fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Kanalstrategi
for Holstebro Kommune
3......... Vedtagelse
af lokalplan nr. 1064 for klublokaler og bolig, Skoletoften, Sevel
4......... Lokalplan
nr. 1071, forslag - Skov- og fritidsområde ved Vilhelmsborgvej
5......... Tillæg
nr. 5 til spildevandsplan - Havekolonierne, Ellebæk og Fredhøje
6......... Godkendelse
af betalingsvedtægt for Vestforsyning Spildevand A/S
7......... Egevej
Mejdal. Byggemodning af 2 parcelhusgrunde - Økonomisag
8......... Thorsminde,
Fremtidens landsby, områdefornyelse - Økonomi
9......... Postens
Hus, Kildevej - nedrivning
10...... Folkeskolen
- Anlæg - Godkendelse af regnskab - Thorsminde Skole / Udsigten / Naturskolen
11...... Udbygning
af Holstebro Kunstmuseum, Færch-fløjen.
041183-2010
Sagsfremstilling
ACR - ØK - BY
Økonomiudvalget tilsluttede sig den 29. september 2010 den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Et hovedfokus for digitaliseringsstrategien er at imødegå de kommende års økonomiske udfordringer og mangel på arbejdskraft i kommunerne. Af digitaliseringsstrategien fremgår, at kommunerne skal vedtage en kanalstrategi, der sætter mål og handlinger for at flytte borgerne over på de digitale kanaler.
Direktionen har behandlet et forslag fra Work Smarter-gruppen til en kanalstrategi for Holstebro Kommune. Kanalstrategien har fokus på anvendelsen af digitale kanaler i kommunikationen mellem borgere og virksomheder på den ene side og kommunen på den anden. Det står centralt i strategien, at god borgerbetjening er, at borgerne kan betjene sig selv, når de har tid uden at begrænses af kommunens åbningstid.
Kanalstrategien følges op af konkrete handleplaner på de enkelte direktørområder.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller at,
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 12. januar 2011 kl. 08.30
Sendes
til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
Annette
Lind (A) deltog ikke i sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
Kanalstrategi for Holstebro Kommune
013712-2010
Sagsfremstilling
EA - ØK - BY
Forslaget til kommuneplantillægget blev i september 2010 udsendt i 8 ugers høring. Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til planen. Kommuneplantillægget giver i rammebestemmelserne mulighed for, at der kan indrettes klubaktiviteter på matriklen. Øvrige rammebestemmelser samt områdeafgrænsningen for området til boligformål 08.B.01 er uændrede.
Samtidig med udarbejdelsen af kommuneplantillæg nr. 2009:6 er der udarbejdet et lokalplanforslag nr. 1064 for ejendommen, der ligger i et boligområde. Lokalplanforslaget, der giver mulighed for klubaktiviteter i en del af den eksisterende værkstedsbygning på ejendommen, har ligeledes været udsendt i høring i 8 uger.
Forvaltningen foreslår, at kommuneplantillæg nr. 2009:6 vedtages uændret.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller,
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 8. december 2010 kl. 08.15
Fra forvaltningen deltog direktør
for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
013708-2010
Sagsfremstilling
EA / SH - TU - BY
Lokalplanforslaget blev i september 2010 udsendt i 8 ugers høring. Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til planen. Lokalplanen giver mulighed for, at Sevel Seniorklub kan indrette klublokaler i en del af et tidligere smedeværksted på Skoletoften 16a i Sevel. Resten af værkstedsbygningen benyttes til garage m.m. for ekst. bolig på ejendommen.
Samtidig med udarbejdelsen af lokalplan nr. 1064 er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 2009:6, der giver mulighed for klubaktiviteter på ejendommen. Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til tillægget.
Forvaltningen foreslår, at lokalplan nr. 1064 vedtages uændret.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller
- under forudsætning af, at tillæg nr. 2009:6 vedtages - at lokalplan nr.
1064 vedtages uændret.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 13. december 2010 kl. 12.00
Udvalget tiltrådte indstillingen.
Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke
under punktets behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
035537-2010
Sagsfremstilling
SH/CMN-TU-BY
Lokalplanområdet ligger i den vestlige udkant af Holstebro og udgør ca. halvdelen af et fremtidigt skov- og fritidsområde på 100 ha. Det er et fladt landskab kun gennembrudt af Ellebæk, der snor sig midt igennem på sin vej til Storå. Området bruges i dag til forskellige fritidsformål, som knallertbane, flugtskydning og hundetræning, og til landbrug. Der ligger tre boliger i området og de berøres af lokalplanen på den måde, at de bliver naboer til et kommende naturområde. Der er en del læhegn mellem markerne og mindre skovtykninger.
