Gravid

Tillykke med jeres graviditet. Skal I være forældre for første gang? Har I et barn i forvejen? Læs om sundhedsplejens tilbud under graviditeten.

Hvis du tænker på at blive gravid eller allerede er gravid, er der gode råd at hente om sunde vaner i Sundhedsstyrelsens pjece: Sunde vaner - før, under og efter graviditet

Vaccination i graviditeten beskytter både mor og barn.
Formålet med at blive vaccineret under din graviditet er enten at beskytte dit barn i maven eller dig som gravid.
Vaccinationerne er gratis, læs mere her: Vaccinationer til gravide

Som førstegangsforældre tilbydes I besøg. I besøget tilstræbes det at forventningsafstemme med jer, så I ved, hvad I kan bruge sundhedsplejen til. Det er en god ide, hvis I begge kan deltage i graviditetsbesøget.

Samtalen kan blandt andet omhandle

  • Hvilke tanker og forestillinger I gør jer om at blive forældre
  • Hvilke forberedelser I gør jer i forhold til at blive forældre
  • Hvilke erfaringer I ønsker at tage med jer fremover i forældrerollen
  • Hvilke ændringer der sker i familien og i parforholdet, når der kommer et barn i familien

Sundhedsplejersken får besked om graviditeten fra jeres jordemoder efter den første jordemoderkonsultation. I vil modtage dato og tidspunkt for besøget i mors digital post eller via en opringning.

Når I har født, får vi besked fra fødestedet og vi vil kontakte jer for at aftale et hjemmebesøg  4. eller 5. dag efter fødslen (hvis I er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen).

Sundhedsplejen tilbyder besøg efter behov i graviditeten. Behovet kan evt. opstå hvis I tidligere har oplevet en svær start eller der er ændringer i jeres livssituation. Det kan drøftes og aftales med jeres jordemoder. Jeres sundhedsplejerske sender besked om dato og tidspunkt for et besøg i digital post eller via en opringning.

Når I har født, får vi besked fra fødestedet og vi vil kontakte jer for at aftale et hjemmebesøg 4. eller 5. dag efter fødslen (hvis I er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen).

Samarbejde

Vi er glade for, at vi må være gæst i jeres hjem.  Vores faglighed tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.  
Vi ønsker at have en god dialog om jeres barn og familieliv – med åbenhed for hinandens forskelligheder. 

Husdyr

Er der husdyr i jeres hjem, ønsker vi, der tages hensyn, da vi kan være allergiske, bange for dyrene eller dyrene kan påvirke vores arbejde. 

Rygning/e-cigaretter

Ryger I derhjemme, ønsker vi, der ikke ryges under besøget.

Andre samarbejdspartnere 

Sundhedsplejen har også mulighed for at informere jer om hjælp eller støtte fra andre fagpersoner. Det kan f.eks. være dagtilbud, Familiehuset, Videnscenter, Familiesektionen og praktiserende læge.

Familiehuset er for dig, der ønsker at forberede dig til at blive forælder. Der er flere forskellige tilbud, som kan tilpasses dig og din familie. Familiehuset kan blandt andet hjælpe med råd og vejledning ift. graviditet, fødselsforberedelse, bekymringer, tankemylder og parforhold. 

Du kan læse mere om tilbuddene i Familiehuset Holstebro

Guide til pasning, rettigheder ifm. barsel og forældremyndighed.

Guide: Når du bliver forældre

Lev uden vold

Nogle forældre kan opleve, at vreden tager over, eller at konflikter udvikler sig på måder, de bagefter fortryder. Andre kan være i tvivl om, hvordan deres reaktioner eller følelsesudbrud påvirker de nære relationer. Det kan være svært at række ud efter hjælp, uanset om du er udsat for vold eller udøver vold. Lev Uden Vold er Danmarks nationale enhed mod vold i nære relationer. Her kan du som voksen få hjælp og rådgivning: Lev uden vold