Gør en forskel som SSH i aftenvagt i Hjemmeplejen

Gør en forskel som SSH i aftenvagt i Hjemmeplejen

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Hjemmeplejen Team Thorsvej har flere medarbejdere, der skal i gang med en uddannelse efter sommerferien, og samtidig oplever vi tilgang af nye borgere. Derfor er vi på udkig efter en dygtig social-og sundhedshjælper, som vil være med til at højne fagligheden i vores aftenvagtteam og medvirke til, at vores borgere oplever en sammenhængende indsats, som er gennemsyret af kvalitet og omsorg.

Vi tilbyder dig

At blive en del af et stærkt team af dedikerede social- og sundhedshjælpere- og assistenter samt ufaglærte, som brænder for at gøre en forskel for borgerne i vores hjemmeplejedistrikt.

En arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi løfter i flok og gør os umage hver eneste dag.
Et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til humor, og hvor vi har en ambition om at smitte hinanden med god energi og arbejdsglæde.
Et velfungerende aftenvagtsteam, som arbejder i tre mindre grupper, der hver består af en assistent og to hjælpere. Udgangspunktet for gruppens arbejde er den fælles kerneopgave i Sundhed og Ældre, hvor vi samarbejder med borgeren om at skabe et meningsfuldt og værdigt liv gennem tillid, faglighed og selvbestemmelse.

Fælles opstartsmøde med sygeplejen ved vagtstart, hvor vi gennemgår borgeroverblik og triagering. Vi har fokus på at styrke samarbejdet på tværs af faggrupperne, da det medvirker til, at vi kan levere den bedst mulige kvalitet og sammenhæng i den enkelte borgers liv.

Stor fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstider og mulighed for gode friperioder. Vi arbejder som udgangspunkt 5-2 og har faste makkerpar.
En grundig introduktion og oplæring til såvel dine arbejdsopgaver som til din nye arbejdsplads, da det er vigtigt for os, at du som vores nye kollega får en god og tryg start, som passer til dig og den stilling, du skal varetage.

Som social- og sundhedshjælper har du

  • Lyst til en varieret hverdag, hvor omdrejningspunktet er selvstændig varetagelse af personlig pleje og praktisk hjælp med afsæt i den rehabiliterende tankegang
  • Kompetence til at varetage uddelegerede sygeplejeydelser
  • Engagement og evne til nytænkning samt vilje til at lære nyt
  • Mod på faglige udfordringer, overblik og evne til at håndtere problemstillinger svarende til dine kompetencer
  • Vilje til at indgå i og bidrage til et godt tværfagligt samarbejde 
  • Forståelse for vigtigheden af at dokumentere i den elektroniske borgerjournal
  • Fokus på APV og vigtigheden af at skabe et sikkert arbejdsmiljø i borgerens hjem
  • Gode samarbejdsevner og kompetence til at optræde respektfuldt i din kommunikation
  • En nuanceret tilgang til andre mennesker og en adfærd der bidrager til at skabe en kultur, der gør det rart at møde på arbejde hver dag

I Hjemmeplejen Team Thorsvej

  • Går faglighed og samarbejde hånd i hånd, og vi er ansat til begge dele
  • Forventer vi at alle stempler ind, tager ansvar og er til stede med en sund indstilling
  • Insisterer vi på at man hjælper hinanden tilbage til samarbejdet på en god måde, hvis vi er pressede og samarbejdet bliver svært, ligesom vi insisterer på, at de problemer, der kan opstå, bliver italesat og håndteret på en konstruktiv måde
  • Har alle ansvar for at kommunikere på en måde, som skaber arbejdsglæde og god energi
  • Skal de gode løsninger findes i fællesskab i teamet, så alle får ejerskab
  • Stræber vi efter et professionelt samarbejde og fællesskab, som skaber synergi og hvor 2+2=5
  • Tager vi afsæt i et fælles værdigrundlag, hvor professionalisme, samarbejde, nytænkning og ordentlighed er genkendelige værdier, og hvor tværfaglighed og en rehabiliterende tilgang er vigtige grundsten
  • Er det vores indstilling, at alle kan noget - ingen kan alt - sammen kan vi det meste

Om stillingen

Der er tale om en stilling i aftenvagt på 37 timer, dog er vi fleksible og kan tilbyde ansættelse på lavere timetal, hvis det ønskes.
Kørekort er nødvendig, og kommunal bil stilles til rådighed.
Start den 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

21. august 2025 kl. 8.00.

Ansættelsessamtale forventes afholdt 25. august 2025.

Er du spændt på at høre mere?
Er du velkommen til at kigge forbi på et uforpligtende besøg eller ringe til leder Anne Mette Lund på telefon 96 11 42 00 (spørg efter understøttende leder Pia Bomme i uge 30, 31 og 32).

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Deadline for ansøgning

21. august 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 5.500 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up