Beredskabsplan for håndtering af vold og seksuelle overgreb imod børn og unge

Vores beredskabsplan henvender sig til medarbejdere i Holstebro Kommune og har særlig relevans for de faggrupper, som er i direkte kontakt med børn og unge under 18 år.

Formål

Formålet med beredskabsplanen er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forhold til at opdage og handle på mistanke om vold og seksuelle overgreb på børn og unge. 

Denne beredskabsplan giver for det første en baggrundsviden, som du som ansat har brug for, for at opdage vold eller seksuelle overgreb.

For det andet er beredskabsplanen en guide til, hvordan du skal handle, hvis du får mistanke om eller kendskab til, at et barn har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

Planen beskriver en hurtig, ensartet og professionel håndtering af mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn. Endelig skal planen danne grundlag for, at der på institutioner og skoler kan udarbejdes lokale handleplaner.

Beredskabsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelser i  Barnets Lov § 15, stk. 2 og godkendt af Byrådet den 21. november 2023.

Det er nødvendigt at have en beredskabsplan mod vold og seksuelle overgreb fordi…

  • vold og seksuelle overgreb er ødelæggende for børns udvikling
  • børn har krav på den bedst mulige hjælp
  • området er komplekst i praksis og lovgivning
  • ikke to tilfælde er ens - der er mange gråzonesager
  • det hjælper os til at huske alle detaljer i håndteringen af krise, følelser, usikkerhed og handletrang
  • det giver overblik over egne og andres roller og opgaver i det tværfaglige samarbejde omkring barnet
  • det giver os bedre overskud til at holde fokus på barnet

For yderligere og mere specifik viden om beredskabsplaner


 

Viden om vold og seksuelle overgreb

Ethvert tilfælde, hvor der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb, skal tages alvorligt. Forskning viser, at færre end 10 % af de børn, som har været udsat for seksuelle overgreb, henvender sig til professionelle for at fortælle det. Det er derfor helt centralt, at professionelle har den fornødne faglige viden om, hvordan de bedst muligt opfanger børns tegn og reaktioner og understøtter deres mulighed for at fortælle om eventuelle overgreb. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at uanset om mistanken viser sig grundløs eller ikke får et retsligt efterspil, er der stadig et barn eller en ung, der har udvist signaler eller tegn, der tyder på, at det har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Et barn, der udviser sådanne signaler, er et barn i mistrivsel, der har behov for professionel hjælp.

Definition af begreber

For at kunne opdage tegn på vold og seksuelle overgreb og reagere relevant på viden eller mistanke derom er det nødvendigt, at det er klart defineret, hvad der forstås ved begreberne og de relaterede emner. I beredskabsplanen tages udgangspunkt i de definitioner på vold og seksuelle overgreb, som SISO, Socialstyrelsen anvender.

”Der er tale om et seksuelt overgreb, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer” (H. C. Kempe, 1978).

Et seksuelt overgreb kan involvere fysisk kontakt – f.eks. at krænkeren berører bestemte dele af offerets krop eller opfordrer til at deltage i seksuelle handlinger. Overgreb kan f.eks. også være, at offeret tvinges til at klæde sig af, tvinges til at se på pornografiske billeder, at krænkeren blotter sig, eller at offeret udsættes for seksuel chikane.

Vold er en handling eller trussel, der - uanset formålet – krænker en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen - uanset om personen er barn eller voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider endvidere samfundets love og normer. Når et barn udsættes for vold fra forældre eller andre omsorgsgivere, uanset i hvilken form, så er det ødelæggende for udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare.

Vold omfatter også, når børn er vidne til vold, f.eks. mod en forælder eller søskende. Psykisk vold kan eksempelvis være følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om straf eller nedværdigende behandling. Der kan også være tale om egentlig vanrøgt, hvor barnet efterlades uden pasning eller ikke får fysisk omsorg.

Et socialt overgreb kan bl.a. forstås som social kontrol, og er når et barn/ung gennem pres, tvang eller vold begrænses i sin livsudfoldelse og ret til selvstændige valg angående eget liv og fremtid. Det gælder for eksempel den enkeltes selvbestemmelse over egen krop, frihed til at vælge venner, fritidsaktiviteter, religion, påklædning, uddannelse, kæreste eller ægteskab.

Et digitalt overgreb eller mobning foregår via computer, tablet eller mobil og kan være bevidste eller blot tilfældige grænseoverskridende henvendelser – for eksempel kan børn og unge blive spurgt af en fremmed chatter, om de har lyst til sex eller at få tilsendt uønskede nøgenbilleder. Overgrebene kan også ske som del af en længerevarende opbygning af et venskab på nettet – Grooming - betyder, at en voksen prøver at blive venner med et barn eller en ung for senere at overskride deres grænser. Det indebærer, at en person, som man troede, man kunne stole på, lokker eller manipulerer en til at gøre noget, som man ikke har lyst til.

