Skolebørn
Indskolingsundersøgelse i børnehaveklasse:
Ved skolestart bliver dit barn indkaldt sammen med en forælder til en sundhedssamtale og undersøgelse (højde- og vægtmåling, synsprøve, høreprøve samt motorisk screening).
Formålet med samtalen er at understøtte at dit barn får en god start på skolelivet.
1. klasse:
Højde- og vægtmåling og synsprøve.
4. klasse:
Sundhedspædagogisk aktivitet ”Sundhed i spil”, hvor emnerne krop, bevægelse, mad, fritidsinteresser, venskaber og søvn drøftes i små grupper. Efterfølgende deltager dit barn i en kort individuel samtale, får lavet synsprøve samt får målt vægt og højde.
5. klasse:
Pubertetsundervisning i klassen med fokus på mental sundhed og kroppens fysiske forandringer.
8. klasse:
Seksualundervisning i klassen
Udskolingsundersøgelse i 8. klasse:
Sundhedsplejen inviterer den unge til en individuel udskolingssamtale og undersøgelse (højde- og vægtmåling, syn-og høreprøve) på baggrund af den unges egne ønsker og behov. Der tages desuden udgangspunkt i sundhedsplejerskens viden om den unges sundhed, trivsel og udvikling gennem skolelivet inden den unge forlader folkeskolen.
Behovsundersøgelser og -samtaler tilbydes på alle klassetrin af sundhedsplejersken. Dette kan ske på initiativ fra barnet, den unge, forældrene eller sundhedsplejersken med henblik på opfølgning af opsporede symptomer og/eller tilstande.
Disse tilbydes ligeledes efter henvendelse fra pædagoger og lærere med forældrenes samtykke.
Gennem hele skoletiden er sundhedsplejerskens undersøgelser og samtaler et tilbud, der forudsætter samtykke fra forældrene. Som forældrene vil du blive bedt om at give samtykke til, at dit barn må deltage. Samtykket gives forud for sundhedssamtalen eller undersøgelsen. Unge over 15 år kan selv give samtykke til sundhedssamtale og undersøgelse.
Samtykket gælder hele skoletiden, og kan til enhver tid trækkes tilbage.
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccinationer til børn og unge.
Læs mere om sundhedsstyrelsens anbefalinger
Alle børn bliver tilbudt vaccination mod HPV, når de fylder 12 år. Det gælder både drenge og piger.
Læs mere om tilbudet her
I vinterhalvåret (oktober til april) dannes der ikke D-vitamin i huden på vores breddegrader. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen et dagligt tilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin fra oktober til april. Dog anbefales særlige grupper et forebyggende tilskud af D-vitamin hele året.
10 µg D-vitamin dagligt hele året anbefales til:
- Børn 0-4 år (D-dråber)
- Gravide og kvinder, der ammer
- Børn og voksne med mørk hud
- Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
- Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys
Det, vi spiser og drikker, har betydning for både vores sundhed og klimaet.
Vi ved, at gode måltider med sund mad kan give dit barn nydelse, glæde og velvære, og gode måltider kan spille en væsentlig rolle både ift barnets sociale liv, overskud og indlæring.
Fødevarestyrelsens kostråd er derfor din rettesnor til at få en sund balance i dét, dit barn spiser og drikker:
De officielle Kostråd
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Fødevarestyrelsen har lavet en pjece med inspiration til forskellige fødevarer, der kan give variation i madpakken:
Læs folder om variation i madpakken
Din sundhedsplejerske står til rådighed med støtte og vejledning i de forhold, der er relevante for dit barns sundhed og trivsel. Hvis du har bekymringer omkring dit barns vægt, kan du kontakte sundhedsplejersken på skolen eller praktiserende læge.
Sundhedsplejersken kan ligeledes hjælpe med at henvise til øvrige tilbud som Julemærkehjem samt Klinik for børn og unge med overvægt.
Du kan læse de gode råd til et sundere liv for børn og unge her
En del børn har udfordringer med vandladning og afføring i skolealderen.
- Ca. 20% af børn ved skolestart har urin- og/eller afføringsinkontinens.
- Det påvirker barnets selvværd, læring og trivsel.
- Problemet går sjældent over af sig selv.
- Med fælles støtte kommer barnet hurtigere i mål.
Læs mere om gode råd, væske-vandladningsskema og behandlingsmuligheder i nedenstående link:
Læs de gode råd her
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og unge dagligt er fysisk aktive i mindst 1 time.
Fritidsaktiviteter for skolebørn spænder vidt fra sportsgrene som fodbold og svømning til kreative aktiviteter som sang, musik og tegning samt organiserede former som spejder. Aktiviteterne bidrager til børns sociale udvikling ved at skabe fællesskaber og styrke relationer, samtidig med at de bidrager til fysisk og mental trivsel. Børn kan opleve udfordringer med at prioritere og deltage, men der findes hjælp i Holstebro Kommune, som f.eks. Guide to move
Læs mere om Guide to move
Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Skærme – uanset om det er mobiler, tablets eller computere – er en naturlig og vigtig del af børn og unges liv. Som forældre bør du være nysgerrig på hvordan og hvornår dit barn/unge bruger digitale medier. Tag aktivt stilling til hvor meget det skal ”fylde” i jeres hverdag som familie.
Er du bekymret for hvordan brug af skærm påvirker dit barns sundhed og trivsel negativt, kan du hente inspiration, råd og hjælp her:
Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til skærmbrug
Gode skærmvaner om aftenen
En god nattesøvn er afgørende for, at vi trives og har det godt. Tilstrækkeligt med søvn kan fremme fysisk og mental sundhed.
Dit søvnbehov ændrer sig gennem livet, og derfor har din alder betydning for, hvor meget søvn du har brug for.
Sundhedsstyrelsen har lavet følgende anbefalinger om søvnlængde til børn i skolealderen:
Børn 6-13 år:
- Børn på 6-13 år anbefales at sove 9-11 timer på et døgn med regelmæssige sove- og opvågningstidspunkter
- Søvnlængde på både 7-8 timer og 12 timer kan være passende for nogle børn på 6-13 år.
Børn 14-17 år:
- Unge på 14-17 år anbefales at sove 8-10 timer på et døgn med regelmæssige sove- og opvågningstidspunkter
- Søvnlængde på både 7 og 11 timer kan være passende for nogle unge på 14-17 år.
Bliv klogere på teenagehjernen
Læs mere om skærmbrug om aftenen
Gode råd til forældre
Teenageårene er fyldt med følelser i kog og en krop i forandring.
At være forælder til et barn i puberteten kan være udfordrende. Måske er det svært for dig at gennemskue, hvad der udfordrer dit barn. Måske synes du indimellem, at dit barn er helt urimelig eller svær at blive klog på.
Det er det vigtigt, at du anerkender dit barns følelser og udfordringer uanset, hvor urimelige eller uforståelige de kan synes. Støt dit barn ved at fortælle, at puberteten ér en svær, men også dejlig tid.
Bliv klogere på dit barns pubertet og seksuel sundhed herunder:
Det er min krop
Viden til forældre
Forældre har en stor betydning for deres teenagers sundhed og trivsel, og det er vigtigt, at du som forælder involverer dig.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du blive klogere på din teenagers sundhed og trivsel og finde konkrete værktøjer til en god relation og dialog om de emner, der fylder i teenagelivet:
Teenageforældre
Skærm-rus-hjerne
Teenageguide
Unge 13-17-årige får flere muligheder og forpligtelser jo ældre, de bliver. Fx. MobilePay, MitID, knallertkørekort mm.
På Borger.dk kan du læse mere