Seniorrådsvalg 2025
Om Seniorrådsvalg
Der er valg til Holstebro Seniorråd hvert fjerde år. Valget finder oftest sted på samme dag som valg til kommunalbestyrelser og regionsråd - den tredje tirsdag i november i valgåret.
Der vælges 9 medlemmer til seniorrådet, som rådgiver Holstebro Byråd i alle former for ældrepolitiske spørgsmål.
Seniorrådets opgaver er
- At medvirke aktivt i udformningen af kommunens ældrepolitik
- At rådgive og styrke politikernes beslutningsgrundlag
- At deltage i høringer og dialogmøder
- At komme med ideer til politikere og forvaltning
- At formidle viden til politikere og forvaltning om ældres vilkår i kommunen
Kandidater og valgmateriale
Kandidater opført i alfabetisk rækkefølge efter fornavn:
- Birte Tvistholm Ahle, Holstebro
- Hanne Klausen, Holstebro
- Hans Ejler Jensen, Holstebro
- Helle Stampe, Holstebro
- Henning Jepsen, Vinderup
- Inge-Lise Elkjær Sørensen, Holstebro
- Jan Jensen Bech, Holstebro
- Jens Andreas Lystbæk Vestergård, Sdr Nissum, Ulfborg
- Jens Kristian Jensen (JK), Nr. Felding, Holstebro
- Jytte Pilgaard, Holstebro
- Karen Haurum Matthiasen, Vinderup
- Karen Qvist Kristensen, Vinderup
- Peter Voss Hansen, Vinderup
- Vera Klejnstrup, Holstebro
- Yrsa Bro, Vinderup
I løbet af uge 43 udsender vi valgmaterialer til "Valg til Seniorråd". Det sendes med post til alle, der er 60 år eller derover på valgdagen den 18. november 2025, og som dermed er stemmeberettigede.
Materialet indeholder:
- informationsbrev
- præsentation af de opstillede kandidater
- stemmeseddel.
Hvis du ikke har mulighed for at møde op på dit valgsted den 18. november, kan du brevstemme i Borgerservice i Vinderup, Ulfborg og Holstebro, når du har modtaget valgmaterialet.
Generel information
- Seniorrådet vælges for 4 år af gangen. Valgperioden er fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2029.
- Der skal vælges 9 medlemmer til Seniorrådet. De kandidater, der opnår flest stemmer, er valgt.
- Der udpeges suppleanter blandt de ikke-valgte kandidater. Suppleanterne udpeges efter de pågældendes stemmetal.
- Du kan læse mere om Holstebro Seniorråd på vores hjemmeside: www.holstebro.dk/seniorraad
Du kan stemme til Seniorrådsvalget, hvis du:
- Er 60 år eller derover på valgdagen
- Har folkeregisteradresse i kommunen
Du behøver ikke være dansk statsborger – det er din alder og bopæl, der tæller.
Den udfyldte stemmeseddel afleveres på det valgsted, hvor du også skal stemme til Kommunal- og Regionalvalget. Der vil være en tydelig afmærkning med "Seniorrådsvalg".
Der vil være opstillet blå stemmeurner, hvor den udfyldte stemmeseddel kan afleveres.
Du har stemmeret til Seniorrådsvalget, hvis du har fast bopæl i Holstebro Kommune og er fyldt 60 år senest den 18. november 2025.
Er du stemmeberettiget, vil du få tilsendt materiale til brug for afstemningen.
Materialet indeholder:
- Et informationsbrev.
- Stemmeseddel, som er personlig, og som ikke må overlades til andre.
- Folder med præsentation af de kandidater, der opstiller.
Du kan skrive til sundhed@holstebro.dk eller ringe til: 9611 7585.
Seniorrådssformand Birte Tvistholm Ahle, mobil 2046 8530 kan også kontaktes vedrørende spørgsmål.
Åbningstider Borgerservice Holstebro
Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-14
Du finder Borgerservice Holstebro på Rådhuset, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro.
Åbningstider Borgerservice Ulfborg
Mandag kl. 10-14
Tirsdag-onsdag lukket
Torsdag kl. 10-17
Fredag lukket
Du finder Borgerservice Ulfborg på Tingvej 5, 6990 Ulfborg.
Åbningstider Borgerservice Vinderup
Mandag lukket
Tirsdag kl. 10-14
Onsdag lukket
Torsdag kl. 10-17
Fredag lukket
Du finder Borgerservice Vinderup på Grønningen 1, 7830 Vinderup.
Borgerservice i Ulfborg, Vinderup og Holstebro har endvidere åbent:
-
Lørdag den 1. november 2025 kl. 9.00–12.00
-
Lørdag den 8. november 2025 kl. 9.00-12.00
-
Fredag den 14. november 2025 kl. 9.00–16.00
Hvis du ønsker at stemme til Seniorrådsvalget inden den 18. november 2025, har du mulighed for at afgive din stemme som en brevstemme.
Du kan brevstemme fra tirsdag den 7. oktober til og med fredag den 14. november 2025.
I Holstebro Kommune kan kuverten med brevstemmesedlen afleveres i de opstillede aflåste stemmekasser i Borgerservice i Holstebro, Vinderup og Ulfborg. Se åbningstider og adresser for Borgerservice.
Borgerservice har udvidede åbningstider i Holstebro, Ulfborg og Vinderup:
- Lørdag den 1. november 2025 kl. 9.00–12.00
- Lørdag den 8. november 2025 kl. 9.00-12.00
- Fredag den 14. november 2025 kl. 9.00–16.00
Der er 10 valgsteder i Holstebro Kommune. Det er det samme antal og de samme steder som ved det seneste valg i kommunen.
Ved valget åbner alle valgstederne kl. 8.00 og lukker kl. 20.00.
De 10 valgsteder er:
- Black Box i Musikteatret i Holstebro
- Nørreboulevard Skolens Hal i Holstebro (det tidligere Birkelundsskolen)
- Vinderup Hotel
- Sevel Hallen
- Vestjysk Fritidscenter i Ulfborg
- Vemb Forsamlingshus
- Sdr. Nissum Hallen
- Mejdal Hallen
- Mejrup Kultur- og Fritidscenter
- Skave & omegns Multihus
Nyheder om valg

Nu kan du brevstemme til kommunal- og regionsrådsvalget
Tirsdag den 18. november er der valg til Holstebro Byråd og regionsrådet i Region Midtjylland. Men allerede nu her du mulighed for at brevstemme.

Hvem kan du stemme på til kommunalvalget?
Nu kan du se navne på alle de kandidater og partier, som stiller op til valget 18. november. Der er 10 partier og 83 byrådskandidater – og tre valgforbund.

Glæde og eufori over at jernbanestrækningen fra Vejle til Struer elektrificeres
Transportminister Thomas Danielsens udmelding om at jernbanestrækningen mellem Struer og Vejle elektrificeres, vækker stor glæde på Holstebro Rådhus.