Referat

fra møde i

Byrådet

Referat åben

Mødedato 22. juni 2010

Mødetidspunkt 17.00

Mødelokale Byrådssalen

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 4

1......... Omkonstituering mellem Lars Stampe og Torben Gudiksen. 4

2......... Udpegning af et bestyrelsesmedlem til Lemvig Produktionsskole. 5

3......... Bestyrelser og kommissioner 2010-2014 - Skatteankenævn Nordvestjylland. 6

4......... Kvalitetskontrakten for Holstebro Kommune 2010-2011. 7

5......... Uddannelsesråd i Holstebro Kommune. 8

6......... Salgspriser på Bjertvej 6 og 8, Vinderup. 10

7......... Verdensmarked. 12

8......... Kvartalsoversigt vedr. det specialiserede socialområde. 14

9......... Forslag til kommuneplantillæg 2009:08 for udvidelse af område til boligformål, Tvis (O6.B02) 15

10...... Forslag til lokalplan nr. 1065 for udvidelse af boligområde ved Egevænget, Tvis  16

11...... Vedtagelse af kommuneplantillæg 2009:02 for et område til Erhvervsformål, Vinderup  17

12...... Vedtagelse af lokalplan nr. 1060 for et erhvervsområde syd for Struervej, Vinderup  18

13...... Vedtagelse af kommuneplantillæg 2009:04 for et område til erhversformål, Mejrup  19

14...... Vedtagelse af lokalplan nr. 1061 for Erhvervsområdet Elkjærvej, Mejrup. 20

15...... Vedtagelse af Helhedsplan for Ulfborg, By. 21

16...... Høringssvar til Trafikstyregruppens forslag til kollektivt rutenet 23

17...... Regulativ for renholdelse og vintertjeneste 2010. 24

18...... Store Bro. Brotorvet forundersøgelse og renovering. 27

19...... Brostræde og Brotorvet. Renovering af gågadebelægning - Økonomi 30

20...... Revision af kommunal beredskabsplan 2010. 32

21...... Stibro over Ellebækvej til Måbjerg Kirkesti - Økonomi 34

22...... Øst for Storåvej, Mejrup - byggemodning af boligområde - Økonomi 36

23...... Nord for Energivej Holstebro - Erhvervsbyggemodning - Økonomi 38

24...... Anlægsbevillinger til 8 projekter vedr. særlig vedligeholdelse af ejendomme. 40

25...... Vindmøller ved Ulfborg. Anmeldelse af ændret projekt 42

26...... Affaldsregulativ - regulativ for erhvervsaffald 2008. 44

27...... 2010 - Budgetregulering og gebyrfastsættelse for affaldsområdet , NVR (takstfastsættelse og budget) 46

28...... Delegation til NVRaffald i/s vedrørende opkrævning af erhvervsgebyrer 49

29...... Anlægsbevilling til Etablering af toiletbygning v. Blå Flag Strand i Bjerghuse. 52

30...... Boligselskabet Holstebro, Afd. 10, Asa-/Jættegården - Godkendelse af låneoptagelse og kommunal garanti 54

31...... Dagtilbud - specialbørnehavepladser Børnehaven Gl. Struervej 56

32...... Nye vedtægter for Dansk TalentAkademi, DTA - 2010. 58

33...... Udpegning af medlem til Samrådet mellem Balletskolen, Det Kgl. Teater og Holstebro Kommune  60

34...... Fonden Newco Scenen - Ændring af vedtægter 61

35...... Resultatrevision 2009. 62

36...... Forslag fra Dansk Folkeparti - Byrådet ned i løn. 64

Lukket del 65

37...... Aktuelt kvarter 65

38...... Handel 66

39...... Salg. 67

40...... Salg. 68

41...... Sag på dagsordenen. 69

42...... Personsag. 70

 


Åben del

1.         Omkonstituering mellem Lars Stampe og Torben Gudiksen

022601-2010

 

Sagsfremstilling

MB- BY

Byrådsmedlemmerne Lars Stampe og Torben Gudiksen har bedt om at få godkendt følgende omkonstituering:

  • Byrådsmedlem Lars Stampe udtræder af Økonomiudvalget og erstattes her af byrådsmedlem Torben Gudiksen, og
  • Byrådsmedlem Torben Gudiksen udtræder af Social og Sundhedsudvalget og erstattes her af byrådsmedlem Lars Stampe

Ændringen skal have virkning straks fra Byrådets godkendelse af omkonstitueringen.

 

Indstilling

Det indstilles, at man imødekommer ansøgningen.

 

Supplerende oplysninger

Rokaden er begrundet i Lars Stampes udtræden af den radikale byrådsgruppe og indtræden i den socialdemokratiske byrådsgruppe.

 

Rokaden betyder, at den politiske forudsætning for konstitueringen i december 2009, om at alle partier i Byrådet skal være repræsenteret i Økonomiudvalget, fortsat er opfyldt.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


2.         Udpegning af et bestyrelsesmedlem til Lemvig Produktionsskole

020791-2010

 

Sagsfremstilling

MB - BY

Lemvig Kommune har i brev af 17. maj 2010 oplyst, at Lemvig Byråd har godkendt nye vedtægter for Lemvig Produktionsskole, og iflg. de nye vedtægter skal kommunalbestyrelserne i Struer og i Holstebro hver udpege et medlem til bestyrelsen.

De nye vedtægter og ønsket om at Holstebro Byråd skal udpege medlemmer til produktionsskolens bestyrelse skyldes, at Lemvig Produktionsskole har etableret en afdeling i Holstebro med 30 pladser, og Holstebro Kommune har i budgettet for 2010 afsat 498.000 kr. som betaling for 15 årselever på skolen.

 

Indstilling

Det indstilles, at Byrådet udpeger et medlem til Lemvig Produktionsskole.

 

Konsekvenser

Ingen

 

Beslutning

 

Ole Andersen (A) blev udpeget.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


3.         Bestyrelser og kommissioner 2010-2014 - Skatteankenævn Nordvestjylland

039737-2009

 

Sagsfremstilling

MB - BY

I forbindelse med konstitueringen i januar 2010 udpegede Byrådet 4 medlemmer og 4 personlige suppleanter til Skatteankenævn Nordvestjylland med funktionsperiode fra den 1. juli 2010 til den 30. juni 2014.

Én af de udpegede medlemmer til skatteankenævnet - Poul Hornshøj (B) - har bedt sig fritaget for udnævnelsen, hvilket er imødekommet, hvorfor hans personlige suppleant,  Niels-Henrik Nielsen (B), Højdevej 11, 7500 Holstebro er indtrådt i stedet.

Ankecentret har på den baggrund bedt Byrådet om at udpege en ny suppleant for Niels-Henrik Nielsen.

 

Indstilling

Det indstilles, at Byrådet udpeger en personlig suppleant for Niels-Henrik Nielsen (B) til Skatteankenævn Nordvestjylland.

 

Beslutning

 

Thomas Betak Rasmussen, Vesterbrogade 28, st.th. 7500 Holstebro

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


4.         Kvalitetskontrakten for Holstebro Kommune 2010-2011

020829-2010

 

Sagsfremstilling

ACR - ØK - BY

Som følge af "Bekendtgørelse om kommunal kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse” skal Holstebro Kommune den 1. juli 2010 udarbejde og offentliggøre en kvalitetskontrakt. Kvalitetskontrakten skal bestå af få, konkrete og målbare mål for kommunens serviceområder, så borgerne får besked om, hvordan kommunen vil arbejde med kvaliteten i den kommunale service på udvalgte områder.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller, 

at kvalitetskontrakterne nr. 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13, 15, 17 og 19 godkendes

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog konstitueret økonomichef Mads Overgaard.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af at kvalitetskontrakterne nr. 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13, 15, 17 og 19 godkendes.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Notat til Økonomiudvalget

Kvalitetskontrakter


5.         Uddannelsesråd i Holstebro Kommune

039783-2007

 

Sagsfremstilling

JH-ØK-BY

Byrådet oprettede den 11.12.2007 et uddannelsesråd i Holstebro Kommune.

For Holstebro Kommune er det centralt, at rådet er uafhængigt og handlekraftigt, og der er samspil med Byrådets arbejde på alle relevante områder. Rådet er sammensat således, at medlemmerne bredt dækker både udbudssiden og efterspørgselssiden og har indsigt i generelle og lokale behov og ønsker inden for uddannelsesområdet samt i kultur- og fritidslivet. Uddannelsesrådet består foruden Holstebro Kommunes borgmester samt kommunaldirektør af ca. 10 medlemmer. De medlemmer, som repræsenterer uddannelserne i Holstebro, udpeges af Byrådet. Øvrige medlemmer udpeges af Uddannelsesrådet og skal have særlig interesse i og fokus på udvikling af Holstebro Kommune som uddannelsesby og erhvervsområdet. Byrådet har med virkning fra 2008 udpeget direktører og ledere af ungdomsuddannelser samt de korte- og mellemlange uddannelser i Holstebro, mens de øvrige efterfølgende er blevet udpeget af Uddannelsesrådet. Alle medlemmer er udpeget for fire år, som følger valgperioden. Dog er der mulighed for nyudpegninger i perioden.

Uddannelsesrådet har i dag følgende sammensætning:

Borgmester H.C. Østerby, kommunaldirektør Lars Møller, direktør for Uddannnelsescenter Holstebro (UCH) Svend Ørgaard,  vicedirektør for UCH Jens Knudsen,  professionshøjskoledirektør for VIA Campus Holstebro Asbjørn Christensen,  rektor for Holstebro Gymnasium og HF Hans Vangsgaard Hansen, forstander for VUC Holstebro, Lemvig og Struer Gert Sander Jensen,  forretningsudviklingschef for Pro Tec Vinduer A/S Bjarne Haulrik,  politidirektør for Midt- og Vestjyllands Politi Jens Kaasgaard,  Det Lokale Beskæftigelsesråd Holstebro Karin Østerby,  direktør for Nupark Peter Kjeldbjerg og oberst for Jydske Dragonregiment (vakant). 

 

Uddannelsesrådets opgaver har udgangspunkt i følgende overordnede rammer:

 

  1. Sætte fokus på de vigtigste spørgsmål inden for uddannelsesområdet herunder drøfte udviklingen inden for uddannelsesområdet, komme med oplæg til Byrådet om visioner og strategier for udvikling af Holstebro Kommune som uddannelsesby samt tage initiativ til og bidrage til udviklingstiltag for og blandt kommunens uddannelsesinteressenter, herunder forslag til og iværksættelse af samarbejder mellem uddannelsesinteressenterne. 
  1. Rådgive Byrådet 
  1. Koordinere og træffe beslutning om markedsføringsindsatsen vedr. Holstebro som uddannelsesby

Borgmesterkontoret er sekretariat for Uddannelsesrådet.

