Inspiration og arbejdsprocesser
Skulpturer af mennesker
Astrid Noack var glad for at lave skulpturer af mennesker. Oftest kvinder og børn i enkle kropsstillinger, som hun formåede at levendegøre med genkendelige, intime og oprigtige udtryk.
Hun skabte også andet end skulpturer af kvinder og børn. F.eks. værket ”Det Korsfæstede Menneske”, som kan ses i Løgumkloster Kirke.
Den var oprindelig bestilt som et vej-krucifiks af Københavns biskop i 1943 til minde om de soldater, der faldt i kamp d. 9. april 1940. Men skulpturen var nøgen, og da Astrid ikke ønskede at forsyne den med et lændeklæde, blev den ikke opstillet.
Astrid skabte ofte flere af de samme skulpturer. F.eks. står der en statue af Anna Ancher i Skagen og en "Knælende dreng" i Aabenraa - og begge findes også i Holstebro.
Inspireret af naturen
Før Ejler dedikerede sig fuldt ud til maleriets kunst, skabte han skulpturer i palisander - ofte formet som dyr og fugle. Disse skulpturer blev dog med tiden mere abstrakte og surrealistiske, og han begyndte at forme dem i både gips og bronze.
Da maleriet tog helt over, var det med inspiration fra både Frankrig og Tyskland, hvor abstrakt kunst, kubisme og surrealisme var på sit højeste. Dog fastholdt han en form for naturinspiration i sine værker - f.eks. fragmenterede dyreformer eller maskebilleder.
Det levendegjorde han med små penselstrøg og brug af komplementærfarver til at sætte en stemning. Stemningen tog oftest udgangspunkt i det sted, hvor billedet blev malet, hvad enten det var i et grumset efterårsbrunt Danmark eller på et klart og farverigt Bali.
I dag kan hans kunst udover i Holstebro ses både på Museet "Kunsten" i Aalborg og Louisiana i Humlebæk.
Udfordrer sig selv
Når Erik går i gang med et kunstværk, er han ikke bange for at udfordre sig selv, og han arbejder gerne med nye ukendte, ofte grove materialer. Således har han både arbejdet i træ, jern, granit, bronze, aluminium og marmor.
Når han skaber sin kunst, foregår det med respekt og forståelse for, hvor det skal stå, eller hvad det skal bruges til. Især når det drejer sig om kristne symboler, hvor han også formår at omsætte dem til noget enkelt og kraftfuldt med en rustik form.
Hans kunst, der ikke vedrører kirken, har ofte et udgangspunkt i forenklede udformninger af dyr, mennesker eller naturelementer. Disse skulpturer er oftest placeret udenfor, hvor naturen kan få lov at arbejde videre på dem.
Hans skulpturer af denne type er bl.a. "Jernrosen" i Holstebro og ”Hønsefødder” i København.
Abstrakte skulpturer
Eriks kunst tager udgangspunkt i menneskeskikkelsen. I sine skulpturer skærer han ofte arme, ben og ansigt væk, så skulpturen efterlades med det, der er væsentligt for ham, nemlig den menneskelige krop.
Det gør ofte hans skulpturer abstrakte og minder om afrikansk kunst. For ham er det formen, rytmen og bevægelsen i skulpturen, der er vigtig, da det gør skulpturen umiddelbar og tidsløs.
Det skaber han ved små forskydninger i skulpturen, der gør dem levende, uanset om det skal forestille en person eller flere personer i et samspil. En del af hans kunst findes på Holstebro Kunstmuseum, og andre steder i landet finder man bl.a. figuren ”Kvinde” fra 1977 på Bornholms Kunstmuseum og Figuren ”Mor og barn” fra 1946 på Kunsten i Aalborg.
Simpel og traditionel
Guttes keramiske håndværk er i genren klassisk modernisme.
Hendes keramik tager oftest udgangspunkt i klassiske grundformer med enkel og sparsom dekoration. Dekorationen ses oftest på hank, hals, tud eller i glaseringen, som var vigtig for hende, da den giver en nuancering på hendes keramik.
