Plejeboligerne Mellemtoft

Facade billede

Plejeboligerne Mellemtoft

Plejeboligerne Mellemtoft består af 4 huse med 10 lejligheder i hvert hus, og husene er knyttet sammen af et rigt blomstrende haveanlæg med slyngede stier, bænke og pavilloner.

Bebyggelsen ligger midt i en meget smuk natur med sti ned til en sø. Ud over de 4 huse, er der et fælleshus med bl.a. festsal, gæsteværelse og kontorer.

Plejeboligerne er tidssvarende to-rums lejligheder med stort badeværelse, tekøkken og udgang til egen terrasse. Alle husene indeholder bl.a. fælles køkken og opholdsstue.

Vi har en aktiv venneforening som udbyder aktiviteter man kan deltage i hvis man har lyst.

På plejeboligerne Mellemtoft, brænder vi for at skabe et miljø for alle, der har valgt at bo her, som vægter hjemlighed, kvalitet og sundhed højt. Det er vigtigt for os, at tage udgangspunkt i personcentreret omsorg med fokus på det gode liv, din livshistorie, nære relationer samt afstemte aktiviteter.

Når du flytter ind på Mellemtoft, håber vi, at du vil opleve, at du fortsat får lov at leve dit liv med de vaner, du har tillagt dig gennem dit liv. Vi ønsker, at du har selvbestemmelse, medbestemmelse og valgfrihed i dit daglige liv.

Alle måltider tilberedes i husets køkken, og du kan vælge at spise dine måltider sammen med dine naboer i huset, og du er også velkommen til at få din mad i egen lejlighed.

Vi vægter samarbejdet med dine pårørende højt, og vi inviterer altid dine pårørende med til indflytningsmøder, opfølgningsmøder m.v., hvis du ønsker dette.

De kommunale plejecentre har bestyrelser, som medvirker til at skabe værdier der:

  • Skaber trivsel for beboerne
  • Skaber et godt arbejdsmiljø for de ansatte
  • Skaber et inkluderende miljø for pårørende og frivillige

Yderligere oplysninger om bestyrelsens opgaver kan læses her  Bestyrelser på plejecentre.

I hver bestyrelse er der 7 bestyrelsesmedlemmer som vælges for en 2-årig periode.

Oversigt over medlemmer kan ses  på siden om medlemmer.

Ved bestyrelsesmøderne udarbejdes referater, som kan læses her  - Referater fra bestyrelsesmøder.

Bruger- pårørenderåd

Diakonhjemmene - Plejecenter Thorshøj og Vinderup Plejehjem samt friplejehjemmet Alstrup har bruger- pårørenderåd i stedet for bestyrelser. Kontakt plejecentrene, hvis der ønskes yderligere oplysninger. 

For at sikre at kvaliteten af plejeboligerne opfylder kravene, føres der tilsyn fra kommunens side og fra Sundhedsstyrelsen. 

Du kan læse mere om, hvordan vi fører tilsyn med plejeboliger/plejehjem i Holstebro Kommune.

Social og Sundhed

Plejeboligerne Mellemtoft

mail sundhed@holstebro.dk
phone 96114410

Mellemtoft 21 - 31
7500 Holstebro