Børn som pårørende
Er dit barn pårørende til psykisk sygdom i familien? – Gruppeforløb for børn og unge i Holstebro Kommune
Når en forælder eller søskende har psykiske vanskeligheder, påvirker det hele familien. Mange børn og unge kan føle sig alene, anderledes og have svært ved at sætte ord på deres oplevelser.
Holstebro Kommune tilbyder et gruppeforløb til børn og unge i alderen 8–17 år, som har psykisk sygdom tæt inde på livet.
Formålet med forløbet er at støtte dit barn i at:
- Få en grundlæggende forståelse for psykisk sygdom og hvad det betyder for hverdagen.
- Få indblik i, hvordan det påvirker både dem selv og resten af familien.
- Opleve, at de ikke er alene, men at andre børn og unge står i samme situation.
- Få redskaber til at sætte ord på tanker, følelser og oplevelser.
Tegn på, at dit barn kan have brug for støtte:
- Dit barn klager til tider over ondt i maven eller trækker sig fra sociale fællesskaber.
- Dit barn virker til tider trist, vred, urolig eller har svært ved at koncentrere sig i skolen.
- Dit barn viser stor bekymring for den forælder eller søskende, der er syg, og tager måske et stort ansvar.
- Dit barn siger ikke meget om, hvordan det egentlig går derhjemme – eller undgår helt at tale om det.
Om forløbet:
- Forløbet strækker sig over 8 uger med ét ugentligt møde.
- Gruppen består 6-8 børn/unge, og sammensættes så deltagerne er jævnaldrende.
- Opstart forventes i efteråret 2025.
Tilbuddet afholdes af gruppeledere ansat ved Videncenter Børn og Unge i Holstebro.
Ønsker du, at dit barn kommer i betragtning til et kommende forløb?
Så kan du kontakte os via kontaktformularen (link til kontaktformular). Du vil herefter blive kontaktet, når vi starter næste hold.