Ofte stillede spørgsmål om klimatilpasning

Store værdier er på spil når Storå oversvømmer byen. Det sker ved tøbrud eller længere varende regn i vinterhalvåret. Holstebro er eneste ikke-kystby i Danmark, som er omfattet af EU's oversvømmelses-direktiv med særlige krav til at gennemføre handlinger for at klimatilpasse midtbyen.

Klimatilpasningen virker ved, at tilbageholde vandet i Storå inden det når byen. Klimatilpasningen kommer til at bestå af en ny dæmning med sluse i Storådalen øst for motorvejen, et nyt dæmnings- og sluseværk ved Vandkraftsøen samt et højtvandsdige ved Vigen.

Ved risiko for oversvømmelser kommer et areal i ådalen og Vandkraftsøen til at fungere som magasin, der kan tilbageholde 4,5 mio. m3 vand - svarende til fire gange Vandkraftsøens volumen i dag.

Anlægget er dimensioneret, så det fysisk kan tilbageholde vand svarende til en 100-årshændelse, overstiges denne vil byen fortsat kunne oversvømmes. Derfor omtales Klimatilpasningsanlægget bevidst som klimatilpasning, ikke sikring, fordi vi mindsker omfanget og hyppigheden af oversvømmelser. 

Dele af øst byen og kolonihaveområdet ligger så lavt at der fortsat kan forekomme oversvømmelser, men udbredelse og vandspejlshøjden vil være mindre. I midtbyen vil der stadig være oversvømmelse på parkeringspladsen ved Kvickly, men også her vil vandspejlshøjden ved en oversvømmelse være lavere.

Klimatilpasningsanlægget indebærer ikke et absolut værn mod oversvømmelser, så derfor skal du som grundejer fortsat være opmærksom på, hvad du selv kan gøre for at sikre din ejendom. I den forbindelse skal du også være opmærksom på, at oversvømmelser kan opstå fra flere kanter. 

Regnvandskloakker kan ikke altid følge med, når vi har ekstreme sommerregnskyl og grundvandet kan være stigende nogle steder også, og kan trænge ind i din kælder. Derfor er det tilrådeligt at indrette bygninger og adgangsveje med tanke for risiko for vand på terræn. 

Holstebro Kommune stiller en vandstands- og varslingsmodel til rådighed. Her kan man se den aktuelle vandstand i Storå i Holstebro by, samt en prognose for udviklingen i vandstanden de næste 3 døgn.

Der er mulighed for at tilmelde sig en SMS-service, der varsler når der er risiko for oversvømmelser fra Storå i Holstebro By.

Her kan du tilmelde dig SMS-varsling.

Anlægget udformes så det ikke udgør en barriere for passage for landdyr. Når sluseportene er i drift påvirkes vandmiljøet og fiskenes muligheder for passage kortvarigt, men ikke i en grad som medfører uacceptable påvirkninger.

I mindre dele af områderne, hvor vandet tilbageholdes findes plantesamfund af høj naturværdi, der kan lide skade af næringstilførsel og sediment fra åvandet. Dele af kulturarvsområdet ved Tvis Klosterruin ligger også sådan at det ved fyldning af Vandkraftsøen til maksimal udnyttelse, kan medføre en påvirkning. Dette skal ses i lyset af at anlægget driftstid er 5 – 10 dage 1- 2 gange pr. 10 år og at maksimal fyldning kun vil ske ved en 100 års hændelse. 

For at minimere påvirkningerne som følge af vandtilbageholdelse er der udarbejdet en styringsstrategi, hvor hensynene til den sårbare natur og kulturarven er indarbejdet, så påvirkningerne kommer til at ske så sjældent som muligt – statistisk set vurderes det at kunne ske med 25-100 års mellemrum.

Her kan du se en lille animationsfilm om styringsstrategien.

Der er ved udarbejdelsen af projektets miljøvurdering indarbejdet en sikring af at passageforholdene  ikke berøres af projektet. Det vil således være en forudsætning at projekteringen sikrer, at det nye dige og sluseanlæg ikke er til hinder for en fremtidig forbedring af faunapassagen ved Vandkraftsøen.

Den maksimale udnyttelse af dæmningerne forventes kun at finde sted ca. én gang hvert 100. år og denne situation er derfor at betragte som den sjældne "worst case", men anlægget skal også benyttes til at tilbageholde begrænsede vandmængder (statistisk ca. 5-10 dage, 1 -2 gange pr. 10 år) for også at forhindre de mindre oversvømmelser i at påvirke byen.

