Risikostyringsplan ved oversvømmelser i Holstebro midtby

14 områder i Danmark er udpeget som områder med stor oversvømmelsesrisiko. Holstebro by er blandt de 14 på grund af risikoen for oversvømmelse fra Storå. Planen er opdateret og vedtaget efter endt høringsperiode i 2021.

En bil kører på oversvømmet vej i Holstebro

Læs om oversvømmelser i risikoområdet

Risikoområdet udgøres i hovedtræk af områder omkring Holstebro centrum på begge sider af Storå. Analysen af kortet viser, at det er relevant at kigge nærmere på 8 områder i risikoområdet. For hver af områderne er der opstillet målsætning for håndtering af oversvømmelser.
 

Læs om de 8 fokusområder

Oversvømmet p-plads ved Kvickly i Holstebro

Læs om klimatilpasningsprojektet, der minimerer risikoen ved oversvømmelser

Risikostyringsplanen beskriver oversvømmelsesområderne og deres sårbarhed i forhold til oversvømmelser fra Storå.

Et klimatilpasningsprojekt skal sikre at vandet i Storå styres gennem byen. Her kan du læse mere om klimatilpasningsprojektet.
 

Slut med vandkaos

Alle EU´s medlemslande skal som led i gennemførelsen af EU´s oversvømmelsesdirektiv planlægge for ekstreme oversvømmelser fra vandløb, søer og kyster, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi.

Holstebro midtby er på grund af oversvømmelser fra Storå omfattet af EU's oversvømmelsesdirektiv. Risikoområdet udgøres i hovedtræk af centrale områder omkring Holstebro centrum på begge sider af Storå.

Den første Risikostyringsplan blev udarbejdet for perioden 2015-2021. Denne udgave af risikostyringsplan er resultatet af en revurdering og opdatering af den første risikostyringsplan.

Udbredelsen af det udpegede risikoområde er udvidet i forhold til tidligere plan, men udgør samme strækning af Storå. Kortene over faren og risikoen for oversvømmelse fra 2013 er opdateret til primo 2020 på baggrund af ny viden og nye modeller.

Storå afvander dele af Holstebro-, Herning- og Ikast-Brande Kommuner og den har et samlet opland opstrøms Holstebro på 833 km². Den gennemsnitlige, normale, vandføring i åen er på 10 – 15 m³/s i Holstebro By og den gennemsnitlige vandspejlskote samme sted er 7,5 m.

Storå på strækningen gennem Holstebro by vil på grund af sin forholdsvis dybe profil normalt være særdeles robust til at aflede vand fra et skybrud hvad enten det falder lokalt eller opstrøms i det 830 kvadratkilometer store opland.

Storå vandopland på kortet

Alle kendte historiske oversvømmelser fra Storå er forekommet i vinterhalvåret, i forbindelse med pludseligt tøbrud eller efter langvarig regn. De første oversvømmelsesudfordringer kommer når vandstanden ved Storebro nærmer sig kote 9,2 meter mod normalkoten omkring 7,5 meter.

I forrige århundrede og indtil nu er der i årene 1924, 1939, 1940, 1941, 1965, 1970, 2002, 2007, 2011,2015 og senest vinteren 2019/20 konstateret betydelige oversvømmelser. På nedenstående grafer ses vandstandene de seneste 100 år ved Store Bro.

Se oversigt over oversvømmelser i Holstebro By i perioden 1924 – 2020. Efter hændelsen i 1970, blev åen reguleret.

Vandstand ved Storebro

Storå vil som følge af forventede klimaændringerne tilpasses et ændre nedbørsmønster, med hyppigere ekstrem afstrømning fra oplandet. Dette er ensbetydende med hyppigere oversvømmelser, når de store og hurtige vandafstrømninger ikke kan være i åen. Konsekvenserne af denne tendens er allerede antydet af de historiske data for målte vandstande ved Storebro. Grafen viser vandstandene de seneste 100 år ved Store Bro tiltager i hyppighed efter 2002.

Aktuelt er oversvømmelsesrisikoen i risikostyringsplanens område et vilkår, som betyder, at ejendomme omkring kote 9,5 m vil opleve begyndende oversvømmelse med en statistisk hyppighed svarende til hvert 5. år under de nuværende klimaforhold. Oversvømmelser fra
Storå, som den Holstebro oplevede i 2011, vil forekomme med en statistisk hyppighed af 25 – 50 år, når der tages udgangspunkt i et nutidsklima.

