Livet som forældre
Tillykke med jeres baby
Guide til pasning, rettigheder ifm. barsel og forældremyndighed.
Der sker mange forandringer med kvindens krop efter fødslen. Det er normalt at bløde vaginalt de første uger efter fødslen, mens livmoderen trækker sig tilbage. Blødningen aftager gradvist. Har du kraftig blødning eller smerter i underlivet, skal du kontakte fødestedet eller din læge.
Du kan læse mere om din krop efter fødslen samt genoptræning af din bækkenbund her
Du kan også altid tale med din sundhedsplejerske.
Du vil blive tilbudt at deltage i en barselsgruppe, som starter op efter barnets fødsel.
En gruppe består af 4-6 forældrepar, og her får du mulighed for at lære andre at kende. Du bliver en del af en gruppe, hvor I kan udveksle idéer og erfaringer. Hvis I har mulighed for det, er det en god ide at begge forældre deltager. Forventningsafstem gerne dette inden første mødegang. Tilmeldingen til barselsgruppen aftales, når sundhedsplejersken kommer på besøg.
Som udgangspunkt mødes gruppen privat hos hinanden. Sundhedsplejersken deltager ikke i gruppen, men sammensætter den og indkalder til første møde via www.sundhedsvejen.dk.
Hvordan bliver en barselsgruppe god?
- Første gang opfordres I til en præsentationsrunde: navn og familie.
- Mødes lidt ofte i starten - f.eks. 1x ugentligt
- Start og slut til aftalt tid
- Husk at melde afbud, hvis du er forhindret i at komme
- Mobilen sættes på lydløs eller slukkes
- Formålet er samværet, ikke forplejningen
- I bestemmer selv, hvor meget I vil sige i gruppen
- Vær opmærksom på, at alle kommer til orde, f.eks. er det en god idé med en runde hver gang
- Det er berigende at møde andre med åbenhed, nysgerrighed og have opmærksomhed på hinanden
- Det, der tales om i gruppen, er fortroligt!
Er du far eller kommende far kan du søge information, inspiration, podcast og forskellige forslag til aktiviteter på farforlivet.dk
Fars Legestue
Her kan du komme med dit barn, lege, tumle og være sammen med andre fædre. Tilbuddet er helt uforpligtende og åbent for alle fædre med børn i alderen 0 til 5 år.
Du kan komme, når det passer dig, og sover dit barn, så kom og få en kop kaffe sammen med de andre fædre. Der er legetøj at lege med og plads til barnevognen.
Sundhedsplejersken er til stede de fleste gange og har du brug for en snak eller at få svar på et spørgsmål, er du velkommen til at tale med sundhedsplejersken.
Gratis – mød bare op og vær med.
Tid og sted:
Fars legestue er åben mandag fra klokken 10-12. Vi mødes i Familiehusets Cafe, Døesvej 54E, 7500 Holstebro. Se kort her
Der er lukket i skolernes ferier.
Tilknytning, tillid og tryghed opstår, når du som forælder er både fysiske og mentale til stede, og i tilstrækkelig grad imødekommer dit barns behov. Samspillet imellem dig og dit barn kan påvirkes negativt, hvis du ikke er opmærksom på sunde medievaner.
Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger til brug af skærm:
- Børn under 2 år bør ikke bruge skærme uden aktivt samvær med en voksen
- Begræns brugen af skærm, når du er sammen med dit barn
- Interesser dig for dit barns digitale liv
- Lav aftaler om skærmbrug i familien.
Læs mere om brug af skærm i familier med små børn her:
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af skærm.
Sundhedsstyrelsens guide til skærmbrug i familien.
Hvilket monster forstyrrer dit barns nattesøvn? .
”Forstå din baby” er en samling af videoer omkring barnets sociale og følelsesmæssige udvikling i det første leveår. Der deles viden fra forskningen om, hvad barnet kan på bestemte tidspunkter, og hvordan du som forælder kan støtte den udvikling, dit barn er i gang med: Forstå din baby
Videoerne er udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning.
Marte Meo er en metode, hvor du som forælder har mulighed for at styrke samspillet med dit barn. Hvis du i hverdagen oplever, at du har udfordringer i samspillet med dit barn og har lyst til at ændre på det, kan Marte Meo måske give dig den hjælp, du har brug for.
