Vild med natur

Vi arbejder hvert år med projekter, der både forbedrer naturen og adgangen til denne, og samtidig giver bedre forudsætninger for, at biodiversiteten øges og spredes. Her på siden kan du få et overblik over nogle af de mange projekter.

Vandløb med græssende køer i baggrunden

Den vilde natur

Vores målrettede naturindsatser skaber rammerne for det unikke både på det tørre og i det våde element i det åbne land. Hvor vi gør noget godt for den sjældne og værdifulde natur, følger den mere almindelige automatisk med og giver os bedre naturoplevelser.

Mange af vandløbene i kommunen var gennem tiden efterladt i en ringe naturtilstand. Det ændrer kommunen på. Et fokus er at genskabe variationen i vandløbene og sikre rent og iltrigt vand.

Laksen har for alvor kvitteret for vandløbsindsatsen i Storå. I årene efter årtusindskiftet var der få hundrede voksne laks, som trak ind fra Atlanterhavet og op i åen for at reproducere sig (gyde). Nu er der ca. 4.000.

Som det første sted i Danmark er det lykkedes for os at skabe en selvreproducerende bestand af vildlaks. Siden 2017 er der ikke sat kunstig opdrættet lakseyngel ud i Storåsystemets vandløb.

Laksene i Storå er blandt nogle af verdens største, og der fanges af lystfiskere hvert år storlaks mellem 15 og 20 kg. Hanlaksen på billedet er 18 kg og blev fanget på laksepremieren 16. april 2019.

Peter Wadmann med 18 kg laks fanget i Storå

Som et led i national forvaltningsplan for laks (2004) blev Råsted Lilleå i 2008 genslynget ind under bakkerne ved Nymølle syd for Råsted.

Nymølle Dambrug blev samtidig omlagt til drift på grundvand. Nu er åen her noget af det reneste, og smådyrene afspejler naturtilstanden ”høj økologisk tilstand”. Lokaliteten bliver nabo til den kommende naturnationalpark ved Stråsø Plantage.

Genslyngning af vandløb er et fokusområde for at øge biodiversiteten.

Genslynget parti af Raasted Lilleå

Tidligere var der opstemninger ved stort set alle landets dambrug så vandet kunne løbe af sig selv fra åen og gennem dambrugenes damme.

Det samme var tilfældet ved ca. 20 dambrug i Storåsystemet. Men nu er dambrugsspærringerne fjernet. Vandløbets fauna kan sprede sig frit i en række fornemme sidevandløb til Storå.

Billedet viser den tidligere opstemning ved Christiansminde Dambrug ved Råsted Lilleå.

Den tidligere opstemning ved Christiansminde Dambrug ved Råsted Lilleå

De sjældne arter fordeler sig ikke bare jævnt ud over naturområderne. Mange heder og enge er artsfattige. Omvendt er nogle få lokaliteter enormt artsrige. I 2008 udvalgte vi 43 botanisk rige lokaliteter, som vi fremover ville overvåge grundigt hvert 4. år. I årene 2012, 2016 og 2020 blev der skiftet noget ud, fordi vi efterhånden blev klogere på naturområderne, og nu indgår 35 meget fine lokaliteter i projektet.

Det allervigtigste ved overvågningen er, at der i de mellemliggende år er talrige kontakter til lodsejere og dyreholdere med henblik på at sikre naturindholdet ved den rette naturpleje – for eksempel målrettet afgræsning eller slåning.

Sjælden art

Vi har talrige projekter med græsning eller anden naturpleje kørende overalt i kommunen. Ofte på vores initiativ, men – heldigvis – ofte på initiativ af borgerne.

Men en ting er at sætte kreaturer, heste eller får ud i naturområderne. Noget andet er, om vi gør det rigtige. Igennem de senere år har vi fået registreret rødlistede (det vil sige sjældne eller truede) insektarter, mosser med videre i vores vigtigste naturområder, og vi forsøger at ramme et niveau, hvor alle de rødlistede arter kan være der – hvilket er en meget vanskelig opgave. Hvad der gavner én art, kan skade en anden.

Billedet herunder er fra et fint, helårsgræsset naturområde med 29 rødlistede arter, hvor vi har frahegnet et mindre område i perioden april-august for at give planterne lov til at blomstre i fred. Andre steder supplerer vi på de absolutte ’hotspots’ naturplejen med manuel afslåning af vegetationen med fjernelse af det afslåede.

 

Helårsgræsset naturområde med 29 rødlistede arter

Vi er involveret i talrige naturplejeprojekter, hvor vi typisk står for hegning og slåning mv. af de lysåbne naturområder.

I de senere år har vi herudover sammen med lodsejere og dyreholdere været involveret i 5 projekter med helårsgræsning, og flere af den slags projekter er undervejs. De helårsgræssede arealer går fra 8 til ca. 175 ha i størrelse og omfatter både overdrev, hede, eng og mose. 

Hvorfor helårsgræsning?

Helårsgræsningen udføres af små, hårdføre kreaturer, som kan gå ude og klare sig selv hele vinteren, og som ikke skal tilskudsfodres. Græsningstrykket er lavt både sommer og vinter.

Hvad er fordelene ved helårsgræsning i store indhegninger? 

  • I vintersæsonen græsser dyrene i høj grad nede i engene og moserne, hvor de fjerner en masse dødt plantemateriale (førne), der ellers skygger for fremspiringen af nye arter.
  • Samtidig æder de kviste og bark af skyggende træer og buske, blandt andet pil.
  • Dyrenes tramp skaber såbede for fremspiring af ny planter, især i den våde natur.
  • De store indhegninger åbner mulighed for, at dyrene spreder frø fra ’hotspottene’ og ud i området. 
  • Det lave græsningstryk i sommerhalvåret giver en bedre blomstring til gavn for sommerfugle, bier og svirrefluer - og til gavn for planterne selv, der får ro til at blomstre og sætte frø.
  • Dyrene fjerner året rundt næringsstoffer fra naturarealerne.
Helårsgræsset naturområde