Risikostyringsplan ved oversvømmelser i Holstebro midtby

Storå afvander dele af Holstebro, Herning og Ikast-Brande Kommuner og har et samlet opland opstrøms Holstebro på ca. 825 km². Den gennemsnitlige, normale, vandføring i åen er på 10–15 m³/s i Holstebro by, og den gennemsnitlige vandspejlskote samme sted er ca. 7,5 m.

Storå på strækningen gennem Holstebro by vil på grund af sit forholdsvis dybe profil normalt være robust i forhold til at aflede store vandmængder. Oversvømmelser i byen opstår derfor primært i situationer med langvarige afstrømningshændelser fra oplandet og ikke som følge af lokale, kortvarige regnhændelser alene.

Storå vandopland på kortet

Alle kendte historiske oversvømmelser fra Storå er forekommet i vinterhalvåret, i forbindelse med pludseligt tøbrud eller efter langvarig regn. De første oversvømmelsesudfordringer kommer, når vandstanden ved Storebro nærmer sig kote 9,2 m mod normalkoten omkring 7,5 m.

I forrige århundrede og frem til i dag er der i årene 1924, 1939, 1940, 1941, 1965, 1970, 2002, 2007, 2011, 2015 og vinteren 2019/20 konstateret betydelige oversvømmelser.

Den historiske udvikling i målte vandstande ved Storebro indikerer, at de højere vandstande forekommer hyppigere efter 2002. Dette understøtter vurderingen af, at risikobilledet er under forandring.

Siden planperiode 2 er de hydrauliske forudsætninger for klimatilpasningsprojektet blevet opdateret. Opdateringen bygger på nye måledata, opdateret ekstremværdistatistik for vandføringen i Storå samt data fra det Hydrologiske Informations- og Prognosesystem (HIP).

Ved de tidligere tekniske undersøgelser blev der anvendt en klimafaktor på 1,15 ved dimensionering til en 100-års hændelse i år 2100. De nye analyser viser, at denne klimafaktor ikke længere vurderes at være tilstrækkelig.

På baggrund af den nye viden anvendes følgende vandføringer og klimafaktorer for vandføring i Storå ved dimensionering og strategisk vurdering af projektet:

Klimafaktorerne bygger på HIP-data for IPCC’s høje udledningsscenarie RCP8.5. Scenariet er valgt ud fra et forsigtighedsprincip og fordi det vurderes at stemme bedst overens med den udvikling i ekstreme vandføringer, som er observeret i de tilgængelige måleserier for Storå. Det er endvidere samme klimascenarie, som Kystdirektoratet har lagt til grund for sin kortlægning af vandløbsoversvømmelser i Holstebro i perioden 2070–2100. Der er derfor god overensstemmelse mellem kommunens egne vurderinger af oversvømmelsesrisikoen og det nationale kortgrundlag.

De opdaterede analyser peger på, at udviklingen i ekstreme hændelser kan blive mere markant end tidligere antaget. Samtidig er usikkerheden på fremskrivninger frem mod 2100 betydelig. Usikkerheden knytter sig både til de anvendte klimascenarier og til den hydrologiske respons i oplandet.

Kommunen vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt at arbejde med en adaptiv tilgang til risikostyring. Det indebærer, at behovet for og dimensioneringen af større klimatilpasningstiltag løbende revurderes i takt med, at datagrundlaget forbedres og udviklingen i klimaet bliver bedre kendt.

De opdaterede hydrauliske analyser viser samtidig, at områderne 1-4, 6 og 8 i vidt omfang forventes at kunne beskyttes mod en 100-årshændelse frem mod cirka 2070 under de anvendte klimaforudsætninger og de anbefalede styringsstrategier. Område 5 og 7 vurderes fortsat at være rest-risikoområder.

Kystdirektoratets opdaterede fare- og risikokort udgør det nationale grundlag for revurderingen af risikostyringsplanen. Kortene viser den modelberegnede oversvømmelsesfare og de værdier og funktioner, som kan blive påvirket ved forskellige hændelser. Det samlede kortgrundlang kan findes på oversvommelse.kyst.dk

Sammenlignet med kortlægningen i den foregående planperiode viser de opdaterede kort kun mindre ændringer i risikoområdets afgrænsning. Risikoområdet omfatter fortsat de lavtliggende byområder langs Storå gennem Holstebro midtby. De mindre ændringer vurderes blandt andet at hænge sammen med opdateret datagrundlag, ændret detaljeringsgrad og nye modelmæssige forudsætninger.

Kystdirektoratets kortlægning viser fortsat, at oversvømmelsesrisikoen i Holstebro primært er knyttet til økonomiske værdier i byområdet. De væsentligste konsekvenser ved oversvømmelse er fortsat knyttet til bygninger, indbo, virksomheder, tekniske anlæg og oprydning efter oversvømmelse.

