Flytning og Folkeregister
Velkommen i Holstebro Kommune. Vi har en overflod af smuk og varieret natur og en perlerække af mindre bysamfund, hvor det nære og intime er i højsædet.
Holstebro by - landsdelens hovedstad og kraftcenter - ligger midt i det hele med alle dens virksomheder, uddannelseshuse og muligheder for oplevelser, aktiviteter og shopping.
Uanset hvor i kommunen du bosætter dig, er du tæt på både byen og naturen. Og du har masser af muligheder for at pleje dine talenter og interesser i arbejdslivet såvel som i din fritid.
Holstebro Kommune er kendt for sit sprudlende kultur- og foreningsliv, og byen for sit levende handelsliv med et stemningsfyldt gågademiljø, caféliv og kunst på hvert gadehjørne.
Kommunen strækker sig fra bruset ved Vesterhavet over de særegne hedelandskaber og plantagerne til idyllen ved Limfjorden. Storå slynger sig gennem det meste af kommunen, skaber en helt speciel atmosfære i Holstebro by og giver fantastiske muligheder for oplevelser i naturen og de mindre bysamfund.
Du finder mange gode oplysninger og inspiration om Holstebro og Vestjylland på hjemmesiden visitdenmark.dk.
Borgerservice
Folkeregister
lock Send Digital Post (borger)lock Send Digital Post (virksomhed)
mail Send sikker besked
phone 96117574
Kirkestræde 11
7500 Holstebro