Frem mod år 2100 vil oversvømmelsesrisikoen i risikostyringsplanens område forværres,
hvis der ikke foretages forebyggende foranstaltninger. For eksempel vil ejendomme omkring kote 9,5 m år 2100 opleve begyndende oversvømmelse med en statistisk hyppighed svarende til hvert 2. år.

Oversvømmelser fra Storå, som den Holstebro oplevede i 2011, vil på grund af klimaforandringer år 2100 forekomme med en statistisk hyppighed svarende til hvert 10 år. Det betyder, at vi vil opleve oversvømmelser som er værre end i dag. Fx vil en oversvømmelse med samme statistiske hyppighed, som den vi oplevede i 2011 betyde at oversvømmelsen ved Storebro vil være mellem 20 og 40 cm højere end det vi oplevede i 2011. Dette vil udfordre beredskabet.

Efter voldsomme oversvømmelser i Centraleuropa i 1998-2002 besluttede EU, at alle medlemslande skal planlægge for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EU oversvømmelsesdirektiv) trådte i kraft den 26. november 2007 og er implementeret i dansk lovgivning ved lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Kystdirektoratet har udarbejdet kort over faren, skaden og risikoen for oversvømmelse. Disse kort er grundlag for vurderingen af oversvømmelsens udbredelse og skadesrisikoen.  Kortene er udarbejdet for tre nutidsscenarier og to klimabetingede scenarier.

Kortene over faren for oversvømmelse er lavet på baggrund af dynamiske oversvømmelsesmodelleringer, hvor vandets udbredelse i terrænet over tid modelleres. Kortene over faren viser den maksimale oversvømmelsesdybde baseret på 25 m og 100 m celler for den enkelte hændelse, samt den maksimale oversvømmelsesudbredelse.

Kortene over skaden ved oversvømmelse er analyseret i forhold til håndgribelige skader, der kan beregnes i økonomiske termer og uhåndgribelige skader, der ikke kan omsættes direkte til økonomisk tab. Skadesberegningerne bygger som udgangspunkt på nationale datasæt. Kortene over skaden ved oversvømmelse er benyttet vejledende i analysen. 

De håndgribelige skader er bestemt for hvert oversvømmelsesscenarie og afhænger af vanddybden ved oversvømmelsen. De økonomiske skader ved oversvømmelse er bestemt for en række kategorier hvoraf følgende er relevant for byområder:

  • Skader på bygninger og indbo
  • Tab for virksomheder
  • Oprydning af oversvømmet infrastruktur

De uhåndgribelige skader vises som sårbare punkter inden for og omkring risikoområdet. Det kan for eksempel være forsyninger og berørte ejendomme, særlige sårbare punkter (daginstitutioner, plejehjem, grundskoler o.l.) eller kulturarv, som er relevante for et oversvømmelsesområde som Holstebro Midtby.

Holstebro Kommune, Teknik og Miljø, har truffet afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af risikostyringsplanen, der har været offentliggjort siden juni 2021. Den offentliggjorte plan er en opdatering af planen fra 2015. Afgørelsen er truffet i henhold til § 10 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020) med baggrund i lovens § 8, stk. 2. Loven foreskriver at planer, der udgør en mindre ændring af en eksisterende plan, skal screenes for eventuel væsentlige indvirkninger på miljøet.

Afgørelsen er truffet på grundlag af en vurdering af planen efter relevante kriterier i miljøvurderingslovens bilag 3. I vurderingen er indgået:

  • at planens rammer for tilladelser til oversvømmelsesreducerende anlæg er uændrede,
  • at planen ikke ses at kunne påvirke internationale naturbeskyttelsesområder.

Afgørelsen efter miljøvurderingsloven er annonceret den 28-10-2021 på Holstebro Kommunes hjemmeside med klageadgang efter reglerne i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer (lovbekendtgørelse nr.1085 af 22. september 2017).

Af tiltag, der følger af planen, vil planens primære indsats med etablering af vandtilbageholdelse i ådal og Vandkraftsøen berøre forhold af betydning for den øvrige vandplanlægning. Dette projekt er særskilt miljøvurderet. Projektet er pålagt vilkår, der sikrer at projekt-elementer ikke konflikter med den øvrige vandplanlægning. Realiser af denne del af planen vil forudsætte dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3.

Tiltag der måtte følge af planen på lang sigte indebærer vandtilbageholdelse på et markarealer, der i større eller mindre omfang kan påvirke med beskyttet natur. Realiser af denne del af planen vil forudsætte en række dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §3.

