Socialfaglige medarbejdere til integreret enkeltmands projekt

Socialfaglige medarbejdere til integreret enkeltmands projekt

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Har du erfaring med mennesker med mental retardering sammen med en autismeforstyrrelse? Og har du en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse, eller besidder du tillærte pædagogiske kompetencer?

Så er det måske lige dig vi søger.

Det drejer sig om en ledig stilling i vores enkeltmandsprojekt, som kontinuerligt udvikles i tæt samarbejde med Specialtilbuddet Lillelund. Lillelund er en del af Holstebro Kommunes Socialafdeling og er organiseret under Center for Social Indsats. Lillelund er et specialiseret døgntilbud placeret i skønne landlige omgivelser 3 km udenfor Vemb.

Både i projektet og på Lillelund arbejdes der ud fra en overordnet recovery- og ressourceorienteret tilgang, hvor fokus er på muligheder fremfor begrænsninger, og hvor vi møder borgeren med tillid, anerkendelse og respekt. Derudover arbejdes der på at skabe balance mellem krav og ressourcer i hverdagslivet, hvor der tilrettelægges ud fra den enkeltes kognitive profil med handicapforståelse om udviklingsalder.

Vi søger en medarbejder, der sammen med det eksisterende team, kan arbejde meget struktureret og samtidig gribe de muligheder, der opstår i mødet med et andet menneske samt en medarbejder, der trives i en hverdag præget både af høj arbejdsintensitet, men også en del perioder med stilstand.

Du vil kunne forvente

  • et givende job med mange udfordringer
  • at blive en del af et team af i alt 6 højt motiverede og dygtige kolleger,
  • at åbenhed og loyalitet sættes højt i teamsamarbejdet og faglighed prioriteres
  • at et sikkerhedsmæssigt trygt miljø danner ramme for medarbejdere og borgere

Vi forventer, at du

  • har erfaring med målgruppen og kan arbejde struktureret
  • muligvis har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • eller er i besiddelse af tillærte kompetencer
  • kan arbejde selvstændigt og udviser ansvarlighed
  • er loyal og kan danne relationer
  • har kørekort

Vi vil desuden se på om du har en god situationsfornemmelse og kan skabe en naturlig tillid og respekt.

Samt om du er en god kollega og i besiddelse af en mental robusthed og kender dine egne grænser, styrker og svage sider

Der vil blive mulighed for at arbejde i lange vagter – op til 14 timer.

Nærmere oplysninger

Der er tale om 37 timers stillinger med tiltrædelse gerne snarest eller senest den 1. oktober 2025.

Om projektet kan fås ved henvendelse til funktionsleder Tine Jespersen på telefon 20 68 86 91 eller koordinator Lene Grønn Harrestrup på telefon 96 11 47 97.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og reglerne om Ny løn

Frist

Søg stillingen online via linket 'Søg stillingen' senest fredag den 22. august 2025 kl. 8.00.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 27. august 2025

Du kan læse mere om Holstebro Kommune på www.holstebro.dk

Deadline for ansøgning

22. august 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 5.500 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up