Grooming kan både foregå fysisk og digitalt – eller som en blanding, fx starter det online, men udvikler sig til et fysisk møde. I dag ser vi dog mange tilfælde af grooming, hvor det udelukkende foregår digitalt.

For yderligere info om grooming

Børn under 15 år kan ikke straffes. Hvis der har fundet et overgreb sted imellem to børn under 15 år, er det begge børn, der har brug for særlig støtte. Det er svært at definere, hvad overgreb er, når krænkeren er et barn. Ikke desto mindre peger undersøgelser på, at op mod en tredjedel af alle kendte overgreb bliver begået af en person under 18 år. De fleste børn har en naturlig nysgerrighed på deres seksualitet. Du skal dog være opmærksom, hvis du i forbindelse med børns seksuelle lege bemærker, at legen har ét eller flere af følgende elementer:

  • bestikkelse, trusler eller tvang
  • tydelige magtforhold, fx stor aldersforskel, eller ligefrem en mobberelation
  • fysisk eller følelsesmæssigt ubehag for det ene eller begge børn
  • angst, skamfølelse eller skyldfølelse hos de involverede børn

Tegn og signaler

Hvad skal du lægge mærke til?

Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse og flertydige. De oplistede tegn og reaktioner på de følgende sider kan forekomme ved både vold og seksuelle overgreb. Børn og unge kan reagere, som om de har været udsat for omsorgssvigt og derfor mistrives. De kan også få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.

Hvis et barn eller en ung selv fortæller om vold eller overgreb, er det vigtigt, at det altid tages alvorligt, og at den voksne reagerer.

Det kan være svært at identificere hvilke tegn og signaler, der er tegn på vold eller seksuelle overgreb, og hvilke, der skyldes andre former for mistrivsel.

Tegn på vold for børn i alle aldre kan være

  • Mærker efter slag med hånd eller redskaber, brandmærker, sår på kroppen og lignende. Skader efter rusk, kast eller spark. Mærker efter kvælningsforsøg (fingermærker eller snørefurer).
  • Brud på arme, ben, kraveben eller andre knoglebrud.
  • Ved helt små børn: symptomer på ”shaken baby”4; f.eks. kvalme, irritabilitet og kramper.

Tegn knyttet til forskellige aldersgrupper

Små børn (ca. 0-6 år)

  • Rødmen, irritation omkring kønsorganer
  • Har svært ved at gå eller sidde
  • Mave- og fordøjelsesvanskeligheder
  • Klager over utilpashed
  • Ufrivillig vandladning eller afføring
  • Revner i mundvige, sår i munden
  • Synkebesvær, ubehag i forhold til bestemte fødevarer
  • Usædvanlig kropslugt
  • Følger ikke normal vækstkurve
  • Humørsvingninger
  • Tristhed
  • Angst
  • Uforklarlig gråd, skrigeture
  • Mareridt, bange for at falde i søvn
  • Ligegyldighed, robotlignende adfærd
  • Ensomhedsfølelse/Isolation
  • Reagerer ikke på opfordring på kontakt
  • Trækker sig ind i sig selv
  • Mistillid til voksne
  • Utryg tilknytning
  • Bevidst/ubevidst manipulerer med sin opfattelse af virkeligheden
  • Ukritisk i kontakten til andre
  • Ændring i adfærd
  • Seksualiseret adfærd
  • Overdreven/tvangspræget onani
  • Usædvanlig interesse i / viden om seksualitet udover aldersniveau
  • Koncentrationsvanskeligheder
  • Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres
  • Regredierende adfærd, babysprog
  • Udadreagerende, aggressiv adfærd; sparke, slå, bide
  • Hyperaktivitet
  • Følelse af frustration og vrede
  • Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder
  • Umotiveret gråd
  • Koncentrationsvanskeligheder i forhold til leg og samvær med andre
  • Tavshed
  • Påføre sig selv smerte; banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop eller i billeder

 – brug dine observationer og antagelser ift. bekymringsbarometeret

Mellemstore børn (ca. 6-12 år)

De samme tegn som hos små børn og desuden:

  • Psykosomatiske smerter, f.eks. hovedpine, mavepine mv.
  • Klager over smerter i underlivet
  • Vanskeligheder med kropslig kontakt og berøring
  • Manglende blufærdighed
  • Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne

