fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Omkonstituering
- Det Radikale Venstre
2......... Forslag
til placering af "Kvinde på kærre"
3......... Godkendelse
af vedtægt samt navneændring - LabVest I/S
4......... Afdeling
11, Børnehaven Thorsvej - Kommunal garanti for lån
5......... Endelig
vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 12 - Boligområde ved Uhresøvej
6......... Endelig
vedtagelse af Lokalplan nr. 1011, boligområde ved Uhresøvej
7......... Endelig
vedtagelse af Kommuneplantillæg 2004:46 - Vandrerhjem ved Sysselting
8......... Endelig
vedtagelse af Lokalplan nr. 1045, Vandrerhjem ved Sysselting
9......... Endelig
vedtagelse af lokalplan nr. 1044 for et erhvervsområde ved Hedegårdvej i
Borbjerg
10...... Forslag
til Kommuneplantillæg nr. 49 - Byhus på Helgolandsgade
11...... Forslag
til lokalplan nr. 1049 - centerområde ved Helgolandsgade, Holstebro
12...... Forslag
til kommuneplantillæg 2004:19 - Erhverv, bioenergianlæg mm. ved Måbjerg
13...... Forslag
til lokalplan nr. 1001 - Erhvervsarealer nord for Energivej, Holstebro
14...... Måbjerg
Bioenergianlæg. VVM-redegørelse
15...... Maabjerg
BioEnergy - projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven
16...... Erhvervsområde
nord for Industrivej Vinderup - Byggemodning - Økonomi
17...... Byggesagsgebyrer
for landbrugsbyggeri
18...... Skolestruktur
- antal overbygninger i den østlige del af kommunen
19...... Frigivelse
af rådighedsbeløb og nedsættelse af byggeudvalg på Thorsminde Skole/Udsigten
20...... Holstebro
Kulturpris - Kommissorium
001095-2009
Sagsfremstilling
MB - BY
Det Radikale Venstres byrådsgruppe ved gruppeformand Torben Gudiksen (B) har i mail af 11. januar 2009 bedt om, at der på førstkommende byrådsmøde godkendes følgende omkonstituering:
Der anmodes om, at ændringerne får virkning fra den 21. januar 2009.
Det fremgår af Styrelseslovens § 28 stk. 1, at "udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe indenfor kommunalbestyrelsen, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe."
Indstilling
Det indstilles, at det ansøgte
imødekommes, således at Torben Gudiksen (B) udtræder af Økonomiudvalget og
valgbestyrelserne og erstattes af Lars Stampe (B), som samtidig udtræder af
frivillighedsrådet og her erstattes af Torben Gudiksen (B) - og at ændringerne
får virkning fra den 21. januar 2009.
Supplerende oplysninger
Torben Gudiksen (B) har
tillige oplyst, at Lars Stampe (B) samtidig bliver ny gruppeformand for Det
radikale Venstre.
Konsekvenser
Ingen
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Ingen
001533-2009
Sagsfremstilling
AV/FRN/HKD – ØK - BY
Byrådet besluttede på mødet den 9.
december 2008, at der arbejdes videre med en sikker løsning af ”Kvinde på
Kærre” for nuværende placering ved Det gamle Rådhus inklusiv nedsænkning.
Søren Andersen Arkitekter A/S har
udarbejdet et forslag, hvor det vil være muligt at placere skulpturen på den
vante plads. I forslaget indgår hæve-sænkefunktion inkl. armeret glaslåg med
betjening, sikring i højeste klasse, overvågningsudstyr, etablering af
føringsveje, strømforsyning og netforbindelse, etablering af rum under jord,
skæring af hul i gammel bunkerloft, opbygning af skakt, retablering af
belægning og omlægning af rør
Anlægssummen er beregnet til
900.000 kr. ekskl. moms.
Teknik og Miljø har beregnet de
årlige driftsomkostninger til 70.000 kr.
Evt. forsikringsomkostninger er
tidligere belyst og vil for følgende dækning (Tyveridækning 130 mio. kr.
Hærværk 5 mio. kr. Selvrisiko 500.000 kr.) beløbe sig til en årlig præmie på
164.800 kr. (2008).
Godkender Byrådet projektet udbydes
arbejdet i indbudt licitation.
Arbejdet forventes at kunne være
afsluttet inden udgangen af juni 2009.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller,
at forslaget godkendes,
at der frigives en anlægsbevilling
på 900.000 kroner, som finansieres af kassen,
at Teknik og Miljø's driftsramme
forhøjes med 70.000 kroner pr. år (35.000 kroner i 2009), og
at der afsættes midler til
forsikring.
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 14. januar 2009 kl. 08.30
Eigil Bodilsen (V) erklærede sig
inhabil og deltog ikke ved sagens behandling.
Sendes til Byrådet med anbefaling
af indstillingen, således der tillige afsættes midler til forsikring.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Driftsbudget "Kvinde på Kærre"
042131-2008
Sagsfremstilling
LS - ØK - BY
Som følge af kommunalreformen
godkendte Holstebro Kommune ved byrådets behandling den 13. marts 2007
Miljøcenter Vestjylland I/S vedtægter. Efterfølgende har vedtægterne
været forelagt for Statsforvaltningen Midtjylland. Statsforvaltningen kunne
ikke godkende vedtægterne i deres oprindelige form. Vedtægterne er nu
rettet til i overensstemmelse med Statsforvaltningens anvisninger.
Desuden har bestyrelsen for
selskabet på sit møde den 5. december 2008 vedtaget, at selskabets navn
ændres til LabVest I/S, da det har vist sig, at navnet "Miljøcenter
Vestjylland I/S" gav anledning til en række forvekslinger med de statslige
miljøcentre.