Hensynet til beskyttede naturtyper har været et væsentligt tema i Storå Klimatilpasningsprojektets VVM-tilladelse. Vilkår om naturtiltag skal sikre, at der kompenseres for de merbelastninger, der følger når der tilbageholdes ekstra vand i ådalen.

For at skaffe grundlag for naturtiltag har Holstebro Kommune indgået aftaler med 3 lodsejere om plejedriftsaftaler for 25 ha eng og mose (§3 registreret) inden for projektområdet. Plejedriften udføres ved græsningsaftaler, der tilrettelægges så der sikres mest mulig fjernelse af kvælstof og fosfor. For yderligere ca. 15 ha engareal i nuværende landbrugsmæssigt omdrift er der sikret permanent råderet, der betinger omlægning fra landbrugsdrift til permanent plejedrift, med henblik på udvikling af ny §3-eng.

Desuden erhverves et areal på kanten af ådalen med henblik på tørre naturtyper, som erstatning for arealer med overdrev, der kan blive påvirket ved vandtilbageholdelse i ådalen.

For at sikre en permanent plejedrift, der sikrer den ønskede udvikling og kompensering, er aftalerne tinglyst på ejendommene. For denne betingelse er lodsejerne ydet en kompensation for arealernes værdiforringelse som følge af en forpligtende klausul om plejedriftsaftale samt reducerede tilskudsmuligheder.

Der arbejdes sammen med lodsejere, der har landbrugsjorde inden for det fremtidige oversvømmelsesareal for at finde en løsning på en kompensation for at stille jorden til rådighed til opmagasinering af vand i forbindelse med magasineringsanlægget tages i brug.

Forhandlingerne herom sker i regi af Holstebro-Struer Landboforening. Kompensation for afgrødetab på dyrkede arealer kan udbetales efter konkret skadesopgørelse efter dokumenterede udbyttetab som følge af drift af klimatilpasningsanlæg.

Vestforsyning Spildevand A/S finansierer projektet. Omkostningerne dækkes efterfølgende over spildevandstaksten. Løsningen giver også god økonomisk mening for Vestforsyning, da gennemførelsen af Klimatilpasningsprojektet er meget billigere, end hvis Vestforsyning skulle lave traditionelle løsninger på regnvandssystemet for at beskytte Holstebro by.

Den første deletape - et højvandsværn ved Vigen i Holstebro midtby - er færdigbygget. De to hovedetaper ved henholdsvis Vandkraftsøen og ådalen omkring motorvejsbroen øst for Mejrup er ind til videre sat i bero. Det er sket i konsekvens af at Miljø- og Fødevareklagenævnet på baggrund af klage over projektets VVM-tilladelse har underkendt kommunens projekt, og hjemvist sagen til genbehandling hos kommunen.  

Ved starten af 2023 er en effektiv løsning til beskyttelse af Holstebro by mod oversvømmelse derfor ikke inden for rækkevidde. Indsatsen vil dermed fortsat være en beredskabsindsats med lokal beskyttelsesindsats ved kritisk infrastruktur og varsling af borgere med henblik på husejernes rettidig selvhjælpsindsats. 

Tilbageholdelse af vand lavninger i oplandet

Kapaciteten i de naturlige lavninger vil allerede være opbrugt, når der sker oversvømmelser i de våde vinterperioder. Derfor er der ingen forsinkende virkning. Erfaringer fra en række undersøgelser peger i samme retning:

• En igangværende analyse for Miljøstyrelsen med det formål at kortlægge synergieffekter ved vådlægning af lavbundsjorde afdækker, at der ikke opnås en betydende effekt (vandtilbageholdelse), medmindre der laves store ændringer i forhold til oplandsarealet, eksempelvis ved brug af diger.
• Et notat til Storåsamarbejdet afdækker ved en systematisk analyse af data for oversvømmelsernes udbredelse både nu og i fremtidigt klima i Storå-opland, at naturlige lavninger svarende til 41% af den samlede kapacitet i Storådalen er i brug allerede ved en 2 års-hændelse i nuværende klima. Med stigende afstrømning bruges en større og større del af den naturlige opmagasineringskapacitet.