Vej og vejforhold
I Holstebro Kommune er der mere end 1100 km offentlige veje. Her på siden kan du blandt andet læse om flette regler i trafikken, signalanlæg, og meget andet.
Offentlige veje eller private fælles veje?
På kort fra Den Centrale vej- og sti fortegnelse kan du se hvilke veje der er offentlige. Ikke alle private fælles veje er registrerede på kortet, men hvis vejen ikke er offentlig er det en privat fællesvej eller en privat vej.
Hjælp os med trafikafviklingen
Hjælp os med bedre trafikafvikling - giv plads til dine medtrafikanter når reglen for sammenfletning gælder.
Når du ser denne tavle gælder reglen for sammenfletning og du skal derfor som bilist være opmærksom på, at den der ligger forrest når de to kørebaner bliver til én, har retten til at flette ind foran dig!
Når du ser denne tavle gælder reglen for vognbaneskift og det betyder, at når du længere fremme bliver nødt til at trække ind i den højre vognbane så har du ubetinget vigepligt og du skal derfor vente til der er fri bane eller til en medtrafikant er så venlig at lukke dig ind!
Signalanlæg
Hvor skal jeg henvende mig, ved fejl?
Hvis du observerer defekte pærer eller lignende på kommunens signalanlæg (lyskryds) så kontakt venligst Trafik og Park eller brug appen Giv et praj. Derefter vil vi omgående få rettet op på fejlen.
Uden for normal arbejdstid skal defekte signalanlæg anmeldes til Politiet på telefon 1-1-4.
Signalanlæg på statsveje
Hvis du opdager fejl i de signalanlæg, der står på statsvejene, beder vi dig venligst kontakt Vejdirektoratet i Ålborg på telefon 7244 2200
Vejdirektoratet ejer følgende signalanlæg inden for Holstebro Kommune:
- Samtlige signalanlæg langs Ringvejen i Holstebro i alt 8 anlæg
- Viborgvej/Sletten - Holstebro
- Holmegade/Harbogade i Ulfborg
Signalanlæg i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune drifter og vedligeholder i alt 27 signalanlæg.
Torontoanlæg
Et torontoanlæg er et trafiklys, der konstant blinker gult.
Anlægget skal gøre bilister ekstra opmærksomme på et fodgængerfelt.
Torontoanlægget kan være placeret enten over vejen eller i vejsiderne ved et fodgængerfelt.
Der findes flere former for torontoanlæg med blandt andet forskellige antal blinkende pærer, højder og så videre.
Vi får ikke automatisk fejlmeldinger, når et torontoanlæg er defekt. Derfor kan der desværre godt gå et stykke tid, før vi opdager fejlen. Hvis du observerer et defekt torontoanlæg i kommunen, vil vi meget gerne at du kontakter Trafik og Park.
Grundejere i såvel by som på land har pligt til at holde beplantning klippet så den ikke vokser ud over fortov, sti og vej.
Det er til stor gene for al færdsel både gående cyklende og kørende, at hækken ikke er klippet så færdslen kan foregå frit og ugeneret.
Se hvordan du skal forholde dig til klipning af hække og hegn.
På offentlige veje tømmer Holstebro Kommune sandfangene i rendestensbrønde én gang om året.
På private fællesveje er det de tilgrænsende lodsejere der skal tømme rendestensbrøndene. Dette fremgår af privatvejslovens § 57:
"Det påhviler ejerne af de til en privat fællesvej grænsende ejendomme at holde vejen i en under hensyn til færdslens art og størrelse god og forsvarlig stand. Vejen skal være forsynet med forsvarligt afløb".
Derfor opfordres grundejerne til selv at iværksætte tømningsordning.
Se hvilke veje der er offentlige og hvilke der er private fællesveje
Kommunen ser gerne, at de vejberettigede selv bliver enige om at vedligeholde deres private fællesvej/sti.
Ved kommunens inddragelser i udgiftsfordelingen vil dette medføre en større udgift for den enkelte vejberettigede, da kommunen opkræver betaling for denne opgave.
Yderligere informationer kan findes i nedenstående spørgsmål.
Hvem skal vedligeholde en privat fællesvej?
De vejberettigede, dvs. dem der bruger vejen og har ret hertil, har ansvaret for, at vejen holdes i god og forsvarlig stand. De vejberettigede skal selv aftale, hvordan vejen vedligeholdes og istandsættes, og de skal selv aftale, hvordan udgifterne fordeles.
Hvad gør jeg, hvis jeg mener, at vejen er i dårlig stand?