De samme tegn som hos små børn og desuden:

  • Lav selvfølelse
  • Magtesløshed
  • Apati
  • Skyldfølelse
  • Skamfølelse
  • Begyndende depression
  • Indadvendthed

De samme tegn som hos små børn og desuden:

  • Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration
  • Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende
  • Påfaldende påklædning
  • Begyndende selvdestruktiv adfærd
  • Tab af kompetencer
  • Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier
  • Mobning
  • Begyndende selvmordstanker

 – brug dine observationer og antagelser ift. bekymringsbarometeret

Teenagere

De samme tegn som hos mellemstore børn og desuden:

  • Tidlig seksuel aktivitet
  • Tidlig graviditet og abort
  •  Forsøg på at tilbageholde eller skjule fysisk udvikling.

De samme tegn som hos mellemstore børn og desuden:

  • Manglende identitetsfølelse
  • Forvirret omkring kønsidentitet
  • Forøget skyld- og skamfølelse.

De samme tegn som hos mellemstore børn og desuden:

  • Selvskadende adfærd; cutting, selvmordstanker og –forsøg
  • Spiseforstyrrelser
  • Alkohol og stofmisbrug
  • Udvise pseudomodenhed
  • Hemmelighedsfuldhed, skamfuldhed
  • Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning

 – brug dine observationer og antagelser ift. bekymringsbarometeret

Sådan handler du ved mistanke om vold og seksuelle overgreb

På de foregående sider er det beskrevet, hvilke tegn du skal lægge mærke til og reagere på. I det følgende beskrives, hvordan du som ansat i Holstebro Kommune skal handle, hvis du får mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb.

  • Udspørg eller afhør aldrig barnet - det er politiets opgave.
  • Orientér ikke andre end din leder. Det er normalt vigtigt, at det er lederen, der underretter, men hvis din leder ikke underretter, har du en personlig pligt til at underrette. Se afsnittet ”Du har skærpet underretningspligt”.
  • Tal aldrig med pressen, advokater eller psykologer – henvis til direktøren for Børn og Unge eller chefen på dit fagområde.

Den professionelle er ifølge offentlighedsloven § 13 omfattet af reglerne om notatpligt. Det betyder, at du har pligt til at notere mundtlige oplysninger i en sag, hvis de har betydning for den afgørelse, som efterfølgende skal træffes, eller hvis det i øvrigt er væsentligt.

Nedskriv hvilke tegn, signaler, reaktioner, observationer eller hændelser, der ligger til grund for din mistanke eller den viden, du har. Undgå at tolke på beskrivelserne.

Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke og undlad også her at tolke på disse oplysninger.

  • Hvem kontakter jeg for sparring, hvis jeg har en mistanke?
  • Hvordan skal der orienteres om en sag, der har berøring med en større forældrekreds?
  • Hvad siger vi til de andre børn i institutionen?
  • Hvad kan vi gøre for at bevare eller genoprette samarbejdet med forældrene?
  • Skal der stilles supervision til rådighed for de involverede medarbejdere?
  • Hvordan kan vi i øvrigt tage hånd om medarbejdergruppen?

Familiesektionen

Sådan behandler Familiesektionen en sag om mulig vold eller overgreb

Familiesektionen handler efter lovfæstede regler og nedskrevne retningslinjer, når der modtages en underretning om vold eller seksuelle overgreb. Familiesektionens primære opgaver er at beskytte barnet mod eventuelle nye overgreb og sikre, at barnet får den hjælp og støtte, som det har behov for.
Inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning skal Familiesektionen vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.
Når Familiesektionen modtager en underretning om et barn eller en ung, som der allerede er iværksat foranstaltninger over for, genvurderes sagen med deltagelse af én eller flere personer, der ikke tidligere har deltaget i sagens behandling.
Ved underretning om overgreb skal socialrådgiveren i Familiesektionen desuden afholde en samtale med barnet eller den unge, med mindre at barnets modenhed eller sagens karakter taler imod det.

I mange tilfælde drøftes sager anonymt med Visitationsgruppen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Central Efterforskning - en kontaktperson ved Politiet i afdelingen for personfarlig kriminalitet. Samarbejdet sikrer, at Familiesektionens handlinger afstemmes med politiets muligheder for efterforskning.

Hvis der er tale om meget konkrete tegn på vold eller seksuelle overgreb, anmelder Familiesektionen sagen til politiet hurtigst muligt. Hvis der indgives politianmeldelse, handler Familiesektionen i tæt samarbejde med politiet i den konkrete sag, og politiets og Familiesektionens indsatser koordineres i et samarbejde mellem politiet og børne- og ungerådgiveren.