Der er afsat 231.000 kr. til 'Udvikling af Holstebro som uddannelsesby' i budget 2010. Midlerne anvendes primært til profilering og annoncering herunder vedligeholdelse af hjemmesiden www.klogiholstebro.dk og deltagelse i den årlige messe 'Uddannelse uden grænser' i Herning. Borgmesteren har i sin egenskab som formand for Uddannelsesrådet kompetence til at disponere Økonomiudvalgets budget til udvikling af Holstebro som uddannelsesby.

 

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller at,

  • sagen fremsendes til Byrådets orientering
  • Uddannelsesrådet videreføres i valgperioden 2010 - 13 inden for ovennævnte rammer

 

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Sendes til Byrådets orientering.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


6.         Salgspriser på Bjertvej 6 og 8, Vinderup

022576-2010

 

Sagsfremstilling

MB – ØK – BY

 

Det seneste afsnit af boligområdet Bjertparken, Vinderup, som omfatter 12 parcelhusgrunde, blev udstykket og sat til salg før kommunesammenlægningen.

 

I dag resterer der 4 grunde at blive solgt.

 

De to af grundene (Bjertparken 6 og 8) har flere gange været reserveret, men hver gang har tilbagemeldingen været, at de interesserede ikke ønskede at købe, da de 2 grunde ligger meget lavt i forhold til omgivelserne, og at der ofte står blank vand på grundene. De to grunde er på henholdsvis 1.316 m2 og 1.314 m2 og priserne for hver af de to grunde er 316.000 kr.

 

 Man har på den baggrund bedt Teknik- og Miljøforvaltningen vurdere, om der bør gives afslag i prisen for de 2 grunde.

 

 Forvaltningen oplyser, at de 2 grunde er de laveste beliggende i udstykningen og ligger ca. 1½ meter under vejterræn og væsentlig lavere end de tilstødende grunde, hvorfor afstrømmende overfladevand fra omgivelserne naturligt vil samle sig på de to grunde. Forvaltningen vurderer, at det vil være nødvendigt at hæve terrænet omkring huset og det meste af grunden med ca. 1½ meter, og at de ekstra omkostninger herved vil beløbe sig til ca. 60.000 kr. pr. grund. 

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller,

 

at man godkender, at prisen på hver af de to grunde reduceres med 60.000 kr., og således at købere af grundene gøres bekendt med, at prisen er reduceret på grund af grundenes lave beliggenhed, og at kommunen ikke efterfølgende kan mødes med noget krav i den forbindelse.

 

Supplerende oplysninger

Der er tidligere konstateret dårlige jordbundsforhold i området (manglende bæreevne), og der er i købsaftalerne taget forbehold herfor.

 

Konsekvenser

Salgsindtægterne for den pågældende byggemodning vil blive reduceret med 120.000 kr.

 

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


7.         Verdensmarked

032131-2009

 

Sagsfremstilling

RBN - ØK - BY

Der er fra flere sider fremsat forslag om tiltag, der kan medvirke til at forlænge gågadesystemet mod syd og etablere mere liv i Sønderlandscentret. Derfor er arbejdet med at afdække mulighederne for etablering af et Verdensmarked i centret iværksat.

 

Verdensmarkedet er tænkt som en (mindre) udgave af basarer, som de eksempelvis kendes fra Århus og Odense, og formålet er:

  1. at styrke kommunens position som en spændende og alsidig handelsby ved at medvirke til et stort og varieret udbud af varer.
  2. at fremme alternative beskæftigelsesmuligheder – herunder til kommunens borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
  3. at understøtte kommunens satsningsområde indenfor fødevarer – herunder ifht. FoodLife A/S.

Verdensmarkedet forventes at kunne rumme op til 15 butikker (ca. 700 m2 i alt), der primært er kendetegnede ved, at de sælger varer, der ikke findes i byens etablerede butikker. Der er kontakt til 37 interesserede butiksdrivende - primært med anden etnisk baggrund end dansk.

 

Der er positive tilkendegivelser ifht. projektet fra de øvrige ejere i Sønderlandscentret såvel som offentligheden generelt, hvilket blandt andet kommer til udtryk i facebookgruppen "ja tak til bazar i Holstebro", der har over 1000 medlemmer.

 

En realisering af verdensmarkedet i Sønderlandscentret forudsætter renovering af lokaler - herunder brandsikring, som beløber sig til ca. 3 mio. kr. for så vidt angår kommunale lokaler og kommunalt ejede fællesarealer.

 

Renovering forventes at kunne forrentes med en nettoindtægt på godt 3% pr. år svarende til 100.000 kroner. Lejeindtægten kan over en treårig periode øges til ca. 150.000 kroner.

 

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller,

at  der meddeles en anlægsbevilling på 3 mio. kr. til renovering af lokaler og fællesarealer og

at der frigives et rådighedsbeløb på 3 mio. kr. til projektet finansieret af udviklingspuljen til anlæg.

 

 

Supplerende oplysninger

Der fremsendes snarest en sagsfremstilling til Økonomiudvalget vedr. flytning af hjemmeplejedistrikt Sønderland fra Sønderlandscentret.

Scala, som ejer flere lokaler i Sønderlandscentret, har givet tilsagn om at stille nyrenoverede lokaler til rådighed for Verdensmarkedet. Disse er medregnet i det angivne antal lokaler og m2.  

 

Konsekvenser

Renovering og indretning af butikslokaler forventes at pågå i fjerde kvartal 2010 med henblik på åbning af Verdensmarkedet ved årsskiftet.

Verdensmarkedet forventes at kunne tiltrække såvel handlende fra Holstebro som fra et større opland, idet konkurrencen på området er beskeden efter et bazarprojekt i Herning blev opgivet.

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


8.         Kvartalsoversigt vedr. det specialiserede socialområde

014459-2010

 

Sagsfremstilling

MO/TL - ØK - BY

I den kommunale økonomiaftale for 2010 indgår det specialiserede socialområde som et særligt fokusområde. Det er mellem regeringen og KL aftalt, at der skal iværksættes en række tiltag, som kan medvirke til en opbremsning i de senere års markante udgiftsstigninger på området.

Byrådet skal hvert kvartal modtage oversigter over den økonomiske udvikling på området med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne.

Oversigten skal hvert kvartal fremsendes til medlemmerne af Byrådet senest en måned efter opgørelsen. Oversigterne drøftes løbende i Byrådet. Oversigten for 1. kvartal er udsendt til Byrådet.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller, at oversigten tages til efterretning.

 

 

 

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog konstitueret økonomichef Mads Overgaard.

 

Sendes til Byrådets efterretning.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Taget til efterretning.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Økonomisk oversigt til Byrådet, 1. kvartal

Budgetopfølgning pr. 31.03.2010


9.         Forslag til kommuneplantillæg 2009:08 for udvidelse af område til boligformål, Tvis (O6.B02)

015097-2010

 

Sagsfremstilling

EA / SH - ØK - BY

Rammerne for området til boligformål 06.B.2 i Tvis ønskes udvidet, så området giver mulighed for yderligere 2 boligparceller og dermed grundlag for lokalplan nr. 1065.

Udvidelsen af området omfatter en lille del af en tidligere landbrugsejendom ved Egevænget i Tvis, som kommunen har erhvervet, og som stort set ellers er udlagt til boligformål i Kommuneplan 2009 - med undtagelse af fredskoven. Hovedparten af ejendommen er lokalplanlagt til boligområder i lokalplan nr. 1043.

Der er foretaget en miljøscreening, hvor det vurderes, at planen ikke vil medføre væsentlige utilsigtede miljøpåvirkninger.

Forslag til lokalplan nr. 1065 for 2 boligparceller og et vejareal er udarbejdet som forslag til udsendelse i 8 ugers høring samtidig med forslaget til kommuneplantillægget.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller,

- at kommuneplantillæg nr. 2009:8 vedtages som forslag med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger

- at der ikke udarbejdes en miljøvurdering

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Kpt. 2009-08-udkast


10.      Forslag til lokalplan nr. 1065 for udvidelse af boligområde ved Egevænget, Tvis

015104-2010

 

Sagsfremstilling

EA / SH - TU - BY

I 2009 blev lokalplan nr. 1043 vedtaget - blandt andet for en boligenklave med 7 grunde ved Egevænget. Egentlig var der plads til 8 grunde, men på den sidste grund lå en ladebygning. Ladebygningen og de øvrige udtjente landbrugsbygninger er nu revet ned efter at kommunen har købt ejendommen. Det giver mulighed for at få planlagt for den 8. grund, en stor boligparcel til ét fritliggende énfamiliehus, hvor flere af landbrugsbygningerne tidligere lå samt et vejareal med vendeplads. Byggemulighederne for den 8. grund er de samme, som for de 7 grunde i lokalplan nr. 1043.

Der er foretaget en miljøscreening, hvor det vurderes, at planen ikke vi medføre væsentlige utilsigtede miljøpåvirkninger. 

Samtidig med forslag til lokalplan nr. 1065 udsendes et forslag til kommuneplantillæg nr. 2009:8 ligeledes i høring i 8 uger.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller,

- at lokalplan nr. 1065 vedtages som forslag med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger - under forudsætning af, at tillæg nr.  2009:8 vedtages som forslag¨.

- at der ikke udarbejdes en miljøvurdering.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 7. juni 2010 kl. 12.00

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Lp. 1065-udkast


11.      Vedtagelse af kommuneplantillæg 2009:02 for et område til Erhvervsformål, Vinderup

028812-2009

 

Sagsfremstilling

EA / SH - ØK - BY

Et forslag til kommuneplantillæg blev sendt i en offentlig 8 ugers høring i januar 2010. Der er ikke indkommet bemærkninger til forslaget, der ønskes vedtaget uændret. Området, der er udlagt til erhvervsformål - 03.E.04, giver mulighed for erhvervsbebyggelse uden boliger. Et mindre areal øst for området, der før var udlagt til erhvervsformål og i byzone, skal tilbageføres til landzone. Rammer for lokalplanlægning er fastlagt.

Et lokalplanforslag nr. 1061 har været udsendt i offentlig høring samtidig med kommuneplantillægget.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller,

- at kommuneplantillæg nr. 2009:2 vedtages uændret.

 

Konsekvenser

Jf. § 45, stk. 3 i Lov om Planlægning skal beslutningen om tilbageførsel til landzone tilgå ejer for en 8 ugers høring. Jf. § 46, stk. 4 i Lov om Planlægning skal miljøministeren og eventuelle panthavere m.fl. underrettes om beslutningen.

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


12.      Vedtagelse af lokalplan nr. 1060 for et erhvervsområde syd for Struervej, Vinderup

021139-2009

 

Sagsfremstilling

EA / SH - TU - BY

Et forslag til lokalplanen blev sendt i offentlig høring i januar 2010. Der er indkommet bemærkninger fra Vestforsyning ang. et regnvandsbassin og en kloakpumpestation. Endvidere skal der gives mulighed for at bibeholde en privat adgangsmulighed fra området til engarealerne mod vest. De endelige placeringer fastlægges i forbindelse med udstykningen, hvilket indarbejdes i lokalplanens tekst.

