Referat

fra møde i

Teknisk udvalg

Referat åben

Mødedato 02. december 2013

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Godkendelse af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg. 3

2......... Forslag til lokalplan nr. 1096, Boligområde Kildevej, Holstebro. 4

3......... Forslag til lokalplan nr. 1101 for et boligområde ved Mejrup øst 5

4......... Forslag til lokalplan nr. 1097 - Erhvervsarealer ved Nupark. 6

5......... Forslag til lokalplan nr. 1095 - Vindmøller nordøst for Vemb. 8

6......... Forslag til Lokalplan nr. 1090, Fritidsområde ved Industriarealet i Ulfborg. 10

7......... Bybusbetjening i Holstebro - Høringsbemærkninger 12

8......... Udbud lokal- og rabatruter 2014. 15

9......... Busterminal Stationsvej - Økonomi 17

10...... Forbindelse af cykelsti igennem Staby. 19

11...... Frigivelse af rådighedsbeløb til Energibesparende arbejder November 2013  20

12...... Frigivelse af rådighedsbeløb til tilskud til Handbjerg Marina. 22

13...... Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. - Teknik og Miljø.. 23

14...... Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. 24

Lukket del 25

15...... Sag på dagsordenen.. 25

 


Åben del

1.         Godkendelse af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg.

000907-2013

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


2.         Forslag til lokalplan nr. 1096, Boligområde Kildevej, Holstebro

023131-2013

 

Sagsfremstilling

VH/SH - TU - BY

Holstebro Kommune ønsker at stille boliger til rådighed for personer, der på grund af særlige sociale problemer har behov for en selvstændig bolig, men samtidig brug for nærhed til støtte og omsorg. På baggrund af dette ønske er der udarbejdet et forslag til lokalplan for et boligområde til denne boligtype ved Kildevej, Holstebro.

På nuværende tidspunkt er der opført én bolig på ca. 45 m2 og en tilsvarende er under opførelse. Det er vurderet, at opførelse af flere boliger skal ske med udgangspunkt i en lokalplan for området.

Lokalplanen giver mulighed for, at der i alt kan placeres 5 selvstændige og relativt fritliggende boliger i lokalplanområdet - i nær kontakt med Forsorgshjemmet Skovvang. Ifølge lokalplanen kan der maksimalt opføres 5 boliger, både af hensyn til boligområdets samlede karakter og af hensyn til at kunne opfylde de særlige behov, de fremtidige beboere har. Boligerne placeres inden for et fastlagt byggefelt og de skal placeres med mindst 10 meters afstand.

Lokalplanen lægger vægt på, at området får en grøn karakter og fastlægger et grønt og relativt tæt/afskærmende plantebælte mod Kildevej og vest. Desuden skal ubebyggede/ubefæstede arealer tilplantes og evt. afskærmning mellem boligerne skal være en kombination af fast hegn og beplantning.

Vejadgangen til lokalplanområdet er for biler fra Kildevej, mens fodgængeradgangen kan være fra både Kildevej og Skovvang.

Teknik og Miljø vurderer, at planen i den foreliggende form ikke er omfattet af krav om udarbejdelse af miljørapport - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler,

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

 LP 1096 - udkast 18.11.2013

 


3.         Forslag til lokalplan nr. 1101 for et boligområde ved Mejrup øst

032271-2013

 

Sagsfremstilling

AJ/SH - TU-BY

Teknik og Miljø har udarbejdet et udkast til lokalplan for et boligområde i Mejrup. Boligområdet bliver en forlængelse af det senest udstykkede boligområde Luren, øst for Storåvej, og er dermed udstykningens etape 3. Lokalplanen omfatter et areal på ca. 13 ha. og disponeres til en boligbebyggelse med plads til ca. 90 parcelhuse. Nordligst i området planlægges 2 boliggrupper á 12 grunde placeret omkring et fællesområde. Mod syd planlægges 4 grupper á ca. 16 grunde, placeret langs boligveje, der løber i en nord-syd-gående retning - ud mod den sydvendte skråning ned til Storå.

Lokalplanen giver mulighed for, at der i områdets sydligste boliggrupper kan etableres lokal afledning af regnvand fra både veje og parcelhusgrunde i form af regnbede langs boligvejene. Regnvand fra de nordligste boliggrupper ledes i de regnvandsbassiner, der er anlagt i forbindelse med områdets etape 1 og 2 - og som er dimensionerede derefter.

