Hvad er Klimaagendaen?

Klimaforandringer er ikke længere et fremtidsscenarie. Konsekvenserne viser sig allerede rundt om på kloden, og det skal vi agere på. Det gør vi med Klimaagendaen.

Vi finder løsningerne sammen

Klimaudfordringen er en af vor tids største og mest komplekse problematikker. En stor del af vores dagligdagsaktiviteter udleder drivhusgasser, som bidrager til klimaforandringer. Jordens økosystemer er afhængige af hinanden, og er på nogle måder bragt ud af balance.  

Det kræver mangeartede løsninger og nye måder at tænke på. Det ligger heldigvis ikke fjernt for os at finde løsninger sammen, for vi er vant til at bygge bro til hinanden i kommunen. Fællesskabets styrke får drømme til at gå i opfyldelse.

Erhvervslivet sætter strøm til den grønne omstilling. Familier træffer klimavenlige valg i hverdagen. Kommunale bygninger opføres mere bæredygtigt. Vi har brug for alles indsats for at lykkes, og din indsats spiller også en rolle i Klimaagendaen

Hvad er bæredygtighed? 

Man ser det alle vegne – bæredygtighed. Med hvad er det egentligt?

Der findes forskellige definitioner. I 1987 udgav FN Brundtland-rapporten ”Vores fælles fremtid,” hvori man definerer bæredygtig udvikling sådan her: 

Citat-tegn”Bæredygtig udvikling er udvikling der tilfredsstiller nutidens behov, uden at fratage fremtidens generationers mulighed for at tilfredsstille sine behov.” 

Man taler også om flere bundlinjer inden for bæredygtighed. Den sociale, den miljø- og klimarelaterede og den økonomiske bundlinje.

Det handler om at betragte projekter, virksomheder, ja endda verden, fra et holistisk synspunkt. Der er mange faktorer som skal balanceres, når vi udvikler os bæredygtigt.

Klima - tilpasning og forebyggelse på samme tid

Der er to grundlæggende måder at arbejde med klimaet på. Den ene er at forsøge at forebygge yderligere klimaforandringer ved at reducere drivhusgasudslip. Den anden er at tilpasse vores eksisterende samfund til, at klimaforandringerne allerede er en realitet. Med Klimaagendaen arbejder vi både med forebyggelse og tilpasning.

FNs klimapanel (IPCC) udgiver rapporter om klimaforandringerne, og de bliver mere alvorlige, for hver gang de udkommer. Vi ser frem mod globale temperaturstigninger, som har stor betydning for vores måde at leve på. Vand bliver en stigende udfordring. Både hvor der er for meget af det, og hvor der er for lidt. Vi kan ikke nå at forhindre alle klimaforandringer, men vi kan nå at begrænse dem. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) opsummerer hovedpunkterne på deres hjemmeside.

Derfor arbejder flere og flere virksomheder også på at skabe løsninger, som begrænser drivhusgasudslip og derved den globale opvarmning. Du kan læse mere under Erhvervslivets Klimaagenda, hvis du er nysgerrig på, hvad der kendetegner en klimavenlig virksomhed. 

Også flere borgere træffer valg i klimaets tegn, når de køber ind, transporterer sig eller spiser. Under Vores Klimaagenda, kan du læse mere om, hvad du kan gøre for at nedbringe dit og din families klimaaftryk.

Luftfoto af kystlinjen

Hvad er forskellen på klima og miljø?

Klima og miljø hænger sammen, men det er ikke det samme. 

Klima er et udtryk for de årlige svingninger i vejret, såsom nedbør, vindforhold, luftfugtighed og ekstreme vejrhændelser. Det påvirkes af drivhusgasser, som mennesker udleder til atmosfæren. Klimaet har indvirkning på, hvad der kan dyrkes i et område, hvordan vi mennesker konstruerer bygninger, og hvor vi bosætter os. 

Miljø er de omgivelser, både naturlige og menneskeskabte, som dyr, planter og mennesker påvirker. Påvirkningen kan være, at mennesker planter skov på et overdrev, eller at køer græsser på et tilvokset område. Miljøproblematikker omfatter f.eks. forurening af luft, vand og undergrund, samt iltsvind i havene, tab af biodiversitet, og plastikforurening.

Bæredygtighedsudvalget

I 2021 udarbejdede et midlertidigt udvalg bestående af eksperter, lokale interessenter og byrådspolitikere en række anbefalinger til, hvordan Holstebro Kommune kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning.

Udvalgets opgave var bundet op på fire afgrænsede roller (planmyndighed, bygningsejer, bygherre og indkøber), men resultatet blev mere alsidigt ved at inddrage det sociale aspekt. Anbefalingerne lever videre i Klimaagendaen, hvor de bliver til projekter og nye tiltag i kommunens egen virksomhed

Kontakt

Har du spørgsmål eller input til vores fælles klimahandlingsplan så skriv til programleder Henriette Gavlshøj Mortensen og holdet bag Klimaagendaen på klima@holstebro.dk