Lavbunds- og vådområdeprojekter

Tørveholdige jorde er rige på kulstof. Tørv består af delvist nedbrudte plantedele (organisk) materiale, der ikke er endeligt nedbrudt pga. manglende tilgang til ilt.

Den manglende adgang til ilt skyldes, at jorderne er vandmættede. I forbindelse med landbrugsdrift drænes markerne, hvilket medfører en iltning af tørven i jorden. Når tørvejorden iltes, sker der en nedbrydning af det organiske materiale, der udledes som klimagasserne CO₂, metan og lattergas.

Når et projekt gennemføres, og jorden igen bliver permanent- eller periodevis vådere, standses udledningen. Jorden iltes ikke længere, og nedbrydningen af det organiske materiale bremses. Derfor er udtagning af tørveholdige jorde er et godt værktøj til at reducere udledningen af klimagasser.

Som en del af Holstebro Kommunes klimaplan, er det et mål om at få udtaget lavbundsjorde med meget tørv. 

Projekterne, der baseres på frivillighed, placeres på kulstofrige lavbundsjorde og som udgangspunkt også i oplande med et kvælstofreduktionsbehov, eller i tilknytning til et Natura 2000 område.

Lavbundsprojekterne bidrager også til en forbedring af naturen og biodiversiteten generelt. Der vil opstå bedre sammenhæng mellem eksisterende og nye naturområder, og en mere naturlig hydrologi vil medføre nye levesteder for dyr og planter.

• Læs mere om Lavbundsprojekter

Alle projekter styres af Holstebro Kommune med faglig bistand fra eksterne rådgivere, der også står for diverse undersøgelser og evt. detailprojektering og etablering. Projekterne baseres på frivillighed og samarbejde med berørte lodsejere. Opgaven med lodsejerforhandling om salg, erstatning eller erstatningsjord, varetages af Landbrugsstyrelsen.

Kunne du godt tænke dig at undersøge mulighederne for et lavbundsprojekt på dine arealer kan du kontakte den lokale udtagningskonsulent, som du kan finde på denne hjemmeside udtagningskonsulenterne.dk.

Du er også velkommen til at rette henvendelse til Holstebro Kommune på TM@holstebro.dk.

Vores danske fjorde og indre farvande viser tydelige tegn på, at de modtager for meget næringsstof som fx kvælstof (N), som er en af de mest markante begrænsende næringsstoffer. Når et næringsstof er den begrænsende faktor, betyder det, at jo mere af det pågældende stof der er, jo højere er potentialet for opblomstring af fx alger. Denne opblomstring er det som i daglig tale skaber ”fedtemøg”, og efterfølgende iltsvind når algerne dør og nedbrydes af bakterier ved brug at ilt.

Kvælstof findes i de naturligt biologiske systemer, men i langt mindre koncentrationer end det, som i dag ender i vores fjorde. Den forhøjede koncentration skyldes menneskelig aktivitet, og især arealanvendelse i form af landbrug står for en stor del med omkring 70 % af de samlede nuværende koncentrationer, som måles. Af de resterende 30 % kommer ca. 20 fra den naturlig baggrundsudvaskning fra jorden, mens punktkilder (herunder udledning af renset spildevand fra byer, industrielle udledninger, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb mv.) udgør de sidste 10 %.

Når naturlig hydrologi genskabes, og jorden ikke længere gødskes for at optimere landbrugsudbyttet, skabes der mulighed for, at vegetationen i de pågældende områder kan optage og lagre de ekstra næringsstoffer. På den måde vil næringsstofkoncentration i det vand, der naturligt vil ende i vandløb og fjorden bliver lavere og på sigt tættere på den naturlige udledning, til gavn for vandløb, søer og fjordene.

Projekterne, der baseres på frivillighed, placeres på lavtliggende jorde med mere eller mindre direkte kontakt til de vandløbssystemer, der leder vandet videre til fjordene. De områder hvor der i jorden er et højt niveau af tørv, vil projektet med sandsynlighed ende med at blive et lavbundsprojekt.

Vådområdeprojekterne bidrager også til en forbedring af naturen og biodiversiteten generelt. Der vil opstå bedre sammenhæng mellem eksisterende og nye naturområder, og en mere naturlig hydrologi vil medføre nye levesteder for dyr og planter.

• Læs mere om vådområdeprojekter

Alle projekter styres af Holstebro Kommune med faglig bistand fra eksterne rådgivere, der også står for diverse undersøgelser og evt. detailprojektering og etablering. Projekterne baseres på frivillighed og samarbejde med berørte lodsejere. Opgaven med lodsejerforhandling om salg, erstatning eller erstatningsjord, varetages af Landbrugsstyrelsen.

Kunne du godt tænke dig at undersøge mulighederne for et lavbundsprojekt på dine arealer kan du kontakte den lokale udtagningskonsulent, som du kan finde på denne hjemmeside udtagningskonsulenterne.dk

Du er også velkommen til at rette henvendelse til Holstebro Kommune på TM@holstebro.dk.