Trafikalt får området vejadgang fra de to veje Luren i etape 1 og 2, som forbindes gennem det kommende boligområde. Stiforbindelsen langs boligområdernes sydligste afgrænsning mod Storå fortsættes ligeledes gennem den kommende udstykning, så der skabes gode sammenhænge.

Teknik og Miljø vurderer, at planen i den foreliggende form ikke er omfattet af krav om udarbejdelse af miljørapport i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Der er sideløbende med lokalplanen udarbejdet et udkast til et kommuneplantillæg for området, som forventes behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 11.12.2013.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg anbefaler over for Byrådet, 

- at lokalplanen vedtages som forslag med henblik på offentlig fremlæggelse i 8 uger

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

 24.11 Udkast lp 1101

 


4.         Forslag til lokalplan nr. 1097 - Erhvervsarealer ved Nupark

026528-2013

 

Sagsfremstilling

NHR/SH - TU - BY

Fra Teknik og Miljø foreligger udkast til lokalplan nr. 1097 for arealer til erhverv ved Nupark, Holstebro. Lokalplanen omfatter omkring 36 ha, hvoraf cirka en tredjedel allerede er i brug til byformål (bebyggelsen og vejen Nupark, Vestforsyning mm. samt regnvandsbassiner mv).

I den aktuelle baggrund for tilvejebringelse af lokalplanen indgår to forhold: Dels et ønske om, at området disponeres med henblik på at kunne rumme et projekt Food Hub City, der vil bestå af en samling af forskelligartede fødevarevirksomheder. Dels behovet for at ændre forløbet af vejen Nupark, hvis tilslutning til Nordre Ringvej må ophøre ved anlæggelsen af den motorvej til Holstebro Nord, der er indeholdt i lovforslag L 27 som fremsat den 2. oktober 2013.

Hensigten med lokalplanen er at fastlægge en disponering af området, der imødekommer ovennævnte ønske og behov på en hensigtsmæssig måde. Samtidig fastlægges endvidere den fremtidige anvendelse mv. af et privatejet areal på godt 4 ha mod nord, der som det eneste i byudviklingsområdet nord for Nordre Ringvej ikke hidtil har været omfattet af en lokalplanlægning.

Ifølge planforslaget forlægges vejen Nupark østpå og tilsluttes Hjermvej så langt fra motorvejsindføringen, at fremsat ønske fra Vejdirektoratet til afstanden er imødekommet. Det levner mulighed for udstykning af bl.a. en velbeliggende grund til en Food Hub City (fx de 4 viste parceller længst mod sydøst tilsammen) og ligeledes en evt. ny placering af genbrugspladsen i Holstebro (fx den viste store grund lige syd for Måbjergværket).

I redegørelsen, der ledsager planforslaget, opridses baggrunden for et påtænkt pesticid- og gødningsforbud i erhvervsområdet. Økonomiudvalget som repræsentant for kommunen som grundejer/udstykker forelægges særskilt dette spørgsmål (primo 2014).

Teknik og Miljø vurderer, at planen i den foreliggende form ikke er omfattet af krav om udarbejdelse af miljørapport i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler,

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

 Lokalplan nr. 1097, udkast 25-11-2013

 


5.         Forslag til lokalplan nr. 1095 - Vindmøller nordøst for Vemb

016211-2013

 

Sagsfremstilling

JLH/SH - TU - BY

I Holstebro Kommuneplan 2009 er der udlagt et område til opstilling af op til 12 vindmøller, med en totalhøjde imellem 125 og 150 meter. (Holstebro Byråd har udlagt vindmølleområdet ved vedtagelse af "Vindmølleplanen" - Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009.)

Holstebro Kommune har efter en konkret VVM-anmeldelse påbegyndt planlægningsproces, der vil muliggøre opstilling af op til 12 vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter indenfor vindmølleområdet.

Planlægningen for et vindmølleprojekt indebærer udarbejdelse af et kommuneplantillæg (med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering) og en lokalplan. Planerne skal sendes i offentlig høring i minimum otte uger, før Byrådet kan tage stilling til endelig vedtagelse af planerne.

