Bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes til kommunen, hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m2 af en bygning eller et anlæg, eller hvis arbejdet frembringer mere en 1 ton affald.

Inden byggearbejder påbegyndes, skal bygherren indgive en anmeldelse. Anmeldelsen skal sendes til kommunen i den kommune, hvor nedrivningsarbejdet, renoveringsarbejdet eller vedligeholdelsesarbejdet foretages. Nedrivning, renovering eller vedligehold af en bygning, et anlæg eller dele heraf må, under forudsætning af, at relevant tilladelse efter anden lovgivning er givet, påbegyndes: 

1. når kommunalbestyrelsen har accepteret anmeldelsen og orienteret bygherren herom, eller
2. tidligst to uger efter at anmeldelsen er indgivet

Holstebro Kommune har udviklet et anmeldelsesskema bygherre skal/kan anvende til anmeldelse af Bygge- og Anlægsaffald. Når du skal nedrive en bygning skal du forhånd have gjort dig klart, hvilke affaldsfraktioner der opstår, er der affald der er farligt affald eller forurenet med evt maling eller klæbestoffer, der evt. skal afrenses, mængderne af de forskellige fraktioner skal angives, hvem der skal transporterer affaldet og kan affaldet med fordel genanvendes eller skal det bortskaffes til et godkendt modtageanlæg.

En god anmeldelse kræver derfor et indgående kendskab til bygningen. Bygningen skal derfor indledningsvist screenes for forekomst af om der er forekomst af problematiske stoffer. Vurderes dette at være tilfældet skal der laves en kortlægning af bygningen eller de berørte dele.
Det er bygherre der er ansvarlig for, at bygge- og anlægsaffaldet sorteres korrekt og afleveres til godkendte behandlingsanlæg.

Sortering af bygge- og anlægsaffald uden for byggepladsen må kun ske på virksomheder og anlæg, der er miljøgodkendt hertil. Genanvendeligt affald skal som hovedregel sorteres på byggepladsen, se nedenfor.

Ved følgende byggearbejder skal bygherren, inden arbejdet påbegyndes, foretage en screening af bygningen eller anlægget, eller berørte dele heraf ved renovering, for at afdække, om der kan være anvendt problematiske stoffer, f.eks. PCB, klorparaffiner, PAH'er, asbest og tungmetaller i forbindelse med opførelse eller renovering af bygningen eller anlægget:

1. Nedrivningsarbejder, renoveringsarbejder og vedligeholdelsesarbejder af bygninger eller anlæg eller dele heraf, som frembringer mere end 1 ton affald.
2. Udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 til udgangen af 1977.

 

På baggrund af resultatet af screeningen foretages en kortlægning, i form af analyser, af bygningen eller anlægget eller berørte dele heraf, som kan indeholde problematiske stoffer, f.eks. PCB, klorparaffiner, PAH'er, asbest og tungmetaller.

Ved nedrivningsarbejder, renoveringsarbejder samt vedligeholdelsesarbejder på bygninger og anlæg, eller berørte dele heraf, som frembringer mere end 1 ton affald, eller som indebærer udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 til 1977, skal følgende oplysninger som minimum angives i anmeldelsen:

1. Anmeldelsesdato.
2. Bygherrens navn og adresse.
3. Ejendommens adresse og matrikelbetegnelse.
4. Forventet dato på hvornår byggearbejdet igangsættes.
5. Navn og adresse på den, der har udført kortlægningen, jf. § 69.
6. Dato for kortlægningen, jf. § 69.
7. Byggeår og eventuelle renoveringsår.
8. Forekomsten og koncentration af problematiske stoffer.
9. Kortlægningsrapport med resultat af analyser af repræsentative prøver i medfør af kortlægningsforpligtelsen, jf. § 69, samt beskrivelse af screening, der ligger til grund for materialeprøver herunder:
   - Placering af materialet med problematiske stoffer angivet med billede eller tegning, hvor der kan opstå tvivl.
   - Hvordan problematiske stoffer gennem mærkning, skiltning eller andre tiltag er identificeret.
   - Hvordan materialer indeholdende eller forurenet med problematiske stoffer er planlagt udsorteret, fjernet og håndteret.
10. De forventede affaldsmængder og -typer for det samlede projekt fordelt på EAK-koder underopdelt i affaldsfraktioner.
11. Modtager af affaldet eller en angivelse af, hvordan bygge- og anlægsaffald, som benyttes på samme matrikel, påtænkes nyttiggjort.

Bygge- og anlægsaffald skal som et minimum sorteres på stedet i følgende genanvendelige affaldstyper: 

1. Natursten, f.eks. granit og flint
2. Uglaseret tegl (mur og tagsten) 
3. Beton 
4. Blandinger af stenmaterialer, uglaseret tegl og beton 
5. Jern og metal 
6. Gips 
7. Stenuld 
8. Jord
9. Asfalt
10. Blandinger af beton og asfalt
11. Termoruder, hvis egnet til genbrug eller genanvendelse, ellers destruktion  

Bygherren skal ved sorteringen sikre, at alt andet end mørtel og eventuelt armeringsjern er frasorteret affaldet. Herunder at PCB-holdigt materiale er identificeret og frasorteret.