Der er herefter tale om
følgende ændringer i vedtægten:
De nye vedtægter er udarbejdet
efter anvisning fra Statsforvaltningen Midtjylland, og bestyrelsen har på
sit møde den 16. august 2008 godkendt vedtægterne.
De ændrede vedtægter har været til
gennemsyn hos Statsforvaltningen Midtjylland, som ikke havde flere
bemærkninger.
Byrådet er på den baggrund, blevet
bedt om at godkende vedtægterne.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller,
- at Holstebro Kommune godkender de
foreliggende og af bestyrelsen samt tilsynsmyndigheden godkendte vedtægter for
LabVest I/S.
Konsekvenser
Ingen.
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 14. januar 2009 kl. 08.30
Sendes til Byrådet med anbefaling
af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
030059-2008
Sagsfremstilling
JD - ØK - BY
I sit møde den 10. april 2008 (sag
14) godkendte Udvalget for Børn og Unge en renovering af badeværelserne,
ventilation samt forbedringer m.m. i Børnehaven Thorsvej. Renoveringen ville
medføre en merhusleje på 103.950 kr. årligt. Børnehaven Thorsvej er ejet
af Boligselskabet Holstebro.
Den 17. september 2008 ansøgte
Boligselskabet Holstebro om godkendelse af optagelse af et 30-årigt
realkreditlån på 1.485.000 kr. Det var oplyst, at der ikke skulle gives kommunal
garanti for lånet. Tilsynet med alment byggeri godkendte lånoptagelsen under
forudsætning af, at der ikke skulle gives garanti.
Det har ved hjemtagelse af lånet
vist sig, at der kræves kommunal garanti for lånet. Dette skyldes, at
Kreditforeningen betragter lokalerne som erhvervs-/ kontorlejemål og vurderer,
at lokalerne kan være svære at leje ud. Hertil skal ses, at der mellem
Holstebro Kommune og Frie Børnehaver er en overenskomst, der kan opsiges med ét
år. Det er denne risiko, Kreditforeningen vil have dækket ved at forlange
kommunal garanti.
Ovenstående har tidligere været
behandlet i Økonomiudvalgets møde den 17. december 2008, hvor det supplerende
var oplyst i et notat, at garantien for lånet ville belaste Holstebro Kommunes
låneramme.
Økonomiudvalget godkendte
indstillingen.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller, at
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
006545-2006
Sagsfremstilling
VH/SH ØK - BY
Byrådet vedtog d. 8. maj 2007 at
sende forslag til kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2004 i offentlig
høring - sammen med lokalplan nr. 1011. Samtidig blev det besluttet, at der
ikke skulle udarbejdes en videregående miljøvurdering end den, der indgik i
redegørelsen til forslagene.
Beslutningen om ikke at udarbejde
en miljøvurdering blev påklaget til Naturklagenævnet og nævnet traf beslutning
om, "at der var tale om en så væsentlig indvirkning på miljøet, at der
skulle udarbejdes en egentlig miljøvurdering".
Miljøvurderingen har ikke medført
ændringer i det oprindelige forslag til kommuneplantillæg.
Indhold
Tillægget er udarbejdet i sammenhæng
med forslag til lokalplan nr. 1011 og med baggrund i et ønske fra ejeren af
Uhresøvej 75 om at bygge 5 attraktive boliger i et naturpræget fællesareal.
Arealet udgør ca. 17.000 m2 og det
ligger i landzone. Det rummer én bolig og støder op til eksisterende
boligbebyggelse i Mejdal på to sider - mod vest og syd - mens det mod
nord ligger op til Uhresø og mod øst til arealer omkring Halgård Bæk.
Med vedtagelsen af
kommuneplantillægget bliver arealet udlagt til boligområde, som ved
lokalplanlægning overføres til byzone. Som fremtidigt boligområde vil det være
en naturlig forlængelse af den eksisterende boligbebyggelse og afslutte
Mejdal mod øst.
Indsigelser
Under høringsperioden er der
indkommet en række indsigelser og kommentarer, som knytter sig til både
kommuneplantillægget og lokalplanen. Indsigelserne er behandlet i det vedlagte
bilag af 10. december 2008. Gennemgående for mange af indsigelserne er, at
den eksisterende beplantning - både på det offentlige rekreative område og den
private del af området - ønskes bevaret. Ingen af indsigerne gør dog
direkte indsigelse mod kommuneplantillæggets udlægning af arealet til
boligområde og overførsel til byzone.
Forvaltningen indstiller på
den baggrund, at kommuneplantillægget vedtages som det tidligere er fremlagt i
høring.
Indstilling
Et flertal i Økonomiudvalget
fremsender sagen til Byrådet med anbefaling af indstillingen, således tillæg
nr. 12 til kommuneplan 2004 vedtages uden ændringer.
Karsten Filsø (F) stemte imod, idet
han mener, at området skal forblive i landzone.
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 17. december 2008 kl. 10.00
Planchef Søren Hemdorff deltog ved
sagens behandling.
Et flertal i Økonomiudvalget
fremsender sagen til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
Karsten Filsø (F) stemte imod, idet
han mener, at området skal forblive i landzone.
Arne Lægaard (V), H.C. Østerby (A)
og John Thorsø (C) deltog ikke ved sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Karsten Filsø og Anne Lise Holst Jensen (F) stemte imod.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Behandling af indsigelser - LP 1011
032657-2005
Sagsfremstilling
SH/VH TU - BY
Byrådet vedtog d. 8. maj 2007 at
sende første forslag til Lokalplan nr. 1011 i offentlig høring - sammen med
forslag til Kommuneplantillæg nr. 12. Samtidig blev det besluttet, at der ikke
skulle udarbejdes en videregående miljøvurdering end den, der indgik i
redegørelsen til forslagene.
