Sommerferie- eller weekendvikarer - Center for Psykiatri

Sommerferie- eller weekendvikarer - Center for Psykiatri

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Er du under uddannelse indenfor social- eller sundhedsområdet, søger vi netop nu sommerferievikarer, weekendvikarer eller tilkaldevikarer til Center For Psykiatri døgnområdet.

Vi søger dig, som er under uddannelse indenfor social- og sundhedsområdet.

Vi søger også dig, som er uddannet SOSA, SSH eller socialpædagog, er ansat udenfor Holstebro kommune og interesseret i ekstra timer enten weekendarbejde eller at blive tilkaldevikar.

Vi søger vikarer, som er interesseret i socialpsykiatri og i at arbejde med at understøtte vores borgere i deres hverdagsliv og recovery-proces.
En vikar som ønsker fast weekendarbejde og/eller kan træde til med kort varsel.
Du skal sammen med de øvrige kolleger brænde for at gøre en forskel for de borgere, som bor på botilbuddet.
For den rette kan vi lave et vikariat hen over sommeren.

Center For Psykiatri døgnområdet består af 3 mindre psykiatriske botilbud. Fredericiagade hvor der bor 9 borgere, Hus 17 hvor der bor 10 borgere og Hus 13-15 hvor vi har plads 11 borgere. Som vikar tilknyttes man som udgangspunkt et hus, men der kan opstå behov for at hjælpe i flere afdelinger

Målgruppen er borgere ml. 18-75 år med forskellig psykisk sårbarhed. Medarbejdere og borgere samarbejder målrettet med borgerens individuelle mål, f.eks. ADL opgaver, hverdagsrehabilitering og meningsfyldte aktiviteter. Nuværende er det en fordel, at du også har mod på at blive oplært ift. personlig pleje og forflytninger, da en borger har behov for dette.

Vi søger en vikar med følgende kvalifikationer

  • Ser muligheder og er omstillingsparat.
  • Fleksibilitet ift. at kunne træde til med kort varsel.
  • Er reflekterende og har en respektfuld og anerkendende tilgang.
  • Har gode kommunikative evner og lyst til at bidrage med sit faglige perspektiv i huset.
  • God til at skabe relation og kommunikere med mennesker.
  • Er god til at samarbejde.
  • En god kollega som vægter - og bidrager til det gode arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fagligt dygtige og engagerede kolleger, som giver plads til de forskellige fagligheder.
  • En arbejdsplads, der inddrager beboerne, samt støtter beboerne til at mestre eget liv.
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på faglig udvikling og læring.
  • Introvagter med erfarne medarbejdere.
  • En arbejdsplads som anvender KRAP og værdsættende samtale som metode.
  • Faste weekendtimer med arbejde hver 2. eller hver 3. weekend

Ansøgere med kørekort vil blive foretrukket.

Nærmere oplysninger

kan du få ved henvendelse til koordinerende medarbejdere Conny (Hus 17) på telefon 96 11 47 19 eller Tanja på telefon 96 11 47 61.

Løn og ansættelsesvilkår

ifølge gældende overenskomst samt Ny løn.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist

15. august 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Deadline for ansøgning

15. august 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 5.500 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up