Arkitektur og bygninger

Billede fra Nørrelandskirken

Nørrelandskirken

Nørrelandskirken i Holstebros nordlige del er bygget i flere etaper.

I 1965-1967 byggede ca. 125 frivillige menighedssalen, så man kunne bruge den som kirke, mens den rigtige blev bygget. I 1967 begyndte man på selve kirken og kirketårnet. Kirken stod færdig i 1969, mens kirketårnet kunne indvies året efter.

Det var Inger og Johannes Exner, der tegnede kirken ud fra en idé om en anderledes æstetisk kirke med klosterhave. Kirketårnet er et vartegn i sig selv, da det er en fritstående 35 meter høj gittermast. De 110 trin opad, slutter i et firkantet træklokkehus, hvori klokkespillet befinder sig med 48 klokker.

Indvendig er meget af kirken - døbefont, bænke og alter - støbt i beton, mens prædikestolen er skabt som en forhøjning uden noget rundt om, som man ellers ofte ser på prædikestole.

Kirkerummet har ingen vinduer, men lyssprækker i hjørnerne og i loftet lukker lyset ind og skaber en stemning. Desuden er der i loftet en stjernehimmel bestående af 144 små pærer. I 1980 kom der også et lys-træ til, som står i et af kirkens mørke hjørner. Træet er et symbol på, at lyset (Gud) bøjer sig ned og får mørket til at vige.

Nogle år senere kom endnu mere lys til i form af en lys-bro skabt med inspiration i Grundtvig salmen ”O kristelighed”. I kirken finder man bl.a. kunstværket ”Livets træ” skabt i sølv af Bent Exner, det vævede tæppe ”Jacobs-stigen” af Mogens Jørgensen og maleriet ”Jesus vandrer på søen” af Jens Nielsen.

Billede af Bomhuset

Bomhuset

Bomhuset er Holstebros ældste og mindste hus fra 1700-tallet.

Det ligger for enden af Sønderlandsgade ved rundkørslen. Her gik Holstebros sydlige grænse i 1700-tallet med indfaldsveje fra Varde, Horsens og Ringkøbing.

Bomhusets navn stammer fra dengang, der blev opsat bomme rundt om i Holstebro med det formål at opkræve afgifter på de varer, landmændene bragte ind til byen for at sælge på torvedage.

Toldmyndighederne opkøbte eller byggede huse rundt om i byen ved bommene til indkræverne. Husene blev kaldt for bomhuse. Efter 1851 måtte man ikke mere afkræve afgifter af sælgerne, og Bomhuset overgik derfor til Holstebro Kommune.

I 1924 blev det 32 m2 store hus fredet udvendig og står derfor stadig i den oprindelige stil, mens det indvendige er blevet moderniseret.

Siden funktionen som bomhus har det lille hus bl.a. været udlejet til beboelse, Museum for Kleinkunst og "hovedkontor" for kunstnergruppen Kunstpartiet.

Billede af Nørre Vosborg

Nørre Vosborg

Herregården ligger ca. 20 km vest for Holstebro ved den lille by Vemb og har ca. 700 års historie bag sig.

Nørre Vosborg har igennem tiden haft besøg af flere prominente gæster som blandt andre H.C. Andersen, Fredrik den syvende og grevinde Danner.

I 1299 nævnes herregården første gang i skrevne kilder dog under navnet Osborg. Navnet stammer fra herregårdens placering ved Storåens udløb i Nissum Fjord, en såkaldt ”Os”, som betyder åmunding.

Der har i alt været tre herregårde med navnet Vosborg. To herregårde blev ofre for oversvømmelser, og derfor står den nuværende herregård bag voldgrave og jordvolde for at dæmme af for vandet.

Nørre Vosborg består af et firlænget borganlæg med b.la. riddersal. Herregården er kendetegnet ved, at der er bygninger fra flere århundrede i perioden 1532-1951. Herregården har haft mange ejere gennem tiden - b.la. én af de ledende jyske stormænd i 1300-tallet, Niels Bugge, og Tang-familien, der i 1790 fik opført herregårdens varetegn porttårnet.

I 2004 blev Nørre Vosborg overtaget af Realdania Byg, der bl.a. restaurerede broanlægget og nyindrettede det tidligere avlsanlæg med køkken, reception, værelser og konference- og koncertsale. Herregården fungerer i dag som et kulturelt samlingssted med hotel og kursus faciliteter.

