Vi ønsker at skabe sammenhæng i samarbejdet om dit barns læring, trivsel og udvikling. Et af redskaberne hertil er Hjernen&Hjertet.
Hjernen&Hjertet
Hjernen&Hjertet er en digital løsning, som bruges på 0-6 års området og i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole.
Vi bruger Hjernen&Hjertet til at vurdere dit barns læring, trivsel og udvikling. Vurderingen foretages af det fagpersonale, der har med dit barn at gøre i dagtilbuddet, - du vil også blive spurgt om din vurdering af dit barn.
- At understøtte samarbejdet og dialogen med dig om dit barns læring, trivsel og udvikling.
- At udvikle den pædagogiske praksis med børnene i dagtilbuddet.
- At udvikle kvalitet og service på dagtilbudsområdet.
Samspil
H&H Samspil har til formål at styrke refleksionen over sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og barnets udbytte, samt at understøtte samarbejdet mellem det pædagogiske personale og forældrene om barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Sprogvurdering
Det er fundamentalt for dit barns personlige og sociale udvikling, at dit barn er i stand til at bruge sproget til at kommunikere og give udtryk for egne behov, følelser og holdninger. Sprogvurderingen bruges til at vurdere dit barns sproglige udvikling i dagtilbud og i skole.
Sprogtrappen
SprogTrappen er et forebyggende sprogpædagogisk redskab, hvis formål er at understøtte det pædagogiske personales arbejde med børns tidlige sprogudvikling ved systematisk at følge det enkelte barns udvikling over tid på baggrund af de observationer, der gøres i hverdagen.
Brugerundersøgelser
Vi gennemfører hvert andet år en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre. Resultater fra brugerundersøgelsen indgår i kommunens kvalitetsrapport.
Forældreportalen
Forældreportalen giver dig adgang til relevante og fagrelaterede oplysninger om dit barn.
Forældreportalen bruges blandt andet til at dele viden om dit barns læring sundhed og trivsel og i forbindelse med indhentelse af samtykke til videregivelse af oplysninger om dit barn.
Oplysningerne slettes senest 5 år efter at dit barn har forladt dagtilbud og skole.
Kommunen er dataansvarlig myndighed for databehandlingen. Den rette kontaktperson kan oplyses ved henvendelse til Børn og Unge forvaltningen 96117536.
Der forelægger en underskrevet databehandleraftale mellem Kommunen (dataansvarlig) og Rambøll (databehandler).
Dette indebærer blandt andet:
- At personfølsomme data opbevares i overensstemmelse med Persondataforordningen.
- At al kommunikation er krypteret.
- Der sker logning af aktiviteter i systemet, på den måde kan kommunen dokumentere brugernes handlinger i Hjernen&Hjertet.
Børn og Unge
Sekretariat
lock Send Digital Post (borger)mail boern.unge@holstebro.dk
phone 96117536
Kirkestræde 11
7500 Holstebro