2013, og genbevillingerne fra 2012 er der et samlet budget til byggemodning på 70.684.000 kr. På nuværende tidspunkt forventes et forbrug på 17.927.000 kr.
Til 4 byggemodningsprojekter er der behov for frigivelse af supplerende rådighedsbeløb i 2013. Rådighedsbeløbene rummes inden for de meddelte anlægsbevillinger og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på byggemodningskontoen for 2013.
De 4 byggemodninger er:
Byggemodning |
Sted nr. |
Rådighedsbeløb til frigivelse. kr. |
Halgård |
002460 |
500.000 |
Bjertparken afsnit 6 |
002514 |
50.000 |
Halgård 5. afsnit |
002515 |
100.000 |
Storåvej 2. etape |
002517 |
500.000 |
Til udvalgets øvrige anlægsarbejder er der et samlet rådighedsbeløb inkl. genbevillinger fra 2012 på 88.571.000 kr., og der forventes et forbrug på 63.783.000 kr. inkl. de 839.000 kr., som søges frigivet til særlig bygningsvedligeholdelse. Et beløb på 7.722.000 kr. forventes at skulle overføres til 2014.
Indstilling
Det indstilles at Teknisk Udvalg
beslutter:
Det indstilles at Teknisk Udvalg
over for Byrådet anbefaler:
BIrkelundskolen, vinduesudskiftning
-85.000 kr.
Borbjerg Skole, vinduesudskiftning
-143.000 kr.
Ellebækskolen, tagpap på gymnastiksal
-58.000 kr.
Holberghaven, vinduesudskiftning
-135.000 kr.
Mejrup Skole, vinduesudskiftning
-530.000 kr.
Nørrelandskolen, nedtagning af pergola og facader
-50.000 kr.
Spiren, vinduesudskiftning
-100.000 kr.
Multihus Sportsvej, ny tagbeklædning
-625.000 kr.
Vestjysk Fritidscenter, nyt tagpap m.m.
-960.000 kr.
Det gamle Rådhus, færdiggørelse efter svamp
60.000 kr.
Ulfborg Skole, og Aktivcenter, påbud om kloakseparering
415.000 kr.
Stadionhallen, ny tagrygning og reparation af tribune
85.000 kr.
Sdr. Nissum Hallen, færdiggørelse af tag, og afløb i terræn
179.000 kr.
Birkelundskolen, reparation af tagfod
50.000 kr.
Staby Børnehave, udskiftning af porøst tegltag
50.000 kr.
Beslutning
Indstilling tiltrådt
Bilag
Omplaceringer vedrørende pulje til
særlig bygningsvedligeholdelse
002533-2013