Det fremtidige skovområde har
længe været planlagt i kommuneplanen -rammeområde 02.F.33 til fritidsformål i
Kommuneplan 2009-2021. På baggrund af nylige jordopkøb, nogle nye
fritidsaktiviteter, behov for at placere overskudsjord og ønsket om, at skaffe
bedre klimatiske og rekreative betingelser for de ca. 18.000 indbyggere i
Ellebækområdet, er det blevet aktuelt at disponere området med en lokalplan.
Det nye skov- og fritidsområde
vil med tiden give Ellebækkvarteret mere læ for vestenvinden. Det vil forbedre
de rekreative muligheder i kvarteret, der blev anlagt i en tid hvor man ikke
tænkte så meget på beboernes behov for
spontan motion, naturoplevelser og fritidsaktiviteter med særlige behov.
Det nye skov- og fritidsområde er så stort, at det flade landskab vil kunne bearbejdes ved hjælp af overskudsjord fra vejanlæg og byggeri. Det er hensigten at formgive et bakkelandskab, der dels kan yde støjafskærmning og dels kan give en afveksling i skoven når den vokser til. Samtidig skal der være plads til de forskellige aktiviteter der kræver plads og kan give støj i ny og næ. Da det netop er bybefolkningens aktive fritidsaktiviteter, skoven skal være rammen om, vil der også blive anlagt løbestier, mountaincykelstier, kælkebakker, skovlegepladser, hytter til klubberne.
Lokalplanen giver anvisninger for at anlægge bakker og derefter plante blandet skov med overdrev, der vil give plads til de arealkrævende fritidsaktiviteter. Der vil blive mulighed for at opføre de nødvendige klubhuse i form af træhytter, udvide eksisterende boliger og anlægge de nødvendige veje og stier.
Der er gennemført en screening for miljøvurdering med den konklusion, at planen ikke vil påvirke miljøet negativt.
Indstilling
Teknisk udvalg indstiller,
- at lokalplan nr. 1071 vedtages
som forslag og sendes i offentlig høring i 8 uger, og
- at der ikke udarbejdes
miljøvurdering.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 13. december 2010 kl. 12.00
Udvalget tiltrådte indstillingen.
Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke
under punktets behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
040366-2007
Sagsfremstilling
HJ/FLS –
UNMK – ØK – BY
Jf. Holstebro Byråds beslutning af 21. april 2009 har forslag til Tillæg nr. 5 til gl. Holstebro Kommunes spildevandsplan været fremlagt til offentlig høring i perioden 2. december 2009 til 27. januar 2010. En endelig vedtagelse af tillægget har afventet en tilbagemelding fra Haveforeningen Fredhøje, jf. nedenstående.
I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 32 og bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. nr. 1667 af 14. december 2006 skal kommunen ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen.
Tillægget omfatter en udvidelse af det offentlige spildevandsopland for havekolonierne Ellebæk og Fredhøje. De pågældende 2 områder inddrages under offentligt spildevandsopland for at sikre, at spildevandet behandles miljømæssigt forsvarligt. Regnvand (tag- og overfaldevand) nedsives lokalt i faskiner.
Der er i høringsperioden ikke gjort indsigelser mod forslaget til tillægget.
Haveforeningen Fredhøje har i 2010 skiftet bestyrelse, og den nuværende bestyrelse har haft behov for at få oversigt over foreningens økonomi og fremtidige udbygningsbehov. I henhold til lokalplanen for området er haveforeningen ikke fuldt udbygget, og haveforeningen har derfor skulle tage stilling til den fremtidige udbygning, således at kloakeringen kommer til at omfatte præcis det antal havelodder, som der vurderes at være nødvendigt.
Der er på baggrund af ovenstående foretaget en mindre ændring af tillægget. Antal havelodder i Fredhøje er ændret fra 50 til 56.