Lokalplanen giver mulighed for at etablere tungere erhverv med facade mod Struervej og lettere erhverv i resten af området. Der må bygges i op til 2 etager i en højde på højst 12 meter. Der må ikke etableres boliger i området. Byggemuligheder, vejadgang og veje i området er fastlagt. Området er i byzone.

Samtidig med udarbejdelsen af lokalplan nr. 1060 er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 2009:2, der arealmæssigt er tilpasset lokalplanområdet. Vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 2009:2 er en forudsætning for vedtagelsen af lokalplan nr. 1060.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller - under forudsætning af, at tillæg nr. 2009:2 forinden vedtages -

 

at lokalplanen vedtages og teksttilføjelserne angående regnvandsbassin, kloakpumpestation og adgangsmulighed til engarealerne indarbejdes i lokalplanen.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 7. juni 2010 kl. 12.00

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Lokalplan nr. 1060 og tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009


13.      Vedtagelse af kommuneplantillæg 2009:04 for et område til erhversformål, Mejrup

041164-2009

 

Sagsfremstilling

EA / SH - ØK - BY

Et forslag til kommuneplantillæg blev sendt i en offentlig 8 ugers høring i marts 2010. Der er ikke indkommet bemærkninger til forslaget, der ønskes vedtaget uændret. Området, der er udlagt til erhvervsformål - 02.E.21, giver mulighed for erhvervsbebyggelse med én bolig pr. virksomhed samt en mobilantennemast på 30 meter. Rammer for lokalplanlægning er fastlagt.

Et lokalplanforslag nr. 1060 har været udsendt i offentlig høring samtidig med kommuneplantillægget.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller,

- at kommuneplantillæg nr. 2009:4 vedtages uændret

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


14.      Vedtagelse af lokalplan nr. 1061 for Erhvervsområdet Elkjærvej, Mejrup

028168-2009

 

Sagsfremstilling

EA/SH - TU - BY

Et forslag til lokalplanen blev sendt i offentlig høring i marts 2010. Der er indkommet 3 bemærkninger til lokalplanforslaget. Region Midtjylland oplyser, at der er fem kortlagte V1-lokaliteter i området - ikke kun tre. Vejdirektoratet bemærker, at alle deres hovedvejsinteresser er tilgodeset i planen. Holstebro Provsti oplyser, at hverken provstiet eller Mejrup Menighedsråd har indvendinger til lokalplanen. De to manglende kortlagte V1-lokaliteter indarbejdes i lokalplanen. (En V1-lokalitet er en registrering af et areal, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden. Det kaldes også V1-kortlægning og foretages i henhold til Jordforureningslovens § 4.)

Lokalplanen giver mulighed for at etablere erhvervsvirksomheder med én bolig pr. virksomhed, samt en mobilantennemast på 30 meter. Området er et ældre og næsten udbygget erhvervsområde. Byggemuligheder, vejadgange og veje er fastlagt. Området er i byzone.

Samtidig med udarbejdelsen af lokalplan nr. 1061 er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 2009:4. Vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 2009:4 er en forudsætning for, at lokalplan nr. 1061 kan vedtages.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller under forudsætning af, at tillæg nr. 2009:4 vedtages, 

- at lokalplanen vedtages og de to manglende V-1-lokaliteter indarbejdes i lokalplanen.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 7. juni 2010 kl. 12.00

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Kommentarer fra Region Midtjylland

Lokalplan 1061

Bemærkninger fra Provsti m.fl. ang. lok. 1061 og Tillæg 4

Meddelelse om ny plan i PlansystemDK_ Erhvervsområde ved Elkjærvej, Mejrup

Provstiudvalgsmøde(26-04-2010)

Vejdirektoratets bemærkninger til Holstebro - Lokalplanforslag nr. 1061


15.      Vedtagelse af Helhedsplan for Ulfborg, By.

039255-2008

 

Sagsfremstilling

RW/HR/SH - TU - BY

Teknik og Miljø har i samarbejde med Årstiderne Arkitekter A/S udarbejdet en Helhedsplan for Ulfborg by. Den skal være et redskab til at styre og prioritere indsatsen i de kommende år i Byen – og skal anvise retningslinjer for fremtidige projekter og initiativer - private såvel som offentlige. Planen er udarbejdet i tæt dialog med byens borgere, erhvervsdrivende, Ulfborg Borgerforening m.fl. for at sikre, at planlægningen af byen tager udgangspunkt i de udfordringer som byens brugere oplever.

Planen består af følgende materiale:

- Analyse (byens udviklingspotentiale).

- Udarbejdelsen af en vision for byen - herunder afholdelse af workshops etc.

- Helhedsplan (prioritering af indsatsområder og projekter etc.).

På mødet i TU den 19. april 2010 blev planen gennemgået med henblik på udvalgets godkendelse af, at planen vedtages. Indstillingen blev tiltrådt med bemærkninger om, at der skal sikres offentlige parkeringspladser, at de i planen foreslåede boliger i fredskov ikke skal være mulige og at bankbygningen ikke kan indgå som beskrevet. 

Disse bemærkninger indgår nu i Helhedsplanens udformning.

Helhedsplanen for Ulfborg bliver lagt på Holstebros Hjemmeside.  (se link under bilag), og en afsluttende udstilling på Ulfborg Bibliotek vil blive afholdt, (plancher af materialet fra sidste fase). I den forbindelse vil der blive arrangeret en reception for deltagerne af de afholdte workshops, borgere i Ulfborg, Borgerforeningen samt andre samarbejdspartnere. 

Endvidere vil der være mulighed for at byrådets fagudvalg kan få en gennemgang af planen.

Helhedsplanen for Ulfborg kan også blive udstillet på andre interesserede biblioteker omkring i kommunen, hvis de ønsker det.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg  indstiller,

- at Helhedsplanen for Ulfborg vedtages endeligt.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 31. maj 2010 kl. 12.00

Indstillingen blev tiltrådt med den bemærkning at udvalget finder, at det er væsentligt, at borgerne

og handelslivet i Ulfborg inddrages i prioriteringen af de kommende projekter.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

http://www.holstebro.dk/Bo%20og%20Byg/Lokalplaner/Nyheder%20%20Byplanl%C3%A6gning/Helhedsplan%20for%20Ulfborg%20by.aspx

Siden findes under fanen "Bo & Byg" på www.holstebro.dk, i højre side.

 


16.      Høringssvar til Trafikstyregruppens forslag til kollektivt rutenet

017645-2010

 

Sagsfremstilling

HH - BY

Byrådet besluttede den 25. maj 2010 at bemyndige Borgmesteren til at udfærdige høringssvar vedr. trafikstyregruppens forslag til kollektivt rutenet.

 

Høringsfristen var fredag den 4. juni 2010, og høringssvaret blev udsendt til Byrådet i mail af 7. juni 2010.

 

Indstilling

Til efterretning

 

Beslutning

 

Til efterretning.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Høringssvaret udsendt til Byrådet i mail af 7. juni 2010

 


17.      Regulativ for renholdelse og vintertjeneste 2010

019275-2010

 

Sagsfremstilling

TO/AV - TU - BY

Teknisk Udvalg behandlede på sit møde den 15. marts 2010 en sag med evaluering af vinterberedskabet 2009/2010. Udvalget besluttede, at Regulativ for Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Holstebro Kommune skulle revideres i 2010 med henblik på ajourføring af vejklassificering - særligt med fokus på rundkørsler og lyskryds, - prioritering af indsats ved ekstreme vejrforhold og bortskaffelse af sne.

Teknik og Miljø fremlægger forslag til Regulativ for Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Holstebro Kommune, hvor ovennævnte forhold er indarbejdet. Regulativet skal ligeledes godkendes af politiet.

Teknik og Miljø henviser til vedhæftede bilag, men særligt om vintervedligeholdelsen kan der oplyses følgende:

Beredskabet er etableret i tiden 1. oktober til 30. april, med mindre særlige vinterforhold nødvendiggør en længere beredskabsperiode.

Vejbestyrelsens opgaver: 

Snerydning foretages, når snefald er af et sådant omfang, at fremkommeligheden for trafikanterne ikke er acceptabel og iværksættes normalt ved snedybderne fra 5 til 8 cm afhængigt af kørebanens hhv. stiens vinterklasse:

 

Om vejene:

Vintervejklasse 0: Tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener på alle tider af døgnet. Glatførebekæmpelse udføres ved præventiv saltning. Snerydning igangsættes ved drivedannelse eller inden der falder op til 5 cm jævnt lag.

Vintervejklasse 1: Tilstræbes holdt farbare, men visse gener kan forekomme. Glatførebekæmpelse og snerydning iværksættes først når glat føre er konstateret.

Vintervejklasse 2: Glatførebekæmpelse udføres kun ved isslag i dagtimerne. Snerydning udføres kun ved meget store snefald.

 

Om stierne:

Vinterstiklasse 1: Tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener mellem kl.

05.00 og 22.00 på hverdage (mandag — lørdag), dog fortrinsvist tidlig morgen.

Vinterstiklasse 2: Tilstræbes holdt farbare men visse gener kan forekomme. Snerydning iværksættes efter afslutning af klasse I stier. Kan dog iværksættes delvis sideløbende med stiklasse 1.

 

 

Af vedlagte kortbilag (bilag 1)  fremgår det hvilke veje der indgår i henholdsvis klasse 0, 1 og 2.

 

Snerydning og glatførebekæmpelse af veje og stier iværksættes først efter snefaldsophør og i byområder før eller efter myldretiden (Som udgangspunkt før kl. 3:30 eller efter kl. 9 og kl. 17).

 

Om bortkørsel af sne

Bortkørsel af sne foretages kun i bymæssig bebyggelse i det omfang, det skønnes nødvendigt af hensyn til trafikken.

 

Snevolde ved/på kørebanen ved vejtilslutninger — dvs, en offentlig vejs tilslutning til en anden offentlig vej — søges så vidt muligt skubbet til side, inden arbejdet indstilles. Vejbestyrelsen fjerner ikke snevolde ud for indkørsel til private ejendomme eller ud for private fællesvejes tilslutning til offentlig vej.

 

Grundejernes forpligtelser mht. snerydning og glatførebekæmpelse kan læses i bilaget under 2.1.2.

 

Renholdelse — offentlige veje, stier mv.

Teknik og Miljø henviser til vedhæftede bilag, men særligt om renholdelse kan der oplyses følgende:

Vejbestyrelsens opgaver:

Renholdelse af alle arealer på offentlige veje, stier og pladser foretages af Holstebro Kommune efter en fastlagt plan, og i øvrigt når særlige forhold gør det påkrævet.

