Nysgerrig på emnet klima?

Kommunens arbejde med at forebygge yderligere klimaforandringer, har bl.a. rod i Paris-aftalen fra 2015. Det er en FN-aftale, som alle verdens lande har skrevet under på. I Paris-aftalen står der, at alle lande skal arbejde for at begrænse den globale temperaturstigning til max to celsiusgrader sammenlignet med det førindustrielle niveau, og stræbe efter 1,5 celsius grader. I dansk kontekst er Klimaloven og Klimaaliancen vigtig at forstå, for at vide, hvad Danmark gør for at leve op til Paris-aftalens forpligtelser.

 

Klimaloven er en dansk lov, som blev vedtaget i Folketinget i 2019 og betyder, at Danmarks to centrale klimamål er lovbundne. De to klimamål er a) en 70% reduktion i drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 og b) at Danmark skal være klimaneutral i 2050. Disse to klimamål ligger op ad Paris-aftalens mål.

At Klimaloven blev vedtaget betyder, at regeringen, uanset om den skifter hænder til andre politiske partier, skal sørge for, at Danmarks udvikling er i tråd med klimamålene. Derfor blev der nedsat et uafhængigt rådgivningsorgan, som hedder Klimarådet, der holder øje med regeringens arbejde på klimaområdet. 

Klimaalliancen er et partnerskab mellem Kommunernes Landsforening (KL), og de danske Realdania som skal være fundamentet for klimahandling i hele Danmark. Alle 98 danske kommuner har tilsluttet sig, og det betyder, at kommunerne samarbejder mere end tidligere på klimaområdet. Klimaalliancen skal sikre, at der sker reel fremgang på klimaområdet i kommunerne, og at de ambitiøse klimahandlingsplaner som kommunerne har udarbejdet implementeres. 

En stigning på to celsiusgrader lyder ikke af meget, men temperaturstigninger har en afgørende betydning for alt liv på jorden - både mennesker, dyr, planter og andre organismer. De to celsiusgrader er et gennemsnit, så nogen steder på jorden vil stigningen være langt højere. Derudover medfører højere varmegrader også vildere vejr, fordi et varmere gennemsnitsklima indeholder mere energi. Dette medfører flere ekstreme hændelser som orkaner, oversvømmelser, tørke eller skovbrande. Især i det globale syd vil klimaforandringer påvirke menneske- og dyreliv, og gøre det sværere at dyrke mad, finde rent vand og undgå sygdomme. 

Der har altid været naturlige klimaforandringer på grund af f.eks. vulkanaktivitet og udsving i solaktivitet. De sidste 10.000 år har klimaet været relativt stabilt, og det er i den periode, at menneskeheden har udviklet sig til det, vi er i dag.

Siden midten af 1800-tallet er vi mennesker begyndt at producere og bruge langt mere energi end tidligere i menneskets historie. I løbet af industrialiseringen, som den tidsperiode kaldes, begynder mennesker at brænde kul, olie og gas af for at skabe energi til hverdagslivet. Derudover er mange skove blevet fældet for at skabe plads til byer, fabrikker og landbrug, og det bidrager også til klimaforandringer, fordi skovene ellers ville bidrage til at optage CO₂ gennem fotosyntesen.

Når du kører i fossil-bil, kræver den benzin eller diesel, og det tøj du har på, er produceret på en fabrik, som bruger energi. Den mad du spiser, koster energi at producere og transportere. Dit hus er opvarmet ved hjælp af energi, og lyset tænder, fordi der er energi. Energi er på den måde en forudsætning for det moderne liv, vi lever i Danmark og andre lignende lande.

Kul, olie og gas ligger i undergrunden før mennesker pumper det op. Det kaldes fossil energi, fordi det har ligget der i tusinde millioner år, ligesom man kan finde fossiler af dinosaurer eller andre dyr fra fortiden. Når fossil energi brændes af, udledes der drivhusgasser til atmosfæren. Jordens kredsløb kan ikke nå at suge drivhusgasserne ud af atmosfæren hurtigt nok i forhold til hvor hurtigt vi frigiver dem. Drivhusgasser har en den egenskab, at de bidrager til at varme jordens temperatur op, og det er det, som skaber de klimaforandringer, vi lever i.

