Ryge- og nikotinstop
Et tilbud til dig, der gerne vil holde op med at ryge
Er du ryger - og ønsker du at stoppe?
Eller ønsker du hjælp til at blive fri af snus, damp eller vandpibe?
Det kan være svært at holde op med at ryge eller holde med at bruge snus, E-cigaret eller vandpibe - selvom man ønsker det.
Hvert forsøg er et skridt på vejen til at blive røgfri, dampfri eller snusfri. Holstebro Kommune tilbyder professionel rådgivning, der kan foregå i en gruppe eller individuelt.
Det er gratis at deltage i rygestoptilbud for borgere, elever og ansatte i Holstebro Kommune.
Ønsker du at høre mere om et af vores rygestoptilbud kontakt os på tlf. 96 11 48 50 mellem kl. 8.00 og 10.00.
Ønsker du at tilmelde dig et af tilbuddene – tryk på:
Når du trykker på "Tilmeld knappen" vil du blive bedt om at logge ind med dit MitID og oplyse dit navn og tlf. nr.
Nikotinfrit Liv
Her får du professionel hjælp til at blive røgfri, snusfri og dampfri – du bliver undervist i emner der omhandler vaner, afhængighed, strategi m.m. – sammen med hold deltagerne, får du sparring og opbakning til at leve røgfrit.
Vi mødes 6 gange af 1½ times varighed.
Der er mulighed for gratis rygestopmedicin i op til 4 uger, når du deltager på kurset.
Der kører hold året rundt. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret.
Farvel & tobak – røgfri i naturen
Nu har du chancen for at komme ud og nyde den flotte natur i Holstebro og nærområde og samtidigt få hjælp til at blive røgfri!
”Farvel & tobak” er et gratis rygestop tilbud, hvor vi mødes 6 gange af halvanden times varighed til gåtur i naturen.
Der bliver gode snakke, erfaringsudveksling og rådgivning ved rygestoprådgiver.
For at deltage på holdet skal du kunne transportere dig rundt i Holstebro og nærområde alle 6 gange og du skal kunne gå ca. 3 km uden hjælpemidler.
Vi opretter løbende kurser i naturen.
Næste hold er den 13. maj 2026 kl. 16.00 - 17.30. Tilmelding her på siden.
Fleksibelt rygestoptilbud for psykisk sårbare og/ eller socialt udsatte borgere, med mulighed for at tilbyde flere mødegange.
Tilbuddet er for dig der bor, er ansat eller studerende i Holstebro Kommune.
Der er mulighed for gratis rygestopmedicin i op til 4 uger, når du deltager i et forløb.
Henvisning:
Du kan kontakte Sundhedsfremme og Forebyggelse direkte på telefon: 96 11 48 50, eller på mailen her på siden.
Du kan også blive henvist gennem egen læge/ Hospital.
Tobaksforebyggelsen tilbyder X:IT
X:IT er Kræftens Bekæmpelses rygestartsforebyggende koncept. Holstebro Kommune understøtter X:IT og tilbyder skolerne at gøre brug af tilbud som:
- Oplæg for forældre, elever, personale omkring nikotin/ produkter/ afhængighed og mulighed for hjælp til elever med tobaksafhængighed (forudsætter forældres samtykke.)
- Opkvalificering af skolernes X:IT koordinatorerne samt årligt netværksmøde
- Er du leder kan der aftales sparring omkring arbejdet med X:IT
Røgfri Ungdomsuddannelser:
Der gives sparring til ledelse og personalegrupper i forhold til implementering af røgfri skoletid – herunder sparring i forhold til håndtering af regler – og det løbende arbejde med røg/ nikotinfri ungdomsuddannelser.
Oplæg for elevgrupper/ forældre/ personale kan bookes, efter først til mølle princippet. Det samme gælder for events til frikvarteret – her sættes der fokus på snus, røg, damp.
Har du en elev, der har behov for hjælp til at blive nikotinfri, kan du kontakte os på telefon:
- 96 11 48 50 alle hverdage mellem 08.00 – 10.00
Har du brug for hjælp til dit snus forbrug, røg eller damp? Så kan du få en snak med vores rådgiver – og få hjælp til at gå en ny vej.
Du kan som ung finde mere hjælp på siden:
Til forældre
Har du behov for sparring omkring dit barns nikotin forbrug, er du velkommen til at kontakte os. Telefonen er åben alle hverdage mellem kl. 08.00 – 10.00: 96 11 48 50
Har du brug for ideer til, hvordan du kan tale med dit barn om snus/ puffbarer eller cigaretter - så kan du finde hjælp her:
Vi tilbyder rygestopkurser på din virksomhed, til dine ansatte.
Skal din virksomhed også være røgfri? Så kan vi tilbyde sparring til en god proces hen imod røgfri arbejdstid.
Er du interesseret, så kontakt os for et tilbud.
Er du interesseret i at deltage på kurser eller høre mere om tilbuddet, så kontakt os i Center for Sundhedsfremme og Forebyggelse.
- Telefonisk rådgivning af STOPlinjen, tlf. 80 31 31 31. På STOPlinjens hjemmeside www.stoplinien.dk kan du også finde andre muligheder for hjælp til rygestop, bl.a. rygestoptilbud i andre kommuner
- Dit Digitale Stopprogram e-kvit Her kan du få hjælp til rygestop over nettet
- Få nyeste viden om tobak og rygestop hos Kræftens Bekæmpelse
- Et online ryge/ nikotinstopforløb i dit eget tempo, på Det digitale sundhedscenter: www.detdigitalesundhedscenter.dk/borger/rygestop
Social og Sundhed
Center for Sundhedsfremme, Forebyggelse og Det Gode Køkken
mail sundhedscenter@holstebro.dkphone 96114850
Stationsvej 33a
7500 Holstebro
Telefontid
Mandag til fredag kl. 08.00 - 10.00