Med udgangspunkt i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen fastlægges der med forslag til lokalplan nr. 1095detaljerede bestemmelser for etablering af vindmøller indenfor vindmølleområdet. Lokalplanen har til formål at sikre:

Lokalplanens område forbliver i landzone og de ubebyggede arealer, der ikke omfattes af elforsyningsanlæg, veje eller arbejdsarealer kan fremover fortsat anvendes til jordbrugsformål, herunder skovdrift eller henligge som natur. Med lokalplanen fastlægges bestemmelser for opstilling af 12 vindmøller i en højde indtil 140 meter og anlæggelse af adgangsveje, arbejdsarealer mv. Der er tale om en "bonuslokalplan", hvilket betyder at der ikke efterfølgende skal meddeles landzonetilladelse til etablering af de anlæg lokalplanen muliggør.

En miljøvurdering af lokalplanforslaget er indeholdt i den kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport, der ledsager kommuneplantillæg nr. 25. VVM-redegørelse og miljørapport vil blive sendt i offentlig høring sammen med lokalplanforslaget. Vindmølleprojektet, som lokalplanen muliggør, vurderes med baggrund i de foretagne undersøgelser ikke at medføre uacceptable miljøpåvirkninger på omgivelserne. 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler,

- at forslag til lokalplan godkendes og fremlægges i offentlig høring.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

 Forslag til lokalplan nr. 1095

 


6.         Forslag til Lokalplan nr. 1090, Fritidsområde ved Industriarealet i Ulfborg

048042-2012

 

Sagsfremstilling

DBM/SH - TU – BY

 

Holstebro Kommune vil gerne forebygge kriminalitet, hærværk og misbrug i Ulfborg og omegn. Derfor bakker Kommunen op om borgerforeningens ønske om at etablere en ATV bane og en bocartbane med tilhørende værksted mm. i den sydøstlige del af Ulfborg.  Ideen er kommet i forbindelse med projektet ”I Ulfborg lykkes alle børn og unge – et fælles ansvar”. Det er intensionen at give de unge en meningsfuld fritidsaktivitet, så de trækkes ud af det kriminelle miljø og deres misbrug.

 

Der er udvalgt et areal til etableringen af banerne, som ligger bynært og hvor støjen fra maskinerne ikke generer byens boligområder. Lokalplanområdet er ca. 3 ha stort og ligger i den sydøstlige del af Ulfborg syd for det eksisterende erhvervsområde. Lokalplanområdet ligger indenfor den eksisterende lokalplan nr. 65 som udlægger området til erhverv. Med lokalplan nr. 1090 bliver det muligt at etablere banerne og de tilknyttede faciliteter indenfor lokalplanområdet.

 

ATVerne vil påvirke omgivelserne med støj. Derfor er behovet for støjafskærmende foranstaltninger blevet undersøgt. Holstebro Kommune har fået en konsulent til at måle og analysere den støj, der vil komme i forbindelse med kørsel på banerne. Konklusionen på beregningerne og analysen af støjens påvirkning er, at der skal etableres en 5 meter høj støjafskærmning langs banearealets sydlige afgrænsning for at overholde støjvilkårene ved de omkringliggende boliger.

 

Da udformningen af terræn på ATV banen og støjvolden er nogle markante ændringer i det eksisterende landskab, skal der etableres en afskærmende beplantning, som er medvirkende til at banen ikke forstyrrer det eksisterende landskab.

 

I lokalplanen er der også udlagt areal til parkering og bebyggelse i form af containere og pavilloner.

 

Ifølge Holstebro Kommuneplan 2009 – 2021 ligger lokalplanområdet i et rammeområde til erhvervsformål. Derfor er der sideløbende med lokalplanen udarbejdet et tillæg til kommuneplanen nr. 22, hvor anvendelsen for det pågældende område er ændret til fritidsformål.

 

På baggrund af en screening er det blevet besluttet, at planforslagene skal miljøvurderes i forhold til støjpåvirkninger, grundvandsforhold i området, skovbyggelinje og befolkningens tryghed.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

 Forslag til lokalplan_nr_1090

 Miljøvurdering

 


7.         Bybusbetjening i Holstebro - Høringsbemærkninger

038486-2011

 

Sagsfremstilling

DB/AV - TU

Køreplanerne for Holstebro Bybusser samt ny rute Mejdal-Tvis-Halgård gældende fra køreplanskiftet sommeren 2014 har været i høring. Alle høringssvar og arbejdsgruppens bemærkninger fremgår af bilag til sagen.