Risikobilledet følges op med følgende tiltag aktuelt:

  • On-line vandstands- og prognosesystem, der viser den aktuelle vandstand og prognose for udviklingen i vandstanden og fareniveauet for de næste 3 døgn i Holstebro By. (i driftssat af Holstebro Kommune)
  • Private beskyttelsesforanstaltninger understøttet af det kommunale beredskab.

Stort anlægsprojekt vil sikre styring af vandet i Storå gennem byen

I foråret 2019 blev planerne for et klimatilpasningsprojekt, der skal forebygge store oversvømmelser i Holstebro by vedtaget.

Projektet går ud på at bygge et dæmningsanlæg med sluse i ådalen opstrøms byen. I vandkraftsøen bygges en ny dæmning og sluse, som gør det muligt kortvarigt at hæve vandspejlet i Vandkraftsøen.  Herved kan der holdes vand tilbage oven for byen i situationer, hvor der er risiko for at vand fra Storå oversvømmer Holstebro midtby.

Godkendelsesproceduren har trukket ud på grund af komplekse hensyn til forskellige interesser, herunder lodsejerforhold og hensynet til kulturarvsområder og sårbar natur.

Byggefasen forventes at være ca 1½ år efter påbegyndt anlægsarbejde. Anlægget vil være fuldt ud virksomt umiddelbart efter etableringsfasen.

Holstebro Kommune er bygherre. Vestforsyning Spildevand A/S finansierer projektet efter lov om medfinansiering af klimaprojekter. Finansieringsreglerne forudsætter, at anlæggelsen af projektet er påbegyndt inden 1. januar 2027.

Initiativer med lokal vandtilbageholdelse på markniveau

På den lange bane er der mulighed for yderligere tilbageholdelse i oplandet. I hvor stor udstrækning der kan gennemføres projekter, som har en reel betydende tilbageholdelseseffekt inden for en acceptabel årrække, vurderes at være meget usikkert. Mindre magasiner spredt i oplandet, vil desuden have en væsentlig mindre effekt end et stort volumen lige oven for Holstebro by. Dette på grund af regnen kan falde på forskellig vis i oplandet og der dermed evt. skal etableres kapacitet, som i nogen tilfælde ikke kommer i brug. Et anlæg lige oven for byen har effekt uanset hvor i oplandet at vandet falder.

Holstebro Kommune deltager sammen med Region Midtjylland og Herning Kommune i delprojektet "Storå" under det EU-støttede partnerskab Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC). Projektet går ud på at teste ideer udviklet under partnerskaberne ”Landmanden som vandforvalter" og "Vandet fra landet" om at holde vandet tilbage på markniveau.

Erfaringerne fra projektet kan bidrage til at udtænke løsninger, der kan forlænge holdbarheden af klimatilpasningsprojektet. De to strategier er ikke i modstrid, når de vægtes i et tidsperspektiv mod år 2100. Udførende: Holstebro Kommune i partnerskab med Herning og Ikast-Brande Kommuner og private lodsejere i vandløbsoplandet.

Planens gennemførelse overvåges såvel administrativt som politisk ved en løbende afrapportering af fremdriften i planens primære tiltag, Klimatilpasningsprojektet. Der udføres løbende kvartalsrapporter over aktiviteter, tidsplaner og administrative deadlines.

Ved den fremtidige drift af klimatilpasningsanlægget føres en driftsjournal for driften af anlægget.

Oversvømmelser minimeres ved forbyggende indsats som forventes udført af grundejer. Kommunen faciliterer grundejernes indsats med:

  • Information om handlingsmuligheder.
  • Digitale oversvømmelseskort.
  • Online visning af aktuelle vandstandsmåling i Storå.

Målopfyldelse:
Den primære kanal for informationsmaterialer er digital. Pjecer på papir undgås, så vidt muligt. Der har vist sig et behov for en forbedret brugeradgang til oversvømmelseskort og risikokort. I den nye planperiode vil brugeradgangen være væsentlig forbedret. Der fokuseres på borgerperspektivet og siderne er tilpasset, så de også fungerer på mobiltelefoner. Systemet giver borgere og beredskab bedre mulighed for at forberede sig og forebygge gener fra oversvømmelser.

Siden 2018 har der været varslingstjeneste med vandstandsprognose tilgængelig på hjemmeside og via sms-service.

Kommunen foretager forebyggende indsats ved:

  • At sikre, at vandgennemstrømningen i Storå overholder regulativ for vandløbsvedligeholdelse.
  • At samarbejde med Vestforsyning om klimatilpasning af kloakker.
  • At klimatilpasse eksisterende kommunale ejendomme i forbindelse med renoveringsprojekter.
  • At indtænke oversvømmelsesrelateret forebyggelse i lokalplaner.
  • At deltage i udviklingsforløb og tværgående samarbejder om fysiske anlæg til forsinkelse af vand opstrøms Holstebro.