Beslutningen om ikke at udarbejde
en miljøvurdering blev påklaget til naturklagenævnet og nævnet traf beslutning
om, "at der var tale om en så væsentlig indvirkning på miljøet, at der
skulle udarbejdes en egentlig miljøvurdering".
Udarbejdelsen af miljøvurderingen
har medført ændringer af lokalplanforslaget og derfor har forslag 2 til
Lokalplan nr. 1011 været i offentlig høring i 8 uger. I forbindelse med
høringsperioderne er der i alt kommet 12 indsigelser. Heraf er flere fra samme
afsender og derfor behandlet samlet i 8 indsigelser i det vedlagte notat.
Sammenfatning af indsigelsernes indhold:
Blandt indsigelserne er der en del
fra beboere i området og gennemgående for disse indsigelser er, at den
eksisterende beplantning ønskes bevaret. Det gælder både for det eksisterende
offentlige rekreative område og for den private del af lokalplanområdet.
Indsigerne begrunder ønsket med hensyn til dyre- og plantelivet i området,
bevarelsen af omgivelserne omkring Uhresø og hensynet til beboerne i
området. Flere foreslår som konsekvens heraf at område A1 og A2 i lokalplanen
gøres til offentligt rekreativt område.
Desuden ønsker en del indsigere,
at søbeskyttelseslinie og skovbyggelinie overholdes.
Et par indsigere er bekymrede
for øget belastning af trafik og trafikstøj og en enkelt ønsker ca. 10 meter
beplantning bevaret op til egen grund.
Enkelte indsigere kommenterer
miljøvurderingen. Én konstaterer, at der er foretaget en grundig
miljøvurdering, mens en anden mener, at den er baseret på subjektive
vurderinger.
Miljøcenter Århus tilkendegiver, at
man ikke ønsker at ophæve søbeskyttelseslinien eller
skovbyggelinien. Denne bemærkning er medtaget i forslag 2 til
lokalplanen. Det betyder, at Holstebro Kommune konkret skal meddele dispensation
i hver enkelt sag.
Holstebro Museum gør opmærksom på,
at der kan findes arkæologiske fund i området.
Behandling og indstilling:
Indsigelserne er behandlet i det
vedlagte notat af 10. december 2008 og det indstilles, at Museets bemærkninger
indarbejdes i lokalplanens redegørelse, men at der i øvrigt ikke foretages
ændringer af lokalplanen på baggrund af indsigelserne.
Miljøvurdering
Der er udarbejdet en sammenfattende
redegørelse for miljøvurderingens indflydelse på planen og fravalg af
alternativer. Redegørelsen indsættes i lokalplanhæftet ved udsendelse.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller,
- at lokalplan nr. 1011
vedtages endeligt med den i notat af 10. december foreslåede ændring.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 12. januar 2009 kl. 12.00
Indstillingen blev tiltrådt.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Karsten Filsø og Anne Lise Holst Jensen (F) stemte imod.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Behandling af indsigelser - LP 1011
Sammenfattende redegørelse - miljøvurdering
024406-2008
Sagsfremstilling
CM/SH- ØK - BY
Vandrerhjem Sysselting. Området har
i kommuneplanen hidtil været planlagt til offentligt formål (4.O2). Med
vedtagelse af dette tillæg til kommuneplanen ændres anvendelsen til 4.C4 -
Centerformål, begrænset til vandrerhjem, hotel, møde og
konferencefaciliteter.
Forslag til tillæg nr. 46 til Kommuneplan
2004 har været i offentlig høring.
Der var ved høringsfristens udløb
ikke fremsendt indsigelser til forslaget.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller, at
tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2004 vedtages.
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 17. december 2008 kl. 10.00
Planchef Søren Hemdorff deltog ved
sagens behandling.
Fremsendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Arne Lægaard (V), H.C. Østerby (A)
og John Thorsø (C) deltog ikke ved sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
024399-2008
Sagsfremstilling
CM/SH - TU - BY
Ved indsigelsens frist den 10.11.2008 var der fremsendt 8 kommentarer og indsigelser. Holstebro Museum gør opmærksom på at byen har sin oprindelse ved skråningerne langs Blødens Bæk og man har tidligere gjort fund fra såvel stenalder som jernalder og middelalder. Derfor må der ikke graves i lokalplanområdet før museet har haft lejlighed til et undersøge det først.
Region Midtjylland gør opmærksom på at der måske kan være nedgravede fyringsolietanke i området og deraf følgende forurening. Hvis det er tilfældet skal der søges en § 8 tilladelse før evt. byggearbejde.
Banedanmark gør opmærksom på at der ikke må føres ledninger m.m. under-, eller langs banen uden tilladelse. Desuden fralægger man sig evt. ansvar for støj og vibrationer fra banen.
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur ønsker mere klare bestemmelser for et evt. nybyggeri på grunden, så det sikres at en udvidelse sker i samklang med arkitektur, materialer og farver.
Kulturarvsstyrelsen frafalder at rejse fredningssag på Sysselting, efter at have gennemgået bygningen på fotos.
BOP Consult gør på vegne af naboen, Nordvest Administration BSSJ afd. 15, indsigelse mod at bestemmelserne for en evt. ny- eller tilbygning er for løse. Der ud over er det stillet en række spørgsmål som Teknik og Miljø har afklaret med indsiger.
