Sund Balance
Klinik for børn og unge
Hvem kan deltage:
- Et tilbud til familier, der har et barn i alderen 2-17 år, som bor i Holstebro Kommune.
- Fokus på at skabe sunde vaner for hele familien og dermed styrke dit barns trivsel.
- Børn og unge som har en vægtkurve, der ligger over 90 percentilen for køn og alder. Spørg jeres sundhedsplejerske eller læge.
Sådan foregår det:
- Forløbet vil være individuelt tilrettelagt af kortere eller længere varighed. Konsultationerne ligger ca. hver 4.-8. uge den første tid.
- Hos de yngste børn vil forløbet være rettet mod forældrene, fordi livsstilsændringer hos børn primært er forældrenes ansvar. Efter aftale vurderes det, om barnet skal deltage i samtalerne.
- Ved de ældre børn er det vigtigt, at både forældre og barnet er motiveret og deltager i tilbuddet.
- Indholdet i samtalerne omfatter blandt andet målsætning, motivation og ændringer af vaner.
- Familien kan få udarbejdet en skræddersyet plan med livsstilsændringer fx. til kost, bevægelse, skærmtid.
I klinikken arbejder vi ud fra en kombination af ”Holbæk-modellen” og ”Vanecoach-metoden”.
Formålet med forløbet er at støtte hele familien i at opnå en sundere livsstil ved at give redskaber, der kan gavne alle i familien og samtidig styrke dit barns trivsel.
Familiehuset - Døesvej 54E - 7500 Holstebro
For mere information og tilmelding, kan I kontakte
en af de tilknyttede sundhedsplejersker:
Susanne Nygaard
Tlf. 24 20 53 66 - susanne.nygaard@holstebro.dk
Elsebeth Jespersen
Tlf. 24 20 53 76 - elsebeth.n.jespersen@holstebro.dk