 

Der henvises til den til enhver tid foreliggende plan herfor, se bilag 2. Vejmyndigheden kan til enhver tid, administrativt ændre prioriteringen og omfanget af renholdelsen af veje og stier. Stier som ikke fremgår af kommunens plan for renhold betragtes som overvejende til gående færdsel hvorfor renholdelsespligten påhviler den tilstødende grundejer. Såfremt der ændres i gældende plan så orienteres berørte grundejere skriftligt.

 

Uden for by og bymæssig bebyggelse omfatter vejbestyrelsens renholdelsesforpligtigelse — bortset fra parkerings- og rastepladser o.l. — alene den for færdselssikkerheden nødvendige renholdelse.

 

Grundejernes forpligtelser mht. renholdelse kan læses i bilaget pkt. 3.2., 4, 5 og 6 

 

Regulativet træder i kraft efter Politiets godkendelse.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller,

- at godkende Regulativ for Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Holstebro Kommune.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 31. maj 2010 kl. 12.00

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Økonomiudvalgets behandling.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Nyt regulativ 2010 inkl. bilag 1 - 5


18.      Store Bro. Brotorvet forundersøgelse og renovering

020310-2009

 

Sagsfremstilling

MMS/AV - TU - ØK - BY

I forbindelse med eftersyn af Store Bro, har det vist sig, at broen er udført uden fugtisoleringer. Denne mangel medfører kraftige afskalninger af beton og nedbrydning af bærende stålarmeringer. Konsekvenserne er, at der skal igangsættes en renovering af broen.

Broens tilstand samt opbygningen af brodækket skal undersøges og resultaterne heraf skal benyttes til beregning af, om broen skal renoveres eller evt. udskiftes.

På anlægsbudgettet er der i 2010 og 2011 afsat 1 mio. kr. til renovering af Store Bro. Holstebro Kommune har sendt en ansøgning til Indenrigsministeriet om fremrykning af 2011-budgettet til 2010. Indenrigsministeriet har imødekommet ansøgningen - både fremrykning og lånefinansiering.

På anlægsbudgettet, pulje til brovedligeholdelse, er der i 2010 afsat 1.025.000 kr.  

Teknik og Miljø foreslår at der fra pulje til brovedligeholdelse overføres 1.025.000 kr. til renovering af Store Bro, således at der i 2010 i alt er 3.025.000 kr. til renovering af Store Bro. 

På anlægsbudgettet for 2009 var der til brorenovering et rådighedsbeløb på 1,25 mio., som ikke er anvendt. Dette beløb forventes genbevilget til 2010, og vil ved en senere budgetopfølgning blive søgt helt eller delvist overført til renovering af Store Bro, så der bliver en samlet ramme på op til 4,275 mio.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

Fornyet sagsbehandling:

Økonomiudvalget vedtog på sit møde den 19. maj 2010 at sagen sendes tilbage til Teknisk Udvalg med henblik på en fornyet vurdering på baggrund af de faldne bemærkninger.

Økonomiudvalget drøftede tidshorisont for broens renovering og muligheden for at indtænke byggeri over broen i forbindelse med en renovering af broen.

Ved eftersyn af broen er det konstateret at skaderne på broen som helhed har udviklet sig så der er risiko for, at broen inden for en kortere årrække ikke længere kan opfylde sin funktion. Teknik og Miljø anbefaler derfor at en projektering/renovering af broen igangsættes snarest.

Teknik og Miljø vurderer at udgiften til en nærmere undersøgelse af broens tilstand samt projektering overslagsmæssigt vil andrage 500.000 kr. Der er på anlægsbudgettet i 2010 afsat 1 mio. kr. til renovering af Store Bro.

Med hensyn til muligheden for at indtænke byggeri over broen i forbindelse med en renovering af broen foreslår Teknik og Miljø at det indtænkes i den cityplan Teknik og Miljø arbejder på. Det er Teknik og Miljø´s vurdering, at et byggeri over åen og en renovering af broen kan gennemføres som 2 selvstændige entrepriser.

På Teknisk Udvalgsmøde den 10. maj 2010, besluttede udvalget at anbefale over for Økonomiudvalget, at rådighedsbeløbet på 1.000.000 kr. vedr. 2011 fremrykkes til 2010, at der fra "pulje til brovedligeholdelse" overføres 1.025.000 kr. til renovering af Store Bro og at der meddeles en anlægsbevilling samt frigives et rådighedsbeløb på 3.025.000 til renovering af Store Bro.

Økonomiudvalget besluttede den 19. maj 2010 at sende sagen tilbage til Teknisk Udvalg med henblik på en fornyet vurdering på baggrund af de faldne bemærkninger.

Teknik og Miljøs samlede vurdering er, at broen bør renoveres snarest.

 

Indstilling

Et flertal i Teknisk Udvalg indstiller,

- at mulighed for byggeri over Store Bro indtænkes i Cityplan for Holstebro,

- at rådighedsbeløbet på 1.000.000 kr. vedr. 2011 fremrykkes til 2010, at der fra "pulje til brovedligeholdelse" overføres 1.025.000 kr. til renovering af Store Bro og

- at der meddeles en  anlægsbevilling samt frigives et rådighedsbeløb på 3.025.000 til renovering af Store Bro.

Et flertal i Økonomiudvalget sender sagen til Byrådet med anbefaling af indstillingen under forudsætning af at Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsagn om lånefinansiering kan forlænges til 2011.

 

Eli Vium (O) og Karsten Filsø (F) stemte imod.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 10. maj 2010 kl. 12.00

Udvalget tiltrådte indstillingen.

Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Økonomiudvalget den 19. maj 2010 kl. 09.00

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.

 

Sagen sendes tilbage til Teknisk Udvalg med henblik på en fornyet vurdering på baggrund af de faldne bemærkninger.

 

John Thorsø (C) og Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Teknisk udvalg den 31. maj 2010 kl. 12.00

Udvalget tiltrådte 1. og 3. "at", at mulighed for byggeri over Store Bro indtænkes i Cityplan for

Holstebro, at rådighedsbeløbet på 1.000.000 kr. vedr. 2011 fremrykkes til 2010, at der fra "pulje til

brovedligeholdelse" overføres 1.025.000 kr. til renovering af af Store Bro og at der meddeles en

anlægsbevilling samt frigives et rådighedsbeløb på 3.025.000 til renovering af Store Bro.

Et mindretal i udvalget bestående af Niels Krawack (F) og Eli Vium (O) stemte imod flertallets beslutning.

 

Økonomiudvalget den 9. juni 2010 kl. 08.15

Sagen blev udsat til næste møde.

 

Arne Lægaard (V) og Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen

 

Et flertal sender sagen til Byrådet med anbefaling af indstillingen under forudsætning af at Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsagn om lånefinansiering kan forlænges til 2011.

 

Eli Vium (O) og Karsten Filsø (F) stemte imod.

 

Jens Kristian Hedegaarde (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Et flertal i Byrådet godkendte indstillingen. (A, V, C og B)

 

Imod stemte F og O.

 

 

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


19.      Brostræde og Brotorvet. Renovering af gågadebelægning - Økonomi

016881-2010

 

Sagsfremstilling

JJ/AV - TU - ØK - BY

Der er på anlægsbudgettet i 2011 afsat kr. 5.228.000 til renovering af gågadebelægningen på Brostræde og Brotorvet. 

Holstebro Kommune har sendt ansøgning til Indenrigsministeriet om fremrykning af 2011-budgettet til 2010. Indenrigsministeriet har imødekommet ansøgningen - både fremrykningen og lånefinansiering.

Den nye belægning på Brostræde - Brotorvet skal skabe forbindelse mellem Enghavens Parkeringsplads over Storebro til den Røde Plads og den nye Teaterplads. På den baggrund anbefaler Teknik og Miljø, at der på denne strækning vælges en anden belægning og udformning på denne strækning af gågaden.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

Fortsat sagsbehandling:

Da Økonomiudvalget på sit møde den 19. maj valgte at tilbagesende sagen om renovering/udskiftning af Store Bro til fornyet behandling i Teknisk Udvalg, gøres der opmærksom på at projektet med renovering af gågadebelægningen på Brostræde og Brotorvet kan deles i 2 etaper, således at første etape kun omfatter den del, som ikke påvirkes af broprojektet. Det må forventes at kun den del som igangsættes i 2010 vil være omfattet af adgangen til lånefinansiering.

Da der ikke er truffet endelig beslutning om igangsætning af Store Bro's renovering foreslår Teknik og Miljø at Teknisk Udvalg fastholder ansøgning om frigivelse af den samlede bevilling, men at bevillingen tages op ved budgetopfølgningen pr. 31. august 2010, med henblik på eventuelt tilbageførsel af anlægsmidler, såfremt projektet deles i to etaper, som følge af en eventuel udskydelse af brorenoveringen.

 

Indstilling

Et flertal i Teknisk Udvalg indstiller,

- at rådighedsbeløbet på 5.228.000 kr. vedrørende 2011 fremrykkes til 2010

- at der i 2010 meddeles en anlægsbevilling samt frigives et rådighedsbeløb på 5.228.000 kr. til renovering af gågadebelægningen på Brostræde og Brotorvet.

Et flertal i Økonomiudvalget sender sagen til Byrådet med anbefaling af indstillingen under forudsætning af at Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsagn om lånefinansiering kan forlænges til 2011.

 

Eli Vium (O) og Karsten Filsø (F) stemte imod.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 10. maj 2010 kl. 12.00

Med henvisning til forudgående behandlede sag ”Budgetforslag 2011-2014 – Teknisk Udvalg” som behandles igen den 31. marts 2010 - besluttede udvalget, at udsætte sagen.

Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Teknisk udvalg den 31. maj 2010 kl. 12.00

Udvalget tiltrådte indstillingen.

Et mindretal i udvalget bestående af Niels Krawack (F) og Eli Vium (O) stemte imod.

 

Økonomiudvalget den 9. juni 2010 kl. 08.15

Sagen blev udsat til næste møde.

 

Arne Lægaard (V) og Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen

 

Et flertal sender sagen til Byrådet med anbefaling af indstillingen under forudsætning af at Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsagn om lånefinansiering kan forlænges til 2011.

 

Eli Vium (O) og Karsten Filsø (F) stemte imod.

 

Jens Kristian Hedegaarde (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Et flertal i Byrådet godkendte indstillingen. (A, V, C og B)

 

Imod stemte F og O.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


20.      Revision af kommunal beredskabsplan 2010

036296-2009

 

Sagsfremstilling

TBL/HLJ - TU - ØK - BY

Baggrund og formål:

Holstebro Kommunes beredskabsplan er blevet revideret i perioden oktober 2009 til marts 2010. Baggrunden for det er, at den kommunale beredskabsplan skal opdateres og politisk behandles i kommunalbestyrelsen i hver valgperiode, jf. Beredskabslovens § 25, stk. 3. Den skal derefter indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering. Den forrige beredskabsplan bestod af beredskabsplaner fra hver af de tre sammenlægningskommuner og trængte til en opdatering.