Der ses ikke væsentlige koncentrationer af særligt sårbare borgere eller institutioner inden for risikoområdet. Oversvømmelser kan dog fortsat have betydelige sociale konsekvenser for de borgere, virksomheder og grundejere, der bliver direkte berørt.

De nationale kort peger overordnet i samme retning som kommunens egne hydrauliske analyser: Risikobilledet er ikke grundlæggende ændret geografisk, men forudsætningerne for den fremtidige risikostyring er blevet mere markante som følge af forventede klimaændringer og større fremtidige vandføringer.

Renseanlægget vurderes fortsat at kræve særlig opmærksomhed som kritisk teknisk anlæg. Selvom anlægget generelt vurderes robust over for oversvømmelser, giver de opdaterede farekort og den forventede klimaudvikling anledning til fortsat fokus på anlæggets klimatilpasning og driftssikkerhed.

Samlet set viser revurderingen, at den overordnede strategi fortsat er relevant, men at den bør gennemføres med en tydeligere vægt på løbende revurdering, varsling, beredskab, lokal robusthed og mulighed for senere tilpasning af indsatsen.

Denne plan viderefører i væsentligt omfang mål og indsatser fra den gældende risikostyringsplan, som det blev afgjort at der ikke havde væsentlig indvirkning på miljøet. Revurderingen vedrører primært opdatering af risikobillede, status på gennemførte indsatser, ændrede klimaforudsætninger samt justering af forudsætningerne for klimatilpasningsprojektet.

Planen fastlægger ikke i sig selv nye konkrete anlægsprojekter eller nye arealudlæg. Eventuelle projekter, herunder klimatilpasningsprojektet i Storådalen, vil fortsat være omfattet af særskilt myndighedsbehandling efter relevant lovgivning, herunder miljøvurderingsloven, vandløbsloven, habitatreglerne og reglerne om vandplanlægning.

Klimatilpasningsprojektet behandles således særskilt i den igangværende miljøkonsekvensvurdering og det tilhørende myndighedsgrundlag. Denne risikostyringsplan tager ikke stilling til den endelige projektgodkendelse, men fastlægger den overordnede strategiske ramme for kommunens arbejde med at reducere oversvømmelsesrisikoen fra Storå.

Planen er koordineret med kommuneplan, klimatilpasningsplan, spildevandsplan og beredskabsplan. Kommuneplanen indeholder blandt andet krav om håndtering af klimavand svarende til en T50-hændelse i nye lokalplanområder samt særlige restriktioner for byggeri i oversvømmelsestruede områder.

Risikostyringsplanen skal desuden ses i sammenhæng med den statslige vandplanlægning. I den videre projektudvikling skal der derfor fortsat tages hensyn til vandrammedirektivet, habitatreglerne, naturbeskyttelse og øvrige relevante miljøhensyn.

På den baggrund vurderer Holstebro Kommune i henhold til miljøvurderingslovens §8 stk. 2 jf. §10, at den reviderede risikostyringsplan ikke i sig selv vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes nærmere efter miljøvurderingsloven.

Vurderingen bygger på, at planen i væsentligt omfang viderefører den eksisterende strategiske ramme for håndtering af oversvømmelsesrisikoen fra Storå, og at ændringerne i planen primært vedrører opdatering af risikobillede, klimaforudsætninger, status for gennemførte indsatser og den videre adaptive tilgang til risikostyring.

Konkrete anlæg og projekter, der gennemføres som følge af eller i tilknytning til risikostyringsplanens strategiske retning, vil fortsat skulle vurderes og godkendes særskilt efter gældende regler.

Risikobilledet er siden forrige planperiode fulgt op med en række konkrete indsatser. Kommunen har etableret online overvågning af vandstande og prognoser for Storå, og borgerne har haft adgang til varsling og information gennem digitale løsninger. I mellemtiden er DMI blevet udpeget som national varslingsmyndighed for farligt vejr. I september 2025 introducerede DMI et nyt varsel for oversvømmelse i vandløb. Derfor er det også naturligt at kommunen nu udfaser sit eget varslingssystem, og fremadrettet samarbejder med DMI om den nationale varsling.  

Den vigtigste fysiske indsats siden sidste planperiode er etableringen af højvandsværnet ved Vigen. Samtidig er klimatilpasningsprojektet blevet revurderet, og der arbejdes nu videre med ådalsløsningen og den tilhørende miljøkonsekvensvurdering, mens Vandkraftsø-elementet er sat i bero.

På længere sigt vurderes det fortsat muligt at arbejde med yderligere vandtilbageholdelse i oplandet. Tidligere erfaringer og den afsluttede helhedsplan for Storå-oplandet viser dog, at mindre decentrale oplandstiltag ikke i sig selv kan sikre Holstebro midtby. Oplandstiltag vurderes derfor primært at kunne spille en supplerende rolle.

