Om Erhvervscenteret

Erhvervscentret er erhvervslivets indgang til Holstebro Kommune. Vi arbejder for at gøre det enkelt, attraktivt og værdiskabende at drive og udvikle virksomhed i kommunen – uanset om du er etableret, i vækst eller overvejer at flytte hertil.

Vi hjælper virksomheder

Vores vigtigste opgave er at være bindeled. Vi hjælper virksomheder med at navigere i det kommunale system og sikrer, at dialogen starter det rigtige sted. Vi lytter, afklarer behov og guider videre til de relevante fagpersoner på tværs af forvaltninger. Vi overtager ikke sagsbehandlingen, men vi sørger for, at du kommer hurtigt og rigtigt videre.

Samtidig arbejder vi aktivt med at skabe forbindelser uden for kommunen. Gennem partnerskaber med erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og klynger åbner vi døren til ny viden, netværk og samarbejdsmuligheder. Vi matcher virksomheder med de rette aktører og bidrager til, at idéer kan udvikles og omsættes til konkrete resultater.

Erhvervscentret er også involveret i udviklingsprojekter, hvor vi fungerer som tovholder og samler de relevante parter omkring fælles indsatser. Her har vi fokus på at styrke virksomhedernes muligheder for vækst, innovation og grøn omstilling.

Fælles for vores arbejde er, at vi er tilgængelige, løsningsorienterede og tæt på. Vi kender det lokale erhvervsliv og arbejder hver dag for at skabe gode rammer for virksomheder i Holstebro Kommune.

Kontakt Erhvervscenteret

mail erhvervscenter@holstebro.dk
phone 96 11 39 83

Nupark 49, 1. sal
7500 Holstebro