Hendes glasurer varierer meget i farven fra sort til blå, brun og grå til kombinationen rød/turkis. Farven på keramikken styrede hun ved hjælp af ovntemperaturen og ved at kontrollere luftmængden under brændingen. Det er dog en meget følsom proces, der hurtigt kan give uventede nuancer og resultater. I dag er hendes keramik stadig populært.
Bruger hænderne
Han bruger oftest ler til at forme og skabe sine skulpturer for senere at støbe dem i materialer som granit, bronze, aluminium, jern og marmor.
Skulpturerne har ofte mennesket som tema både direkte og indirekte. Er der tale om en direkte afbildning af mennesker, skaber han dem næsten altid som nøgne, da de på den måde at kan fremstå tidsløse.
Han arbejder meget med virkemidler som skygger, størrelsesforhold og spejlinger. Det er alt sammen noget, der skal være med til at skabe en illusion og sætte tankerne i gang hos tilskueren.
Det er vigtigt for ham at komme i kontakt med sine værker, når han skaber dem for at kunne fornemme materialets historie. Derfor bruger han ikke redskaber i udformningen - kun sine hænder. Det giver en mere levende overflade og livagtighed der kan lede tankerne hen på renæssancens skulpturer af mennesker.
I Holstebro har vi hans skulptur Kirken fra 2007. Andre skulpturer er bl.a. ”Clayman” fra 2002 i Hjørring og ”Værftsarbejderne” fra 2014 i Helsingør. Desuden har han skabt en skulptur af Christian IV som skal stå foran Børsen i København.
Spreder glæde
Dyr og fugle har altid været et tema i Henriks skulpturer, fordi han synes, de er med til at sprede glæde. Samtidig kan han godt lide en rå og levende overflade, så skulpturen ikke bliver for pæn og sminket.
I de første mange år af karrieren skabte han sine skulpturer i granit, som han vækkede til live med en blanding af ru overflader, slebne detaljer og lysvirkninger. Senere i karrieren gik han over til at arbejde med bronze, og det gav ham en anden mere legende tilgang i arbejdet med skulpturerne.
I stedet for at lave skulpturerne, som han ser dem, digter han historier om skulpturerne og lader en personlighed vokse frem i dem.
På Holbæk Naturkirkegård har han lavet en serie skulpturer, der markerer områder med urnegrave.
Ud til folket
Jens & Morten vil have deres kunst ud til folk. Det har de bl.a. gjort i projektet Art Van, hvor de i 2013 kørte rundt i Danmark, Norge og Sverige i en postbil og bragte kunsten ud til folket i form af f.eks. workshops.
Et andet kunstprojekt har været Flagskib/Rygsøjle fra 2014. Kunstnerduoen havde fyldt en pram med sanselige figurer, genstande og materialer. Skibet havde skoletavler på siderne med viden og overvejelser om begreber som ”agora” (åben plads), ”forum” (mødested) og ”atrium” (et centralt område).
Ordet Angora indgik også i en udstilling på Sjælland, hvor stålgitre var ramme om installationstavler, stemningsfuld lys, transportbånd, 3D printede skulpturer og stueplanter.
Udstillingen handlede om relationer, hvordan disse skabes, og hvordan man opfatter nærvær og afstand i det offentlige rum f.eks. gennem sociale medier.
Eksperimenter
Han er en meget eksperimenterende kunstner, der hylder mennesket og naturen, og som ikke er bange for at lade tilfældigheden råde.
Han har bl.a. arbejdet med fotografi, tegning, grafik, glas-eksperimenter, fund fra lossepladser og loppemarkeder og skulpturer. Hans inspiration kommer fra oplevelser på gåture, jagt og rejser, hvor han iagttager dyrene og naturen.
Hans værker består af alt lige fra meget detaljerede tegninger af døde fugle, aftryk af store dyreorganer, sved-tegninger skabt med sved og grafiske tryk af færøske klipper.