Det kan være:
- Du oplever, at dit barn er svær at forstå og aflæse
- Dit barn er uroligt og græder meget
- Du ønsker mere glæde i samværet med dit barn
- Der opleves mange konflikter i hverdagen
- Dit barn har svært ved f.eks. at spise eller falde i søvn
- Du føler dig usikker og bange for ikke at slå til som forælder
Ved et Marte Meo forløb får du konkrete redskaber til at styrke din relation vha. videooptagelser af dig og dit barn. Der fokuseres på det positive samspil. Kontakt din sundhedsplejerske for mere viden om et Marte Meo forløb.
Familiehuset tilbyder mange forskelligartede tilbud, som kan tilpasses dig og din familie. Alle med fokus på temaer, der kan opleves udfordrende i livet som småbørnsfamilie.
Læs mere om Familiehuset og tilbud til både gravide og forældre
Ifølge forskning er parforholdet noget af det vigtigste i vores liv – ikke mindst for børns tryghed og trivsel. En tryg familie starter med de voksne. Alle par oplever udfordringer i deres parforhold og nogle gange er det nødvendigt at række ud efter hjælp. Når vi passer på hinanden, passer vi på børnene.
Lokale partilbud
Find gratis tilbud om fysiske og online oplæg, vandreture, koncerter mm. – alt sammen med fokus på parforholdet: Lokale partilbud
Her er det også muligt at se læse om kommunikationskurset PREP (Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold) og henvende jer omkring næste opstart.
Sexologisk rådgivning
Undersøgelser viser, at seksualitet er vigtigt for de fleste mennesker uanset alder. Der er flere faktorer som kan påvirke seksualiteten og intimiteten. Det er muligt at få sexologisk rådgivning om de udfordringer, I kan stå i. Samtalerne kan forgå alene eller som par. Der tilbydes op til 5 gratis samtaler. Læs mere på: Sexologisk Rådgivning
Vores Parforhold
Få inspiration til at styrke jeres parforhold på Vores Parforhold. Her kan I bl.a. finde artikler, videoer, podcast og mulighed for gratis, anonym rådgivning.
Styrk Familierne: parforhold - skilte familier - sammenbragte familier
På denne hjemmeside finder du viden, kurser og terapi til parforholdet, skilte familier og sammenbragte familier. Der er fokus på den gode forældrerelation som familiens fundament: Styrk Familerne
Podcast
Her kan du lytte til par og eksperter, der udtaler sig om glæder og udfordringer der knytter sig til parforhold:
Podcast Parforhold
At blive forældre kan være forbundet med svære følelser og nedtrykthed. I 2 måneders besøget tilbyder din sundhedsplejerske en screening for fødselsdepression. Har du tegn på fødselsdepression, er der hjælp at få.
Du behøver ikke at have en fødselsdepression for at opleve, at forældreskabet kan skabe svære følelser. Nedenunder ses en række tilbud til dig, som kan have brug for støtte i dit forældreskab og/eller at være i et fællesskab med andre, som kan have det på samme måde.
Få viden om fødselsdepression:
Sange med Mødre
Sange med Mødre er et korforløb for gravide/nybagte mødre, der oplever at graviditeten/det at være mor kan være forbundet med svære følelser, nedtrykthed og uro. Her bruges sang og fællesskab som middel til bedre trivsel og velvære. Der arbejdes også med vejrtrækningsøvelser til at finde ro i hverdagen. Læs mere på: Sange med mødre
3 klip til Naturen
Her bliver du inspireret til, hvordan du kan bruge naturoplevelser og aktiviteter i naturen til at styrke din glæde, sundhed og trivsel i hverdagen. Du lærer enkle outdoorskills, f.eks. at tænde bål og lignende aktiviteter, der klæder dig på til at bruge naturen i din fritid. Du kommer til at prøve øvelser der giver ro til hovedet og øger forbundethed til naturen, som f.eks. naturmindfulness, traveture og fællesskab omkring naturen. Læs mere på 3 klip til Naturen
Mand til Mand
Mand til Mand er et forløb for mænd med fokus på krop og psyke og på at få det godt i din dagligdag. Sammen med andre mænd bliver du en del af et fortroligt fællesskab, hvor vi opdager og mærker naturens virkning på krop og psyke. Læs mere på: Mand til Mand
Sund Balance er et tilbud til familier, hvor formålet er at støtte hele familien i at opnå en sundere livsstil. Her får I redskaber, der kan gavne alle i familien og samtidig styrke dit barns trivsel. I Sund Balance arbejdes ud fra en kombination af
”Holbæk-modellen” og ”Vanecoach-metoden”. Tilbuddet er til familier med børn i alderen 2-17 år. Kontakt din sundhedsplejerske for yderligere information.