Kommunen ejer arealet for begge haveforeninger, og derfor er der udarbejdet overenskomster mellem kommunen og foreningerne, med bl.a. vedtægter for tilslutning til kloak samt finansiering. Byrådet har på mødet d. 10. november 2009 besluttet, at give dispensation til betaling af tilslutningsbidraget for Ellebæk (Fredhøje er allerede tilsluttet), således at der betales fuldt bidrag for de 3 første haver og derefter halvt bidrag for de resterende haver. Det blev på mødet ligeledes besluttet, at Holstebro Kommune accepterer, at betale udgifterne til tilslutningsbidrag og til fremføring af kloakledninger til de enkelte havelodder afsluttet med skelbrønd, mod at kolonihaveforbundet accepterer at ville betale denne udgift over 20 år med lige store afdrag pr. halvår, og med en forrentning på diskontoen plus 3 procent.
I henhold til sagen/ byrådsmødet d. 10. november 2009, behandles ansøgning om anlægsbevilling og finansiering af kloakering i Ellebæk og Fredhøje haveforeninger særskilt.
Indstilling
Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 13. december 2010 kl. 09.00
Udvalget tiltrådte indstillingen.
Finn Thøgersen (V) deltog ikke
under punktets behandling.
Susanne Thiim (O) deltog ikke under
punktets behandling.
Økonomiudvalget den 12. januar 2011 kl. 08.30
Sendes til Byrådet med anbefaling
af indstillingen.
Annette Lind (A) deltog ikke i
sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 5
015494-2010
Sagsfremstilling
ALK/FLS-UNMK-ØK-BY
Vestforsyning A/S har ved brev af 24.11.2010 fremsendt anmodning om godkendelse af betalingsvedtægt for Vestforsyning Spildevand A/S, se bilag 1.
I henhold til Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber
m.v., skal betalingsvedtægten udarbejdes af Vestforsyning Spildevand A/S,
og godkendes af Byrådet. Med Byrådets godkendelse af betalingsvedtægten skal
kommunen sikre, at den er i overensstemmelse med spildevandsplanen og
lovgivningen i øvrigt. Byrådets kompetence er begrænset til denne legalitetskontrol.
Indholdet af den fremsendte betalingsvedtægt har forinden været drøftet
mellem Vestforsyning Spildevand A/S og Teknik og Miljø.
Konsekvensændringer
Med indførelse af vandsektorloven er der foretaget en række konsekvensændringer
i betalingsloven. Ved udarbejdelse af spildevandsforsyningens betalingsvedtægt
skal der træffes en række valg, som nu er overladt til spildevandsforsyningsselskabet.
I henhold til samleloven for konsekvenser af vandsektorloven er det pr. 1.
januar 2010 spildevandsforsyningsselskabet der:
Disse
konsekvensændringer er indarbejdet i den fremsendte betalingsvedtægt.
Øvrige ændringer
Vedr. byggemodninger:
Udover ovennævnte konsekvensændringer er der indarbejdet følgende i
betalingsvedtægtens kapitel 5, Bidrag, s. 6, vedr. byggemodninger:
Bestemmelserne har været drøftet indgående mellem Vestforsyning
Spildevand A/S og Teknik og Miljø.
Vestforsyning Spildevand A/S har i samarbejde med deres advokat undersøgt lovligheden af bestemmelserne og har bekræftet lovligheden heraf.
Vedr. vejbidrag:
Betalingsvedtægtens kapitel 5, D.2, Vejbidrag for kommunale veje og
private fællesveje, har fastsat det årlige bidrag til maksimalt 8 % af
udgifterne til kloakledningsanlæggene, jf. betalingsloven § 2a, stk. 11. Modsat
tidligere er bidraget således ikke 8 %, men derimod maksimalt 8 %.
Procentsatsen skal fastsættes efter et fagligt skøn over andelen af vejarealer,
hvis afvanding tilsluttes forsyningen.
Indstilling om ændringer i det fremsendte
I den fremsendte betalingsvedtægt kap. 7, Fælles bestemmelser, er
anført:
"Såfremt bidrag efter denne vedtægt ikke betales rettidigt, kan de
inddrives ved udpantning i den bidragspligtige ejendom, uden hensyn til, om
ejendommen senere måtte have skiftet ejer."
Idet der efter Vandsektorlovens ikrafttræden ikke længere er pante-
og fortrinsret for bidrag i ejendommen, skal følgende udelades af
afsnittet:
"i den bidragspligtige ejendom, uden hensyn til, om ejendommen
senere måtte have skiftet ejer".
Vestforsyning Spildevand A/S har bekræftet, at afsnittet skal ændres som
anført, og ifølge aftale vil ændringen ske umiddelbart efter Byrådets godkendelse
af betalingsvedtægten.