Der er i alt modtaget 74 bemærkninger til køreplanerne hvoraf langt de fleste omhandler 4 emner udover det generelle:

Arbejdsgruppen - Midttrafik, den nuværende vognmand og 2 chauffør samt Teknik og Miljø, har gennemgået samtlige høringssvar.

Generelt:

Generelt ønsker flere at kunne benytte bybusserne til arbejde om morgenen og/eller nå de første tog. Dette vil betyde at bybusserne skal starte tidligere end nu, hvilket vil betyde yderligere udgifter til kørsel. Såfremt alle områder skal have tilbud om bus ankomst på stationen senest kl. 6.40, vil dette betyde en årlig meromkostning på overslagsmæssigt 260.000 kr. efter de nuværende omkostninger. Arbejdsgruppen har ikke kunnet tage stilling til dette, da antallet af mulige kunder er vanskeligt at vurdere.

Der er ligeledes ønsker om aftenkørsel. Her henvises til den eksisterende bybus teletaxa.

Flere henvendelser påpeger at der kan blive kapacitets problemer ved skolerne på Døesvej. Arbejdsgruppen anbefaler, at behovet for dubleringer til/fra Døesvej følges nøje efter skolestart, mhp. eventuel indsættelse af dubleringsbusser, så en ordentlig betjening sikres.

Flere har bemærkning til korrespondance med tog. Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke sker ændringer på de linjer hvor der er 3 afgange i timen, mens de øvrige linjer justeres, hvis det er muligt, således at tiderne tilpasses togtider.

Linje 4, Mejrup - Betjening af Parkvej:

Ved passagertællinger i 2012 og 2013 var der knap en kunde pr. tur på Parkvej.

Der er op til 1.000 m til de foreslåede nye stoppesteder.

Arbejdsgruppen anbefaler der for at køreplanen ændres, således at Parkvej betjenes som i dag, da der er tid i køreplanen.

Linje 4, Mejrup - Betjening af Mellemtoften

Ved passagertællinger i 2012 og 2013 var der en kunde på hver anden tur, der kører til Mellemtoften. På en observation den 22. februar 2013 hele dagen var der i alt 4 kunder ved Mellemtoften.

Afstanden fra Mellemtoften til stoppestedet på Sletten er ca. 400 m.

Der er ikke tid i køreplanen til både at køre på Parkvej og Mellemtoften.

Arbejdsgruppen anbefaler, at Mellemtoften ikke betjenes.

Linje 8, Hornshøj - Betjening af Struervej

Der er 13 henvendelser, der ønsker at Struervej fortsat betjenes.

Arbejdsgruppen anbefaler, at den ene af de 3 ture til Bilka betjener Struervej i stedet, indtil Sundhedscenteret er udbygget hvor forslaget genovervejes.

Linje 8, Hornshøj - Betjening af Højdevej

Højdevej skal i forslaget betjenes af lokalrute 283 til Skave. Bussen på rute 283 er ikke en lavgulvsbus som bybusserne. Såfremt der skal indsættes en lavgulvsbus, vil dette betyde en årlig ekstra udgift på overslagsmæssigt 100.000 kr.

Arbejdsgruppen kan anbefale, at der indsættes en lavgulvsbus på rute 283 og at ruten får en linjeføring af Rolf Krakes Vej for at tilgodese elever til Rolf Krakes skolen.

Økonomi

Princippet for det bybusnet, der har været sendt i høring er, at der samlet set ikke bruges flere midler end det nuværende bybusnets budget, med de ændringer der er foreslået på ruterne 270, 283 og 252, hvor rute 283 og 252 indgår som en del af bybusnettet.

Der er ved budgetlægning for 2014 afsat midler til en busforbindelse til Mejdal-Tvis-Halgård.

Der er ikke midler i budgettet til at bybusserne starter tidligere end nuværende køreplan, hvilket overslagsmæssigt vil betyde en årlig meromkostning på overslagsmæssigt 260.000 kr. med de nuværende omkostninger.

Der er ikke midler i budgettet til en lavgulvsbus på rute 283, hvilket overslagsmæssigt vil betyde en meromkostning på 100.000 kr.

Midttrafik har bybusnettet i udbud, hvor kørslen skal udføres med gasbusser. Midttrafiks bestyrelse forventes at træffe beslutning om tildeling af kørslen på deres møde den 13. december 2013. De fremtidige udgifter til bybusnettet er derfor på nuværende tidspunkt usikker.  