Teknik og Miljø har, for at imødekomme ønsket om en positiv tilkendegivelse fra Holstebro Kommune over for køber om, at kommunen er indstillet på at give tilladelse til en evt. tilbygning hvis det skulle blive nødvendigt, og for at imødekomme de to indsigelser, formuleret et nyt afsnit til lokalplanens redegørelse side 5. Det lyder sådan:
En eventuel udvidelse kan først ske efter, at der er udarbejdet en ny lokalplan, idet nærværende lokalplan i så fald er at betragte som en rammelokalplan. En lokalplan for en udvidelse skal beskrive hvor en udvidelse kan ske, og hvordan den arkitektonisk skal tilpasses Sysselting.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller,
- at lokalplan 1045 vedtages med
ovenstående forslag.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 12. januar 2009 kl. 12.00
Indstillingen blev tiltrådt.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
016014-2008
Sagsfremstilling
AL/SH - TU - BY
Lokalplanen, der giver mulighed for
en udvidelse af Dansk Minkpapir A/S på Hedegårdvej i Borbjerg, har
været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Ved indsigelsesfristens udløb er der
kommet 2 bemærkninger til lokalplanforslaget.
1. Holstebro Museum ønsker at
foretage prøvegravninger i området inden påbegyndelse af byggeriet.
Teknik og Miljø videresender
museets anmodning til bygherre.
2. Hvam Arkitektkontor, på vegne af
Dansk Minkpapir, ønsker at begge vejadgangene, angivet i lokalplanen, kan
benyttes af alle typer køretøjer:
Teknik og Miljø foreslår derfor at
ændre lokalplanen, så dette bliver muligt. Lokalplanforslaget fastlægger
at lastbiler skal benytte den sydligste indkørsel og øvrige køretøjer den
nordligste. Den foreslåede ændring vurderes ikke at ændre væsentligt på
trafikstrukturen.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller,
- at lokalplanen vedtages endeligt
med den i sagsfremstillingen nævnte ændring.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 12. januar 2009 kl. 12.00
Indstillingen blev tiltrådt.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
034849-2008
Sagsfremstilling
VH/SH - ØK - BY
Forslag til kommuneplantillæg nr.
49 er udarbejdet på baggrund af et ønske fra ejeren af Helgolandsgade 9 og
11 om at opføre en ny bygning på stedet.
Med dette udgangspunkt har
forvaltningen vurderet, at nye bygninger i dele af området i op til 4
etager vil bidrage positivt til kvarteret. Det vil give en god
bygningsmæssig sammenhæng i området - herunder ikke mindst i forhold til
bygningshøjder og byrummenes proportioner. Det byrum, som dannes af
Musikteatret/det tidl. Dansens Teater, Scala samt boligbebyggelse langs Ved
Hallen og Helgolandsgade, vil bl.a. blive styrket af et nyt byggeri langs Helgolandsgade
i op til 4 etager.
Endvidere er der stor åbenhed i
området ud mod Sønderbrogade - med den ny teaterplads/P-plads
Musikhuset og P-plads Sønderhaven - så bygninger i op til 4 etager og
13 meter langs disse arealer vil ikke give for stor tæthed, men
derimod give mulighed for attraktiv placering af både boliger, butikker og
andet erhverv.
Rammerne for bygningers højde
i område 1.C20 foreslås derfor ændret, således at der langs Sønderbrogade,
Helgolandsgade (mellem Sønderbrogade og Ved Hallen) og langs P-plads
Sønderhaven skal bygges i mindst 3 etager - op til 11 meter - og højst 4
etager - op til 13 meter.
Der foreslås ikke
yderligere ændringer i rammebestemmelserne for området.
Der er foretaget en miljøscreening
af kommuneplantillægget. Der er under denne screening ikke afdækket
betydelige, utilsigtede miljøpåvirkninger jf. § 3 stk. 1 nr. 3 i lov nr. 316 af
5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller:
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 17. december 2008 kl. 10.00
Planchef Søren Hemdorff deltog ved
sagens behandling.
Fremsendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Arne Lægaard (V), H.C. Østerby (A)
og John Thorsø (C) deltog ikke ved sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
034839-2008
Sagsfremstilling
SH/VH TU - BY
Den aktuelle baggrund for
lokalplanen er et ønske om at opføre en ny bygning på Helgolandsgade 9 - 11,
samt i mellemrummet mellem nr. 11 og 13. Der ønskes opført en bygning i 4
etager (3 etager + penthouse) med fladt tag. Lokalplanen giver samtidig
mulighed for en evt. fremtidig udbygning af lokalplanområdet til en egentlig
karré.
Teknik og Miljø vurderer, at nye
bygninger i lokalplanområdet i op til 4 etager vil bidrage positivt til
kvarteret. Det vil give en god bygningsmæssig sammenhæng i kvarteret - herunder
ikke mindst i forhold til bygningshøjder og byrummenes proportioner. Det byrum,
som dannes af Musikteatret/det tidl. Dansens Teater, Scala samt boligbebyggelse
langs Ved Hallen og Helgolandsgade, vil bl.a. blive styrket af et nyt byggeri
langs Helgolandsgade i op til 4 etager.
Endvidere er der stor åbenhed i
kvarteret ud mod Sønderbrogade - med den ny teaterplads/P-plads Musikhuset og
P-plads Sønderhaven - så bygninger i op til 4 etager vil ikke give for stor
tæthed, men derimod give mulighed for attraktiv placering af boliger, butikker,
kontorerhverv mm.
Lokalplanen fastlægger, at der skal
bygges i mindst 3 etager og højst 4 etager - op til 13 meter. En evt. 4. etage
skal udføres som en tilbagetrukket penthouseetage - af hensyn til at karréens
gesimshøjde opleves harmonisk. Der skal være indgang til trappeopgange fra
gaden og der kan i mindre omfang etableres altangang mod gaden, hvis
der er op til 3 boliger pr. etage. Hvis der er flere end 3 boliger pr.
etage, skal evt. altangange placeres mod gården.
