Vild med natur

Vi arbejder kontinuerligt med projekter, der har til formål at fastholde biodiversiteten der, hvor den er i dag, og øger mulighederne for at den kan sprede sig til nye områder. Her på siden finder du nogle eksempler på arbejdet.

Vandløb med græssende køer i baggrunden.

Den vilde natur

Billedet herover illustrerer nogle af de forhold, som vi stræber efter i kommunens naturindsats.

I baggrunden en super fin naturlokalitet med mange arter af rødlistede pattedyr, insekter, højere planter og mosser. Lokaliteten rummer 20 hektar natur, som plejes ved helårsgræsning af et lille antal små, hårdføre kreaturer.

I forgrunden et fint vandløb med naturlige slyngninger og iltrigt vand. Takket være en målrettet indsats er her nu fri passage for laks og andre vandrende fisk, og gydemulighederne er fine.

Laksen har for alvor kvitteret for vandløbsindsatsen i Storå. I årene efter årtusindskiftet var der få hundrede voksne laks, som svømmede ind fra Atlanterhavet og op i åen for at reproducere sig (gyde). Nu er der ca. 3.000-4.000 der hvert år i december kan findes ved gydeområderne - nogle ligger midt i Holstebro By – eller i halvstore tilløbsåer til Storå.

Som det første sted i Danmark er det lykkedes for os at skabe en selvreproducerende bestand af vildlaks. Siden 2017 er der ikke sat kunstig opdrættet lakseyngel ud i Storåsystemets vandløb.

Laksene i Storå er blandt nogle af verdens største, og der fanges af lystfiskere hvert år storlaks mellem 15 og 20 kg.

Se videoklip - Laks i Gryde Å

En stor hanlaks jager rundt med en mindre han, og hunlaksen til sidst med sin hale banker en fordybning i åbundens grus før æg senere kan gydes og befrugtes.

Gryde Å restaureringsprojekt 2019

Som et led i national forvaltningsplan for laks (2004) blev Råsted Lilleå i 2008 genslynget ind under bakkerne ved Nymølle syd for Råsted.

Nymølle Dambrug blev samtidig omlagt til drift på grundvand. Nu er åen her noget af det reneste, og smådyrene afspejler naturtilstanden ”høj økologisk tilstand”, som det også gælder for 7 andre vandløbsstrækninger tidligere påvirket af dambrugsdrift. Lokaliteten ved Nymølle bliver nabo til den kommende naturnationalpark ved Stråsø Plantage.

Genslyngning af vandløb er et fokusområde for at øge biodiversiteten.

I Holstebro Kommune er der siden kommunalreformen gennemført en lang række projekter, hvor tidligere udrettede vandløbsstrækninger er blevet genslynget og grus- og stenbund er restaureret på små 30.000 m2 vandløbsbund – en indsats der fortsættes.

Genslynget parti af Raasted Lilleå

Tidligere var der opstemninger ved stort set alle landets dambrug så vandet kunne løbe af sig selv fra åen og gennem dambrugenes damme.

Det samme var tilfældet ved ca. 20 dambrug i Storåsystemet. Men nu er dambrugsspærringerne fjernet. Vandløbets fauna kan sprede sig frit i en række fornemme sidevandløb til Storå.

Billedet viser den tidligere opstemning ved Christiansminde Dambrug ved Råsted Lilleå.

Den tidligere opstemning ved Christiansminde Dambrug ved Råsted Lilleå

De sjældne arter fordeler sig ikke bare jævnt ud over naturområderne. Mange heder og enge er artsfattige. Omvendt er nogle få lokaliteter enormt artsrige. I 2008 udvalgte vi 43 botanisk rige lokaliteter, som vi fremover ville overvåge grundigt hvert 4. år. I årene 2012, 2016 og 2020 blev der skiftet noget ud, fordi vi efterhånden blev klogere på naturområderne, og nu indgår 35 meget fine lokaliteter i projektet.

Det allervigtigste ved overvågningen er, at der i de mellemliggende år er talrige kontakter til lodsejere og dyreholdere med henblik på at sikre naturindholdet ved den rette naturpleje – for eksempel målrettet afgræsning eller slåning.

På billedet herunder ses de to rødlistede plantearter vibefedt og spæd mælkeurt i en fin englokalitet. Lokaliteten afgræsses på kommunens initiativ, og vi overvåger den hvert fjerde år for at sikre en optimal naturpleje.

Sjælden art

Vi har talrige projekter med græsning eller anden naturpleje kørende overalt i kommunen. Ofte på vores initiativ, men – heldigvis – ofte på initiativ af borgerne.

Men en ting er at sætte kreaturer, heste eller får ud i naturområderne. Noget andet er, om vi gør det rigtige. Igennem de senere år har vi fået registreret rødlistede (det vil sige sjældne eller truede) insektarter, mosser med videre i vores vigtigste naturområder, og vi forsøger at ramme et niveau, hvor alle de rødlistede arter kan være der – hvilket er en meget vanskelig opgave. Hvad der gavner én art, kan skade en anden.

Billedet herunder er fra et fint, helårsgræsset naturområde med 29 rødlistede arter, hvor vi har frahegnet et mindre område i perioden april-august for at give planterne lov til at blomstre i fred. Andre steder supplerer vi på de absolutte ’hotspots’ naturplejen med manuel afslåning af vegetationen med fjernelse af det afslåede.

 

Helårsgræsset naturområde med 29 rødlistede arter

Vi er involveret i talrige naturplejeprojekter, hvor vi typisk står for hegning og slåning mv. af de lysåbne naturområder.

I de senere år har vi herudover sammen med lodsejere og dyreholdere været involveret i 5 projekter med helårsgræsning, og flere af den slags projekter er undervejs. De helårsgræssede arealer går fra 8 til ca. 175 ha i størrelse og omfatter både overdrev, hede, eng og mose. 

Helårsgræsningen udføres af små, hårdføre kreaturer, som kan gå ude og klare sig selv hele vinteren, og som ikke skal tilskudsfodres. Græsningstrykket er lavt både sommer og vinter.

Hvad er fordelene ved helårsgræsning i store indhegninger? 

  • I vintersæsonen græsser dyrene i høj grad nede i engene og moserne, hvor de fjerner en masse dødt plantemateriale (førne), der ellers skygger for fremspiringen af nye arter.
  • Samtidig æder de kviste og bark af skyggende træer og buske, blandt andet pil.
  • Dyrenes tramp skaber såbede for fremspiring af ny planter, især i den våde natur.
  • De store indhegninger åbner mulighed for, at dyrene spreder frø fra ’hotspottene’ og ud i området. 
  • Det lave græsningstryk i sommerhalvåret giver en bedre blomstring til gavn for sommerfugle, bier og svirrefluer - og til gavn for planterne selv, der får ro til at blomstre og sætte frø.
  • Dyrene fjerner året rundt næringsstoffer fra naturarealerne.

Billedet er taget ved Flyndersø, hvor helårsgræssende kreaturer plejer en fin, 45 ha stor lokalitet med orkidéenge, moser og overdrev.

Helårsgræsset naturområde