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede,

 

- at behovet for dubleringer til/fra Døesvej følges nøje efter skolestart, mhp. eventuel indsættelse af dubleringsbusser, så en ordentlig betjening sikres

- at der ikke sker ændringer på de linjer hvor der er 3 afgange i timen, mens de øvrige linjer justeres, hvis det er muligt, således at tiderne tilpasses togtider

- at linje 4 - Mejrup ændres, således at Parkvej betjenes

- at linje 4 - Mejrup ikke betjener Mellemtoften

- at den ene af de 3 ture til Bilka betjener Struervej i stedet, indtil Sundhedscenteret er udbygget hvor forslaget genovervejes

- at der ikke på nuværende tidspunkt indsættes en lavgulvsbus på rute 283

- at rute 283 får en linjeføring af Rolf Krakes Vej

- at bybusserne ikke skal starte den første tur tidligere end i dag

 

Bilag

 Hørings bemærkninger

 


8.         Udbud lokal- og rabatruter 2014

027039-2013

 

Sagsfremstilling

AV - TU

Teknisk Udvalg behandlede en sag om udbud rabatruter 2014 på sit møde den 11. november 2013. Udvalget besluttede, at rute 270 genoptages på udvalgets møde i december, idet udvalget ønskede et overblik over passagerer på ruten.

Rute 270 vil fremover køre mellem Thorsminde og Ulfborg som rabatrute, der primært servicerer skolerne i Staby og Ulfborg. Passagertællinger skal danne grundlag for en beslutning om, i hvilket omfang rute 270 skal køre udover kørsel til de anførte folkeskoler.

Teknisk Udvalg har tidligere besluttet, at rute 270 skal køre en morgentur til Holstebro, således at elever til ungdomsuddannelserne i Holstebro kan komme direkte i skole uden skift til tog.

Midttrafik har udført passagertællinger i uge 41 2013. Disse tællinger viste, at der var flest passagerer fra Thorsminde mod Ulfborg på afgangene kl. 6.20 og 7.10. På de sidste 2 afgange var der ingen passagerer, mens der på øvrige afgange var fra 1-8 passagerer.

På turene fra Ulfborg mod Thorsminde var der ingen passagerer på de første 3 morgenafgange, på afgangene midt på dagen var der mange passagerer, mens der på aftenturene ikke var passagerer.

Passagertællingerne fremgår af bilag til sagen.

Teknik og Miljø har udarbejdet et forslag til køreplan, hvor rute 270 kører mellem Thorsminde og Ulfborg med de afgange, hvor der er flest passagerer. De afgange hvor der er 1-3 passagerer er ikke medtaget i det fremlagte forslag til køreplan.

En køreplantime koster med nuværende kontrakt ca. 600 kr. excl. administrationsbidrag til Midttrafik. En tur fra Thorsminde til Ulfborg tager ca. ½ time. Ved færre køreplantimer på en rute kan udgiften pr. time stige, da der er færre timer at fordele de faste omkostninger på.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter i hvilket omfang rute 270 skal køre udover kørsel til skolerne i Ulfborg og Staby.

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede, at vedlagte forslag til køreplan sendes i høring.

 

Bilag

 rute 270  Thorsminde-Ulfborg

 rute 270  Ulfborg-Thorsminde

 Rute 7270 tilrettet til at køre skolekørsel. Kører ikke helligdage samt lørdag og søndag

 Rute 270 passagertællinger Midttrafik

 


9.         Busterminal Stationsvej - Økonomi

035266-2013

 

Sagsfremstilling

JEJ/AV – TU - ØK - BY

 

På anlægsbudgettet for 2014 -2017 er der afsat hhv. 5.070.000 kr. og 6.251.000 kr. i 2014 og 2015 til busterminal på Stationsvej ved Holstebro banegård.

 

Holstebro Kommune fik d. 11. september 2013 tilsagn om tilskud på 4.075.000 kr. fra fremkommelighedspuljen, Trafikstyrelsen, til etablering af en ny busterminal ved Holstebro banegård. 

 

Busterminalen består i dag af savtakket parkering for busserne til regionalruterne, og et stoppested på Stationsvej for bybusserne.

 

Busterminalen ændres således at bybusser samt lokal- og regionalruter skal betjenes af den nye terminal. Terminalen ændres til perroner parallelt med Stationsvej hvilket giver øget kapacitet, overblik og sikkerhed for de bløde trafikanter.