Opbygning af den nye beredskabsplan:

Den nye beredskabsplan er udarbejdet med henblik på, at planen skal være overskuelig, kortfattet og handlingsorienteret. Beredskabsplanen består af en overordnet plan, der beskriver de generelle rammer for kommunens beredskab (niveau I-plan) samt delberedskabsplaner for hvert forvaltningsområde (niveau II-planer).

Forløbet for udarbejdelse af beredskabsplanen:

Arbejdet har strakt sig fra oktober 2009 til marts 2010 og har været forankret i kommunens risikostyringsgruppe ledet af Teknik og Miljø samt en ekstern rådgiver. Niveau I-planen er udarbejdet af Teknik og Miljø i samarbejde med risikokoordinator og ekstern rådgiver. Niveau II-planerne er udarbejdet af de områdeansvarlige i risikostyringsgruppen ud fra rådgivers skabelon og med løbende rådgivning fra rådgiver.

Oplæg til det videre med beredsskabsplanen:

Udarbejdelse af beredskabsplaner for de enkelte institutioner mv. (niveau III-planer)

Niveau I- og II-planerne omfatter ikke beredskabet på de enkelte institutioner såsom børnehaver, daginstitutioner, skoler, døgninstitutioner, plejecentre, ældrecentre, borgerservice, jobcenter mv. Det foreslås derfor, at arbejdet med den kommunale beredskabsplan udbygges med, at der udarbejdes beredskabsplaner for de enkelte institutioner mv. i kommunen, kaldet niveau III-beredskabsplaner. Det er de steder i kommunen, som har størst berøring med borgerne og som dermed også er dem, der er i størst risiko for at opleve hændelser med personer, der kommer til skade. Det kan være ulykker som f.eks.:

  • Børn, der kommer til skade, bliver truet, udsat for overgreb eller på anden vis forulempet i institutioner og på skoler.
  • Medarbejdere, der kommer til skade, bliver udsat for trusler og vold eller på anden vis bliver forulempet på arbejdspladsen eller som følge af deres arbejde.
  • Patienter eller ældre, der kommer til skade, udsat for overgreb eller på anden vis bliver forulempet på pleje- og ældrecentre.
  • Borgere, der kommer til skade eller udgør en trussel på en af kommunens institutioner.

Fremgangsmåde:

Det anbefales, at udarbejdelse af niveau III-planer følger samme fremgangsmåde som udarbejdelse af niveau II-planerne. Det vil sige, at arbejdet opstartes i regi af risikostyringsgruppen i samarbejde med den områdeansvarlige for den pågældende institutionstype. Derudover anbefales det, at samme type af institutioner, f.eks. skoler, har samme opbygning af deres beredskabsplan og at denne opbygning fastlægges i dialog mellem institutionslederne og den forvaltning, som institutionen hører under.

Økonomi:

Arbejdet med niveau III-planerne skal finansieres af den enkelte forvaltning. Økonomien afhænger af omfanget af den enkelte forvaltnings behov for niveau III-planer samt i hvor høj grad ekstern rådgiver skal deltage i udarbejdelsen af niveau III-planerne i den enkelte forvaltning

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,

- at den reviderede Beredskabsplan for Holstebro Kommune tiltrædes, og

- at den kommunale beredskabsplan udbygges med, at der udarbejdes beredskabsplaner for de enkelte institutioner, som beskrevet i sagsfremstillingen.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 31. maj 2010 kl. 12.00

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog afdelingschef Poul Munk-Poulsen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


21.      Stibro over Ellebækvej til Måbjerg Kirkesti - Økonomi

021603-2010

 

Sagsfremstilling

JM/PMP - TU - ØK -BY

Der er på anlægsbudgettet i 2011 afsat kr. 2.255.000,- til ny stibro over Ellebækvej hvor Måbjerg Kirkesti skal krydse Ellebækvej.

Holstebro Kommune har sendt ansøgning til Indenrigsministeriet om fremrykning af 2011-budgettet til 2010. Indenrigsministeriet har imødekommet ansøgningen - både fremrykningen og lånefinansieringen.

Den nye stibro, der ligesom de øvrige stibroer i området bliver en træbro, skal forbinde den østlige delstrækning af Måbjerg Kirkesti fra Struervej til Ellebækvej, med den nyanlagte vestlige delstrækning af Måbjerg Kirkesti fra Ellebækvej til Mozartsvej. Foruden stibroen vil projektet omfatte etablering af ca. 150 m asfaltsti der skal hæves op på en dæmning, så stien kommer i niveau med brodækket.  På denne strækning skal der også laves gadelys.

 Arbejderne påregnes helt eller delvis at kunne afsluttes i 2010.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,

- at rådighedsbeløbet til stibro på kr. 2.255.000,- vedrørende 2011 fremrykkes til 2010, og

- at der meddeles anlægsbevilling, samt frigives et rådighedsbeløb på 2.225.000 kr.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 7. juni 2010 kl. 12.00

Indstillingen blev tiltrådt.

Holger Hedegaard (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog afdelingschef Poul Munk-Poulsen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


22.      Øst for Storåvej, Mejrup - byggemodning af boligområde - Økonomi

009835-2010

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK - BY

På baggrund af Lokalplan 1058 har Teknik og Miljø udarbejdet skitseprojekt og økonomisk overslag for byggemodning af boligområde øst for Storåvej i Mejrup.

Byggemodningen af området forventes igangsat ultimo juli 2010.

Udstykningen omfatter 31 parcelhusgrunde og 1 storparcel.

  • 200 m adgangsvej
  • 750 m boligveje
  • Jordbundsundersøgelse
  • Museumsundersøgelse
  • Byggemodningsbidrag for
  • fjernvarmeforsyning
  • Forsyninger for kloak, vand og el.

Lokalplanen kræver for delområderne B, C og D lavenergiklasse 1 byggeri og dermed ikke tilslutningspligt til den kollektive varmeforsyning, men der forudsættes vedtagelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af området, der således pålægger udstykningen et byggemodnings/investeringsbidrag for etablering distributionsledninger mm. Dette giver parcelhusejerne, mod et stikledningsbidrag, efterfølgende mulighed for at tilslutte sig fjernvarmeforsyningen.

Anlægsudgiften udgør i alt 9.800.000,- kr. ekskl. udgifter til jorderhvervelse.

Fra og med 2011, bør Teknisk Udvalgs driftbudgetramme forhøjes med 70.000,- kr. pr. år som skal anvendes til dækning af den fremtidige drift af gadelys og tømning af rendestensbrønde på adgangsvejen

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter frigivelse af rådighedsbeløb på 4.500.000,- kr. vil restbeløbet på jordforsynings/byggemodningspuljen udgøre 25.845.000,- kr.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,

at der meddeles anlægsbevilling på 9.800.000,- kr., samt frigivelse af rådighedsbeløb i 2010 på 4.500.000,- kr. og et rådighedsbeløb på 4.800.000,- kr. i 2011,

at rådighedsbeløbet finansieres af budgetrammen til byggemodning, og

at Teknisk Udvalgs driftbudgetramme forhøjes med 70.000,- kr. pr. år fra og med 2011, til dækning af den fremtidige drift af gadelys og tømning af rendestensbrønde på adgangsvejen.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 31. maj 2010 kl. 12.00

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog afdelingschef Poul Munk-Poulsen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstilling.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


23.      Nord for Energivej Holstebro - Erhvervsbyggemodning - Økonomi

019493-2010

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK - BY

På baggrund af Lokalplan nr. 1001 Område nord for Energivej, har Teknik og Miljø udarbejdet skitseprojekt og økonomisk overslag for byggemodning af erhvervsarealer nord for Energivej Holstebro. Maabjerg BioEnergy Drift A/S forventes at etablere sig i området.

Byggemodningen forventes igangsat ultimo juli 2010.

Udstykningen omfatter ca. 270.000 m2

Byggemodningen indeholder bl.a. følgende arbejder:

  • 280 m adgangsvej
  • 100 m vejomlægning
  • Etablering af overkørsler
  • Museumsundersøgelser
  • Rydning
  • Jordbundsundersøgelser
  • Forsyninger for vand, el og kloak

Anlægsudgiften udgør i alt 3.850.000,- ekskl. udgifter til jorderhvervelse.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter frigivelse af et rådighedsbeløb i 2010  på 2.500.000,- kr. vil restbeløbet på jordforsynings/byggemodningspuljen udgøre 14.345.000,- kr.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,

at der meddeles en anlægsbevilling på 3.850.000,- kr.,

at  der frigives et rådighedsbeløb i 2010 på 2.500.000,- kr. og et rådighedsbeløb på 1.000.000,- kr. i 2011,

at rådighedsbeløbene finansieres af budgetrammen til byggemodning i henholdsvis 2010 og 2011, og

at Teknisk Udvalgs driftbudgetramme forhøjes med 49.000,- kr. pr. år fra og med 2011, til dækning af den fremtidige drift af gadelys og tømning af rendestensbrønde på adgangsvejen, og ren- og vedligehold af beplantningsbælte og grønne områder.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 7. juni 2010 kl. 12.00

Teknik og Miljø oplyste, at driftsrammen (til dækning af den fremtidige drift af gadelys og tømning af rendestensbrønde på adgangsvejen, og ren- og vedligehold af beplantningsbælte og grønne områder) kun udgør kr. 49.000

Indstillingen blev med rettelsen tiltrådt.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog afdelingschef Poul Munk-Poulsen.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


24.      Anlægsbevillinger til 8 projekter vedr. særlig vedligeholdelse af ejendomme.

020539-2010

 

Sagsfremstilling

HLJ - TU - ØK - BY

På anlægsbudgettet for 2010 er der afsat 5,0 mio. kr. til ekstraordinære energibesparende foranstaltninger på kommunale ejendomme. Tilsvarende er der på driftsbudgettet afsat 1.450.000 kr. til energibesparende tiltag og 6.454.000 kr. til særlig vedligeholdelse.

Teknik og Miljø er nu klar til at gennemføre 8 projekter for i alt 4.360.000 kr. vedrørende særlig bygningsvedligeholdelse.

Det drejer sig om følgende projekter:

Børnehaven Grønningen

Udskiftning af utæt tag

141.000 kr.

Ellebækskolen

Reparation af tagpaptag

350.000 kr.

Wagnerhus

Udskiftning af eternittag

191.000 kr.

Naur – Sir Skole

Udskiftning af eternittag

948.000 kr.

Stadionhallen og Tribunebygning

Reparation af støttemur

146.000 kr.

Thorsminde Hallen

Omfugning af murværk

271.000 kr.

Ulfborg Børnehus

Udskiftning af tag og tagrender

713.000 kr.

Staby Skole

Nyt tag

1.600.000 kr.

 

 

 

I alt

 

4.360.000 kr.

Hvis projekterne bliver gennemført som anlægsudgifter, kan udgifterne medregnes i summen af kvalitetsfondsprojekter og dermed medvirke til at opfylde kommunens ramme for anlægsprojekter inden for kvalitetsfondsområderne.