Billede af Strandingsmuseum St. George

Strandingsmuseet

Strandingsmuseum St. George ligger ved Thorsminde.

Det oprindelige museum åbnede i 1992 efter en undervands-udgravning i 1980erne af de to britiske linjeskibe HMS Defence og HMS St. George. De strandede ved Thorsminde i 1811 og kostede 1300 mand livet.

Fundene gav en idé om, hvordan livet var ombord. Blandt fundene var bl.a. et af skibenes ror, der var 12 meter langt med en vægt på 7 tons. Det er med til at danne grundfortællingen for museets udstillinger.

I 2012 blev udstillingen yderligere styrket, da man fandt dokumenter fra de to skibe, der kan være med til at fortælle endnu mere om livet ombord. Dokumenterne var skyllet i land og blevet gemt og glemt.

Museet trængte til nye bygninger, og i 2017 stod et nyt museum færdigbygget. Museet blev ved sin ombygning lavet, så udstillingerne kan spille sammen med den historie, museet vil fortælle. Det er bl.a. gjort ved at lave et udsigtstårn og aktivitetsområder i det omkringliggende klitlandskab.

Museet er tænkt som et symbol på skibet St. George, hvor gæsterne både tages med til havets bund i form af museets kælder og op i den salte havluft i form af museets tårn, hvor man har udsigt over havet.

Desuden er bygningen ligesom skibet 59 m langt og har 3 etager, og inde i museet hænger roret fra skibet og fungerer som et hjerte for bygningen.

Billede fra Musikteatret Holstebro

Lyssætning

Ved Musikteatret Holstebro har lyskunstneren Åsa Frankenberg skabt en lysinstallation bestående af et lysloft på musikteatret og helt nyt lysskabt landskab ved åen neden for teatret.

Hun ønsker at skabe magi, varme og lys i mørket. Hun har brugt lyset til at skabe forskellige stemninger og tryghed ved at lave lyslinjer, der følger bænke og støttemure. På den måde fremhæves åens forløb og det omkringliggende landskab. Samtidig har hun fået placeret runde lyspunkter der er uregelmæssigt placeret langs stierne.

Åsa Frankenberg bruger lyset til både at skabe og bryde linjer i landskabet og får skabt en bevægelse og rytme, der gør landskabet levende. Hun skaber et nyt landskab, der kun dukker op om natten, og som gør steder, der før var mørke og uhyggelige, mere trygge og behagelige.

Når Åsa Frankenberg kreerer sine værker, ser hun tre vigtige ting, som hun skaber ud fra. Først skal værket være unikt. Derfor tilpasser hun det individuelt til det sted, det skal være.

For det andet skal værket gøre opmærksom på steder, der ellers bliver overset, ikke bliver brugt eller står tomme hen i mørket.

Og sidst, men ikke mindst skal værkets placering kunne relateres til noget genkendeligt - f.eks. frihed, isolation, tilhørsforhold eller forandring. Punkter, som også viser sig i værket i Holstebro.

Billede af Anlægspavillonen

Anlægspavillonen

I en lysning i lystanlægget i Holstebro ligger Anlægspavillonen.

Pavillonens historie begyndte i 1842, da Holstebro fik kongelig besøg af Christian 8. og hans dronning Caroline Amalie. Dronningen var fascineret af, at lystanlægget fungerede som en idyllisk plet i byen, og hun valgte derfor at donerer 50 rigsdaler til at opføre et lysthus i anlægget.

Pengene brugte man på teglsten, men lysthuset nåede aldrig at blive opført, før stenene blev stjålet. Derfor blev lysthuset opført i 1861, da man byggede en pavillon med dansegulv og keglebane.

Pavillonen har i årenes løb fungeret som samlingspunkt i forbindelse med arrangementer i anlægget. Bl.a. i årene 1935-1941 lå der en zoologisk have i anlægget, og pavillonen var det naturlige sted at samles, efter at man havde set dyrene.

I dag er pavillonen stadig et sted, hvor folk mødes til f.eks. fester, kurser og foredrag. Og således forsætter pavillonen sin historie som et idyllisk samlingssted for byens beboere.

keyboard_arrow_up