Der skal etableres altaner til
boliger i lokalplanområdet - idet der ikke er mulighed for friarealer i
området og de ubebyggede arealer skal anvendes til parkering.
Der er foretaget en screening for
miljøpåvirkning, hvor det vurderes, at planen ikke vil medføre væsentlige
utilsigtede miljøpåvirkninger.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller,
- at lokalplan nr.
1011 vedtages som forslag og udsendes i offentlig høring i 8
uger, og
- at der ikke udarbejdes en
miljørapport
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 12. januar 2009 kl. 12.00
Indstillingen blev tiltrådt.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
037588-2006
Sagsfremstilling
NHR/SH - ØK - BY
Fra Teknik og Miljø foreligger udkast til Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2004, der samtidig ændrer Kommuneplan 2005 for tidl. Vinderup Kommune for så vidt angår retningslinier for ledningsanlæg til biogas. Tillægget har til formål dels at udvide rammerne for lokalplanlægningen for erhverv ved Energivej i Holstebro, herunder til at kunne rumme et Maabjerg bioenergianlæg, og dels at fastsætte retningslinier for, hvordan Maabjerg bioenergianlæg kan etableres, jf. planlovens VVM-regler.
Tillæggets retningslinie-del er ny i forhold til kommuneplanen, idet retningslinier for VVM-pligtige anlæg tidligere (indtil 1/1 2007) var indeholdt i tillæg til regionplanen. Tillægget fastsætter retningslinier om beliggenheden og udformningen af hele bioenergianlægget, som er fundet VVM-pligtigt under ét, herunder såvel den centrale del ved Energivej som de decentrale omladestationer samt ledningerne fra dem til centralanlægget og for biogas til Vinderup og slam fra Holstebro Centralrenseanlæg.
Tillæggets ramme-del indeholder en nordlig udvidelse af erhvervsområde 8.E1, hvormed der bliver plads til bioenergianlægget samt en udvidelse af Nomi affaldsbehandlingsanlæg og vestligst evt. ny virksomhed.
Miljøvurderingen af tillægget er indarbejdet i VVM-redegørelsen, som herefter tillige udgør den krævede miljørapport i henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller
Konsekvenser
De mulige økonomiske konsekvenser
for kommunen indtræder først, når - eller hvis - tillægget vedtages
endeligt.
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 14. januar 2009 kl. 08.30
Fra forvaltningen deltog direktør
for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff ved sagens
behandling.
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Kommuneplantillæg, udkast dateret 2008-12-08
034481-2006
Sagsfremstilling
NHR/SH - TU - BY
Fra Teknik og
Miljø foreligger udkast til lokalplan nr. 1001 for et
område på cirka 47 ha nord og øst for Energivej i
Holstebro, som bl.a. skal kunne rumme Maabjerg bioenergianlæg.
Lokalplanen formål er:
Med lokalplanen vil de 35
ha, der ligger i landzone, blive overført til byzone. Lokalplanen
fastlægger en retningsgivende udstykningsplan, der former de fremtidige
ejendomme i området, herunder såvel udvidelser af bestående som etablering af
nye. Maabjerg bioenergianlæg er tiltænkt en placering på ejendommen
"E", hvortil planen rummer en supplerende vejføring fra Hjermvej
foruden ledningsføring til biogas mm.
Lokalplanen omfatter arealer og
fastlægger bygningshøjder, der rækker ud over rammerne i Kommuneplan 2004,
hvorfor den kun kan gennemføres efter en ændring af kommuneplanen.
Indstilling
Teknisk
Udvalg indstiller,
- at lokalplanen vedtages
som forslag til fremlæggelse i offentlig høring i 8 uger.
Konsekvenser
Retsvirkninger som nærmere anført i
lokalplanen og planloven.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 12. januar 2009 kl. 12.00
Indstillingen blev tiltrådt.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Lokalplan, udkast dateret 2008-12-20
036834-2008
Sagsfremstilling
BT/ - NMU - BY
VVM-proceduren
Ifølge planlovens VVM-regler skal kommunalbestyrelsen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinier for VVM-pligtige anlæg. Forslaget skal være ledsaget af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelsen).
Teknik og Miljø har udarbejdet forslag
til Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2004, som fastsætter retningslinier for,
hvordan Maabjerg Bioenergianlæg kan etableres. Miljøvurderingen af dette tillæg
er indarbejdet i VVM-redegørelsen, som herefter tillige udgør den
krævede miljørapport i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og
programmer.
Da det ydermere drejer sig om et anlæg, der er
godkendelsespligtigt i henhold til miljøbeskyttelsesloven, skal kommunen
samtidig med forslag til kommuneplanretningslinier offentliggøre et forslag til
miljøgodkendelse af anlægget.
Det samlede materiale
Det samlede materiale i forbindelse med VVM-proceduren omfatter nedenstående:
- Forslag til kommuneplantillæg, tillæg nr. 19 til kommuneplan 2004
- Miljørapport/VVM-redegørelse for Maabjerg Bioenergianlæg
- Bilagsdel til VVM-redegørelse for Maabjerg Bioenergianlæg
- Udkast til miljøgodkendelse af Maabjerg Bioenergianlæg
- Udkast til miljøgodkendelser af omladestation for gylle ved Tolstrup og ved Skave
I VVM-redegørelsen findes forrest side 0-0 til 0-24 et resume af sagen form af en ikke-teknisk redegørelse, hvor anlægget og dets virkning på miljøet er beskrevet. Dette resume er vedhæftet dagsordenen som bilag.