Teknik og Miljø anbefaler at projekterne gennemføres som anlægsprojekter, finansieret af den på anlægsbudgettet afsatte pulje til energibesparende foranstaltninger, mod at det tilsvarende beløb (4.360.000 kr.) på driftsbudgettet omplaceres fra særlig bygningsvedligeholdelse til energibesparende tiltag. Teknik og Miljø vil således fortsat gennemføre energisparetiltag for en samlet sum på 5 mio. kr., som kan lånefinansieres jf. lånebekendtgørelsen.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til sagen.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,

at der meddeles 8 anlægsbevillinger på i alt 4.360.000 kr. til de anførte projekter og at der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb finansieret fra anlægspuljen til energibesparende foranstaltninger i 2010, og

at Teknisk Udvalg, under forbehold af Byrådets godkendelse af ovenstående, beslutter at anvende 4.360.000 kr. af driftspuljen ”særlig bygningsvedligeholdelse” til energibesparende tiltag.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 7. juni 2010 kl. 12.00

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog afdelingschef Poul Munk-Poulsen.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


25.      Vindmøller ved Ulfborg. Anmeldelse af ændret projekt

013334-2010

 

Sagsfremstilling

BT-FLS-NMKU

Sagen blev behandlet af Udvalget for Natur, Miljø og Klima på mødet den 10. maj 2010 under punkt 3. (Udskrift af sagen er vedlagt som bilag.)

På udvalgsmødet blev det besluttet at sende sagen i nabohøring.

Teknik og Miljø har sendt brev ud til i alt 16 husstande, og på baggrund heraf har Teknik og Miljø modtaget i alt 5 henvendelser. Ansøger har den 26. maj indsendt en revideret ansøgning, hvoraf det fremgår, at der nu er indgået en aftale, der betyder at alle 5 Stabymøller nedtages. Ansøger ønsket dog fortsat at bibeholde de 2 Kyttrup-møller.

Hovedtrækkene fra nabohøringerne og administrationens bemærkninger hertil er gengivet i vedlagte bilag. Bemærkninger vedrørende gener fra de 3 Staby-møller, der nedtages, ikke er dog ikke gengivet.

 

Indstilling

Et flertal i Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller,

- at der meddeles Energicenter Nord en ny VVM-tilladelse, med vilkår om nedtagning af 10 møller i nærområdet i stedet for de 12, som forudsattes i VVM-tilladelsen fra 2006

Susanne Thiim (O) stemte imod og begærede herefter sagen i byrådet efter Den Kommunale Styrelseslovs § 23.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 7. juni 2010 kl. 09.00

Indstillingen blev tiltrådt.

Susanne Thiim (O) stemte imod og begærede herefter sagen i byrådet efter Den Kommunale Styrelseslovs § 23.

 

Beslutning

 

Et flertal i Byrådet godkendte indstillingen (A, B, C, F og Mathilde Trabjerg (V), Arne Lægaard (V) Holger Hedegaard (V) Finn Thøgersen og Thomas Danielsen (V)).

 

Imod stemte: (O, Anders Jakobsen (V), Jens Kr. Hedegaard (V) og Aksel Gade (V)).

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Notat vedr. nabohøring

Oversigtskort for møller ved Ulfborg


26.      Affaldsregulativ - regulativ for erhvervsaffald 2008

009884-2008

 

Sagsfremstilling

LFH/FLS - NMU - ØK - BY

Tillægget til regulativ for erhvervsaffald med bilag ønskes ophævet pr. 1/7-2010

Baggrund

Holstebro Kommune vedtog i november 2009 det omtalte tillæg med bilag til ikrafttræden den 1/1-2010. Dette gjorde kommunen med baggrund i Miljøstyrelsens anbefalinger. Udkastet til bekendtgørelsen blev imidlertid ændret på flere områder, hvilket betyder, at tillægget til regulativ for erhvervsaffald ikke er korrekt. Dette gælder især på området for opkrævning af erhvervsgebyrer.

Den reviderede affaldsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 48, trådte i kraft den 13. januar 2010.

Det er Advokatfirmaet Bech-Bruun, der har anbefalet, at kommuner med forkerte bestemmelser, ophæver disse. Advokaten skriver:

"Et vigtigt nyt element i den reviderede affaldsbekendtgørelse er, at kommunerne efter affaldsbekendtgørelsens § 24, stk. 2, ikke kan etablere ordninger for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Alle kommunale ordninger for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald er derfor uden hjemmelsgrundlag, og affaldsbekendtgørelsens § 103, stk. 4, viderefører derfor også de regulativer, der er udstedt i medfør af den gamle bekendtgørelse – dog så alle bestemmelser om kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald er ophævet pr. 1. januar 2010. Indtil det nye regulativ er vedtaget, vil det altså være de gamle regulativer, der fortsat er gældende – om end i en amputeret version. Hvis kommunen ikke har fået vedtaget et regulativ på det nye hjemmelsgrundlag, der giver virksomhederne adgang til de kommunale genbrugspladser, jf. affaldsbekendtgørelsens § 104, stk. 1, kan de anvende overgangsbestemmelse i affaldsbekendtgørelsens § 104, stk. 2.

De velforberedte kommuner, der har vedtaget nye regulativer på baggrund af høringsversionen, kan være blevet snydt af den endelige formulering. Kommuner med forkerte bestemmelser bør hurtigt få dem ophævet."

Da lovhjemlen allerede findes i bekendtgørelsen og i eksisterende regulativer, anbefaler Natur og Miljø derfor at tillæg til regulativ for erhvervsaffald ophæves pr. 1/7-2010.

De nye standardregulativer skal være færdige pr. 1. januar 2011 og vil blive sendt til politisk behandling efter sommerferien.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,

 

at tillægget til regulativet for erhvervsaffald med bilag ophæves fra den 1. juli 2010.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 7. juni 2010 kl. 09.00

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog afdelingschef Poul Munk-Poulsen.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


27.      2010 - Budgetregulering og gebyrfastsættelse for affaldsområdet , NVR (takstfastsættelse og budget)

020482-2009

 

Sagsfremstilling

LFH/FLS - NMU - ØK - BY

På baggrund af oplæg fra NVRaffald i/s er der udarbejdet forslag til budgetregulering og gebyrfastsættelser for affaldsområdet i 2010.

 

Grundlag og baggrund:

Med virkning fra 1. januar 2010 havde virksomheder samt private og offentlige institutioner adgang til de kommunale genbrugspladser. Betaling herfor skal ske på grundlag af politisk godkendte erhvervsgebyrer. Disse erhvervsgebyrer skal fastlægges på grundlag af de bestemmelser der fremgår af Bekendtgørelse om affald, bekendtgørelse nr. 48 af 13.1.2010.

 

For året 2010 er det fastlagt at virksomheder og institutioner skal betale en fast andel på 15 % af de udgifter der knytter sig til genbrugspladsområdet med tillæg for administrative og øvrige udgifter, der knytter sig til virksomheder og institutioner på affaldsområdet.

 

Fra 2011 skal virksomheder og institutioner betale den andel af genbrugspladsernes drift der svarer til deres andel af de samlede affaldsmængder. Derfor foretages der nu løbende undersøgelser af affaldets fordeling på henholdsvis privat affald og erhvervsaffald for at sikre det korrekte beregningsgrundlag for 2011.

 

Gebyrberegningen:

Gebyrberegningen skal foretages på grundlag af virksomhedernes registreringer i CVR-registret d. 1. januar 2010 og på P.nummer niveau.

En væsentlig del af virksomhederne og institutionerne er fritaget for at betale gebyrer. Fritagelser sker på grundlag af branchekoder og virksomhedsformer kombineret med antal ansatte, samt virksomheder med en omsætning under kr. 50.000 (Omsætning i 2008, hvor oplysningerne er modtaget d. 12. maj 2010).

I Holstebro Kommune er 53 % fritaget for betaling af gebyrer, dette alene på grundlag af de tvungne fritagelsesbestemmelser i lovgivningen. Der kan derudover være andre virksomheder eller institutioner der efterfølgende søger om fritagelse med henvisning til lovgivningens mulighed herfor.

 

Genbrugspladsgebyret  for erhvervsvirksomheder, som skal udgøre 15 % af de samlede omkostninger for genbrugspladsområdet, skal differentieres efter følgende fordelingsnøgle i indbyrdes forhold:

a)      Øvrige virksomheder og institutioner                    ½

b)      Håndværkere og anlægsgartnere (0 – 1 ansatte)          4

c)      Håndværkere og anlægsgartnere (2 – 10 ansatte)        6

d)      Håndværkere og anlægsgartnere (over 10 ansatte)      8

 

 

Budgetregulering:

I forbindelse lovgivningen om virksomheders og institutioners adgang til genbrugspladser skal budgettet for affaldsområdet for 2010 tilrettes.

 

 

Udgifter

Indtægter

Resultat

Vedtaget budget 6. oktober 2009

 

48.333.000 kr.

 

47.063.000 kr.

 

-1.270.000 kr.

Tillægsbudget som følge af ny lovbekendtgørelse

 

3.098.000 kr.

 

3.609.000 kr.

 

511.000 kr.

Nyt budget 2010

51.431.000 kr.

50.653.000 kr.

-759.000 kr.

Samlet forbrug af renovationsfond 759.000 kr.

 

Affaldsgebyrer:

I de beregnede affaldsgebyrer indgår 250 kr. til dækning af den kommunale administration, opkrævninger, udgifter jf. affaldsplan, udarbejdelse af nye regulativer, afgifter til staten m.v.

 

Affaldsgebyrer for 2010 ekskl. moms:

Øvrige virksomheder og institutioner

      780,00 kr.

Håndværkere og anlægsgartnere (0 – 1 ansatte)

   4.490,00 kr.

Håndværkere og anlægsgartnere (2 – 10 ansatte)

   6.610,00 kr.

Håndværkere og anlægsgartnere (over 10 ansatte)

   8.730,00 kr.

 

Gebyr for udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark opkræves med de samme beløb.

Øvrige affaldsgebyrer for 2010 er uændrede.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,

at budgetregulering  2010 for affaldsområdet godkendes.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 7. juni 2010 kl. 09.00

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog afdelingschef Poul Munk-Poulsen.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


28.      Delegation til NVRaffald i/s vedrørende opkrævning af erhvervsgebyrer

020400-2010

 

Sagsfremstilling

FLS/LFH . NMU-ØK-BY

 

I henhold til bestemmelserne i den nye ”Bekendtgørelse om affald”, Bek. Nr. 48 af 13. 01.2010, skal erhvervsvirksomheder beliggende i kommunen, på nærmere bestemte vilkår, have adgang til de kommunale genbrugspladser, med virkning fra januar 2010.