Hvis tegnene er mere uklare, vurderes det i den enkelte sag, om det er mest hensigtsmæssigt at kontakte familien og drøfte mistanken og herefter vurdere, om der skal iværksættes hjælpeforanstaltninger, eller om der skal foretages politianmeldelse. Støtten til barnet er ikke afhængig af en eventuel straffesags udfald, eller om sagen anmeldes til politiet. Det betyder, at selvom politiet henlægger sagen, eller den formodede gerningsmand ikke dømmes, vil der fortsat være en indsats i Familiesektionen for at hjælpe barnet eller den unge.

I alle landets fem regioner er der oprettet et børnehus til brug for kommunerne i regionen. Holstebro Kommune hører til Børnehus Midt, som er beliggende i Aarhus eller Herning - Børnehus Midt, Herning samarbejder som udgangspunkt med Holstebro Kommune.   Børnehuset arbejder med forhold, der vedrører seksuelle overgreb og vold mod børn og unge.
Børnehuset skal bruges til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom. Henvisning til børnehuset skal ske via børne- og ungerådgiveren i kommunen. Barnet skal udredes i børnehuset, når der er mindst to instanser involveret – fx kommune og politi / sygehusvæsen. Det er dog fortsat kommunen, der har myndighedsansvaret i sagen. Børnehuset er indrettet i børnevenlige rammer og koordinerer bl.a. videoafhøring og retsmedicinsk / lægelig undersøgelse, samt udreder barnets behandlingsbehov og yder krisebehandling til barn og forældre. Målet med at samle indsatserne i et børnehus er bl.a. at sikre en koordineret tværfaglig indsats mellem de involverede fagpersoner og myndigheder. Barnet eller den unge får således bedre mulighed for at blive undersøgt skånsomt samt mulighed for at komme sig over overgrebet.
Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til, at det enkelte barn og dets netværk får den bedst mulige hjælp i sager om overgreb. Samtidig skal børnehusene sikre en ensartet, høj kvalitet i indsatsen i hele landet.
Familier kan ikke selv henvende sig i Børnehuset.

Handleplaner når du mistænker...

En eller begge forældre (herunder stedforældre, primære omsorgsgivere)

Medarbejder har mistanke/viden om vold eller seksuelle overgreb foretaget af forældre (primære omsorgsgivere).

OBS:  Orienter ikke forældrene/de implicerede – gå til din leder.

Medarbejder drøfter sagen med nærmeste leder, der vurderer henvendelsen ud fra nedenstående tre kriterier.

Observer fortsat barnet ift. Tegn og bekymring.

Underbygges bekymringen følges den beskrevne procedure omkring - Tvivl eller konkret viden.

Lederen kontakter Familiesektionen og drøfter sagen med en teamleder.
Lederen orienterer endvidere sin fagchef.

Lederen beslutter i samarbejde med Familiesektionen, et af følgende to udfald:

  1. Tvivlen er ubegrundet og der foretages Ikke en underretning – der observeres fremadrettet.
  2. Tvivlen er begrundet og der foretages en underretning.

Er tvivlen ubegrundet

Observer fortsat barnet.

Hvis der fortsat registreres tegn, der leder til bekymring – gentag procedure.

Hvis der er grundlag for en underretning, sendes den straks til Familiesektionen og lederen orienterer sin fagchef.

Familiesektionen handler i samarbejde med politiet og den involverede forvaltningschef/direktør.

Der udarbejdes lokale handleplaner, der kan indbefatte barnet samt forældrene i den pågældende institution.

Direktør og fagchef sikrer, at der iværksættes samtaler med alle berørte parter.

Det sikres ligeledes, at der kommunikeres om alt relevant viden, imellem fagchefen, familiesektionen og den enkelte leder.
Der iværksættes handleplaner for alle involverede parter.

I tilfælde af at der rejses en politisag, afventer lederen kontakt fra politiet før yderligere handling.

En ansat i Holstebro Kommune

Medarbejderen drøfter sagen med sin nærmeste leder. Er det nærmeste leder, der er mistænkt, drøftes sagen med dennes leder.

Leder vurderer det videre forløb, ud fra tre mulige kriterier

Vær opmærksom på

Overvej hensynet til den mistænkte medarbejder og kollegaer. Skal vedkommende hjemsendes/skærmes? Inddrag TR/FTR.

Observer fortsat barnet ift. tegn og bekymring.

Underbygges bekymringen følges den beskrevne procedure omkring - Tvivl eller konkret viden.

 

Lederen kontakter Familiesektionen og drøfter sagen med en teamleder.
Lederen orienterer endvidere sin fagchef.

