Fraværskonsulenter til Videncenter Børn & Unge

Fraværskonsulenter til Videncenter Børn & Unge

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge, der har svært ved at være en del af skolens fællesskaber?

I Holstebro Kommune har vi en klar ambition: Flere børn og unge skal opleve at høre til i skolen – og færre skal have bekymrende fravær. Det er en opgave, vi tager alvorligt, og som vi ved kræver både vedholdenhed og nye måder at arbejde på.

Derfor søger vi to fraværskonsulenter, som vil have en central rolle i udviklingen af vores indsats omkring skolefravær.

Indsatsen omkring skolefravær er under udvikling, og du vil få en central rolle i at være med til at definere, medudvikle og kvalificere kommunens samlede tilgang i tæt samarbejde med skoler, ledelse og øvrige faggrupper.

Om os

Videncentret er organiseret under Børn og Unge og er en enhed for tværgående indsatser for børn og unge i alderen 0-18 år. Vi samarbejder tæt med dagtilbud, skoler og familiesektion.

Videncentret består af et sekretariat og følgende faggrupper: psykologer, inklusionsvejledere, ressourcepædagoger, tale-hørekonsulenter, ergoterapeut, læsekonsulent og ledelse.

Vores kerneopgave er at understøtte og udvikle leg- og læringsmiljøer med fokus på, at alle børn og unge har deltagelsesmuligheder og indgår i positive fællesskaber.

Om stillingen

Som fraværskonsulent består opgaven blandt andet af:
  • understøtte skolernes systematiske arbejde med tidlig opsporing og tidlige indsatser
  • bidrage med faglig viden og perspektiver, der kvalificerer skolernes forståelse af barnets og familiens samlede situation
  • rådgive og sparre med nøglepersoner, medarbejdere og ledelser og understøtte kompetenceopbygning gennem praksisnære forløb
  • videndeling, oplysning og samarbejde omkring tidlige tegn på fravær
  • bidrage til, at fraværs- og trivselsdata omsættes til relevante handlinger og indsatser
  • understøtte implementeringen af metoder og arbejdsgange i skolernes praksis
  • bidrage til fælles retning og fremdrift i tværprofessionelle forløb og skabe sammenhæng mellem skole, familie, Videncenter Børn og Unge og øvrige relevante samarbejdspartnere
  • samarbejde tæt med konsulenter i forvaltningen og eksterne samarbejdspartnere om implementering, kvalificering og forankring af fraværsindsatsen
  • bringe erfaringer og læring fra praksis ind i udviklingsarbejdet og eksisterende arbejdsgange og bidrage til, at indsatsen forankres lokalt på skolerne
  • har Bredere Børnefællesskaber for øje og fokus på sammenhængen mellem den familiære kontekst og for deltagelsesmulighederne i skolernes læringsmiljø.

Opgaven omkring skolefravær er ikke fuldt defineret, og det forventes, at du bidrager aktivt til at medudvikle og kvalificere indsatsen.

Vi tilbyder

  • en stilling med mulighed for at få indflydelse på udviklingen af indsatsen omkring skolefravær
  • et stærkt fagligt miljø med tværfagligt samarbejde og løbende sparring
  • en arbejdsplads med fokus på sammenhæng mellem politik, praksis og udvikling
  • varierede arbejdsopgaver med høj grad af selvtilrettelæggelse
  • mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi forventer af dig, at du

  • arbejder ud fra en systemisk, analytisk og undersøgende tilgang
  • kan arbejde konsultativt og faciliterende i samarbejde med praksis
  • har blik for sammenhængen mellem individ, fællesskab og kontekst
  • kan understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer
  • har interesse for og gerne erfaring med skolefravær
  • kan indgå i komplekse, samarbejder og bidrage til fælles løsninger
  • kan arbejde selvstændigt og strukturere egne opgaver.

Din profil

  • du er uddannet lærer, cand.pæd. i pædagogisk psykologi eller en anden relevant pædagogisk uddannelse
  • du har solid praksiserfaring fra skoleområdet
  • du kan omsætte teoretisk viden til praksis
  • du har erfaring med vejledning eller konsulentarbejde
  • du har kendskab til deltagelsesdidaktik og inkluderende læringsmiljøer
  • du har stærke samarbejdsevner og kan opbygge professionelle relationer
  • du kan formidle både skriftligt og mundtligt.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingerne er på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.
Arbejdsstedet er Videncenter Børn og Unge, Nørre Boulevard 61, 7500 Holstebro - når du ikke løser opgaver ude på kommunens skoler.

Kørekort og mulighed for at benytte egen bil er en forudsætning.

Tiltrædelse pr. 1. februar 2027.

Frist

Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes elektronisk og skal være modtaget senest mandag den 30. november 2026 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 3. december 2026.

Vil du vide mere

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Leder Rie Hosbond på telefon 51 56 72 45 eller faggruppeleder Rikke Lykke på telefon 93 54 32 54

Deadline for ansøgning

30. november 2026 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med ca. 6000 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up