Bakkegårdene - designet til det gode liv

Bakkegårdene er en ny bydel i Holstebro, hvor arkitektur, natur og naboskab går hånd i hånd. Den er skabt til mennesker i alle livsfaser – et sted, hvor du bor med omtanke, i et område der kombinerer moderne boligkvalitet med nærhed til både by og natur.

I dag ligger området ved Holstebros gamle landbrugsskole hen som en bar mark. Med mindre end to kilometer til byens centrum rummer det et stort, uforløst potentiale for byudvikling. Inden for en årrække skal visionen blive til virkelighed: en ny bydel med liv, identitet og fællesskab.

Fakta

  • Beliggenhed: Holstebro
  • Projektudvikler: Klimahuse A/S
  • Størrelse: 450.000 kvm
  • Typologi: Bolig
  • Status: Under udvikling 

Den kommende bydel får karakter og varme. Her opføres moderne boliger med facader i træ og tegl – omgivet af grønne områder, fællesfaciliteter og plads til både privatliv og samvær. Området rummer alt fra Tiny Houses til bofællesskaber og rækkehuse, og er skabt til mennesker i alle aldre og livssituationer.

Med fokus på bæredygtighed, fællesskab og arkitektonisk kvalitet tilbyder Bakkegårdene et boligmiljø, hvor du får det bedste af begge verdener: ro og nærvær i æstetiske omgivelser – med naturen som nabo og byen lige om hjørnet.