 

Tværprofilet på Stationsvej ombygges, således at den dobbeltrettede cykelsti erstattes af en enkeltrettet cykelsti i hver side, samt fortov. Dette betyder at sideparkeringen på den omtalte strækning fjernes. Anlægsarbejdet forventes færdiggjort i 2014. Projektet skal evalueres i 2015, hvortil der forventes at skulle bruges 150.000 kr., hvorfor der anmodes om fremrykning af 6.101.000 kr. af det fulde afsatte beløb i 2015. Evalueringen skal foretages inden sidste rate af tilskuddet fra fremkommelighedspuljen frigives.

 

Tilskuddet fra fremkommelighedspuljen udbetales med 250.000 kr. i 2013, 2.750.000 kr. i 2014 og 1.075.000 kr. i 2015.

 

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg overfor Økonomiudvalget anbefaler:

 

 

·        At der meddeles en anlægsbevilling på 11.321.000 kr. i 2014.

·         At 6.101.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 fremrykkes til 2014 og at der gives en tillægsbevilling hertil.

·         At rådighedsbeløbene kan anvendes i de respektive år og at tillægsbevillingen i 2014 på 6.101.000 kr. finansieres af de likvide aktiver.

·         Tilsvarende reduceres anlægsudgiften i 2015 med 6.101.000 kr.

 

·         At der meddeles en indtægtsanlægsbevilling på 4.075.000 kr. i 2013.

·         At 3.000.000 kr. af det afsatte indtægts rådighedsbeløb i 2015 fremrykkes og fordeles med 250.000 kr. i 2013 og 2.750.000 i 2014 og at der gives indtægtstillægsbevillinger hertil.

·         Det afsatte indtægts rådighedsbeløb i 2015 på 4.075.000 kr. reduceres tilsvarende med 3.000.000 kr.

 

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

 


10.      Forbindelse af cykelsti igennem Staby

046466-2012

 

Sagsfremstilling

JKH/AV - TU

På anlægsbudgettet for 2013 resterer der 900.000 kr i pulje til stier.

På Teknisk Udvalgs møde den 15-04-2013 blev det besluttet, at der etableres cykelsti igennem Staby.

På Teknisk Udvalgs møde den 24-06-2013, blev det besluttet at klage over politiets afgørelse, hvor de ikke giver samtykke til etablering af stien på grund af rabat- og stibredde.

Holstebro Kommune afventer svar fra Transportministeren  vedrørende  klagen over Midt- og Vestjylland Politis afgørelse. Desuden afventer Holstebro Kommune svar fra Politidirektøren for Midt- og Vestjyllands Politi vedrørende klagen over politiets sagsbehandling. Teknik og Miljø har administrativt rykket for svar.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg beslutter:

- at det i anlægsbudgettet for 2013 afsatte rådighedsbeløb på 900.000 kr frigives til etablering af cykelsti igennem Staby

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


11.      Frigivelse af rådighedsbeløb til Energibesparende arbejder November 2013

009919-2013

 

Sagsfremstilling

PK/HLJ - TU-ØK-BY

Teknik og Miljø gennemfører for Holstebro Kommune løbende energibesparende arbejder på baggrund af besparelsesforslag fra energimærke på kommunens bygninger. Teknisk Udvalg har tidligere den 18/3 og 19/8 frigivet samlet midler for kr. 4,567 mio. til gennemførsel af besparelsestiltag i 2013 af en samlet pulje på kr. 5,15 mio.

De besparelsesforslag som gennemføres, må samlet have en simpel tilbagebetalingstid op til 14 år i henhold til byrådet beslutning.

Der er igangsat og gennemført en række besparelsesforslag for de afsatte midler i 2013. Teknik og Miljø har konstateret, at enkelte af disse besparelsesprojekter ikke er rentable at gennemføre på de udvalgte ejendomme.

Teknik og Miljø ønsker derfor tilbageført følgende bevilgede midler fra følgende ejendom:

Teknik og Miljø ønsker samtidig, at der frigivet midler fra energipulje til investering i energibesparende arbejder:

  • Mejrup Skole - indgangsdør, belysning, gulvisolering.

Skave Skole – Udskiftning af vinduer og termoruder.

Forvaltning

Bygningstype

Budget kr. ekskl. moms

Besparelse kr. ekskl. moms

Børn og Unge

Skole og børnehaver

539.000

36.200

Social og Arbejdsmarked

Skovvang

170.000

10.900

Kultur og Sundhed

Idrætshaller m.v.