Affaldsproducenten kan undlade sortering i fraktioner, hvis den samlede affaldsmængde fra byggeriet ikke overstiger 1 ton. Affaldsproducenten kan også lade usorteret bygge og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, sorterer på et sorteringsanlæg, som er registret i Affaldsregisteret.

Farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder skal sorteres fra det øvrige bygge- og anlægsaffald. 

Ovenstående affaldstyper (nr. 1-7), må uden tilladelse forberedes til genbrug til samme eller beslægtede formål, som affaldsmaterialerne har været brugt til hidtil, herunder til genbrug af mursten, tegl eller gipsplader i byggeri m.v. Uforurenet bygge- og anlægsaffald må uden tilladelse oplagres på nedrivningsstedet i op til 1 år.

Alternativt må materialerne genanvendes på en virksomhed eller et anlæg, der modtager affald til genanvendelse.

Affaldstyper (nr. 1-4) natursten, uglaseret tegl og betonmaterialer kan i henhold til restproduktbekendtgørelsen anvendes uden tilladelse, som erstatning for primære råstoffer til anlægsarbejder på følgende betingelser:

• Materialet skal være nedknust og uforurenet. Med uforurenet menes fri for maling og lak, PCB-fugemasse, tjære, sod. Skorstene må ikke genanvendes!  
• Materialet skal erstatte tilsvarende jomfruelige råstoffer i type og mængde.  
• Materialet skal anvendes indenfor 1 år.

PCB er en gruppe kemiske forbindelser i materialer, som tidligere har haft stor udbredelse inden for byggeriet. Det indgik i fugematerialer, facademalinger, betonblandinger og forskellige elektriske komponenter. PCB er meget mobilt og kan spores i bygningsdelene omkring de PCB-holdige materialer samt i inde luften og i jorden.

PCB er et miljøfremmed stof, der ophobes i miljøet. Det har vist sig at være miljø- og sundhedsskadeligt i et sådant omfang, at anvendelsen blev forbudt midt i 1970'erne. PCB måtte dog anvendes frem til 1980 til forsegling i termovinduer. PCB–holdigt affald skal derfor indsamles og destrueres, hvilket sker ved forbrænding ved høj temperatur. 

Hvornår skal jeg være opmærksom?

PCB blev anvendt indenfor byggeindustrien i perioden ca. 1950–1977. Hvis du f.eks. skal skifte termoruder, fuger i bygninger eller fjerne facademaling fra denne periode, skal du være opmærksom på, om der er PCB i de anvendte materialer.

Ved håndtering og bortskaffelse skelnes mellem mængden af PCB i affaldet og affaldets art:

Farligt affald med mere end 50 mg/kg PCB

Fugemateriale, rammer fra termovinduer, murværk eller andet affald med mere end 50 mg/kg PCB er farligt affald, skal anmeldes via Byg og Miljø til Holstebro Kommune, Natur og Miljø der anviser korrekt bortskaffelse.

Murværk og ikke forbrændingsegnet affald med mindre end 50 mg/kg PCB 

Murværk og andet ikke forbrændingsegnet affald med indhold på 0,1 mg/kg - 50 mg/kg PCB anvises til specialbehandling. Kontakt Holstebro Kommune, Natur og Miljø der anviser korrekt bortskaffelse.

Forbrændingsegnet affald med mindre end 50 mg/kg PCB

Forbrændingsegnet affald med indhold på 0,1 mg/kg - 50 mg/kg PCB skal bortskaffes til forbrænding på godkendt anlæg. Det skal anmeldes via Byg og Miljø til Holstebro Kommune, Natur og Miljø der anviser til forbrænding på Måbjergværket. Anlægget er godkendt af Miljøstyrelsen til at afbrænde PCB i koncentrationer under 50 mg PCB/kg.

Elektrisk udstyr med kondensatorer f.eks. belysningsarmaturer med lysstofrør, ventilatorer, motorer og pumper samt højspændingsinstallationer, herunder transformatorer, kondensatorer eller strømgennemføringer, kan indeholde PCB, hvis det er fra perioden 1950-1986. Det skal derfor håndteres som PCB-holdigt affald.

Der kan findes PCB i lysstofarmaturer i bygninger fra især før 1986, hvor PCB blev forbudt. PCB sidder i kondensatorer bag lysstofrørene. Skifter man dem, inden de lækker, er man af med problemet. Siver der en olielignede væske ud af lysstofarmaturet, bør man kontakte en elektriker, som kan fjerne den.