Drivhusgasser er forskellige gasarter som eksempelvis kuldioxid (Co₂), metan og lattergas. Når de slippes ud i atmosfæren, lægger de et slags ekstra lag på jordens overflade, som gør, at solens varme ikke kan komme væk fra jorden igen. Det betyder, at den bliver varmere, lidt som hvis jorden var inde i et drivhus.

Et tipping point er, når en negativ udvikling løber løbsk, og man ikke kan bremse den, selvom man forsøger at stoppe årsagen. Et klima tipping point er f.eks. at indlandsisen på Grønland smelter hurtigere og hurtigere og ikke blot holder tempoet. Når det vand, som ligger omkring en iskappe bliver varmere og varmere befinder mere af iskappe sig i det varme vand, og vil tø hurtigere og hurtigere. Et andet eksempel på et tipping point er, at den hvide iskappe reflekterer en stor del af solens stråler, men når der bliver minder iskappe bliver der mere vandoverflade, og vandet holder bedre på varmen.

Et tredje eksempel er Golfstrømmen. Golfstrømmen transporterer varmt havvand op til Nordeuropa, og koldt vand den anden vej. Golfstrømmen bevirker derfor, at vi har et tempereret klima i Danmark og de omkringliggende lande sammenlignet med f.eks. Canadas kolde klima, som ligger på samme breddegrader som Danmark. Hvis de globale temperaturer stiger over 2 grader Celsius i gennemsnit kan det betyde, at den store ”pumpe” som holder Golfstrømmen i gang stopper. Det vil betyde, at vi i Nordeuropa får et betydeligere koldere klima. Det vil, ligesom stigende temperaturer globalt, påvirke dyreliv, fødevareproduktion og vores samfund.

Forskere fra hele verden holder øje med disse tipping points og forsøger at forudsige konsekvenserne af klimaforandringerne.

IPCC står for Intergovernmental Panel on Climate Change. Det er en samling af klimaforskere fra hele verden under FN. Deres opgave er at samle al forskning om klima, der findes, og udgive en hovedrapport om den globale status for klimaforandringer hvert 7. år.

IPCC er ikke et politisk organ, men er baseret på naturvidenskabelig og uafhængig forskning. For hver rapport og delrapport findes dog et resume kaldet ”Summery for policymakers” hvis indhold forhandles politisk og kun indeholder udvalgte fakta. Der findes meget forskellig forskning om klimaet, men IPCC samler resultaterne, så det er den bedst tilgængelige viden. Rapporterne fra IPPC bliver mere og mere tydelige omkring, at de nuværende klimaforandringer er menneskeskabte og at det derfor er mennesker som kan bremse forandringerne.

Landbrug og fødevareproduktion i Danmark udleder drivhusgasser på flere måder. Der er tre store kilder til drivhusgasudledning i landbruget. Det er 1) tarmgasser fra især køer, 2) brug af gødning på markerne, og 3) udledning fra jordbearbejdning, som f.eks. pløjning, som især medfører stor udledning fra drænede vådområder, også kaldet lavbundsjorde.

Inde i køernes maver gærer maden, de spiser, på en bestemt måde, som danner drivhusgassen metan. Metanen frigives når koen bøvser efter at have tygget drøv.

Gødning (både husdyrgødning og kunstgødning) indeholder Kvælstof (Nitrogen), som omdannes til drivhusgassen lattergas. Det frigives når markene gødes.

Lavbundsjorde er områder, som er naturligt oversvømmet med vand, som drænes for at kunne dyrke dem som marker. Når jorden drænes, bliver der plads til ilt. Ilten gør at jordens mikroorganismer begynder at omsætte det organiske materiale i jorden og i den proces udledes drivhusgassen CO₂.

61 % af Danmarks areal bruges til landbrug. Det er den højeste andel blandt alle EU-lande. Samtidig er der rigtig mange husdyr i det danske landbrug, især køer og grise. Meget af den opdyrkede jord producerer foder til dyr. Når foderet går til dyr, mister man en del energi sammenlignet med, hvis mennesker kunne spise den direkte produceret fra marken. Landbruget drivhusgasudledning udgør 22-25 % af Danmarks samlede udledning.

På CONCITOS Store Klimadatabase kan du slå en lang række fødevarer op for at undersøge deres klimaaftryk.