Lederen beslutter i samarbejde med Familiesektionen, et af følgende to udfald:

  1. Tvivlen er ubegrundet og der foretages IKKE en underretning – der observeres fremadrettet.
  2. Tvivlen er begrundet og der foretages en underretning.

Hvis der er grundlag for en underretning, sendes den straks til Familiesektionen og lederen orienterer sin fagchef.

Familiesektionen handler i samarbejde med politiet og den involverede forvaltningschef/direktør.

Der udarbejdes lokale handleplaner, der kan indbefatte barnet samt forældrene i den pågældende institution.

Forvaltningschef/Direktøren overtager personalesagen i samarbejde med HR.

Direktør og fagchef sikrer, at der iværksættes samtaler med alle berørte parter.

Der sikres ligeledes, at der kommunikeres om alt relevant viden, imellem fagchefen, familiesektionen og den enkelte leder.
Der iværksættes handleplaner for alle involverede parter.

I tilfælde af at der rejses en politisag, afventer lederen kontakt fra politiet før yderligere handling.

Andre i barnets netværk eller en ukendt

Medarbejder har mistanke/viden om vold eller seksuelle overgreb mod en ukendt eller andre i barnets netværk.

Medarbejder drøfter sagen med nærmeste leder, der vurderer henvendelsen ud fra nedenstående tre kriterier.

Observer fortsat barnet ift. tegn og bekymring.

Underbygges bekymringen følges den beskrevne procedure omkring - Tvivl eller konkret viden.

Lederen kontakter Familiesektionen og drøfter sagen med en teamleder.
Lederen orienterer endvidere sin fagchef.

Lederen beslutter i samarbejde med Familiesektionen, et af følgende to udfald:

  1. Tvivlen er ubegrundet og der foretages IKKE en underretning – der observeres fremadrettet.
  2. Tvivlen er begrundet og der foretages en underretning.

Der indbydes og afholdes et møde mellem forældre og leder.

Er tvivlen ubegrundet

Observer fortsat barnet.
Hvis der fortsat registreres tegn, der leder til bekymring – gentag procedure.

Hvis der er grundlag for en underretning, sendes den straks til Familiesektionen.

Der indbydes og afholdes et afklarende møde mellem forældre og leder.

Familiesektion handler på sagen i samarbejde med politiet.

Hvis der ikke etableres en politisag, informerer Familiesektionen lederen. Familiesektionen fortsætter sagen.

I tilfælde af at der rejses en politisag, afventer lederen kontakt fra politiet før yderligere handling.

Et andet barn (under 15 år)

Medarbejder har mistanke/viden om vold eller seksuelle overgreb mod et andet barn.

Medarbejder drøfter sagen med nærmeste leder, der vurderer henvendelsen ud fra nedenstående to kriterier.

Observer fortsat barnet/børnene ift. Tegn og bekymring.

Underbygges bekymringen følges den beskrevne procedure omkring - Tvivl eller konkret viden.

  • Lederen kontakter Familiesektionen og drøfter sagen med en teamleder. 

Der handles ud fra to nedenstående kriterier:

1. Tvivlen er ubegrundet og der foretages ikke en underretning – der observeres fremadrettet

  • Observer fortsat barnet.
  • Hvis der fortsat registreres tegn, der leder til bekymring – gentag procedure.

2. Tvivlen er begrundet og der foretages en underretning

  • Skole-/institutionslederen afholder møder med begge hold forældre hver for sig, hvor de informeres om, at der vil blive lavet en underretning til Familiesektionen.
  • Forældrene orienteres om indholdet af underretningen og opfordres til at komme med supplerende oplysninger om forældrenes syn på sagen. Samtidig oplyses, at Familiesektionen vil indkalde til møde om sagen på en given dato.
  • Der udarbejdes lokale handleplaner for håndteringen af det videre forløb.
  • Familiesektionen handler videre i sagen i samarbejde med politiet.

Kontakt Familiesektionen

Ved sager, der vedrører overgreb eller vold, skal der altid foretages en skriftlig underretning til postkassen eller den sociale bagvagt.

Behov for sparring

I særlige tilfælde, hvor der er behov for at drøfte sagen, kan modtagelsen kontaktes på 9611 7540.

Familiesektionens modtagelse

Uden for telefontiden men inden for administrationens åbningstid, besvarer en socialrådgiver telefonen. 

Socialvagten

Uden for administrationens åbningstid, hvor der er behov for akut handling - (aften, nat og weekend) skal Midt og Vestjyllands Politi kontaktes på telefon 9610 1448.
De formidler kontakten videre til socialvagten.