Sexologi
Rådgivning og undervisning i sexologi

Sexologi
Sexologisk rådgivning er et tilbud til dig der bor i Holstebro Kommune. Læs mere om tilbuddet her på siden og hvordan du kan tilmelde dig.
Undersøgelser viser at seksualitet er vigtigt for de fleste mennesker uanset alder og helbredsmæssige tilstand. Både livssituation, sygdom og behandling kan påvirke seksualiteten og intimiteten igennem livet.
Tilbuddet er gratis.
Sexologisk rådgivning er et tilbud til dig, som bor i Holstebro Kommune. Samtalen varetages af en sygeplejerske med specialuddannelse i klinisk sexologi.
Sexologisk rådgivning er samtale der, har fokus på det konkrete problem, din livssituation og har fokus på dine handlemuligheder.
En samtale er af 45 min. varighed. Sammen planlægger vi evt. opfølgning. Der tilbydes 1-5 samtaler.
Du er velkommen til at følges ad med en eventuel partner.
Se mere under tilmelding.
En gang i kvartalet vil du kunne deltage i undervisning i sexologi med fokus på emner som seksualitet, sygdom og seksualitet, intimitet, seksuelle problemer, behandling og hjælpemidler.
Du/I har mulighed for at deltage i en undervisningsgang.
Undervisning 2025:
Tredje mandag i marts, juni, september og december fra kl. 16.00-18.00
Undervisningen foregår i Center for Sundhed, Stationsvej 33a, 7500 Holstebro.
Du kan tilmelde dig her på siden.
Du kan tilmelde dig via dette Link til tilmelding
Ønsker du at høre mere om tilbuddet, er du velkommen til at kontakte os på telefon: 96 11 48 50, alle hverdage mellem 8.00-10.00.
Social og Sundhed
Center for Sundhedsfremme, Forebyggelse og Det Gode Køkken
mail sundhedscenter@holstebro.dkphone 96114850
Stationsvej 33a
7500 Holstebro
Telefontid
Mandag til fredag kl. 08.00 - 10.00