Indstilling
Udvalget
for Natur, Miljø og Klima indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 13. december 2010 kl. 09.00
Udvalget tiltrådte indstillingen.
Finn Thøgersen (V) deltog ikke
under punktets behandling.
Økonomiudvalget den 12. januar 2011 kl. 08.30
Sendes til Byrådet med anbefaling
af indstillingen.
Annette Lind (A) deltog ikke i
sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
Bilag 1 Betalingsvedtægt for
Vestforsyning Spildevand A/S 2010
Bilag 1 Følgebrev til
betalingsvedtægt 2010
010478-2009
Sagsfremstilling
TV/AV - TU - ØK - BY
På baggrund af Lokalplan nr. 1011 har Teknik og Miljø udarbejdet skitseprojekt og økonomisk overslag for byggemodningen af 2 parcelhusgrunde ved eksisterende boligkvarter ved Egevej i Mejdal 7500 Holstebro.
Det skal bemærkes, at sagen tidligere tilbage i foråret 2009 har været behandlet i både Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget, men blev grundet bl.a. finanskrisen udsat.
Byggemodningen forventes igangsat ultimo december 2010.
Byggemodningen indeholder:
Anlægsudgifterne andrager i alt 950.000,- kr. ekskl. udgift til jorderhvervelse.
Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter frigivelse af 850.000 kr. vil restbeløbet på jordforsynings/byggemodningspuljen udgøre 48.650.000,- kr.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller og
Økonomiudvalget anbefaler,
Økonomiudvalget indstiller
endvidere, at grundene udbydes til en mindstepris på 750.000 kr.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 11. oktober 2010 kl. 12.00
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiudvalget den 12. januar 2011 kl. 08.30
Indstillingen ændres fra 2010 til
2011 i første punkt af indstillingen og fra 2011 til 2012 i tredje punkt i
indstillingen.
Sendes til Byrådet med anbefaling
af den tilrettede indstilling, og med den tilføjelse at grundene udbydes til en
mindstepris på 750.000 kr.
Annette Lind (A) deltog ikke i
sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
047742-2010
Sagsfremstilling
NHR/SH - TU - ØK - BY
Teknik og Miljø har bearbejdet
forslagene til realisering af en række anlægsprojekter m.v. i Thorsminde.
Anlægsprojekterne udspringer af initiativet ”Thorsminde - Fremtidens Lands-by
med afsæt i fiskeri og turisme” og ”Områdefornyelse i Thorsminde”.
Gennemførelse af projekterne vil
foregå i løbet af de kommende tre år og forventes at koste 4.675.000 kr. De
samlede omkostninger, ekskl. 600.000 til ”Vestkystens Fiskekasse” i særskilt
regi, er budgetteret til 4.075.000 kr., som aktuelt kan specificeres som
angivet i Oversigtligt projektbudget, der bringes som bilag til
dagsordenpunktet.
Projekterne er nærmere beskrevet i
de to yderligere bilag, om regional medfinansiering hhv. områdefornyelse, der
følger med dagsordenpunktet.
Der er ansøgt om ekstern støtte
2.975.000 kr. til projekterne, som forventes at kunne finansieres sådan, som
det ligeledes er specificeret i Oversigtligt projektbudget, der følger med
dagsordenpunktet, hvortil bemærkes:
Ad a og b (LAG og FLAG): Endelige
tilsagn forventes at foreligge januar 2011.
Ad c (Holstebro Kommune):
Økonomiudvalget har den 16.06.2010 frigivet et rådighedsbeløb på 600.000 kr.
Resten foreslås finansieret ved at overføre 500.000 kr. fra stiprojektet ved
Klitvej.
Ad f (Region Midtjylland): Kontrakt
herom er indgået.
Ad g (Staten): Socialministeriet
har afsat ramme til det, og - når kommunen har udarbejdet og indsendt
byfornyelsesprogram - forventes støtten endeligt bevilget i april 2011.
Ad h (Supplerende EU-midler):
Forventes bevilget ”oven på” byfornyelsesmidlerne.
Igangsætning af aktiviteter vil
afvente den eksterne bevilling af midler, hvorefter kommunen dog vil komme til
at stå i forskud med de afholdte udgifter, indtil den eksterne finansiering
successivt indgår.
Budgetafdelingen har ingen
bemærkninger til sagen.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller og
Økonomiudvalget anbefaler,
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 13. december 2010 kl. 12.00
Udvalget tiltrådte indstillingen.
Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke
under punktets behandling.
Økonomiudvalget den 12. januar 2011 kl. 08.30
Sendes til Byrådet med anbefaling
af indstillingen.
Annette Lind (A) deltog ikke i
sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
Ansøgning om regional
medfinansiering Thorsminde
Områdefornylse Thorsminde - Ansøgning
Oversigtligt projektbudget,
ajourført pr. 7. december 2010
040788-2010
Sagsfremstilling
HLJ - TU - ØK - BY
Bygningen Postens Hus på Kildevej nr. 36 i Holstebro har stået ubenyttet siden kommunens overtagelse i august i år. Bygningen er en 327 m2 stor bygning der igennem årene har været anvendt til diverse formål af Idrætsforeningen Posten.
Holstebro Kommune har erhvervet arealet for at sikre en evt. fremtidig udnyttelse i forbindelse med f.eks. udvidelse af Skovvang eller til brug for en evt. bro over Vegen Å.
Bygningen har tidligere været udlejet. Holstebro Kommune udlejer ikke ejendomme, og derfor anbefales det at bygningen nedrives. Og bygningernes stand tilsiger desuden en nedrivning.
Bygningen er opført med facader af teglsten, eternittag og kælder i beton.
Etagearealet andrager ca. 529 m2, og
bygningen er oprindelig opført 1956, med en til- og ombygning i 1980.
Nedrivning og fjernelse af belægninger på grunden er kalkuleret til at andrage ca. 480.000,- kr.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller, og
Økonomiudvalget anbefaler,
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 29. november 2010 kl. 14.30
Indstillingen blev tiltrådt.
Holger Hedegaard (V) deltog ikke i
sagens behandling.
Økonomiudvalget den 8. december 2010 kl. 08.15
Fra forvaltningen deltog direktør
for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
048755-2010
Sagsfremstilling
BE/AL - BU - ØK - BY
Holstebro Byråd har den 11. marts 2008 frigivet 300.000 kr. til udarbejdelse af et projekt som indebar en ombygning af eksisterende skolelokaler på Thorsminde Skole, så de fremadrettet kunne rumme Thorsminde Skole, Naturskolen og Udsigten. Projektet indebar samtidigt at en del af bygningsmassen kunne nedrives.
Byrådet har på sit møde den 20. januar 2009 frigivet 2.650.000 kr. til projektet. Byrådet har ved budgetopfølgningen pr. 18. november 2010 reduceret anlægsbevillingen med 250.000 kr. Samlet har der været afsat en anlægsbevilling på 2.700.000 kr. til projektet.
Anlægsprojektet er gennemført og anlægsregnskabet udviser et forbrug på 2.698.364 kr. og dermed et mindreforbrug på 1.636 kr.
Indstilling
Udvalget for Børn og
Unge indstiller og Økonomiduvalget anbefaler,
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 16. december 2010 kl. 12.00
Indstillingen følges.
Økonomiudvalget den 12. januar 2011 kl. 08.30
Sendes til Byrådet med anbefaling
af indstilligen.
Annette Lind (A) deltog ikke i
sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
Regnskab - Thorsminde skole,
dagtilbud og fritidshjem
037171-2008
Sagsfremstilling
LiM - KF - ØK - BY
Holstebro Byråd behandlede på møde den 21.04.2009 en ansøgning om frigivelse af anlægssum til udbygning af Holstebro Kunstmuseum - Færch-fløjen. Bevillingen blev givet med et rådighedsbeløb på 18 mio. kr.
I Holstebro Kommunes anlægsbudget for 2009 er der optaget en udgift på 20 mio. kr. og en indtægt på tilsvarende beløb.
Færchfonden har i skrivelse dateret 21. april 2009 bekræftet at fonden vil yde et yderligere tilskud på 3 mio. kr. i alt op til 21 mio. kr. til opførelse, indretning og åbning af en ny fløj i tilknytning til Holstebro Kunstmuseum.
Kultur og Fritid anbefaler at anlægsbevillingen og indtægtsanlægsbevillingen øges med 1 mio. kr. og at der frigives 3 mio. kr. til formålet både på udgiftssiden og indtægtssiden.
Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget
indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 15. december 2010 kl. 08.00
Indstillingen tiltrådt.
Økonomiudvalget den 12. januar 2011 kl. 08.30
Sendes til Byrådet med anbefaling
af indstillingen.
Annette Lind (A) deltog ikke i
sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
001472-2011