Studerende til praktik i HR & Udvikling - Forår eller efterår 2026

Studerende til praktik i HR & Udvikling - Forår eller efterår 2026

Elevpladser og Studiepraktikpladser
  • Print
  • Forstør tekst
Er du studerende og nysgerrig på HR, rekruttering og onboarding? Vil du bruge din viden fra studiet til at gøre en forskel for, hvordan vi rekrutterer og tager imod nye medarbejder og ledere i en stor offentlig organisation?

Så har vi en spændende praktikmulighed til dig i Holstebro Kommune.

Hvad går praktikken ud på?

Som praktikant hos HR & Udvikling bliver du en del af et engageret rekrutteringsteam, der arbejder med hele rekrutteringsprocessen - fra strategi til implementering. Du får både praktiske og analytiske opgaver og bliver inddraget i en aktuel og vigtig problemstilling:

Hvordan kan vi gøre rekruttering mere innovativ, relevant og målrettet?

Du får mulighed for at arbejde med opgaver som fx:
  • Undersøge ledernes parathed til at bruge nye rekrutteringsmetoder – fx blind rekruttering, telefonscreening, forbesøg, AI eller andre metoder
  • Analysere hvordan forskellige metoder fungerer på tværs af fagområder og medarbejderniveauer
  • Evaluere brugen af search – hvad virker, og hvad kan vi lære?
  • Videreudvikle vores rekrutteringsguide og processer
  • Understøtte konkrete rekrutteringer og onboardingsforløb
  • Bidrage til ad hoc-opgaver i HR og komme med dine egne ideer og forbedringer
Opgaverne tilpasses dine interesser og dit faglige fokus – og du kan arbejde med din praktikopgave eller dit speciale som en del af forløbet.

Hvad får du ud af praktikken?

Du får indblik i, hvordan HR fungerer i en politisk styret organisation - og hvordan teori omsættes i praksis. Du udvikler dine analytiske og samarbejdsmæssige kompetencer, lærer at navigere i en kompleks organisation og får praktisk erfaring med HR-arbejde, der gør en forskel.

Du får:
  • En fast praktikvejleder og løbende faglig sparring
  • Ansvar og indflydelse på egne opgaver
  • Et fagligt og socialt fællesskab i et team, der prioriter læring, humor og udvikling

Hvem er du?

Du er studerende på en videregående uddannelse - bachelor eller kandidat - og har interesse for HR og rekruttering.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Har stærke akademiske og generiske kompetencer - du kan analysere, strukturere og formidle komplekse problemstillinger
  • Er nysgerrig på HR-arbejde i en offentlig kontekst
  • Tager ansvar, er initiativrig og trives med at samarbejde på tværs af organisationen
  • Har lyst til at lære, bidrage og sætte dit præg på vores opgaver

Hvem er vi?

Du bliver en del af HR & Udvikling i Holstebro Kommune – et fagligt stærkt og rummeligt team på 10 kolleger, der arbejder med alt fra trivsel og ledelsesudvikling til arbejdsmiljø og rekruttering. Vi har fokus på faglighed, samarbejde og på at udvikle løsninger, der gør en forskel i hverdagen.

Alt det praktiske

  • Praktikperioden er forår 2026 eller efterår 2026 - vi tilpasser perioden og varigheden til dit studie
  • Lokation: HR & Udvikling, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro
  • Du får en fast plads på kontoret og mulighed for hjemmearbejde

Fangede vi din interesse?

Så ser vi frem til at høre fra dig! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Udviklingskonsulent Helle Pank Lund på helle.pank.lund@holstebro.dk eller telefon 51 24 23 66.
 

Deadline for ansøgning

28. juni 2026 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up