De nærmere bestemte vilkår omkring erhvervsvirksomheders adgang til de kommunale genbrugspladser er fastsat, dels i bekendtgørelsens § 38, der fastlægger adgangsvilkårene, og dels i bekendtgørelsens Kapitel 11, §§ 56 – 61, der fastlægger principper for kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer.

 

NVRaffald i/s  har sikret erhvervslivets adgang til de kommunale genbrugspladser, jævnfør bestemmelserne i bekendtgørelsens § 38, ligesom NVRaffald i/s  har taget initiativ til nedsættelse af 2 arbejdsgrupper, med deltagelse af  medarbejdere fra de 3 interessentkommuner.

 

De 2 arbejdsgrupper har drøftet problemer omkring hhv. gebyrfastsættelser, dispensationsbestemmelser m.v., og de afledte økonomiske konsekvenser for budgetlægningen i både NVRaffald i/s  og interessentkommunerne.

 

Under drøftelserne i disse arbejdsgrupper er der fra interessentkommunernes medarbejdere sendt et klart signal om at de gerne ser, at opkrævningsopgaven i forbindelse med erhvervsvirksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser løses af NVRaffald i/s  .

 

Baggrunden for dette ønske skal ses i lyset af, at opkrævningerne hos erhvervsvirksomheder skal ske hos den i CVR–registrerede ejer af virksomheden, og at gebyret skal opkræves for hvert P-nummer, som er i registeret.

 

Altså en ny og anden opkrævningsform end den kommunen anvender på affaldsområdet, nemlig opkrævninger via ejendomsregistret.

 

Det skal i denne sammenhæng oplyses at også gebyret for erhvervsvirksomheders eventuelle brug af de kommunale indsamlingsordninger for dagrenovationslignende erhvervsaffald, ligeledes skal overføres til opkrævning via CVR – registeret.

 

Såfremt interessentkommunerne beslutter at overføre opkrævningsopgaven til NVRaffald i/s   kan dette finde sted på 2 principielt forskellige måder:

 

1.  I form af en ”kompetenceoverførsel”

2.  I form af en ”delegation”

 

Ved en kompetenceoverførsel flyttes opgaven, både juridisk og administrativt, fra kommunalbestyrelsen og til fællesskabet, hvilket betyder at fællesskabet udfører opgaven ikke for, men – i stedet for kommunalbestyrelsen.

 

Ved en delegation forbliver ansvaret for opgaven hos kommunalbestyrelsen. Det er blot den konkrete udførelse af opgaven, som kommunalbestyrelsen har bedt en anden (NVRaffald i/s  ) om at forestå, - på kommunalbestyrelsens vegne.

 

Da den samlede opgave i forbindelse med erhvervsvirksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser rummer en lang række myndighedsrelaterede, og dermed kommunale opgaver, eksempelvis dispensationsspørgsmål, gebyrfastsættelser mv., har NVRaffald i/s  givet udtryk for at de ikke ønsker, at den konkrete opkrævningsopgave, kompetenceoverføres til fællesskabet.

 

Det skal i denne sammenhæng påpeges at den nye bekendtgørelse i en lang række sammenhænge understreger betydningen af at kommunerne har myndighedsrollen og, at de fælleskommunale virksomheder alene kan løse de drifts- og administrative affaldsopgaver, som interessentkommunerne vælger at overføre til sådanne fællesskaber.

 

Afslutningsvis skal det oplyses at bestyrelsen for NVRaffald i/s  har tilkendegivet at den kan tiltræde, at denne opkrævningsopgave løses af NVRaffald i/s  , såfremt interessentkommunerne ønsker det.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,

at opgaven vedr. opkrævning af affaldsgebyrer hos kommunens erhvervsvirksomheder overføres til NVRaffald i/s,  i form af en ekstern delegation.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 7. juni 2010 kl. 09.00

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog afdelingschef Poul Munk-Poulsen.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


29.      Anlægsbevilling til Etablering af toiletbygning v. Blå Flag Strand i Bjerghuse

014129-2010

 

Sagsfremstilling

HHJ/FLS - UNMK - ØK - BY

Udvalget for Natur, Miljø og Klima besluttede på sit møde den 31. maj at anmode Byrådet om en anlægsbevilling til etablering af ny toiletbygning ved Bjeghuse i 2010. Udvalget har medtaget anlægsønsket i sit forslag til anlægsbudget for 2011, men vurderede at de pågående besparelsesovervejelser medfører, at der evt. ikke gennemføres alle de i anlægsbudget 2010 godkendte nybyggerier, og at der derfor kunne være mulighed for at søge bevillingen i 2010.

Indtil april 2010 bestod toiletfaciliteterne ved Blå Flag Stranden i Bjerghuse af 2 ældre nedslidte toiletter v. cafe et stykke fra Blå Flag standerne. De nævnte toiletter var indtil 2010 udlejet til kommunen af cafe-indehaveren. Blå Flag Komiteen har i 2009 givet kritiske anmærkninger vedr. toiletfaciliteterne ved Bjerghuse. Kommunen finder heller ikke forholdene tilfredsstillende. Udlejeren har i april 2010 opsagt aftalen og revet toiletterne ned. Kommunen må derfor benytte en midlertidig løsning med "skurvogn/toilet" indtil der findes en permanent løsning. Der skal søges om dispensation ved den nationale Blå Flag Komite, for at opretholde Blå Flag med midlertidige toiletfaciliteter.

Toiletbygningen bygges efter samme tegning/projekt som toiletbygning i Vestre plantage. En ca. 13 m 2  offentlig tilgængelig toiletbygning inddelt i 3 rum med handicaptoilet, alm. toilet samt depotrum.

 

Budgetafdelingen gør opmærksom på, at anlægsrammen for 2010 incl. genbevillinger og ønskede fremrykninger er på ca. 250 mio. kr., hvilket er langt over niveauet, derfor bør anlægsrammen ikke udvides. Finansieringen bør ske indenfor eksisterende anlægsramme eller ved udskydelse af et andet projekt til 2011.  

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,

at der bør etableres en kommunal toiletbygning ved Blå Flag Strand i Bjerghuse.

at der meddeles en anlægsbevilling i 2010 på 400.000, og

at der frigives et tilsvarende rådighedsbeløb finansieret af likvide aktiver.

 

Konsekvenser

Såfremt Byrådet godkender anlægsbevillingen i 2010 vil Udvalget for Natur, Miljø og Klima's anlægsforslag for 2011 blive reduceret med tilsvarende 400.000 kr.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 7. juni 2010 kl. 09.00

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Fra forvaltningen deltog afdelingschef Poul Munk-Poulsen.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


30.      Boligselskabet Holstebro, Afd. 10, Asa-/Jættegården - Godkendelse af låneoptagelse og kommunal garanti

021500-2010

 

Sagsfremstilling

JD - ET - ØK - BY

Boligselskabet Holstebro har på vegne af afdeling 10, Asa-/ Jættegården ansøgt om kommunalbestyrelsens godkendelse af låneoptagelse og kommunal garantistillelse for lånet.

Beboerne i ovennævnte afdeling besluttede på et afdelingsmøde i 2009 at godkende et projekt vedrørende udskiftning af opgangsdøre og montering af dørtelefoner. Et stort ønske for mange af beboerne.

Ovenstående arbejder incl. den i afdelingens vedligeholdeldesplan indeholdte renovering af opgangene har været i licitation. Resultatet af licitationen viser følgende økonomi: Håndværkerudgifter 9,137 mio. kr. samt omkostninger 0,980 mio. kr., i alt 10,117 mio. kr.

Arbejdet finansieres gennem optagelse af et 30-årigt lån på 9,7 mio. kr. De resterende 0,417 mio. kr. finansieres af egne midler. Der skal stilles kommunal garanti for lånet.

Renoveringen medfører en huslejestigning på gennemsnit 96 kr. pr. lejemål pr. måned.

Det kan oplyses, at afdelingens henlæggelser ultimo 2014 vil udgøre 90 kr. pr. m2. Dette tal skal ses i lyset af de massive investeringer, der er foretaget de senste år i diverse store renoveringsarbejder.

Projektet er fremrykket i forhold til vedligeholdelsesplanen. Dette er begrundet i, at afdelingen skal fremstå så vel vedligeholdt som muligt, udlejningssituationen taget i betragtning.

 

Indstilling

Udvalget for Erhverv og Turisme indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,

at låneoptagelsen af et 30-årigt lån på 9,7 mio. kr.  godkendes, og

at der stilles kommunal garanti for lånet.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Erhverv og Turisme den 9. juni 2010 kl. 19.30

Sendes til Økonomiudvalget med anbefaling af indstillingen.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


31.      Dagtilbud - specialbørnehavepladser Børnehaven Gl. Struervej

020260-2010

 

Sagsfremstilling

BE/CES - BU - ØK - BY

Det har gennem længere tid været planlagt, at seks specialpladser til børnehavebørn skal udfases i Frejashus. Dagtilbud oplever, at der fortsat er et behov for specialpladser og har derfor undersøgt mulighederne for etablering af pladserne et andet sted. Ved undersøgelsen af mulighederne er det lagt til grund, at der skulle være den fornødne ekspertise i huset i forvejen for at sikre det fagligt indhold samtidig med at der bliver etableret et tilbud med flere pladser på én adresse.

Dagtilbud har på børnehaveområdet 26 specialpladser etableret i dag.

Det foreslås, at der oprettes seks specialpladser i Børnehaven Gl. Struervej. Børnehaven har i forvejen seks specialpladser og 34 almindelige børnehavepladser.

Etablering af pladserne fordrer en udbygning af institutionen, hvilket foreslås gjort ved flytning af den pavillon som i dag befinder sig ved Mariehønen. Idet pavillonen nu skal anvendes til specialbørn forventes placeringen at skulle være længerevarende. Da børnetallet generelt i kommunen forventes at være nedadgående vurderes det, at en længevarende placering er mulig. Teknik & Miljø har beregnet udgifterne til flytning af pavillon, etablering af forbindelse til det nuværende hus, varmeinstallationer mv. til 508.000. Hertil kommer udgifter til inventar, retablering af legeplads og øvrige udgifter på ca. 142.000. Samlet set en anlægsbevilling på 650.000 kr., som indstilles finansieret af det i anlægsbudgettet afsatte beløb på 275.000 kr. til flytning af pavilloner samt 375.000 kr. af puljen til mindre anlægsopgaver. 

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter frigivelse af et rådighedsbeløb på 375.000 kr. er puljen til mindre anlæg på 64.000 kr.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at

  • der etableres seks specialbørnehavepladser i Børnehaven Gl. Struervej fra august 2010.
  • der meddeles anlægsbevilling til etablering af pavillon mv. på 650.000 kr.
  • der frigives rådighedsbeløb på 650.000 kr. i 2010
  • rådighedsbeløbet finansieres af det afsatte beløb på 275.000 kr. til flytning af pavilloner og 375.000 kr. fra puljen til mindre anlæg

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 3. juni 2010 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Niels Krawack (F) deltog ikke i sagens behandling.