Den fremtidige strategi vil kunne bestå af en kombination af følgende tilgange:

• lokale tilpasninger i midtbyen for at sikre gennemstrømning af større vandmængder,
• eventuel senere realisering af yderligere magasineringselementer, herunder Vandkraftsø-elementet,
• yderligere planlægningsmæssige restriktioner i oversvømmelseszonen,
• styrkede beredskabsindsatser og videreudviklet varsling i samarbejde med DMI.

Valget mellem disse tilgange afhænger af den fremtidige udvikling i klima og hydrologi samt af de erfaringer, der opnås i de kommende år.

Planens gennemførelse overvåges både administrativt og politisk. Fremdriften i planens primære indsatser følges løbende gennem projektopfølgning, politiske afrapporteringer og den videre myndighedsbehandling af klimatilpasningsprojektet.

Udviklingen i Storå overvåges løbende ved vandstandsmålinger og kontrol af Q/H-sammenhængen ved målestationerne. Overvågningen bidrager både til driften af vandløbet, til varsling og til den fortsatte opdatering af det hydrauliske datagrundlag.

Kommunen følger desuden udviklingen i de nationale hydrologiske varslingssystemer hos DMI. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang den nationale varsling kan anvendes som beslutningsstøtte ved drift af fremtidige klimatilpasningsanlæg.

Planens forudsætninger revurderes løbende i takt med ny viden om klimaudvikling, hydrologi, konkrete hændelser og erfaringer fra gennemførte indsatser. Den adaptive tilgang betyder, at behovet for yderligere tiltag, ændret styringsstrategi eller senere udbygning af klimatilpasningsindsatsen vurderes løbende i planperioden og ved næste lovpligtige revurdering af risikostyringsplanen.

Tabellen nedenfor sammenfatter de mål og indsatser, som vurderes relevante for håndtering af oversvømmelsesrisikoen fra Storå i Holstebro midtby i planperiode 3. Formålet er at give et samlet overblik over kommunens aktuelle indsats, ansvar, opfølgning og status.

I Risikostyringsplanen fra 2015 blev der lagt op til, at klimatilpasningstemaer tages op ved borgermøder og i det løbende samarbejde med virksomheder og foreninger. 

Evalueringsresultat 2021: Der har været få henvendelse om planens indhold, typisk fra borgere i forbindelse med hushandel. Der har ikke været afholdt borgermøder med afsæt i risikostyringsplan eller oversvømmelseskort. Klimatilpasning er drøftet i forbindelse med offentliggørelse planlægningen af Klimatilpasningsprojektet, hvor der har der været afholdt borgermøder målrettet konkrete lodsejergrupper, der berøres af projektet.

En bredere offentlighed om risikostyringsplan vurderes først relevant, når der foreligger en afgørelse fra Miljø og fødevareklagenævnet i spørgsmålet om den endelig udformning af klimaprojektets.

Brugeradgangen til de digitale oversvømmelseskort er væsentlig forbedret i den nye risikostyringsplan. Her er der fokuseres på borgerperspektivet og siderne tilpasses, så de også fungerer på mobiltelefoner.

Risikostyringsplan 2015: Ejendomme omkring kote 9,5 m vil opleve begyndende oversvømmelse med en statistisk hyppighed svarende til hvert 5. år under de nuværende klimaforhold. Oversvømmelser fra Storå, som den Holstebro oplevede i 2011, vil forekomme med en statistisk hyppighed af 25 – 50 år, når der tages udgangspunkt i et nutidsklima.

Evalueringsresultat 2021: Det aktuelle risikobillede er uændret, dog er sårbarheden reduceret på et kritisk sårbarhedspunkt, idet tidligere nødudgang ved Storebro fra Musikteater er flyttet og udgang under broen er sløjfet. Desuden er der er stillet et varslingssystem til rådighed.

Risikostyringsplan 2015 beskriver vandtilbageholdelse som virkemiddel for mulige indgreb i fremtiden. Der refereres til 2 forskellige perspektiver: Central vandtilbageholdelse i stor skala tæt ved byen og vurdering af effekten af decentrale vandtilbageholdelsesprojekter på markniveau på arealer, der befinder sig længere oppe i vandløbssystemet.

Evalueringsresultat 2021: Vandtilbageholdelse - Begge initiativer udgør grundlaget for de aktuelle indsatser.

Sikring af bygninger og byrum: De nævnte initiativer, med for eksempel varslingssystem, er udførte indsatser i planperiode 1 og vil fortsætte i planperiode 2. Klimatilpasningsprojektet forventes udført i planperiode 2.

Alle indsatsområderne er revideret og vurderes nu i forhold til effekt af klimatilpasningsanlæg i drift.