EMDR-forløb

EMDR-forløb henvender sig til børn og unge i alderen 6-17 år, der er påvirket af mindre traumatiske oplevelser.

Nogle gange kan et barn eller ung være ude for situationer, som af den enkelte opleves mere eller mindre traumatiske. 
EMDR-forløb i det lettilgængelige behandlingstilbud er en tidlig indsats for børn og unge med begyndende mistrivsel, der er opstået på baggrund af mindre traumatiske oplevelser. 

Om forløbet:

  • Formålet med EMDR-forløbet er at bearbejde fastlåste, mindre traumatiske oplevelser, så negative følelser og kropslige oplevelser forbundet med den traumatiske oplevelse ikke længere påvirker barnets/den unges hverdag.
  • Forløbet består af cirka 5-7 samtaler
  • Forløbet varetages af en EMDR-uddannet psykolog. 

Hvordan kommer mit barn i betragtning?

Der findes ikke en særskilt kontaktformular til EMDR-forløb. I skal i stedet udfylde kontaktformularen til Mind My Mind. Hvis der i forbindelse med jeres henvendelse til lettilgængeligt behandlingstilbud viser sig, at udfordringerne for jeres barn kan have sammenhæng med tidligere traumatiske oplevelser, vil I kunne blive tilbudt EMDR-forløb.

Hvis dit barn har oplevet noget meget voldsomt og du er bekymret for om dit barn har fået et større traume og har brug for hjælp, kan Familiesektionen i Holstebro kommune kontakte på telefonnummer 96117540.