Hvis en vejberettiget gør gældende, at vejen er i uforsvarlig stand og de vejberettigede ikke kan blive enige om vedligeholdelsen, er kommunen forpligtet til at vurdere vejens tilstand.
Hvis kommunen vurderer, at vejen er i tilstrækkelig god stand i forhold til færdslen, kan kommunen ikke foretage sig yderligere. Hvis kommunen vurdere at vejen er i uforsvarlig stand, kan kommunen påbyde de vejberettigede en istandsættelse af vejen.
Koster det noget at få kommunen til at vurdere vejen?
Nej – denne vurdering koster ikke noget.
Hvad skal vi gøre hvis vi ikke kan blive enige?
Hvis de vejberettigede ikke kan blive enige om en fordeling af udgifter for istandsættelsen af vejen, kan de bede kommunen om en vurdering af vejen.
Kun hvis kommunen vurderer vejen til at være i uforsvarlig stand i forhold til vejens brug og art, kan kommunen påbyde de enkelte vedligeholdelsesforpligtede at vedligeholde eller istandsætte vejen ved at vælge mellem metode 1 eller 2.
- at indkalde til vejsyn
- at føre en skriftlig procedure
Ved begge metoder vil fordelingen af istandsættelsen tage udgangspunkt i de vejberettigedes brug af vejen. Endvidere kan kommunen pålægge at arbejdet udføres som et samlet arbejde, hvis kommunen vurderer at dette vil være det mest hensigtsmæssige for vejens beskaffenhed.
Koster det noget at få kommunens hjælp til fordeling af udgifterne?
Ja. Taksten er 638 kr. pr. time (2020 tal)
Kommunen kan vælge at indhente hjælp ved eksterne rådgivere til at udføre vejsynet eller den skriftlige procedure, hvorved den fulde udgift hertil pålægges de vejberettigede.
Hvad gør jeg, hvis der foreligger en vejsynskendelse, men en part ikke overholder aftalen?
Såfremt en vejberettiget gør gældende, at en vejsynskendelse ikke overholdes, er kommunen forpligtet til at vurdere vejens beskaffenhed. Hvis vejen vurderes til at være i god og forsvarlig stand efter vejens art og brug, kan kommunen ikke gøre yderligere.
Hvis vejen vurderes til at være i uforsvarlig stand, vil kommunen pålægge den vejberettigede at vedligeholde vejen efter vejsynskendelsen efter følgende procedure:
- udstede et varsel om påbud for at vedligeholde vejen efter kravene beskrevet i vejsynskendelsen
- hvis varslet ikke efterkommes, udstedes et påbud om istandsættelse, hvori den vejberettige får en frist til at istandsætte vejen.
- hvis påbuddet ej heller efterkommes, vil kommunen sørge for at vejen istandsættes hvorefter denne udgift vil blive pålagt den vejberettigede.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg mener at den eksisterende vejsynskendelse ikke længere stemmer overens med de forhold, som denne i sin tid er blevet lavet på?
Såfremt en vejberettiget mener at forudsætningerne for en vejsynskendelse ikke længere er gældende, er kommunen forpligtet til at se på vejsynskendelsen og vurdere, om forholdende har ændret sig. Dette kan tidligst foretages 2 år efter afgørelsen for vejsynet er truffet. Hvis kommunen vurderer, at forholdende har ændret sig i sådan en grad, at dette bør medfølge en ændring af udgiftsfordelingen, kan kommunen gøre to ting:
- Indkalde til nyt vejsyn eller udføre en skriftlig procedure for en ny udgiftsfordeling, hvor administrationsudgifterne hertil vil blive pålagt de vejberettige. Se svar på spørgsmål oven for – ’Koster det noget at få kommunens hjælp til fordeling af udgifterne’?
- Aflyse vejsynskendelsen, hvorefter de vejberettige selv bliver enige om en udgiftsfordeling.
Hvem er vejmyndig og hvem kan jeg klage til over en afgørelse til ?
Det er kommunen, hvor vejen er beliggende, der er vejmyndighed. I Holstebro Kommune ligger vejmyndighedsopgaverne i Teknik og Miljø.
Du kan klage over kommunens afgørelse til Vejdirektoratet via Borger.dk.
Hvem er forpligtet til at renholde og fjerne sne på fortov og vej?
De til enhver tid gældende regler findes i Holstebro Kommunes Vinterregulativ.
Vinterregulativet findes på www.holstebro.dk under borger/trafik og veje.
For yderligere information kontakt
