Psykologer

Psykologen har til opgave at understøtte Holstebro Kommunes børns trivsel, læring og udvikling i dagtilbud og skoler gennem rådgivning og vejledning rettet mod børn, forældre og fagprofessionelle. Der arbejdes både med barnets ressourcer og de udfordringer, barnet måtte have. 

Hvis du som forældre er bekymret for dit barns udvikling, kan du rette henvendelse til barnets dagtilbud/skole.
Alle dagtilbud og skoler i Holstebro kommune har tilknyttet en psykolog, som dagtilbud/skole kan rette henvendelse til, hvis pædagoger, lærere eller du som forælder har behov for rådgivning.

Psykologernes arbejde i dagtilbud og skoler er alsidigt og kræver et tæt tværfagligt samarbejde med relevante fagprofessionelle og familier. Psykologen kan både inddrages forebyggende og i forbindelse med indsatser med fokus på børns trivsel, læring og udvikling.

Skole eller dagtilbud kan indstille til en pædagogisk psykologisk vurdering i samarbejde med forældre.

Når dagtilbud eller skole ønsker at inddrage psykologen omkring et barn vil det altid være med forældres samtykke. 

Du kan ringe til den psykolog, der er tilknyttet dit barns dagtilbud/skole fredage mellem kl. 8-9.

Du kan få oplyst navn og telefonnummer på psykologen ved dit barns dagtilbud/skole eller ringe til sekretariatet ved Videncenteret.