Målopfyldelse: De forebyggende indsatser, har været retningsgivende for kommunens indsats, og er udmøntet i administration og planlægning. Der er således etableret rutiner, der sikrer anvendelse af risikokort i lokalplanarbejder og i byggesagsbehandling for sikring af ejendomme.

Siden 2015 er der arbejdet i et udviklingsforløb, der har resulteret i Klimatilpasningsprojekt. Projektets VVM-tilladelse blev i første instans meddelt i 2021. Tilladelsen blev påklaget til afgørelse i Miljø- og Fødevare Klagenævnet. En afgørelse forventes at foreligge i efteråret 2022
Desuden er der taget initiativer til oprettelse af en Storåkomite og arbejde med helhedsplan for mere robust opland.

Der blev i 2015 indledt en systematisk total gennemgang af samtlige regnvandssystemer. Denne er af ressourcemæssige årsager opgivet, men der sker en løbende dialog via samarbejdet med spildevandsplanen.

Der er opbygget rutiner, der sikrer anvendelse af risikokort i lokalplanarbejder og i byggesags-behandling for sikring af ejendomme.

Beredskabsindsats er beskrevet i beredskabsplanen. Beredskabsindsats ved oversvømmelse omfatter:

  • Afværge fare for personers sikkerhed og helbred.
  • Afværger skader på kommunale bygninger og kommunal infrastruktur og skadestruede kulturelle værdier.
  • Stiller på forespørgsel, tomme sække til sand til rådighed for borgere med oversvømmelsestruede ejendomme.

Beredskabsindsat: Der har siden 2015 ikke været behov for større beredskabsindsats mod oversvømmelser.

I Risikostyringsplanen fra 2015 blev der lagt op til, at klimatilpasningstemaer tages op ved borgermøder og i det løbende samarbejde med virksomheder og foreninger. 

Evalueringsresultat 2021: Der har været få henvendelse om planens indhold, typisk fra borgere i forbindelse med hushandel. Der har ikke været afholdt borgermøder med afsæt i risikostyringsplan eller oversvømmelseskort. Klimatilpasning er drøftet i forbindelse med offentliggørelse planlægningen af Klimatilpasningsprojektet, hvor der har der været afholdt borgermøder målrettet konkrete lodsejergrupper, der berøres af projektet.

En bredere offentlighed om risikostyringsplan vurderes først relevant, når der foreligger en afgørelse fra Miljø og fødevareklagenævnet i spørgsmålet om den endelig udformning af klimaprojektets.

Brugeradgangen til de digitale oversvømmelseskort er væsentlig forbedret i den nye risikostyringsplan. Her er der fokuseres på borgerperspektivet og siderne tilpasses, så de også fungerer på mobiltelefoner.

Risikostyringsplan 2015: Ejendomme omkring kote 9,5 m vil opleve begyndende oversvømmelse med en statistisk hyppighed svarende til hvert 5. år under de nuværende klimaforhold. Oversvømmelser fra Storå, som den Holstebro oplevede i 2011, vil forekomme med en statistisk hyppighed af 25 – 50 år, når der tages udgangspunkt i et nutidsklima.

Evalueringsresultat 2021: Det aktuelle risikobillede er uændret, dog er sårbarheden reduceret på et kritisk sårbarhedspunkt, idet tidligere nødudgang ved Storebro fra Musikteater er flyttet og udgang under broen er sløjfet. Desuden er der er stillet et varslingssystem til rådighed.

Risikostyringsplan 2015 beskriver vandtilbageholdelse som tema for mulige indgreb i fremtiden. Der refereres til 2 forskellige perspektiver: Central vandtilbageholdelse i stor skala tæt ved byen og vurdering af effekten af decentrale vandtilbageholdelsesprojekter på markniveau på arealer der befinder sig længere oppe i vandløbssystemet.

Evalueringsresultat 2021: Vandtilbageholdelse - Begge initiativer udgør grundlaget for de aktuelle indsatser beskrevet under afsnittet ”Evaluering af indsatser”.

Sikring af bygninger og byrum: De nævnte initiativer, med for eksempel varslingssystem, er udførte indsatser i planperiode 1 og vil fortsætte i planperiode 2. Klimatilpasningsprojektet forventes udført i planperiode 2.

Alle indsatsområderne er revideret og vurderes nu i forhold til effekt af klimatilpasningsanlæg i drift.