Samlet vurdering
Teknik og Miljø har på baggrund af det foreliggende materiale vurderet, at anlægget kan etableres og drives uden at det påfører miljøet og omgivelserne gener, som er uforenelige med områdets sårbarhed.
I vedlagte bilagsnotat beskrives de godkendelser/tilladelser m.v., som kræves ved etablering af anlægget, og som Holstebro Kommune forventer at kunne meddele, med angivelse af de hovedhensyn der er taget i forbindelse med afgørelserne, samt med reference til det udarbejdede materiale.
Indstilling
Natur- og Miljøudvalget indstiller,
- at forslag til kommuneplantillæg, tillæg nr. 19 til kommuneplan 2004 ledsaget af VVM-redegørelsen samt miljørapporten, sendes i offentlig høring i en 2 måneders periode.
Tidligere beslutning
Natur- og Miljøudvalget den 12. januar 2009 kl. 09.00
Indstillingen blev tiltrådt.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Miljørapport/VVM-redegørelse for Maabjerg Bioenergianlæg (trykt udgave)
Bilagsdel til VVM-redegørelse for Maabjerg Bioenergianlæg (trykt udgave)
Udkast til miljøgodkendelse af Maabjerg Bioenergianlæg (trykt udgave)
Udkast til miljøgodkendelser af omladestation for gylle ved Tolstrup og ved Skave (trykt udgave)
(Disse er tidligere sendt til Natur- og Miljøudvalget, og sendes nu til Byrådets øvrige medlemmer).
BILAGSNOTAT til NMU den 12. januar 2009
038432-2007
Sagsfremstilling
LD/FLS - NMU - ØK - BY
Kort
sammendrag af projektforslagene
Det fremgår af projektforslagene, at Maabjerg BioEnergy A/S etableres for at hjælpe landbruget med at opretholde husdyrholdet samt for at bidrage til en miljøvenlig, lokal energiproduktion. Projektforslagene omhandler opførelse af et anlæg til behandling af biomasse fra landbruget og affald fra industrien, afsætning af biogas og fiber samt varmeleverance.
Projektforslagene
Plan & Projekt har, på vegne af Maabjerg BioEnergy A/S samt Maabjergværket A/S, Vinderup Kraftvarmeværk, Vestforsyning Spildevand A/S og Varmetransmissionsselskabet Holstebro-Struer I/S, fremsendt projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven.
Projektforslagene er opdelt i fem del-projektforslag:
I bilag 1 er der en kort beskrivelse af de enkelte
projektforslag.
Der er ansøgt om en samlet godkendelse af alle projektforslagene under forudsætning af, at der efterfølgende indgås endelige aftaler mellem parterne om de respektive leverancer af biogas, biogasvarme og fiber. Plan og Projekt har oplyst, at den endelige ansøgning om godkendelse af placering af biogasledninger og gylleledninger fremsendes til godkendelse i et særskilt projektforslag, når det endelige tracé for ledningerne er fastlagt. Investeringerne i ovennævnte ledninger er medregnet i de økonomiske vurderinger i projektforslaget vedr. etablering af Maabjerg BioEnergy A/S.
Behandlingen af projektforslagene skal foretages efter ”lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005”, idet der henvises til ”Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1295 af 13/12 2005 vedr. godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslagene skal, i henhold til § 23 i bek. nr. 1295 af 13/12 2005, sendes i høring i 4 uger hos de berørte parter.
I henhold til de fremsendte projektforslag giver det samlede projekt et samfundsøkonomisk overskud på ca. 1,0 mia. kr. (i nuværdi-pris set over 20 år). Den største samfundsøkonomiske gevinst ses i del-projektet vedr. Maabjerg BioEnergy. Den samfundsøkonomiske gevinst ved dette projekt stammer primært fra landbruget og de til landbruget tilknyttede erhverv ved projektet. Herudover opnås også en samfundsmæssig gevinst ved levering af biogasvarme til Vinderup Varmeværk a.m.b.a. og ved levering af varme til VHS.
Projektforslagene vil samlet medføre en årlig reduktion i CO2-udledningen på ca. 21.600 tons. Reduktionen i CO2-udledningen er primært forårsaget af, at biogas fortrænger naturgas på Vinderup Varmeværk a.m.b.a., på Måbjergværket og på spidslastcentralerne hos Vestforsyning og Struer Forsyning (forbrænding af biogas regnes for CO2-neutral).
Da Holstebro Kommune er blevet klimakommune (i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening) er der ekstra fokus på at fremme CO2-reducerende tiltag i kommunen. For de kommunale bygninger vil der primært opnås en reduktion i CO2-udledningen på institutioner der er tilsluttet Vinderup Varmeværk.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller,
- at projektforslagene sendes i høring i 4 uger hos de berørte parter.
Tidligere beslutning
Natur- og Miljøudvalget den 12. januar 2009 kl. 09.00
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiudvalget den 14. januar 2009 kl. 08.30
Fra forvaltningen deltog direktør
for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff ved sagens
behandling.
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Projektforslag Vinderup Varmeværk 2008.pdf
Projektforslag Måbjergværket 2008.pdf
Projektforslag Vestforsyning Spildevand 2008.pdf
Projektforslag Maabjerg BioEnergy 2008 rev 1.pdf
Ændringer og tilføjelser til fremsendte projektforslag
036070-2008
Sagsfremstilling
TV/AV - TU - ØK - BY
På baggrund af Lokalplan nr. 1028
Erhvervsområde nord for Industrivej Vinderup har Teknik og Miljø udarbejdet
skitseprojekt og økonomisk overslag for byggemodning af erhvervsområde nord for
Industrivej Vinderup.
Byggemodningen forventes igangsat
ultimo februar 2009.