 

Økonomiudvalget den 16. juni 2010 kl. 08.15

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


32.      Nye vedtægter for Dansk TalentAkademi, DTA - 2010

014277-2010

 

Sagsfremstilling

HKD - KF - BY

Bestyrelsen for NTC har bedt om at få udarbejdet nye vedtægter for den selvejende institution.

 

Hensigten med ændringerne i vedtægten er at gøre institutionen til en samlet organisation, hvor undervisningen fortsat foregår i samarbejde med og i de tilknyttede kulturinstitutioner.

 

Institutionen får med vedtægtsændringen nyt navn fra NTC til DTA Dansk Talentakademi. Forslaget skal ses med baggrund i den øgede interesse, der kommer fra unge uden for Holstebro Kommune, der ønsker at blive optaget på et af kurserne og dermed også ønsker at få en gymnasial uddannelse i Holstebro. Desuden er der ikke andre steder i Danmark, hvor man kan tilbyde en så bred vifte af kunstneriske uddannelse på grundkursus niveau.

 

Vedtægtsændringen betyder:

 

at samarbejdet med de lokale samarbejdsinstitutioner fastlægges i samarbejdsaftaler mellem disse og bestyrelsen for DTA,

 

at de økonomiske midler og tilskud, som søges hjem gennem DTA forvaltes af bestyrelsen i overensstemmelse med tilskudsyders bestemmelser,

 

at tilskud til grundkurserne kan udbetales, når der foreligger en af bestyrelsen godkendt undervisnings- og normeringsplan,

 

at bestyrelsen ansætter en leder, der skal varetage den daglige drift,

 

at kulturinstitutionerne har ansvaret for ansættelse af den faglige afdelingsleder, dog tiltræder den under DTA ansatte leder ansættelsesudvalgene i forbindelse med denne ansættelsesprocedure.

 

Bestyrelsen kommer til at bestå af 6 medlemmer udpeget af DTAs samarbejdspartnere (kulturinstitutionerne) og 2 medlemmer udpeget af Holstebro Byråd, herunder formand. Derudover har bestyrelsen mulighed for at supplere sig med 1 eksternt medlem – der skal være en fremtrædende kulturpersonlighed.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Byrådet, at godkende vedtægtsforslaget med ikrafttræden den 1. august 2010.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 26. maj 2010 kl. 08.00

Indstillingen tiltrådt.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Thomas Danielsen (V) og Hans Kr. Didriksen blev udpeget til bestyrelsen.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Forslag til nye vedtægter


33.      Udpegning af medlem til Samrådet mellem Balletskolen, Det Kgl. Teater og Holstebro Kommune

019446-2010

 

Sagsfremstilling

HKD - KF - BY

I forbindelse med beslutningen om et fortsat kontraktligt samarbejde mellem Det Kgl. Teater, Balletskolen og Holstebro Kommune blev det besluttet, at Holstebro Kommune og Det Kgl. Teater udtræder af Balletskolens bestyrelse. Fra 1. august 2010 etableres et samråd mellem de tre instanser bestående af Balletskolens leder, en repræsentant udpeget af balletskolens bestyrelse, en repræsentant for Det Kgl. Teater og Holstebro Kommune.

 

Byrådet har udpeget Thomas Danielsen til bestyrelsen frem til udgangen af juli måned 2010.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at Thomas Danielsen (V) repræsenterer Holstebro Kommune i Samrådet fra 1. august 2010.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 26. maj 2010 kl. 08.00

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at Thomas Danielsen (V) repræsenterer Holstebro Kommune i samrådet.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Kontrakt mellem Balletskolen, Det Kgl. teater og Holstebro Kommune


34.      Fonden Newco Scenen - Ændring af vedtægter

015548-2008

 

Sagsfremstilling

HKD - KF - BY

Bestyrelsen i Fonden Newco Scenen har ønsket at ændre fondens vedtægter, således at Peter Schaufuss Balletten, ikke fremover skal udpege medlem til bestyrelsen. Forslaget har været forelagt Kunststyrelsen, der har godkendt dette d. 25. maj 2010.

Ændringen består i, at Holstebro Kommune fremover skal udpege 2 medlemmer i stedet for hidtil 1 medlem. Kunststyrelsen gør opmærksom på, at Lene Skovsgaard Sørensen der er udpeget af Kulturministeriet og er formand for fonden og Michael Christiansen fortsætter deres hverv i resten af indeværende beskikkelsesperiode, der løber frem til d. 30. juni 2012.

Holstebro Byråd skal med baggrund i dette udpege 1 nyt medlem.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Byrådet, at godkende ændringen af vedtægter.

Sagen behandles i Kultur og Fritidsudvalget den 21. juni 2010. Udvalgets indstilling vil foreligge til mødet.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 21. juni 2010 kl. 17.00

Indstilling tiltrådt.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i punktet.

 

Beslutning

 

Kultur- og Fritidsudvalget indstilling forelå således: "Indstilling tiltrådt".

 

Godkendt som indstillet.

 

Hans Kr. Didriksen blev udpeget til bestyrelsen.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Vedtægter


35.      Resultatrevision 2009

014121-2010

 

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU - BY

Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets indsats. Resultatrevisionen viser resultater for forskellige ydelsesgrupper - modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge m.v.

 

Ved fortolkningen af resultaterne skal det indledningsvis bemærkes, at den økonomiske afmatning slog markant hårdere igennem i Holstebro end i de jobcentre Holstebro sammenlignes med. I Resultatrevisionen sammenlignes Holstebro med 14 andre kommuner (klyngekommuner), som kommunen angiveligt deler rammevilkår med. Det tidligere arbejdsmarkedsudvalg vurderede, at sammenligningskommunerne generelt ikke har sammen rammevilkår som Holstebro Kommune, bl.a. har de en noget anden erhvervsstruktur jf. resultatrevisionen. Udvalgsformanden har skrevet til Arbejdsmarkedsstyrelsen herom.

 

Indsats og resultater.

Jobcenter Holstebros indsats har i 2009 generelt befundet sig på et meget tilfredsstillende niveau. Der kan bl.a. peges på følgende forhold:

 

  • Til trods for en betydelig stigning i ledigheden har ledige  fået aktiveringstilbud og jobsamtaler til tiden.
  • Aktiveringsgraden – den andel af ledighedsperioden, hvor den ledig er i aktivering - er i løbet af 2009 øget for såvel a-kasse ledige som kontanthjælpsmodtagere. For begge grupper er aktiveringsgraden blandt landets absolut højeste. Det afspejler jobcenterets aktiveringsstrategi med fokus på en tidlig og kontinuerlig indsats.
  • For sygedagpengeforløb over 26 uger – altså de længere sygedagpengeforløb – faldt antallet af sager fra 2008 til 2009 med ca. 7 pct. Faldet på landsplan var knapt 3 pct.
  • Den gennemsnitlige varighed af ledighedsforløb (a-dagpenge og kontanthjælp) og sygedagpengeforløb er kortere i Holstebro end i gennemsnittet for hele landet og i de såkaldte klyngekommuner.

 

Det fremgår også af resultatrevisionen, at jobcenter Holstebro har en række udfordringer. For hovedpartens vedkommende kan disse imidlertid kun ændres på længere sigt, idet der er tale om forhold af konjunkturel og strukturel karakter.

 

  • Ledighedsprocenten blandt forsikrede ledige er i 2009 steget fra et niveau som i 2008 var under landsgennemsnittet til i 2009 at være over landsgennemsnittet og over klyngens gennemsnit. Hvis andelen af ledige havde været på niveau med klyngens gennemsnit, kunne de samlede offentlige udgifter potentielt reduceres med ca. 40 mio. kr.
  • Tilgangen af borgere til næsten alle typer forsørgelsesydelser er markant højere i Holstebro end i kommunerne der sammenlignes med. Niveauet er imidlertid nogenlunde på niveau med nabo-kommunerne. Der er tale om et forhold som skal analyseres nærmere. Her kan umiddelbart peges på erhvervsstrukturen samt at borgerne i Holstebro ifl. den af Center for Folkesundhed udarbejde ”Sundhedsprofil for Midtjylland 2006” i højere grad vurderer at deres arbejdsevne er nedsat.

 

Indstilling

Arbejdsmarkedsudvalget indstiller, at  resultatrevisionen godkendes.

 

Tidligere beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj 2010 kl. 14.00

Arbejdsmarkedsudvalget drøftede høringssvarene fra Beskæftigelsesregion Midtjylland og Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR), og bemærkede at resultatrevisionen lever op til de indholdsmæssige krav, samt at der fra LBR generelt udtrykkes tilfredshed med den indsats og de resultater, der er tilvejebragt.

 

Arbejdsmarkedsudvalget vil anmode LBR om at uddybe bemærkningen vedr. resultaterne i forhold til fleksjob/ledighedsydelse, gerne med konkrete ideer til ændringer.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler over for Byrådet, at resultatrevisionen for 2009 godkendes.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

Bilag

Følgende bilag findes på sagen:

Resultatrevision 2009

Beskæftigelsesregionens bemærkninger

Det lokale Beskæftigelsesråds bemærkninger

 


36.      Forslag fra Dansk Folkeparti - Byrådet ned i løn

023020-2010

 

Sagsfremstilling

Søren Olesen har på vegne af Dansk Folkepartis byrådsgruppe fremsendt følgende forslag:

 

"Byrådet ned i løn.

 

Grundet de store besparelser vi i disse dage planlægger i Holstebro kommune, mener Dansk Folkepartis byrådsgruppe at Holstebro Byråd bør gå ned i løn med virkning hurtigst muligt. Nedgangen bør være mindst 5% af byrådshonoraret. Dette kunne reguleres på den måde, at man trækker et større beløb af udvalgshonorarene, således at det for hvert enkelt byrådsmedlem betyder en nedgang i den samlede indtægt fra Holstebro kommune på 5%. Det samlede provenu af denne manøvre er muligvis til at overse, men vil skabe en uvurderlig sammenhængskraft til borgere og medarbejdere i Holstebro Kommune. Det vil i andre ord legimitere besparelserne i 2011 mere overfor borgerne.

Udover denne lønnedgang bør vi have en debat om Byrådets kursusudgifter. Denne debat kunne også omhandle kursusudgifterne i Holstebro Kommune generelt.

 

på vegne af DF Holstebro/

Søren Olesen"

 

Indstilling

Til Byrådets drøftelse.

 

Beslutning

 

Vedtaget at sagen indgår i de viderere budgetforhandlinger.

 

Canan Dogan (A) deltog ikke ved behandling af sagen.

 

 


Lukket del

37.      Aktuelt kvarter

001604-2010

 

 


38.      Handel

011148-2006

 

 


39.      Salg

034636-2009

 

 


40.      Salg

030673-2009

 

 


41.      Sag på dagsordenen

017981-2010

 

 


42.      Personsag

003252-2010