Pædagog til barselsvikariat i Vuggestuen Platanvej

Pædagog til barselsvikariat i Vuggestuen Platanvej

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Har du lyst til at være med til at skabe en god hverdag for de yngste børn – og samtidig være en del af et fagligt fællesskab, hvor vi er nysgerrige på vores egen praksis?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Vuggestuen Platanvej er en del af Midtbyens Børnehus og har 39 vuggestuebørn. Vi søger en uddannet pædagog på 34-37 timer om ugen til et barselsvikariat (begivenhedsbestemt) med tiltrædelse snarest muligt.

På Platanvej er relationen udgangspunktet

Når man arbejder med vuggestuebørn, er de små øjeblikke store. Et blik, en hånd at holde i, en voksen der hjælper med at finde ro – eller en pædagog, der tør følge børnenes initiativ og være med i legen.

Vores kerneopgave er:

At skabe rum for børns trivsel og udvikling.

Det betyder, at vi er optagede af, hvordan vores pædagogiske praksis skaber gode muligheder for, at alle børn kan være en del af fællesskabet, udvikle sig og opleve sig betydningsfulde.

Vi arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan og med at omsætte vores faglige viden til noget, børnene kan mærke i hverdagen. Vi lægger vægt på nærvær, gode relationer, leg, udvikling og et tæt samarbejde med forældrene.

Vi leder efter dig, som...

  • har lyst til at arbejde med vuggestuebørn og deres udvikling
  • kan skabe trygge og udviklende relationer til børnene
  • kan være nærværende og samtidig bevare overblikket i en travl hverdag
  • kan se dig selv som en aktiv del af et pædagogisk team
  • bidrager til et positivt og konstruktivt samarbejde med kolleger, ledelse og forældre
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle din egen og vores fælles praksis
  • kan omsætte pædagogisk teori og viden til handling i hverdagen
  • arbejder struktureret og kan være med til at skabe en god ramme omkring børnenes dag
  • har lyst til at bruge både inde- og uderummet aktivt
  • kan være fleksibel og se muligheder, når hverdagen ikke altid går efter planen.

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af fællesskabet, tage ansvar for den pædagogiske opgave og være nysgerrig på, hvordan vi sammen kan skabe endnu bedre rammer for børnene.

Det får du hos os

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på:
  • Faglighed – vi taler om pædagogik og er optagede af, hvad der virker for børnene.
  • Samarbejde – vi hjælper hinanden og ser os selv som en del af et fælles hus.
  • Nærvær – både i relationen til børnene, forældrene og hinanden.
  • Udvikling – vi er ikke færdige med at finde ud af, hvordan vi gør tingene. Vi er nysgerrige og tør justere vores praksis.

Du får en god introduktion til Platanvej, vores hverdag og det, vi arbejder med.

Har du lyst til at møde os?

Hvis du bliver nysgerrig på Platanvej, er du meget velkommen til at kontakte leder Casper Bach Christensen på telefon 96 11 67 71 eller på casper.bach.christensen@holstebro.dk

Vi vil også gerne vise dig huset og fortælle mere om hverdagen hos os.

Stillingen er et barselsvikariat på 34-37 timer om ugen og er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist

Fredag den 16. november 2026 kl. 12:00.
Vi holder løbende samtaler i forhold til stillingen

Vi glæder os til at høre fra dig.

Deadline for ansøgning

16. november 2026 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med ca. 6000 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up