148.000

12.900

Til gennemførsel af disse aktiviteter ønskes der frigivet kr. 857.000,-  som har et samlet besparelsespotentiale på kr. 60.000,-

Ligeledes planlægger Teknik og Miljø at gennemføre yderligere besparelsestiltag på følgende ejendom:

-      Idrætscenter Vest – solvarmeanlæg.

Til gennemførsel af dette besparelsestiltag er der behov for frigivelse af kr. 100.000, som forventes et besparelsespotentiale på kr. 7.100,-

Med denne indstilling gennemføres der samlet investering på kr. 957.000,- med et samlet besparelsespotentiale på kr. 60.000,- og med en samlet tilbagebetalingstid på 14 år.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler,

 

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

 


12.      Frigivelse af rådighedsbeløb til tilskud til Handbjerg Marina

010643-2009

 

Sagsfremstilling

JOJ/PMP - TU

Efter indstilling fra Økonomiudvalget vedrørende Handbjerg Marina bevilgede Byrådet den 9. oktober 2012 bl.a., at et beløb på 3,9 mio. kr. skulle gives som et tilskud til Handbjerg Marina. Tilskuddet skulle udbetales i 2013.

En del af beløbet, 1.580.000 kr., var i forvejen bevilget dels som tilskud og udbetalt i tiden 2009 - 2012 og dels anvendt til kommunens egne forarbejder til kommunens forarbejder til "Handbjerg Marina Vej".

Ved en fejl blev tilskuddet, som herefter skulle udbetales i 2013, ikke frigivet ved samme lejlighed. For at have formalia i orden, søges beløbet hermed frigivet.

 

Indstilling

Det indstilles,

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


13.      Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. - Teknik og Miljø

032723-2003

 

Sagsfremstilling

JOJ/PMP – TU – ØK – BY

 

I henhold til reglerne i ”Principper for økonomistyring i Holstebro Kommune” fremsendes hermed anlægsregnskaber for følgende afsluttede anlægsopgaver, hvor bruttoudgifterne er højere end 2 mio. kr.

 

Projekt /

sted nr.

Betegnelse

Udgifts-

bevilling

Afholdte

udgifter

Salgsværdi

af grunde

Note

002446

Byggemodning af

Vestergårdsvænget

9.118.000

9.108.343

7.817.672

1

222339

Renovering af Øster-

gade øst – Skovgyden

4.133.000

4.141.694

-

 

222625

Cykelstier langs Herning-

vej inden for Ringvejen

3.200.000

3.126.235

-

 

222631

Renovering af Store Bro

7.163.000

7.162.980

-

 

222641

Udbedring af sorte pletter

på Nørrebrogade og

Sønderbrogade

4.844.000

4.857.169

-

 

 

Note 1:

Byggemodningsudgifterne overstiger salgsindtægterne med ca. 1,3 mio. kr. Det skyldes, at der måtte afholdes store ekstraudgifter til jordbundsudskiftning under veje og parcelhusgrunde p.g.a. dårlige / bløde leraflejringer i området.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

 


14.      Anlægsregnskaber under 2 mio. kr.

023404-2007

 

Sagsfremstilling

JOJ/PMP – TU

 

I henhold til reglerne i ”Principper for økonomistyring i Holstebro Kommune” fremsendes hermed anlægsregnskaber for følgende afsluttede anlægsopgaver, hvor bruttoudgifterne er under 2 mio. kr.

 

Projekt /

sted nr.

Betegnelse

Anlægs-

bevilling

Afholdte

udgifter

Note

002504

Forberedelse af ny

bydel i Hornshøj

2.250.000

1.380.369

1

222377

Harbogade, etablering af hastigheds-

dæmpende foranstaltninger

498.000

357.221

2

222378

Prins Buris Vej m.fl. steder, hastig-

hedsdæmpende foranstaltninger

400.000

414.323

 

 

Note 1:

Der er ikke salgsindtægter på denne byggemodningsopgave, men i overensstemmelse med bevillingsbeslutningen skal afholdte udgifter indregnes i grundpriserne for de kommende udstykninger.

 

Note 2:

Mindreudgiften i forhold til anlægsbevillingen skyldes, at udgifterne var kalkuleret for højt, og at tilbuddet på arbejdets udførelse var gunstigt.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


Lukket del

15.      Sag på dagsordenen

002533-2013