Hvis du gerne vil spise mere klimavenligt, skal du derfor skrue op for plantebaseret mad og ned for animalske produkter - det vil sige madvarer, som kommer fra dyr. Læs mere om de officielle kostråd.

Personligt forbrug dækker over alle de ting og sager, vi hver især køber og bruger. Det er f.eks. tøj, elektronik såsom mobiltelefon, tv og computer, møbler, biler og køretøjer. Det kræver naturressourcer og energi at producere dem, og energi at transportere varen fra producenten til forbrugeren. Det belaster klimaet.

Danskerne har et af de højeste personlige forbrug i verden. Vi er et rigt land og køber mange ting og sager. Derudover er det blevet billigere at producere nyt end at betale for at reparere noget, der er gået i stykker.

Hvis du gerne vil gøre dit forbrug mere klimavenligt, skal du gå efter kvalitet, så tøj og brugsgenstande holder i længere tid. Du kan dele en lang række genstande så som værktøj, festtøj, havemaskiner, køkkenudstyr osv. med naboer, familie og venner, så I ikke alle skal købe en hver.

Når en ting går i stykker, kan du reparere den i stedet for at købe nyt, og hvis du endelig skal anskaffe dig en erstatning så se om du kan finde tingen brugt. Når du er færdig med at bruge tingen, så sørg for at andre kan genbruge den. Læs flere gode tips til et klimavenligt forbrug.

 

Den globale opvarmning er global, hvilket betyder, at alle verdens lande spiller en rolle. Men nogen lande spiller en større rolle, fordi de bruger mere energi og naturressourcer end andre. Danmark er et af de lande, som påvirker klimaet mere negativt end andre lande på grund af et højt forbrug.

Danskerne har en høj levestandard, hvilket betyder, at vi generelt har mange biler, vi bor i store huse, der kræver meget energi og vi ejer rigtig mange ting og sager, som skal produceres og transporteres og vores kost består af mange animalske produkter. Alt dette til sammen forårsager et højt samlet klimaaftryk fra danskerne, også selvom meget af det produceres udenfor Danmarks grænser.

Holstebro Kommune kan gøre noget ved klimaaftrykket fra Holstebro-borgere og de virksomheder, som ligger i kommunen. Alle andre danske kommuner er i gang med det samme, så det danske klimaaftryk sænkes. Holstebro Kommunes Klimahandlingsplan 2023 indeholder over 70 forskellige initiativer og projekter, som skal sænke vores fælles klimaaftryk. Nogen af dem handler om drivhusgasser, som udledes indenfor kommunegrænsen, mens andre også understøtter, at klimaaftrykket i resten af Danmark og verden bliver mindre. De mange indsatser er fordelt på syv temaer, som er: transport, landbrug, erhverv, klimatilpasning, bæredygtig levevis, energi, forsyning og affald og kommunen som virksomhed.

Holstebro Kommune kan ikke forhindre den globale opvarmning alene, men vi kan bidrage til, at de drivhusgasser, der udledes her fra, bliver mindre.

Derudover medfører klimahandlingsplanen også en række merværdier og gevinster, som følge af alle indsatserne. Det er f.eks. renere luft i takt med at der kører færre fossilbiler på vejene. En merværdi kan også være, at sundheden stiger, fordi flere cykler og spiser mere plantebaseret mad. En anden merværdi er når lavbundsjorde fra landbruget udtages og bliver til ny natur til glæde for både mennesker og dyre- og plantearter.

Alle danske kommuner er heldigvis en del af Klimaalliancen ligesom Holstebro Kommune, og det betyder, at alle tager ansvar for deres egen drivhusgasudledning.

Selvom Danmark er et forholdsvis lille land, så har vi stor indflydelse på fremtiden og den globale opvarmning. Vi har stor viden om løsningerne på klimaforandringer, f.eks. indenfor vindmøller og produktion af grøn energi. Vi kan vise vejen for andre lande, der mangler den viden.¹

Vi er et ressourcestærkt og rigt land, der forbruger meget. Hvis alle i hele verden levede som danskere gør, så skulle vi bruge over fire jordkloders ressource til at tilfredsstille alle ². Det går ikke, og derfor skal rige lande som Danmark især nedbringe deres drivhusgasudledning.

Mange andre lande lader sig inspirere af, hvordan vi gør i Danmark, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvad vi, som danskere og Danmark gør for klimaet.