Noget af det, han er mest kendt for, er sine undrekamre med bl.a. skrumpehoveder, dyremumier, hvalrostænder, planter, knogler og udstoppede fugle. Genstandene er opstillet i skabe, som var det et museum hvor tingene står efter æstetik eller efter den historie, de fortæller.
De senere år har John især brugt naturen selv til at skabe billeder - f.eks. blod, frost, sved og snegle, der er med til at skabe billedet ud fra tilfældigheder.
Ord og sætninger
Weiners kunst består primært af ord og sætninger, der nøje sammensættes, redefineres og udtrykkes i forskellige former - som en bog, graffiti, tekst på en væg eller som lyd.
Selv om skriften betyder meget, har det for ham også stor betydning, hvordan og hvor den placeres, da det skal passe sammen eller have en højere mening.
Han blander ofte forskellige sprog. Det kan man se et eksempel på i hans kunstværk på ydermuren af Holstebro Rådhus, hvor dansk indgår. Grundidéen i hans kunst er, at sproget kan formes og blive fabrikeret til kunst, men at det nødvendigvis ikke gør det.
Det kommer an på, om tilskueren synes, det er kunst eller ikke. Således bliver værket først skabt, når tilskueren ser det som kunst. Af hans nyere værker kan bl.a. nævnes ”Given a need to know” fra 2016 og ”Verdandi” fra 2017.
Kunst som bindeled
Olivia Holm-Møllers kunst ses som et bindeled mellem tidlig modernisme og cobra, da hendes billeder er meget udtryksfulde, rå og primitive - nærmest abstrakte med masser af stærke farver. Især den gule farve var central for hendes malerier i mange år.
Hendes billeder tog udgangspunkt i både hendes rejser og familien, men også fra bibelen og nordisk mytologi. Og hun brugte billederne til at vise, hvad der skete i den tid, hun levede i.
Ud over maleri arbejdede hun også med både skulpturer, grafik, tegning og akvarel. På sine rejser lavede hun f.eks. skitser, som hun kunne arbejde videre på, når hun kom hjem. Her blev skitserne omformet til malerier af fremmede eksotiske lande, natur og mennesker.
Hun brugte følelserne, når hun malede. Det frembragte bl.a. billedserien ”slægten” fra 1940, der beskriver, hvordan det grundlæggende er at være mennesker og især, hvordan det var at leve som kvinde fra fødsel til død.
Hun skabte også billedserien ”Kun farve og rytme” fra 1930erne og 1950erne. I denne billedserie arbejdede hun ud fra, at alt kan udtrykkes med farver, uden at billedet forestiller noget. Malerierne blev således en farveeksplosion, som udtrykker stemninger og følelser.
Inspiration fra hele verden
Inspirationen til Paul Cederdorffs kunst er hentet fra hele verden og fra forskellige tidsperioder - bl.a. vikingetiden, frugtbarheds-statuer fra stenalderen, colombianske artefakter og keltisk kultur.
Den inspiration bruger han til at skabe noget moderne med forskellige former og materialer. Han har både lavet malerier, skulpturer, grafik, keramik og udsmykninger. Materialerne er også varierede - f.eks. granit, cement og bronze.
Paul Cederdorffs største projekt er en mindelund (2016) over Jyllandsslaget i den vestjyske by Thyborøn. Til denne mindepark skabte Paul 9000 skulpturer, én for hver af de omkomne engelske og tyske søfolk samt 26 granitsten for hvert af de sunkne krigsskibe.
Enkel og sigende
I de første år af karrieren forestillede Hanne Varmings skulpturer spædbørn og ældre damer.
Efterhånden som hendes egne børn voksede op, ændrede hendes formsprog sig, så hendes skulpturer også forestillede større børn, familie, venner og bekendte. Her kan bl.a. nævnes Ida fra 1975 og Oldeforældre fra 1993.
Hun bruger ler, gips og bronze til sine skulpturer. Overfladestrukturen varierer mellem det glatte og ru, som viser forskellige lag i modellerings-processen af skulpturen. Et kendetegn for hendes kunst er, at skulpturerne på én gang har en enkelthed over sig og samtidig er meget udtryksfulde og sigende.