Udstykningen omfatter ca. 18.000 m2
Ud over den allerede etablerede
adgangsvej, indeholder byggemodningen bl.a. følgende arbejder:
Anlægsudgift i alt 750.000,- ekskl.
udgift til jorderhvervelse.
Budgetafdelingen har ingen
bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller og
Økonomiudvalget anbefaler,
- at der meddeles anlægsbevilling
på 750.000,- kr., samt frigivelse af rådighedsbeløb i 2009 på 650.000,- kr.
- at rådighedsbeløbet foreslås
finansieret af budgetrammen til byggemodning.
- at Teknik og Miljøs
driftsbudgetramme forhøjes med 40.500,- kr. pr. år fra og med 2010, til dækning
af den fremtidige drift af grønne områder, gadelys og tømning af
rendestensbrønde.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 1. december 2008 kl. 12.00
Teknisk udvalg tiltrådte
indstillingen.
Susanne Bjerre (V) deltog ikke
under sagens behandling.
Økonomiudvalget den 14. januar 2009 kl. 08.30
Sendes til Byrådet med anbefaling
af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
037899-2008
Sagsfremstilling
HL/SF - TU - ØK - BY
Erhvervs- og Byggestyrelsen har udsendt udkast til høring om ændring af bygningsreglementets administrative bestemmelser i kap. 1 fra 1. januar 2009. Ændringen giver mulighed for, at kommunerne kan opkræve gebyr for behandlingen jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, samtidig med, at der fra 1. januar skal søges om byggetilladelse til disse bygninger. Landbrugets avls- og driftsbygninger er nu omfattet af bygningsreglementets anmeldelsessystem med en 2 ugers behandlingsfrist.
Ændringen betyder også, at kommunerne fra 1. januar 2009 ikke længere skal teknisk byggesagsbehandle byggerier med begrænset kompleksitet, herunder ikke komplekse avls- og driftsbygninger. Det betyder at avls- og driftsbygninger i 1 etage med spændevidde svarende lav eller normal dokumentationsklasse SBI-anvisning om statisk dokumentation ikke fremover skal teknisk byggesagsbehandles.
På den baggrund bør landbrugsbyggeri af begrænset kompleksitet bliver omfattet gebyrtaksten § 5, 10,00 kr. pr. m² og øvrigt landbrugsbyggeri af § 4, 19,00 kr. pr. m², dog betales altid et mindste gebyr på 1.050,00 kr. jf. takstblad. (2009 priser).
En vedtagelse af indstillingen vil betyde en indtægt på ca. 450.000 kr. under forudsætning af uændret byggeri i forhold til 2008.
På grund af udsigten til et fald i ansøgningsmængden på byggesagområdet generelt anbefaler Teknik og Miljø, at der ikke sker en forhøjelse af indtægtsbevillingen for byggesagsgebyrer på konto 6.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller og
Økonomiudvalget anbefaler, at de i sagsfremstillingen anførte takster for
landbrugsbyggeri vedtages med virkning fra 01.01.2009.
Økonomiudvalget indstiller endvidere,
at der udarbejdes en indtægtsbevilling på 450.000 kr. i 2009.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 1. december 2008 kl. 12.00
Teknisk Udvalg tiltrådte
indstillingen.
Susanne Bjerre (V) deltog ikke
under sagens behandling.
Økonomiudvalget den 17. december 2008 kl. 10.00
Afdelingschef Steen Faurbye deltog
ved sagens behandling.
Fremsendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen, således at der udarbejdes en indtægtsbevilling på
450.000 kr. i 2009. Eventuel budgetregulering på grund af forventet nedgang i
byggeriet vil ske i forbindelse med budgetopfølgningen i første kvartal 2009.
Arne Lægaard (V), H.C. Østerby (A)
og John Thorsø (C) deltog ikke ved sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
032859-2008
Sagsfremstilling
BE/AL - BU - ØK - BY
I 2007 blev der gennemført en
skolestrukturdebat i Holstebro Kommune. Afsættet for denne skolestrukturdebat
blev taget i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2007.
På byrådsmødet den 14. august 2008
blev der truffet en række beslutninger om den fremtidige skolestruktur.
En af beslutninger lød:
"Byrådet tilslutter sig
Udvalget for Børn og Unge og Økonomiudvalgets ønske om, at der inden for denne
byrådsperiode sker vurdering og drøftelse af antallet af og placeringen af
overbygninger i den østlige del af kommunen.
På baggrund af den seneste
befolkningsprognose er der udarbejdet skemaer for de enkelte skoler, der viser
den forventede udvikling i elev- og klassetallet frem til 2019.
På Udvalget for Børn og Unges møde
den 06.11.2008 blev følgende besluttet:
"Udvalget finder, at der på
sigt skal placeres en overbygningsskoledel i Mejrup/Hornshøj-området i stedet
for Skave.
Et mindretal i Udvalget, bestående
af Martin Daasbjerg (V), Mathilde Traberg (V) og Ole Stride (V) finder - med
baggrund i de senest udarbejdede befolkningsprognoser, den til rådighedværende
anlægsøkonomi i de nærmest følgende år og boligudbygningstakten - ikke, at der
er grundlag for at ændre skolestrukturen for så vidt angår overbygningsdelen i
den østlige del af Kommunen.
Mindretallet finder endvidere ikke,
at flertallets beslutning er i overensstemmelse med Byrådets beslutning om, at
der skal ske en drøftelse og vurdering, idet skolerne i den østlige del af
Kommunen ikke er blevet hørt forud for denne beslutning".
Indstilling
Et flertal i Udvalget for Børn og
Unge indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at der på sigt skal placeres en
overbygningsskoledel i Mejrup/Hornshøj-området i stedet for Skave.
