Risikostyrinsplan for Vestlige Limfjord

Vestlige Limfjord er i oversvømmelsesdirektivets 3. planperiode blevet udpeget, som et nyt risikoområde efter EU´s oversvømmelsesdirektiv, på grund af risikoen for oversvømmelser fra hav.

Risikostyringsplanen beskriver oversvømmelsesrisikoen, de værdier der kan påvirkes, de gennemførte og planlagte indsatser, samt kommunens strategi for håndtering af oversvømmelser i den kommende periode. Planen bygger på landsdækkende fare- og risikokort samt kommunens egne erfaringer.

Offentlig høring  

Byrådet har den XX. december 2026 sendt ”Forslag til Risikostyringsplan - planperiode 3” til offentlig høring i X måneder.

Høringssvar - Vestlige Limfjord

En bil kører på oversvømmet vej i Holstebro

Udpegning som et nyt risikoområde

I 2024 blev Vestlige Limfjord udpeget som nyt risikoområde i 3. planperiode 2022-2027, på baggrund af oversvømmelsesrisikoen fra hav. Vestlige Limfjord omfatter Venø Bugt, hvortil Holstebro Kommune har kyststrækninger. Risikoområdet i Holstebro Kommune udgør bl.a. dele af Handbjerg, Ejsingholm og Vinderup.

Som led i et tidligere regionalt/tværkommunalt klimaprojekt, er der lavet indledende undersøgelser af muligheder for en fælles løsning på oversvømmelsesproblematikker i den Vestlige Limfjord, ved en indsnævring af vandpassagemulighederne til Limfjorden ved Thyborøn Kanal.

Holstebro Kommune samarbejder med Miljøstyrelsen og de øvrige kommuner i den Vestlige Limfjord om grundlaget for de risikostyringsplaner, alle kommuner skal udarbejde. Ved at sikre ensartet grundlag for risikostyringsplanerne med plads til individuelle løsninger ift. de individuelle udfordringer i kommunerne omkring den Vestlige Limfjord, sikres en koordineret tilgang på tværs af arbejdet i Miljøstyrelsen og kommunerne. Der er som led i dette samarbejde nedsat både teknikergruppe og styregruppe på tværs, for at sikre koordinering af opgaveløsningen.

Oversvømmet p-plads ved Kvickly i Holstebro

Læs om klimatilpasningsprojektet, der minimerer risikoen ved oversvømmelser

Risikostyringsplanen beskriver oversvømmelsesområderne og deres sårbarhed i forhold til oversvømmelser fra Storå.

Et klimatilpasningsprojekt skal sikre at vandet i Storå styres gennem byen. Her kan du læse mere om klimatilpasningsprojektet.
 

Klimatilpasningsprojekt

For risikoområdet Vestlige Limfjord har Miljøstyrelsen udarbejdet kort over faren, skaden og risikoen for oversvømmelse. Informationer om omfanget af faren, skaden og risikoen er et vigtig grundlag for at fastsætte mål for reduktion af risikoen og i planlægningen af tilpasnings- og beskyttelsestiltag.

Farekort viser, hvilke områder, der vil blive oversvømmet ved bestemte højvandshændelser.

Skadekort viser den beregnede omkostning ved en oversvømmelse. Der er udarbejdet og kortlagt en inddeling af håndgribelige og uhåndgribelige skader. En række af disse skader omfatter bl.a. infrastruktur, indbo, bygninger, landbrugsjord og husdyr. Derudover er der et tema, der viser den samlede økonomiske skade.

Risikokort viser sandsynligheden for en oversvømmelse ganget med den totaløkonomiske skade. Resultatet er, at den økonomiske skade ved en oversvømmelse fordeles som en årlig omkostning. Værdien er opgjort i felter fra 25 x 25 meter til 500 x 500 meter, så den svarer til opgørelsen i skadeskortene.