Vild grøn by

Vi har grønne byer og naturen tæt på. Når vi drifter vores kommunale arealer, har vi både fokus på det, der er en fryd for øjet og det vilde, som kan understøtte biodiversiteten. Læs mere om vores indsatser her.

Grønne områder

Byerne i kommunen rummer masser af grønne områder – fx parker, kirkegårde, grønne byrum, stier, krat, vejrabatter, søer og vandløb. Mange af dem er velfriserede og kultiverede.

Men de rummer også vildere natur. Naturen i vores byer gavner også biodiversiteten ved at være levesteder og føde til de forskellige dyr, planter og organismer.

Derfor er det vigtigt, at vi giver plads til de vildere områder i vores byer. Der skal selvfølgelig ikke stå langt græs, tidsler, regnfang og bynke over det hele.

Der skal også være plads til snorlige beplantninger og klippede plæner. Men i årene frem sørger vi for, at der kommer flere vildere områder.

Hvert år opstiller vi kummer med sommerblomster rundt om i kommunen. Fælles for vores kummer og staudebede er, at de blomstrer i lang tid.

De er til stor glæde og gavn for både borgere og turister, men i høj grad også for dyrelivet og biodiversiteten. 

Ved søpromenaden i Alstrup har blomstrende purpursolhat, echinacea purpurea, og staudehirse-græsserne fint besøg af nældens takvinge. Det er en ret almindelig dagsommerfugl i Danmark. Men den er dybt afhængig af den vilde natur. Blandt andet, fordi sommerfugle-larverne lever af brændenælder, og den voksne sommerfugl overvintrer i døde træer, krat eller din garage.

Viste du, at nældens takvinge er Danmarks national-sommerfugl, og at den kan ligge op til 2000 æg? Arealerne ved søen er et sandt mekka med vand, græsser, træer, blomster og vilde urter. Der er alt fra svirrefluer til råvildt.

Blomstrende purpursolhat, echinacea purpurea, og staudehirse-græsserne ved Alstrup Søpromenade

Uden for vores byer har vi en lang tradition for rabatter med høj vegetation og blomster, som er bosted og fødekilde for insekterne. I vores byer er rabatterne præget af grovere planter, som klippes en til to gange om året og udkonkurrerer de sartere urter.

Men i byerne har vi også enge og ny-såede arealer med margueritter, lupiner, kornblomster, blåhat og mange andre blomster og urter. Fx i Frøjkparken og omkring søen i Alstrup. Her klipper vi kun en gang om året, efter blomsterne har smidt frø. Og her fjerner vi alt afklip, så næringsindholdet er lavt, og blomsterne kan holde overtaget. Desuden er flere græsarealer i vores parker omlagte, så de ikke længere slås. 

I græsrabat ved Sletten er der et hvidt hav af hvid okseøje, leucanthemum vulgare - Danmarks uofficielle nationalblomst bedre kendt som Margueritten.

Den har lagt navn til Margueritruten, som er Danmarks mest kendte rute og går gennem særlige naturskønne landskaber.

Græsrabat ved Sletten med et blomsterhav af hvid okseøje.

Vores læhegn og krat med kvasbunker og gamle fældede træer er vildere. De er yndede hjemsteder for mange dyr – fx insekter, bier, fugle, mus og egern. Her er der nemlig føde til dem, og de er i fred for de store dyr.

Ca. hvert tiende år udtynder vi dem kraftigt. Formålet er at forynge beplantningen og give den ny energi. Det ser voldsomt ud. Men i løbet af få uger er der nyt grønt ved på vej, og efter en sæson kan man nærmest ikke se, at beplantningen er udtyndet.

På billedet ses et blomstrende hegn med forskellige hjemmehørende træer. Den blomstrende busk er en engriflet hvidtjørn, crataegus monogyna.

Der er mindst 26 forskellige arter af insekter tilknyttet hvidtjørnen. Heraf kan nævnes humlebier, enlige bier som rødpelset jordbi, svirrefluer og sommerfugle - en sand vinder og gammel klassiker i den danske natur.

Blomstrende hegn med forskellige hjemmehørende træer