Et mindretal i Udvalget, bestående
af Martin Daasbjerg (V), Mathilde Traberg (V) og Ole Stride (V) finder - med
baggrund i de senest udarbejdede befolkningsprognoser, den til rådighedværende
anlægsøkonomi i de nærmest følgende år og boligudbygningstakten - ikke, at der
er grundlag for at ændre skolestrukturen for så vidt angår overbygningsdelen i
den østlige del af Kommunen.
Mindretallet finder endvidere ikke,
at flertallets beslutning er i overensstemmelse med Byrådets beslutning om, at
der skal ske en drøftelse og vurdering, idet skolerne i den østlige del af
Kommunen ikke er blevet hørt forud for denne beslutning.
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 18. december 2008 kl. 12.00
Indstillingen følges.
Martin Daasbjerg (V) og Karen
Haurum (B) deltog ikke i sagens behandling.
Økonomiudvalget den 14. januar 2009 kl. 08.30
Sendes til Byrådet med anbefaling
af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Matilde Traberg og Martin Dåsbjerg (V) stemte imod.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
004241-2007
Sagsfremstilling
BE/AL – BU – ØK – BY
Holstebro Byråd har
på mødet den 11. marts 2008 besluttet, at ”Projektet i Thorsminde projekteres i
2008 og gennemføres i 2009. Der afsættes 300.000 kr. til projektering i 2008 og
2.650.000 kr. til gennemførelse i 2009.” I alt 2.950.000 kr. Samtidig blev et
rådighedsbeløb på 300.000 kr. frigivet.
Efterfølgende er der i 2008 anvendt 22.000 kr. til ekstern rådgiver, og den resterende del af rådighedsbeløbet afsat i 2008, som udgør 278.000 kr., er overført til 2009. I det vedtagne anlægsbudget for 2009 er der herefter afsat i alt 2.928.000 kr.
Der er udarbejdet et projekt, som indebærer ombygning af de nuværende skolelokaler, så de kan indeholde Thorsminde Skole, Naturskolen og Udsigten. En del af den nuværende bygningsmasse kan samtidig nedrives. Projektet forelægges repræsentanter fra Thorsminde Skole, Naturskolen og Udsigten på et møde mandag, den 5. januar 2009.
Anlægsudgiften til ombygningerne ekskl. nedbrydning af overflødige bygninger anslås at kunne holdes indenfor ovenstående samlede resterende rådighedsbeløb på 2.928.000 kr.
Af det samlede resterende rådighedsbeløb har Byrådet den 11. marts 2008 jf. ovenstående frigivet 278.000 kr. Hvorfor der hermed søges frigivet 2.650.000 kr.
Der foreslås nedsat et byggeudvalg til at forestå processen bestående af repræsentanter fra Thorsminde Skole, Udsigten, Teknisk Forvaltning, Børn og Unge Forvaltningen samt 2 medlemmer fra Udvalget for Børn og Unge.
Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Udvalget for Børn og Unge indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet frigiver rådighedsbeløbet på 2.650.000 kr. til gennemførelse af projektet i 2009
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 8. januar 2009 kl. 12.00
Forvaltningen præsenterede
byggeprojektet, som omfatter ombygninger, tilbygninger og fjernelse af
nuværende bygningsdele. Projektet er forelagt og gennemgået for repræsentanter
for bestyrelse, daginstitution, skole og naturskole i Thorsminde. Der er
tilslutning i lokalområdet til en gennemførelse af projektet, som inkluderer
bevarelse af vestfløjen.
Der er ikke indregnet budgetmidler
til nedrivning af bygningsdele.
Indstillingen følges. Byggeudvalget
tiltrædes af Karsten Filsø (F) og Ole Stride (V).
Martin Daasbjerg (V) deltog ikke
ved sagens behandling.
Økonomiudvalget den 14. januar 2009 kl. 08.30
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
039834-2008
Sagsfremstilling
HKD - KF
Kommissorium:
Kulturpris uddeles for at hædre en
indsats, der i særlig grad har haft en kulturel betydning eller bidraget til at
fremhæve kommunen som kulturkommune, og som desuden har medvirket til at
udbrede forståelse for glæden ved kulturel udfoldelse.
Kulturprisen kan tildeles
enkeltpersoner, grupper, foreninger, institutioner i Holstebro Kommune eller
lignende uden for kommunen, der har ydet et initiativ eller engagement, der har
profileret Holstebro Kommune kulturelt positivt.
Kulturprisen er på 25.000 kr.
Prisen uddeles en gang om året og
alle kommunens borgere kan komme med forslag til modtager af prisen. Forslagene
skal være ledsaget af en begrundelse.
Kultur- og Fritidsudvalget bedømmer
og vælger mellem de indkomne forslag eller kommer selv med forslag.
Udvalget vil i bedømmelsen være
åben over for forslag til prismodtagere:
• Der har ydet en fremragende
amatør – eller professionel indsats inden for billedkunst, drama, musik, dans
eller andet kunstnerisk område
• Der har været med til at
fremme og synliggøre kulturelle aktiviteter i Holstebro kommune
• Der har udvist kulturelt mod
og nytænkning
• Der har taget initiativer og
virket som igangsætter og inspirator på det kulturelle område.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at:
Forslag til modtagere af prisen
indhentes i august måned.
Forslaget til kommissorium blev godkendt, og det fremsendes til Byrådets orientering
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 10. december 2008 kl. 08.00
Forslag til modtagere af prisen
indhentes i august måned.
Forslaget til kommissorium blev
godkendt, og det fremsendes til Byrådets orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Ole Stride (V) og Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke ved sagens behandling.
000387-2009
018005-2008
037038-2008
026656-2008
037309-2008
031074-2007